Læsetid: 2 min.

Blekingegadebanden så parallel til sig selv i dansk granatfabrik

En lille kreds af danske forretningsmænd med interesser i granatfabrikken Wejra i Aalborg blev i årevis overvåget af Blekingegadebanden, der hos erhvervsfolkene genkendte en illegal adfærd, der mindede om bandens egen praksis
Virksomheden Wejra A/S i Aalborg i 1980, der deltog i ulovlig våbenhandel med bl.a. Israel. Arkiv

Virksomheden Wejra A/S i Aalborg i 1980, der deltog i ulovlig våbenhandel med bl.a. Israel. Arkiv

Palle Hedemann

23. oktober 2007

Efter 32 års mørklægning kan Information nu fortælle om detaljerne bag et lyssky salg af den danske granatfabrik Wejra i Skalborg ved Aalborg. Salget blev gennemført via en stråmand tilbage i 1975, og den hemmelige køber var en israelsk våbenhandler. Historien er blevet aktuel, fordi den indgår i forfatteren Peter Øvig Knudsens andet bind om Blekingegadebanden, der udkommer næste torsdag.

Blekingegadebanden brugte nemlig mange kræfter på at overvåge ejerkredsen bag våbenfabrikken Wejra, fordi virksomheden var tæt flettet sammen med det israelske våbenagentur Salgad. Blekingegadebanden var overbevist om, at den israelske efterretningstjeneste Mossad måtte have en finger med i spillet, når Salgad bl.a. stod for et omfattende salg af de danske Wejra-granater i udlandet. I 1975 købte israelske Salgad så via en dansk stråmand Wejra, selv om salget var i strid med dansk lov. En del af salgssummen blev endda unddraget det danske skattevæsen og udleveret "på et gadehjørne nede i Køln".

Blandt sælgerne var bl.a. direktør Johan Schrøder fra virksomheden Radiometer, der mange år senere - i 2001-2005 - blev udnævnt til den ærefulde post som formand for Dansk Industri.

Under efterforskningen af en sag om spionage for Østblokken aflyttede Politiets Efterretningstjeneste en række samtaler, hvori det ulovlige salg af granatfabriken blev nævnt.

Efter en række lukkede retsmøder blev Johan Schrøder og andre af Wejra-ejerne i 1980 ved retten på Frederiksberg dømt betingede straffe på otte måneders fængsel, som dog helt bortfaldt efter to år.

Z-file

Ifølge forfatteren Peter Øvig Knudsen var Blekingegadebanden, der kaldte sig selv KA (Kommunistisk Arbejdsgruppe), overbevist om, at ejerkredsen bag Wejra i deres despekt for loven på mange måder mindede om Blekingegadebanden selv.

"Det skal bestemt ikke opfattes sådan, at vi havde moralske anfægtelser over deres handlinger, for de gjorde jo ikke andet eller mere end os selv," citerer Peter Øvig Knudsen således et af bandemedlemmerne for i bogen.

"Men vi brugte rigtig meget tid på at undersøge sagen, netop fordi vi hos Johan Schrøder og de andre ejere af Wejra genkendte en illegal adfærd, der lignede vores egen. Som vi flere gange sagde til hinanden: 'De er jo for fanden KA'erne i dansk erhvervsliv!'"

Blekingegadebanden samlede oplysninger om ejerne og Wejras direktører i et særligt register, 'Z-file', som blev kopieret og afleveret til bandens politiske allierede i organisationen PFLP. Et af bandemedlemmerne havde i en periode job som postbud i Hellerup, hvor Wejras direktør, Poul Bilgart, boede, og herigennem lykkedes det banden at få fingre i en række fortrolige oplysninger om granatfabrikken.

Information har fået aktindsigt i to arkivkasser i Rigsarkivet, hvor sagens dokumenter opbevares. De har hidtil været mørklagt, bl.a. "under hensyn til statens forhold til fremmede magter".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu