Læsetid: 3 min.

Dommer-uenighed i terrorsag

På mandagens retsmøde var landsdommerne i Vollsmosesagen uenige om, hvor meget forsvarerne skal have adgang til PET's materiale om civilagenten LH
30. oktober 2007

For første gang har der vist sig sprækker i et ellers enigt dommerkollegie i Vollsmose-sagen. I en kendelse, som retsformand Folmer Teilmann afsagde mandag, havde en dommer således voteret anderledes end sine to kolleger.

Sagens substans drejer sig om forsvarsadvokaternes adgang til det materiale, som PET har udarbejdet om afrapportering fra civilagenten LH. Hver gang, LH i løbet af foråret og sommeren 2006 afrapporterede om sine samtaler og oplevelser med de fire tiltalte, blev der af PET udarbejdet en såkaldt F-rapport. For et par retsmøder siden kom det så frem, at disse F-rapporter ikke var de originale referater af samtalerne, men derimod udarbejdet på baggrund af notater fra den kildefører, der på PETs vegne havde kontakten til LH.

Forsvarerne ville ikke nøjes med F-rapporterne, og det blev støttet af et enigt dommerkollegium med en kendelse den 18. oktober. Forrige lørdag fik forsvarsadvokaterne en rød mappe med 150 sider fra anklagemyndigheden med de originale mødenotater, men et gennemsyn viste, at kun ca. halvdelen af materialet kunne læses. Resten var kort og godt overstreget.

Selv om en del af overstregningerne drejer sig om ting, som ikke umiddelbart har betydning for bevisførelsen i sagen, f.eks. om det vidnebeskyttelsesprogram, som LH har fået, så mente forsvarsadvokaterne alligevel, at overstregningerne var alt for vidtgående. Det bad de dommerne om at vurdere.

Anker til Højesteret

Det førte til en deling i dommerkollegiet. To landsdommere mente således ikke, at forsvarene kunne gøre krav på mere, mens den tredje støttede begæringen om mere offentlighed.

Striden tager afsæt i en lovændring, som er kommet ind i retsplejeloven i forbindelse med terrorlovgivningen. Ændringen åbner op for, at forsvarerne (og retten) under nærmere omstændigheder kan udelukkes fra dele af materialet fra PET i en straffesag.

Det afgørende for, om forsvarerne kan kræve at se materialet, er, om det specifikt er udarbejdet til brug for sagen eller har betydning for sagens opklaring.

Det fandt to dommere "ikke i det oplyste noget grundlag for at antage", fremgik det af kendelsen. Omvendt mente den tredje dommer, at da materialet er udarbejdet i forbindelse med, at LH til PET har givet oplysninger om et radikalt muslimsk miljø i en moske i Vollsmose, så taler det for, at forsvarerne skal have indsigt.

Landsrettens afvisning blev omgående anket til Højesteret af samtlige fire forsvarere. Og afhængig af Højesterets kendelse kan genafhøringer af de tiltalte komme på tale, bebudede forsvarerne.

Glasflasken med TATP

Et af anklagemyndighedens mere håndfaste beviser er fundet af en glasflaske med ca. 50 gram af sprængstoffet TATP.

Den blev fundet på tiltalte MZ's badeværelse, hvor sprængstoffet lå som et hvidt pulver på bunden af en flaske fyldt med vand.

På mandagens retsmøde ville kemiker Mads Skak Jensen fra Beredskabsstyrelsen ikke udelukke, at sprængstoffet var eksploderet, hvis flasken ved et uheld var blevet tabt på badeværelsesgulvet.

På anklagerens spørgsmål fastslog han som sagkyndigt vidne, at TATP godt kunne bruges både som detonator og 'booster' (=forstærker), der kunne få en gødningsbombe til at eksplodere. Og testforsøg viste, at det var muligt at lave en bombe af netop den slags gødning med ammoniumsnitrat, som LH havde indkøbt til Vollsmose-gruppen.

Skak Jensen havde også gennemgået de bombemanualer, som AK og MZ havde downloadet i dagene lige inden, de blev anholdt i september 2006.

"Jeg har gået hvert enkelt skridt igennem, og det er den rigtige opskrift på at lave sprængstoffet TATP," forklarede Skak Jensen.

Derimod havde han aldrig hørt, at ammoniumsnitrat-indholdet i gødning kunne øges ved hjælp af brintoverilte. Det har to af de tiltalte, AK og MZ, ellers flittigt snakket om i deres aflyttede telefonsamtaler, fordi de ikke kunne få fat i en portion gødning med tilstrækkelig højt kvælstofindhold. AK havde således købt brintoverilte til det formål. Men det ville han ikke have fået noget ud at forsøge sig med.

"Tværtimod," mente Skak Jensen, "så ville det omdanne kvælstoffet til flygtige gasser, så kvælstof-procenten daler."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu