Læsetid 4 min.

Danmark støttede De Røde Khmerer i 17 år

Mens det cambodjanske rædselsregime, De Røde Khmerer, slagtede godt en tredjedel af Cambodjas befolkning, søgte den danske regering om diplomatiske forbindelser med landet hele fire gange. Da regimet faldt, fortsatte Danmark sammen med EF med at støtte Pol Pots kamp for at generobre magten
Hundredvis af kranier fra ofre for De Røde Khmerers rædselsstyre ligger på bordet, efter at de er blevet fundet i en massegrav ved Phnom Phen. I årene 1975-79 omkom 1,7 millioner mennesker af sult, sygdom eller ved henrettelse, mens De Røde Khmerer sad ved magten i Cambodja.

Hundredvis af kranier fra ofre for De Røde Khmerers rædselsstyre ligger på bordet, efter at de er blevet fundet i en massegrav ved Phnom Phen. I årene 1975-79 omkom 1,7 millioner mennesker af sult, sygdom eller ved henrettelse, mens De Røde Khmerer sad ved magten i Cambodja.

Peter Stalder
6. oktober 2007

PHNOM PENH - Dominique Catry er en ældre herre. I Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, sidder han i sin direktørstol på Comin Khmere - et holding-firma grundlagt i 1962 af den danske entreprenør og generalkonsul Valdemar Frantzen - bag et massivt skrivebord i mørkt træ.

Direktøren er nydeligt klædt med slips og skjorte, guldur og briller. Han har været ansat i det dansk-cambodjanske firma siden 1965 og sætter pris på orden i tingene. En telefon ringer i den anden ende af hans store kontor. Catry rejser sig for at tage den.

Hans firma, Comin Khmere, var ti gange så stort i 70'erne. 3.000 ansatte og et hav af fabrikker under sig. Men i 1975 indtager De Røde Khmerer Phnom Penh og overtager al industrien.

Catry og Frantzen flygter ud af landet.

Med Khmerernes magtovertagelse mister Danmark en blomstrende forretning til en værdi af omkring 40 millioner kroner.

Magtovertagelsen bliver starten på en 17 års dansk støtte til Cambodjas skæbnemagere, De Røde Khmerer.

I årene 1975-79 omkommer 1,7 millioner mennesker af sult, sygdom eller ved henrettelse, mens regimet sidder ved magten.

Danmark forsøger hele fire gange at oprette diplomatiske forbindelser med landet.

Blåstempling

Ifølge historiker Peter Frederiksen, der er forfatter til bogen Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse, skyldes det ikke mindst hensynet til de økonmiske interesser, Danmark havde i landet.

"Diplomatiske forbindelser er en blåstempling af regimet. Det er jo en anerkendelse af staten," siger historiker Peter Frederiksen.

Der er ifølge Peter Frederiksen også en anden grund.

"På grund af datidens bipolare magtbalance mellem USA og Sovjetunionen undlader Danmark at adskille sig fra den fælles udenrigspolitiske EF-linje," forklarer Peter Frederiksen.

Historiker og medieforsker på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet Karsten Fledelius har undersøgt dokumentationen af terrorisme og folkemord i blandt andet Cambodja. Han bakker sin kollega op.

"Der var information nok around. Ikke hvor slemt det var. Men at det var slemt. Der var viden nok til at indtage en anden holdning, men så skulle man sejle op imod både USA og Kina. Fra dansk side valgte man at holde lav profil," siger han og konkluderer:

"Der er ikke nogen høj moralsk profil i det her".

Travlt ved håndvasken

Det er Anker Jørgensen (S), der er dansk statsminister, mens De Røde Khmerer hærger det lille sydøstasiatiske land.

Men 85-årige Jørgensen husker i dag ikke, hvad Danmark foretog sig i forhold til Kampuchea i sen-70'erne.

"Når vi har anerkendt det, så går jeg ud fra, at landet er blevet temmelig demokratisk. Men det kan være, jeg tager fejl," siger han.

Anker Jørgensen har ingen erindring om de diplomatiske forbindelser.

"Jeg kan ikke huske det, selv om jeg fulgte med i Vietnam-krigen og alle de andre ting. Men lige dét der kan jeg ikke huske," siger han.

Det bliver Vietnam, der i 1979 vælter De Røde Khmerer, der på fire år har gennemsmadret Cambodja.

"I 1979 begynder alle de grusomme historier for alvor at komme ud, og den danske regering får travlt med at vaske hænder og give udtryk for, at man ikke har vidst noget som helst. Men det har man jo tydeligvis," siger Peter Frederiksen.

I Cambodja indsætter Vietnam en marionetregering. Den anerkender Danmark ikke. I stedet fortsætter støtten til De Røde Khmerer, der danner en eksilregering sammen med det forholdsvis ukendte parti KNPLF og Funcinpec, den tidligere Kong Sihanouks parti.

"Derigennem kommer vi til at støtte en nedsat regering med tidligere folkemordere i," siger Peter Frederiksen.

Og Karsten Fledelius uddyber:

"I betragtning af, at man kort efter den vietnamesiske erobring får sikkerhed for the killing fields, så kan man jo godt undre sig over, at man fra dansk side vedbliver med at anerkende et regime, der ikke har kontrol over sit territorium, og som oven i købet har begået en gigantisk statsterrorisme mod sin egen befolkning".

De Røde Khmerer beholder med dansk hjælp deres sæde i FN helt op til 1992, stort set hele Uffe Ellemann-Jensens (V) periode som udenrigsminister.

Ingen eller alle

Uffe Ellemann-Jensen afviser at give et uddybende interview på grund af travlhed, men udtaler i en e-mail: "Jeg vil på det bestemteste afvise, at Danmark har støttet De Røde Khmerer i min tid som udenrigsminister."

Om Uffe Ellemann-Jensen vil vedkende sig støtten til eksilregeringen og Sihanouk, svarer den tidligere udenrigsminister ikke på. Men om det er det ene eller det andet, gør ingen forskel, mener Frederiksen.

"Jeg hævder, at man ikke kan dissekere en støtte. Enten støtter man ingen, ellers støtter man alle. Og ved at støtte eksilregeringen, støtter man De Røde Khmerer, det kan man ikke komme udenom, at man gør," siger Peter Frederiksen.

Ifølge Karsten Fledelius er Cambodja et af de mest groteske koldkrigsofre, og han mener, det er en skandale, at den danske regering fortsatte med at anerkende De Røde Khmerer som repræsentant for Cambodja op gennem 80'erne.

"Men det gjorde man indtil den Kolde Krigs afslutning," siger Karsten Fledelius.

I 1992 mister De Røde Khmerer Vestens støtte. Den bipolare magtbalance er brudt, Sovjetunionen er brudt sammen, og i Cambodja er genopbygningen af landet efter folkemord, og ti års borgerkrig gået i gang.

Samme år vender Dominique Catry også tilbage til Cambodja.

På hans airconditionerede kontor i hovedstaden er der udsigt til palmer og lidt længere væk fly, der letter fra og lander i Phnom Penh International Airport.

I 1992 gik han og hans familie i gang med at genopbygge koncernen Comin Khmere. Genopbygningen går godt.

I dag har firmaet 370 ansatte og filialer i Vietnam og Thailand og god økonomi, selvom ingen af pengene i dag er danske. Den snart pensionsmodne direktør nikker mod telefonen, han lige har talt i.

"Min søn. Han arbejder her også," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Dansk diplomati i Cambodia.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man i Danmark ikke vidste hvad der foregik i Cambodia i 1970'erne.

Vi der boede der i starten af 1970'erne - en lille dansk koloni på ca 50 personer på basis af mændenes arbejde hos Comin Khmere - kunne ikke undgå at opleve dels USA's bombardementer - som USA dengang løg sig fra - og dels Khmer Rouges (KR) bestialske nedslagtninger.

Men vi vidste også, at det var småt med oplysninger om hvad der foregik. Jeg oplevede Sidney Schanberg - manden bag 'The Killing Fiels' - som en af de få seriøst arbejdende journalister.

Dagligdagen var imidlertid præget af KRs belejring af Phom Penh og natten af lyden af USA's bombardementer.

Desuden er der skrevet bøger om hvordan KR tømte Phnom Penh for dens befolkning for at indføre et bondesamfund. - F. Ponchaud, der oplevede hvordan KR indtog Phom Penh 17.04.1975, udgav i 1978 bogen 'Cambodia after Year Zero'.

Dokumentation var der, men få var interesserede. Cambodia var den gang et fjernt sted kun få havde hørt om. Jeg kom imidlertid i kontakt med nogle folk på den yderste venstrefløj, fordi de gerne ville høre mig fortælle om mine oplevelser i Cambodia.

Blandt de folk var en vis Mikkel Plum. Det klunserkollektiv han dengang boede i på Sydfyn ville sende overskudet af årets loppemarked til Cambodia - dengang Kampuchea - og brugte vinteren til at lære om Cambodia. Men det jeg kunne fortælle om KR troede de ikke på - sandheden var ilde hørt. Han mente, at jeg bevidst løj.......

Og hvad regeringens udenrigspolitik angår, så rettede man ind efter de magthavende lande.

Men bild mig ikke ind, at politikerne ingen ting vidste!