Læsetid: 3 min.

Fogh vil forhandle EU-forbehold

Statsministeren inviterede i går Folketingets EU-positive partier til en forhandling om en ny EU-aftale. Spørgsmålet om, hvorvidt den netop vedtagne EU-traktat skal til afstemning, vil hverken han eller Socialdemokraterne tage stilling til endnu
Statsminister Ander Fogh Rasmussen, her med Portugals statsminister José Socrates, inviterede i går Folketingets EU-positive partier til forhandling.

Statsminister Ander Fogh Rasmussen, her med Portugals statsminister José Socrates, inviterede i går Folketingets EU-positive partier til forhandling.

Michel Euler

Indland
20. oktober 2007

Næppe var forhandlingerne om EU-reformtraktaten faldet på plads, før statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går inviterede de EU-positive partier til at lave en ny politisk aftale. Det brede samarbejde i Folketinget om EU-politik skal nemlig fortsætte, efter den nye traktat er faldet på plads, forklarede statsministeren på et pressemøde i Lissabon:

"Jeg har her til morgen været i kontakt med alle partierne og deres partiledere. De har givet deres tilslutning til, at vi nu går i gang med at formulere rammerne for en ny europapolitik på baggrund af reformtraktaten," sagde han ifølge Ritzau.

Bred aftale

Det er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Ny Alliance og de to regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der alle positivt indstillet over for at lave en ny aftale.

Den nuværende aftale blev lavet i 2004 og har ifølge Fogh nu brug for en opdatering for at "skabe forståelse for, hvordan vi fra dansk side udnytter den nye traktat". Både statsministeren og oppositionen meldte i går ud, at miljø- og klimapolitikken vil stå højt på dagsordenen, når partierne skal mødes.

Forhandlingerne skal også handle om de fire danske forbehold, som statsministeren mener er forældede:

"Danmark spiller allerede en stor rolle, men kunne gøre det med endnu større kraft, hvis vi ikke havde undtagelserne," sagde han på pressemødet.

Folkeafstemning?

Spørgsmålet om en eventuel folkeafstemning om den nye EU-traktat har ellers truet med at slå sprækker i det brede samarbejde, som Fogh "lægger meget stor vægt på at fastholde".

Lige nu venter Socialdemokraterne ligesom regeringen på en juridisk vurdering af traktaten. Den politiske kommentator, Henrik Qvortrup, mener, at Socialdemokraterne og statsministeren bruger tiden til se hinanden an. Regeringen har ved flere lejligheder formået at stjæle dagsordenen for næsen af Socialdemokraterne, og Qvortrup vurderer, at det ikke er utænkeligt, at de vil benytte EU-spørgsmålet til at komme tilbage i salveten.

Fogh har tidligere givet udtryk for, at han gerne vil undgå en afstemning, og måske kan Socialdemokraterne få held til at fremstille en afvisning af folkeafstemningen som om, Fogh frygter et nej:

"Foghs drømmescenarie er at slippe for en folkeafstemning og samtidig få det til at se ud som om, det er rimeligt. Men der er en overhængende fare for, at han kommer til at fremstå som udemokratisk og bange for vælgerne. Især hvis Thorning får held til det modsatte," siger Henrik Qvortrup.

Deadline i december

Regeringen kan træde vande frem til december, hvor dem er nødt til at komme med en endelig anbefaling. Til den tid er de juridiske eksperter færdige med at vurdere, om der i reformtraktaten er tale om suverænitetsafgivelse - og det er resultatet af det arbejde, Fogh venter på.

Men den endelige afgørelse ligger hos Socialdemokraterne, som har de afgørende mandater. Og de tager sig også god tid:

"Grunden til, at de tøver med at kræve en folkeafstemning er, at det vil ligge på den flade hånd for regeringen og de Radikale at beskylde Thorning for at være uansvarlig og spille hasard med Danmarks fremtid i EU," siger Henrik Qvortrup.

Det Radikale Venstre har allerede meldt ud, at de ikke mener, at spørgsmålet skal til folkeafstemning, mens både SF og Ny Alliance gerne vil stemme om reformtraktaten. Sidstnævnte vil lige som regeringen af med EU-forbeholdene, og derfor foreslog Anders Samuelsen fredag aften, at de danske politikere holder op med "at gå rundt som katten om den varme grød" og i stedet laver en fælles folkeafstemning om både den nye reformtraktat og de danske forbehold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her