Læsetid: 5 min.

Fjern 24 års-reglen

De vestlige lande kappes om at tiltrække arbejdskraft og med verdens skrappeste regler for familiesammenføring er det en kamp, Danmark har tabt på forhånd
Aldrig har indvandringen været så omfattende som i dag, og VK-regeringens seneste udspil fra begyndelsen af oktober havde for alvor til hensigt at lokke så mange som muligt til Danmark

Aldrig har indvandringen været så omfattende som i dag, og VK-regeringens seneste udspil fra begyndelsen af oktober havde for alvor til hensigt at lokke så mange som muligt til Danmark

M. Spencer Green

1. november 2007

Et ufravigeligt krav for at nå magtens tinder i Danmark er betingelsesløs støtte til verdens strammeste regler for familiesammenføringer. Det stod klart allerede i starten af valgkampen, hvor først Det Radikale Venstre og nogle timer senere Socialistisk Folkeparti meddelte, at hverken 24 års-reglen eller reglen om stærkest tilknytning til Danmark, hvis mennesker skal leve sammen i landet, måtte stå i vejen for et regeringsskifte.

I forvejen havde Ny Alliance sværget troskab til de i en globaliseret verden absurde regler.

At der var tale om et smart taktisk træk fra oppositionen, er uden for diskussion. Pludselig var det, vi i Danmark kalder udlændingekortet, spillet VK-regeringen og Dansk Folkeparti af hænde. De tre partier havde uden tvivl forventet, at valgkampen kunne køres sikkert hjem, som det var sket i både 2001 og i 2005: Spil udlændingekortet ud, hvis der bliver vanskeligheder. Pludselig lå dette es på gulvet med bagsiden opad.

Venstres chefstrateg, Claus Hjort Frederiksen, var rystet. Dagen efter spillede han Asmaa-kortet, som det blev kaldt på forsiden af Politiken den 26. oktober. Kan befolkningen virkelig forestille sig en regering, der baserer sig på en ung muslimsk kvinde med tørklæde, lød den alvorlige advarsel?

Det var godt nok meget tidligt i spillet, dette afgørende kort blev kastet på bordet.

Konference i Australien

For den, der skriver denne artikel, var der tale om en brutal opvågning. Da statsministeren den 24. oktober udskrev valget, mindede det mig om starten på en Rolling Stones-koncert. Fuld skrue fra første sekund. Og jetlaggen sad tungt i kroppen efter en lang flyrejse fra Australien.

Jeg havde deltaget i en konference i den australske by Melbourne, hvor 750 pinger fra hele verden mødtes til den 12. internationale Metropolis-konference. Her var forskere, politikere, journalister, NGO'er, forfattere og andet godtfolk, der diskuterede og udvekslede erfaringer om alle aspekter ved vandringer og integration.

Konferencens titel var da også Migration, Economic Growth and Social Cohesion, 'Vandringer, økonomisk vækst og social sammenhængskraft'.

Disse træf finder sted hvert år, og for første gang var en Metropolis-konference henlagt til den sydlige halvkugle. Det kan siges, at Australien var et relevant sted at diskutere disse emner. 24 procent af landets befolkning er født uden for Australien.

Næste år er den tyske by Bonn vært, og i 2009 er det København, der er værtsby for denne største erfaringsudveksling på et område, der hvert år tager til i omfang og vigtighed.

Set i det lys var det endnu mere tankevækkende, at kun to danskere deltog i konferencen i Melbourne. Foruden undertegnede også Danmarks førende ping på området, professor ved Københavns Universitet og leder af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Ulf Hedetoft. Til orientering deltog 18 personer fra Malmø og fire fra Stockholm!

Udgangspunktet for næsten alle konferencens indlæg var vandringernes stigende betydning i en globaliseret verden. Den åbenlyse og tiltagende globalisering inden for handel, investering og finansielle overførsler kommer mere og mere til også at omfatte de menneskelige bevægelser. I dag lever således én ud af hver 35. jordbo i et andet land end der, hvor de er født.

Flest familiesammenførte

Det måske ikke så overraskende er, at langt hovedparten af verdens udvandrere befinder sig i den rige del af verden. 60 procent i Europa og Nordamerika, 26 procent i de rige lande i Asien og derfor under 15 procent i verdens udviklingslande.

Det er måske en smule mere overraskende, at der finder en nedbrydning sted af den traditionelle skelnen mellem de såkaldte indvandrerlande, USA, Canada og Australien, og alle de andre lande. I dag er alle vestlige lande indvandrerlande, og alle deltager på lige fod i den drabelige konkurrence om verdens veluddannede arbejdskraft.

Danmark er et fremragende eksempel på dette fænomen. Selv om danske politikere taler om indvandring, som noget der fandt sted under den socialdemokratiske regering i 1990'erne, er virkeligheden en helt anden. Aldrig har indvandringen været så omfattende som i dag, og VK-regeringens seneste udspil fra begyndelsen af oktober havde for alvor til hensigt at lokke så mange som muligt til Danmark for at afhjælpe den stigende mangel på arbejdskraft.

Det danske udspil ligner dog til forveksling det, alle andre lande også gennemfører i håbet om at kunne lokke the brightest and the best til netop deres land. Både Tyskland, England og Frankrig er i øjeblikket i færd med at gennemføre præcis samme regler, der baserer sig på optjening af nok point til at kunne få en varig opholdstilladelse.

Det store spørgsmål er, om ikke Danmark på forhånd har tabt denne konkurrence med alle de andre lande? Ikke på grund af vores høje skattetryk, men fordi vi har regler for familiesammenføringer, der er langt skrappere end dem, der er gældende i samtlige andre lande? At noget kunne tyde på, at det muligvis kan blive tilfældet, skyldes tre andre forhold, der livligt blev diskuteret på konferencen.

For det første udgør familiesammenføringer den største andel af indvandringen til de vestlige lande, 60 procent af al indvandring til OECD-landene, mens egentlig indvandring af arbejdskraft kun udgør hver tredje indvandrer.

For det andet er det i stigende grad kvinderne og familierne, der vandrer. I dag udgør kvinder halvdelen af al indvandring til de vestlige lande. For os er det måske et positivt element, da der i høj grad er tale om kvinder, der kommer ind i sundheds- og plejesektoren. Men for ulandene viser undersøgelser, at netop denne type udvandring af kvinder skaber store problemer i form af brain-drain.

For det tredje fokuserer de vestlige lande - i meget høj grad også Danmark - alene på, at det er veluddannet arbejdskraft, vi ønsker til landet. Men meget tyder på, at det stadig højere uddannelsesniveau i vores del af verden betyder, at der er mange funktioner, der typisk varetages af ufaglært arbejdskraft, de indfødte i vesten ikke selv ønsker at tage sig af. Og de funktioner bliver ofte gennemført af to indvandrergrupper, familiesammenførte eller illegale. Og da Danmark ikke ønsker nogen af de to grupper, kan vi måske inden for en overskuelig fremtid komme i problemer?

Tørklædet

Også diskussionen om tørklædet indtog sin passende plads på konferencen, hvor tyskere, englændere og franskmænd fornøjede deltagerne med deres besværlige erfaringer. Nogen løsning på, hvad landene skulle gøre, nåede man ikke frem til. Det måtte alene være op til de enkelte lande, alt efter deres historiske, religiøse og kulturelle baggrund, at afgøre, hvordan dette umulige spørgsmål skulle finde sin acceptable løsning. For i et liberalt samfund udgør tørklædet et umuligt problem. Forbydes det, er det et angreb på religionsfriheden. Tillades det ukritisk, udgør det et problem for ligestillingen mellem kønnene. Øjensynligt stod alle landene med et Asmaa-problem i en eller anden form.

Hans Kornø Rasussen er Cand. polit og Ph.d. i International Økonomi, journalist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Lasse,

vi er nu ikke enige om "at Pia K og DF med hadefuld retorik har gjort danskerne mere 'racistiske'", for det første fordi jeg ikke mener der er tale om hadefuld retorik og for det andet fordi der skal langt mere end et DF til at gøre et helt folk racistiske!

Derudover synes jeg at du er alt for hurtig til at gøre reelle og meget alvorlige problematikker til et spørgsmål om vestlige fordomme og om hvorvidt folk er lyse eller mørke i huden og at alle problemer vil løse sig selv, hvis blot vi vesterlændinge holder op med at være så racistiske!
Det er naivt og ærlig talt fejt at lukke øjnene, blot fordi man ikke bryder sig om realiteterne...

Men det er da rart at du kan se problemerne ved familiesammenføring, men det overrasker mig nu at du prøver at slå det hen som et "pseudo-problem".
I 2001 hentede 67 procent af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande deres ægtefælle i udlandet, typisk fra familiens oprindelige hjemland. Kalder du det et pseudo-problem?
Nu er andelen faldet til 37 procent.

Se evt. http://www.berlingske.dk/article/20071029/danmark/710290389/

Så kan du mene at det er noget svineri, at den er rettet mod bestemte befolkningsgrupper, men for det første rammer den jo altså alle ens (iøvrigt en fejltagelse efter min mening).
For det andet er det jo et faktum, at det er nogle ganske bestemte grupper af indvandrere der er svære at integrere.
Om det skyldes religion, kultur eller en blanding, er en anden diskussion. Sandheden er blot den, at situationen indtil 2001 var uholdbar i længden og Danmark er jo ikke nogen europæisk paria, som det ellers ofte påståes. Tværtimod er flere europæiske lande ved at indføre lignende regler, ganske enkelt fordi de har samme problemer med integration af visse indvandrergrupper, som vi har.

Hvis lande som Frankrig, Storbritannien og Holland klarede deres integration på fin vis, kunne det være på sin plads at give "tonen i debatten, danskernes fremmedangst og Pia K." skylden for den nuværende situation.
Men sådan er virkeligheden jo ikke, Lasse.

Det er utroligt så meget én undersøgelse kan bevise, på trods af dens mangelfulde dokumentation! Der er ikke foretaget en reel undersøgelse af 24-årsreglen, men blot "sammenlægninger" af diverse tal!

Jeg har sendt nedenstående artikel til utallige medier for at bevise dette i forbindelse med Århus-undersøgelsen, men ingen medier har valgt at bringe den indtil videre...Så nu får I den:-)

Siden i sommers har rapporten med den lange titel ”The Effect of Marriage on Education of Immigrants: Evidence from a Policy Reform Restricting Spouse Import” været omtalt I adskillige medier, senest I forbindelse med valgkampen. I rapporten gør forfatterne opmærksomme på at den kun skal betragtes som et diskussionsoplæg. Alligevel har forskerne udtalt flere gange at de har påvist en klar sammenhæng, og rapporten blev da også i medierne fremhævet som bevis for at 24-års reglen virker.

Rapportens forfattere har påvist at antallet af unge mænd med anden etnisk baggrund som falder fra en uddannelse er faldet fra 27 til 25 % fra 2000-2001 til 2003-2004, og de mener det skyldes 24-års reglen. I øvrigt svarer denne procentdel til at omkring 270 færre unge mænd er faldet fra en uddannelse, hvilket er et ret begrænset antal. Rapportens forfattere argumenterer, at en del af de unge mænd tidligere var nødt til at stoppe deres uddannelse og tage et arbejde så de kunne forsørge en ægtefælle fra deres hjemland.

Til gengæld har rapporten ikke fundet nogen ændring for pigernes vedkommende. Det betyder at 24-årsreglen ikke har nogen effekt på pigernes uddannelsesmønster, og derfor dementerer rapporten teorien om at piger med anden etnisk baggrund bliver tvunget til at opgive deres uddannelse, når de får en udenlandsk mand til Danmark.

Der er i øvrigt den bemærkelsesværdige detalje ved rapporten, at den skal belyse ægteskabets indflydelse på unges frafald fra uddannelser. Samtidig gør rapportens forfattere opmærksom på at de ikke ved om unge mænd dropper ud af et studie fordi de gifter sig, eller om de er droppet ud af et studie af andre grunde og derefter gifter sig. Det er altså muligt at den klare sammenhæng som en af forfatterne omtaler i pressemeddelelsen og i interviews slet ikke eksisterer.

Et af de største problemer ved rapporten er dog, at rapportens tal ikke passer med dens konklusion. Tallene viser at antallet af unge mænd med anden etnisk baggrund som falder fra en uddannelse falder jævnt fra 2000 til 2004. Antallet er altså begyndt at falde allerede før 24-års reglen blev indført. Den eneste afvigelse er i 2002 som rapportens forfattere vælger at se bort fra ved behandlingen af tallene. Samtidig viser rapportens tal også at der allerede før indførelsen af 24-års reglen var en jævn nedgang i antallet af 18-24 årige med anden udenlandsk baggrund som giftede sig. Hvis det i stedet var 24-års reglen som havde en effekt, kunne man have forventet en kraftig stigning i antallet af ægteskaber i slutningen af 2001 og i 2002, og derefter et tilsvarende fald i 2003.

Rapportens tal tyder altså på at 24-års reglen ikke har haft nogen effekt, selv ikke når forfatterne ser bort fra alle andre faktorer som kan have påvirket udviklingen. Der har de sidste år været et økonomisk opsving i Danmark som har gjort det lettere at få arbejde i landet, for uddannede såvel som ufaglærte etc. Man ved fra andre undersøgelser at unge med anden etnisk baggrund i stigende grad satser på at få en uddannelse – rapportens tal viser da også at flere starter på videregående uddannelser. Der er kommet mentorordninger, mere fokus på skolernes rådgivning, og både det offentlige og private firmaer har ført kampagner for at tiltrække unge med udenlandsk baggrund. Unge med anden etnisk baggrund oplever at Danmark har brug for dem, og det er en motivationsfaktor som er større end de fleste tror.
Samtidig oplever unge med anden etnisk baggrund flere rollemodeller i deres hverdag. Journalister med anden etnisk baggrund, politikere, forskere og kunstnere på den danske musikscene som Outlandish, ATAF og Natasha, som desværre døde for nyligt.

I følge rapportens forfattere skyldes den stigende tilflytning til Sverige åbningen af Øresundsbroen. De har imidlertid ingen argumenter for deres påstand, og den passer ikke med resultaterne af en større undersøgelse som blev lavet af Malmö Stad, Migrationsverket, Region Skåne, Skatteverket og Öresundskomiteen, under titlen ”Bro, Bostad, Bil och Kärlek” i februar 2006. Der står bl.a. at Danmarks restriktive regler for familiesammenføring har været en bidragende årsag for cirka tyve procent af de danskere som er flyttet til Sverige de seneste år - bare i 2005 var der ca. 600 dansk-udenlandske par som flyttede til Sverige på grund af familiesammenføringsreglerne. Endvidere er de danske tilflyttere overvejende unge, tres procent er mænd, en fjerdedel har anden etnisk baggrund, og flere flytter tilbage til Danmark når de efter to år i Sverige kan skifte fra dansk til svensk statsborgerskab og derefter flytte tilbage til Danmark. Der er nemlig det interessante ved de danske udlændingeregler at svenskere og andre EU-borgere godt må bo med en udenlandsk ægtefælle under 24 år i Danmark, det er kun danske statsborgere som ikke har lov til det.

Jyllandsposten har tidligere vist at 24-års reglen kun har givet et mindre fald i antallet af ægteskaber mellem efterkommere af indvandrere og ægtefæller fra deres hjemland, da en betydelig del af dem blot flytter til Sverige. Ishøjs borgmester har i et interview udtalt glæde over 24-års reglen, men samtidig bemærket at et stort antal unge fra Ishøj vælger at flytte til Sverige, for at kunne leve med deres udenlandske ægtefælle. Endelig kan vi nævne at Ægteskab Uden Grænser hvert år rådgiver et stort antal dansk-udenlandske ægtepar som er nødt til at flytte til Sverige eller Tyskland for at kunne leve sammen. Der er faktisk så mange at foreningen i længere tid har haft en meget aktiv søsterforening i Sverige med egen bestyrelse, netværk m.v.

Ægteskab Uden Grænser oplever dagligt de mange problemer som familier og par har pga. lovgivningen; foreningerne vejleder/rådgiver ca. 60 personer om ugen gennem rådgivningen, og dertil kommer foreningens Forum på Internettet samt diverse mindre netværk

Hvorfor konkluderer både rapporten og politikere så at 24-års reglen har en positiv effekt? En årsag er, at regeringen nødig vil indrømme overfor de danske par som er ramt af reglen, at den i grunden ikke har den ønskede virkning, og samtidig er reglen afgørende for at Dansk Folkeparti støtter regeringen. Derfor er det politisk farligt bare at tale om at lave en uvildig undersøgelse af hvordan 24-års reglen egentlig fungerer.

Samtidig er forskerne bag rapporten ikke så uafhængige som man skulle tro, når de nævner deres tilknytning til Århus Universitet. Rapporten og pressemeddelelsen er udsendt af organisationen "Anvendt Kommunal Forskning" som oprindelig er startet af danske kommuner og hvis formål er at lave forskning af relevans for den offentlige sektor, regioner og kommuner. Der er altså tale om partsforskning som i nogen grad er afstemt efter bestemte interesser.

Brugen af denne diskussionsrapport til at bevise at 24-årsreglen virker, tyder på at myndighederne er ved at skrabe bunden for at finde positive effekter af 24-års reglen, samtidig med at vi ser flere negative konsekvenser af den. Rikke Hvilshøj har udtalt at unge skal gifte sig med nogen fra det land de bor i, men de nuværende regler forhindrer danske studerende i at vende tilbage til deres hjemland med den ægtefælle de har mødt i udlandet. Der er hver dag danske unge som må opgive deres liv i Danmark og starte en ny tilværelse i Sverige eller Tyskland, fordi 24-års reglen forhindrer dem i at bo i deres fødeland med det menneske som de elsker.

Den oprindelige begrundelse for 24-års reglen var at stoppe tvangsægteskaber, men det er ikke lykkedes. Tallene fra krisecentre og politiet viser at der stadig er unge som flygter fra tvangsægteskaber, og loven gør at de unge bliver mere pressede, da danske unge med anden etnisk baggrund nu bliver tvangsgift i hjemlande eller andre EU-lande. Og det er en meget svær situation for de unge som er blevet tvangsgift i et andet land, hvor de ikke har noget netværk, og hvor det er langt vanskeligere for dem at søge hjælp, og hvor de danske myndigheder ofte står hjælpeløse på sidelinien.

Er det en ”ude af øje, ude af sind” politik der føres I dagens Danmark? Når blot problemerne er skubbet udenfor Danmarks grænser betragtes de som løste? Er problemerne løst når den siddende regering med jubel annoncerer det faldende antal af dansk-udenlandske par som får lov til at bo i Danmark? Er problemerne løst når en dansk pige er blevet tvangsgift et sted i udlandet uden mulighed for hjælp, fordi de danske myndigheder ikke kan gøre noget her? Er problemerne løst når den unge danske pige dårligt har tid til et liv, fordi hun pendler frem og tilbage mellem sit danske arbejde som hun betaler skat af til Danmark og sin udenlandske mand som hun kun kan leve samme med i Sverige? Er problemerne løst når en dansk mand må hjælpe sin familie med at lære både svensk og dansk fordi hans kærlighed ikke giver ham andet valg end at bo hinsides?

Hej Torben,

Nu havde vi ellers fat i en god debat, men hvis du helt ærligt mener, at DF ikke benytter sig af hadefuld retorik, så giver det ikke nogen mening at fortsætte. Så kommer vi aldrig så meget som i nærheden af hinanden. Læser du ikke aviser? Ser du ikke, hvad Pia og hendes slæng udtaler? Og vi taler om folketingspolitikere, ikke menige medlemmer.

At du tillige mener, at 24-års reglen udelukkende skulle have ramt indvandrere og sparet danskere for problemer, sætter dig endnu længere ud på fløjen, end jeg havde troet, du var (og jeg mente altså, at du lå meget langt ude til højre ud fra mit indtryk fra tidligere debatter).

Og ja, jeg mener det er et pseudo-problem. Den undersøgelse, Berlingske henviser til, er for længst draget i tvivl.

Til sidst kan jeg ikke lade være med lige at citere dig:

"Derudover synes jeg at du er alt for hurtig til at gøre reelle og meget alvorlige problematikker til et spørgsmål om mellemøstlig kultur og om hvorvidt folk er integrerbare eller ej og at alle problemer vil løse sig selv, hvis blot østerlændinge holder op med at gifte sig med folk fra deres hjemland."

Hej Lasse,

nu er der jo forskellige definitioner af "hadefuld retorik" og selv om de to præster engang imellem går over stregen, så mener jeg faktisk at der mestendels er tale om ganske logisk argumentation.

Jeg sagde ikke at 24-års reglen kun skulle have sparet danskere for problemer, blot at det mest reelle for alle ville have været at lave loven på en sådan måde, at den kun påvirker de grupper der er størst problemer med.
Noget jeg iøvrigt kan huske at Venstres Birthe Rønn Hornbech foreslog for nogle år tilbage. Lige indtil hun selvfølgelig blev tvunget til at trække det tilbage, fordi det jo var fy-fy....uagtet at det ville være mere ærligt og effektivt.

Hvis du mener at undersøgelsen ikke er sandfærdig, må du jo bevise dette. Det er for nemt blot at sige at "den er draget i tvivl".
Iøvrigt har du jo indrømmet at du kan se visse problemer med familiesammenføringer, men spørgsmålet er så: Hvad har du tænkt dig at gøre ved det, når nu du er så meget imod regeringens tiltag? Lukke øjnene og håbe at de går over af sig selv?

Til sidst synes jeg at du skylder at forholde dig til den kendsgerning, at det ikke kun er i Danmark der er store integrationsmæssige problemer med visse grupper af indvandrere.
I UK for eksempel, hvor alle religioner, kulturer, traditioner og værdier er lige gode og hvor man bestemt ikke har haft en åben og ærlig debat omkring multikulturalisme (den er først begyundt at dukke op i løbet af det seneste 1-1½ år), er problemerne jo langt større end her i Danmark.
Det samme er tilfældet i mange andre lande.

Hvordan er det lige det harmonerer med din påstand om, at problemerne i DK skyldes DF, mediernes hetz og en generel racisme i befolkningen?

Sider