Læsetid: 4 min.

Borgmestre afviser nye spare-krav

En række borgmestre vender sig nu mod regeringens planer om, at kommuner og regioner skal effektivisere for yderligere fem milliarder kroner frem mod 2013
Indland
8. oktober 2007

Aldeles urealistisk. Sådan lyder reaktionen fra flere borgmestre ved udsigten til, at kommuner og regioner skal effektivisere for fem milliarder kroner fra 2009-13. I øjeblikket kæmper man med at få næste års budgetaftale med regeringen på plads, en øvelser der frem mod deadline 15 oktober tegner til at blive nærmest umulig. Og på sigt kan det altså blive værre, når flere kommuner melder pas på kravet om milliard-effektiviseringer.

"Det er total urealistisk. Planen er for meget skrivebord og for lidt virkelighed," siger Hørsholms konservative borgmester Uffe Thorndahl.

Heller ikke Greves borgmester, Hans Barlach (K) kan se, hvordan han kan bidrage til planen om at hente en årlig milliard til forbedring af den borgernære service.

"Jeg ser ingen muligheder for at hente de penge," siger han og henviser til, at kommunen vil hæve skatten med en procent næste år og samtidig spare 36 mio. kr. "Sidste år sparede vi 100 mio. kr., nu kan vi ikke mere. Der er allerede ubalance i driften, så det bliver kun værre," siger Hans Barlach.

Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) efterlyser regeringens egne bud på, hvordan kommunerne skal spare yderligere.

"Jeg tror ikke, de ved, hvad vi i forvejen har foretaget af effektiviseringer," siger han.

Stordriftsulemper

Flere borgmestre henviser til Strukturkommissionens rapport, hvoraf det fremgår, at stordriftsfordelen forsvinder i kommuner med mere end 50.000 borgere. Faktisk kan der være stordriftsulemper i de store kommuner. Efter sammenlægningen har Randers 93.000 indbyggere, og ifølge borgmesteren er man allerede i færd med at sælge to rådhuse og effektivisere på personaledelen.

"Der er ikke meget mere, at hente," siger Henning Jensen Nyhuus.

I Horsens har man foreløbig effektiviseret for omkring 45 mio. kr., og det projekt fortsætter. Ifølge borgmester, Jan Trøjborg (S) er det ikke urealistisk at effektivisere arbejdsgangene, men:

"Problemet med 2015-planen er, at der ikke følger finansiering med til regeringens løfter. Man har på forhånd brugt alle pengene," siger den tidligere S-minister, som betoner, at VK lægger op til en historisk lav vækst fra 2009.

"Det er forholdsvis begrænset, hvor meget man kan effektivisere i forhold til behovet for en ordentlig service på ældre-, skole-, og børneområdet," siger Jan Trøjborg.

Også Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov klandrer 2015-planen for ikke at hænge sammen. "Og nu vil man hente et stort milliardbeløb fra kommunerne, som allerede har gennemført effektiviseringer som følge af strukturreformen. Det er helt urealistisk at stramme snoren om kommunerne yderligere," siger han.

KL: Pengene er vores

Men KL-formand Erik Fabrin (V) mener ikke, at milliardeffektiviseringerne er urealistiske. Det afgørende er, at pengene tilfalder kommunerne, understreger han.

"Effektiviseringerne skal høstes, hvor de er sået," siger Erik Fabrin, som ser to centrale elementer i 2015-planen:

"Den dokumenterer, at økonomien hænger sammen, og at råderummet er brugt af andre end os," konstaterer KL-formanden med henvisning til, at skattelettelser sluger en god del af den forventede vækst, mens væksten i den offentlige sektor stort set fastholdes på en procent.

Erik Fabrin understreger dog også, at nye krav til kvalitetsstandarder skal føles op med ekstra penge.

"Vi har ikke noget ekstra at spytte i," siger KL-formanden.

I Vesthimmerlandskommune kan man godt effektivisere sig frem til en bedre service. Borgmester, Jens Lauritzen (V) peger på digitalisering som vejen frem.

"Jeg vil tro, vi kan finde 10 mia. kr. i 2013," anslår han.

Også i Århus er der ifølge socialdemokraternes politiske ordfører Jacob Bundsgaard Johansen potentialer til at drive kommunen mere effektivt.

Men hans partifælle i Rødekro Kommune er mindre begejstret. Kommunen opstod ved en sammenlægning af fem kommuner, og borgmester Tove Larsen (S) kalder planen om at hente fem milliarder 'optimistisk'. Hun understreger, at kommunen fortsat har udgifter i forbindelse med reformen, blandt andet til de større projekter anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, de tidligere kommuner gemte til sammenlægningen.

Ifølge Tove Larsen kan naturlig afgang blandt personalet dog kaste penge af sig.

"Men om vi kan nå en mia. kr. om året vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Også fordi regering og Folketing giver nye løfter til borgerne," siger hun.

Heller ikke hos regionerne vækker forslaget begejstring.

"Der ligger ikke løse penge rundt om i systemet, og vi har ikke store administrative systemer, der kan spares på," siger regionsformand i Nordjylland Orla Hav (S).

Han forventer, at regionerne skal bidrage med omkring 400 millioner, men det bliver problematisk:

"Effektiviseringer har en overgrænse. På kræftområdet skal vi levere mere, og en del af ressourcerne skal hentes fra de effektiviseringer vi i forvejen har i gang. Jeg kan ikke se, at vi kan hente de millioner," siger Orla Hav.

I Region Syddanmark bliver det ifølge regionsformand, Carl Holst (V), ikke et problem at hente penge.

"Vi skal work smarter - not harder," lyder budskabet.

Uffe Thorndahl henviser til forskning, der anslår, at den administrative gevinst på reformen svarer til en mia. kr. for samtlige kommuner. Selv går den skeptiske borgmester på pension med udgangen af 09:

"Det her er yderlige begrundelse for at vælge at gøre det," siger Uffe Thorndahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her