Læsetid: 3 min.

De blå socialdemokrater

Socialdemokraterne har brugt al sin strategiske kraft på at vinde de vælgere tilbage, som Venstre har erobret. Men strategien er slået fejl, så det må være tid til en ny
13. oktober 2007

Bjarne har fået stor opmærksomhed de senere år - alt for stor. Bjarne eksisterer ikke i virkeligheden, men er synonym med segmentet af såkaldt blå socialdemokrater. Han stemte i 2001 og i 2005 på Venstre, og lige siden har den socialdemokratiske top og dens kampagnestab været nærmest hysterisk fokuseret på at vinde Bjarne tilbage.

Men selv om Socialdemokraterne for at glæde Bjarne og alle de andre blå socialdemokrater blandt andet har accepteret skattestoppet og lagt sig tæt op ad regeringens udlændingepolitik, så er han fortsat ikke vendt hjem. Og uden Bjarne, som er faglært arbejder, bor i parcelhus og holder af sin offentligt ansatte kone og sin Ford Mondeo, så vil Socialdemokraterne fortsat ligge og rode på omkring 25 procent af stemmerne, lyder analysen. Den socialdemokratiske strategi har altså slået fejl, fastslår partiets tidligere partisekretær Jens Christiansen i bogen Hvem vinder valget?

Christiansen har været rådgiver for de seneste tre socialdemokratiske formænd og medansvarlig for de seneste tre valg for partiet. Valg, hvor det er gået stødt tilbage, må man sige. Derfor er bogen en befriende selvransagelse, som ud over at kortlægge den socialdemokratiske nedtur skridt for skridt også udstiller moderne politiks og moderne politikformulerings svagheder.

Bjarne skal hjem

De socialdemokratiske strateger på partikontoret har fundet Bjarne gennem intensive målinger af vælgernes holdninger. Omkring halvdelen af alle vælgere svarer, at de kunne finde på at stemme på Socialdemokraterne. Det må siges at være et ret stort potentiale. Studerer man denne gruppes holdninger, kan de deles op i fire grupper - de sikre Socialdemokrater, kernevælgerne, som udgør 16-18 procent, de trofaste vælgere, som også er kernevælgere men kan finde på at svigte en sjælden gang. Dem er der ni-11 procent af. Så er der de 'røde mulige', som vil kunne hentes fra SF, Enhedslisten og de radikale - dem er der syv-13 procent af. Og endelig er der dem, som det hele handler om - Bjarne-vælgerne - som udgør seks-otte procent - det er de blå mulige, som er sikre socialdemokrater i alle deres grundholdninger, de støtter af velfærdssamfundet og stemte socialdemokratisk i 90'erne, men nu er de skiftet til Venstre.

Den simple analyse, som Jens Christiansen og partitoppen gjorde sig efter det smertefulde nederlag i 2001, går i al sin enkelthed ud på, at Socialdemokraterne skal genvinde magten ved at vinde det tabte land tilbage. Bjarne skal hjem. De blå socialdemokrater mener, at skatten er høj nok, og at Danmark har indvandrere nok, men er ikke hysteriske omkring nogle af delene. De er åbne over for argumenter og synes, at Pia Kjærsgaard og Mogens Camre er for skingre, og så er de meget optaget af at have en velfungerende offentlig sektor. De stoler på Fogh Rasmussen, når han siger, at den offentlige service skal forbedres. Bjarnes kone stemmer til venstre for Bjarne og fortæller jævnligt om nedskæringer og hvor hurtigt, man løber i det offentlige.

Har forsømt holdninger

Men det, som analysen og den tilhørende strategi er gået fejl af, er, at politikere med deres holdninger og deres indignation også er med til at italesætte problemer og gøre dem til vigtige spørgsmål i vælgernes bevidsthed.

I sin iver efter at vinde Bjarne tilbage har partiet blandt andet forsømt, at formulere kontante holdninger omkring miljøet, Irak-krigen, ligestilling med mere. Hvem siger, at Socialdemokraterne ikke kan overbevise Bjarne og hans venner i kvarteret om, at det er hamrende uretfærdigt, at tusindvis af husejere har kunnet sove sig til milliongevinster de seneste 10 år?

Socialdemokraterne opgav i hvert fald allerede kort tid efter nederlaget i 2001, og da Helle Thorning-Schmidt tilsluttede sig skattestoppet, blev håndklædet endegyldigt smidt i ringen. Man kan betragte politik som kunsten at lægge sig lige der, hvor vælgerne menes at være holdningsmæssigt. Det har været den fremherskende strategi for de store midterpartier.

Men man kan også beslutte sig for at påtage sig et politisk lederskab og argumentere for, at Bjarnes holdninger har en række negative konsekvenser for andre og for fællesskabet. Det vil måske ligefrem gøre indtryk på Bjarne, så det er ham, der flytter sig, og ikke ham, der flytter partiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Helle
Vi synes Du bliver bedre og bedre for hver gang jeg høre Dig så der er så meget af det Du siger der falder i god jord hos mig og min familie.
Du kan regne med vores STEMME.
Med kammeratlig hilsen
Anker & Kirsten