Læsetid: 5 min.

Børnefamilier ud af asylcentrene

En del af de afviste asylansøgere skal have lov til at flytte ud af asylcentrene, foreslår regeringen. Oppositionen kalder det en panikhandling, og forligspartnerne i Dansk Folkeparti er skeptiske
På dagen, hvor regeringen foreslog at lade 60 irakiske familier flytte ud af asylcentrene, foldede borgergruppen Amnesti Nu et kæmpehjerte ud på Christiansborg Slotsplads og afleverede 90.000 underskrifter for at give de afviste irakiske asylansøgere amnesti til integrationsminister Rikke Hvilshøj og dronning Margrethe.

På dagen, hvor regeringen foreslog at lade 60 irakiske familier flytte ud af asylcentrene, foldede borgergruppen Amnesti Nu et kæmpehjerte ud på Christiansborg Slotsplads og afleverede 90.000 underskrifter for at give de afviste irakiske asylansøgere amnesti til integrationsminister Rikke Hvilshøj og dronning Margrethe.

Carsten Snejbjerg

Indland
24. oktober 2007

Afviste asylansøgere med børn, der ikke kan tvangshjemsendes, skal nu have lov til at bo i almindelige boliger, mener regeringen. Det overraskende udspil kommer efter de seneste ugers stigende pres på regeringen for at løse situationen for afviste asylansøgere, der har ventet i årevis og som bliver stadig mere syge af ventetiden. Udspillet får igen politikerne på Christiansborg til at vurdere, at et valg er kommet nærmere.

I Sandholm Asylcenter bliver forslaget modtaget rimeligt positivt.

"Vi ved ikke, hvordan det er at bo uden for centret, men vi vil forsøge. For vi er trætte. I centret er man ligesom et dyr, der sover og spiser og ikke kan lave andet. Hvad som helst, der ændrer sig, er bedre end ingenting," siger den irakiske mor Hannah, hvis historie Information fortalte i weekenden.

Hun har sammen med sine tre børn boet i mere end seks år på et dansk asylcenter. Nyheden om regeringens forslag er nået frem til Hannah og hendes veninde. Da Information ringer, snakker veninden allerede om forslaget, som om det var vedtaget. Men uden Dansk Folkeparti, regeringens forligspartner på området, bliver det ikke til noget. Pia Kjærsgaard (DF) er skeptisk over for forslaget.

"Det næste bliver, at de skal ud at arbejde. Så er det skruen uden ende, hvor det bliver sværere og sværere at få dem hjem," siger Pia Kjærsgaard.

- Kan du på forhånd helt afvise, at I går med til at lade folk bo uden for centrene?

"Nej, for hvis jeg på forhånd afviser, er der ikke noget at forhandle om. Men jeg mener ikke, at det er rimeligt," siger DF-formanden.

Et bedre liv

Eyvind Vesselbo (V) har tidligere været med til at få små forbedringer igennem på asylcentrene, og han er glad for den nye plan.

"Regeringens asylplan sikrer afviste asylansøgere et bedre liv udenfor asylcentrene og giver deres børn mere undervisning," siger han.

Planen vil koste godt 10 mio. kr. at gennemføre. Halvdelen går til at skaffe boliger til de 60 afviste asylansøgerfamilier og den anden halvdel til at give bedre undervisning til børnene, oplyser integrationsminister Rikke Hvils-høj (V).

Planen lægger op til, at børn undervises i lokale folkeskoler, mens 16-21-årige unge kan gå på gymnasium, teknisk skole eller handelsskole.

"Det er godt, at regeringen har smidt jernhandsken over for asylbørnene og nu er villig til at diskutere, hvordan vi sikrer, at de og deres familier får et værdigt liv," siger de radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, der mener, at forslaget kun er et skridt på vejen.

"Regeringens forslag er en lappeløsning, der kun skal gælde for familier, der allerede er blevet belastet," siger Morten Østergaard, der foreslår et loft over, hvor lang tid børnefamilier maksimalt må være på asylcenter, og ligesom Socialdemokraterne og Ny Alliance mener, at de afviste asylansøgere bør have lov at arbejde.

Også Ny Alliances Naser Khader er kritisk.

"Jeg opfatter det her som en panikhandling. De argumenter, man bruger for at foretage et så lille skridt, kunne man have brugt for en måned siden," siger han med henvisning til de undersøgelser, der har fokuseret på specielt børnenes dårlige helbred. Ifølge Ny Alliance bør tilbuddet gælde alle asylansøgere, der har opholdt sig i centrene et par måneder, uanset om de har børn eller ej.

Fremtiden stadig usikker

Røde Kors, der driver flere af asylcentrene, ser positivt på regeringens forslag:

"Vi har gode erfaringer med sådanne ordninger fra tidligere. Et mere almindeligt familieliv er en vigtig forudsætning for at mindske risikoen for psykiske belastninger," siger leder af asylafdelingen Jørgen Chemnitz.

Han understreger dog, at det ikke ændrer på det grundlæggende vilkår, at mange har opholdt sig alt for længe i usikkerhed om, hvor deres fremtid bliver.

Også Lægeforeningen er positivt indstillet over for udspillet.

"Chancen for en mere normal tilværelse giver håb om, at helbredssituationen blandt de afviste asylansøgere kan blive bedre," siger formand for Lægeforeningens etiske udvalg Hans Buhl.

Lægeforeningen har været med til at sætte forholdene i landets asylcentre på dagsordenen og har dokumenteret en direkte sammenhæng mellem opholdstiden i asylcentrene, og hvor syge asylansøgerne bliver.

Hvad det præcist er i asylansøgernes situation, der gør dem syge, er dog ikke klarlagt, og derfor ved Hans Buhl ikke, om regeringens plan vil have stor effekt på helbredssituationen.

"Vi ved reelt ikke, hvor meget boligsituationen spiller ind, og hvor meget det er usikkerheden om deres fremtid, der gør asylansøgerne syge. Deres usikre fremtid ændres jo ikke af tilbuddet om at bo uden for lejrene," siger han.

Ud af fængslet

"Man kan ikke nøjes med bare at flytte de her familier ud for sig selv. De har brug for social støtte og behandling," siger Lene Lier, der er børne- og ungdomspsykiater, og som for nyligt har været med til at undersøge seks børn fra asylcentre.

Undersøgelsen fandt, at samtlige seks børn havde alvorlige psykiske vanskeligheder, flere med svære angstproblemer og en enkelt svært depressiv. Derfor er Lene Lier meget kritisk overfor miljøet på asylcentre:

"Det er klart traumatiserende for børn og deres forældre at leve længere tid på et asylcenter. Det er traumatiserende at opleve selvmordsforsøg, tvangshjemsendelser midt om natten, depressioner og hele tiden at skulle flytte."

Lene Lier mener, regeringens forslag kan have en meget positivt virkning, men kun hvis det ikke får lov at stå alene.

"Både børnene og deres forældre har brug for støtte og behandling, og hvis de får den som en del af det her forslag, kan det være et kæmpe skridt fremad," mener Lene Lier.

Det er endnu ikke klart om forslaget også indeholder den slags tilbud om ekstra støtte og behandling.

Den irakiske mor Hannah på 46 år, der bor i Sandholm, håber, at det nye forslag bliver til noget.

"Sandholm er ligesom et fængsel, hvor man ikke ved, hvornår man bliver lukket ud. For tre dage siden sloges folk med knive i lejren. Alle var bange og politiet kom. Mine børn har mange problemer i lejren, og det er farligt for dem at bo her," fortæller Hannah.

Af personlige årsager ønsker Hannah ikke at bruge sit rigtige navn. Hendes rigtige navn er redaktionene bekendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her