Analyse
Læsetid: 4 min.

Er Fogh garanten for det socialdemokratiske velfærdsdanmark?

Det er sensationelt, at en regering i opinionsmålinger midt i anden valgperiode står til at bevare sit flertal. En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati
Det er sensationelt, at en regering i opinionsmålinger midt i anden valgperiode står til at bevare sit flertal. En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati
Indland
19. oktober 2007

Danmark, fastslog en i øvrigt kritisk rapport, ligger i toppen, hvad angår tildeling af politiske og demokratiske rettigheder som stemmeret og valgbarhed. Når vi har svære vanskeligheder ved at håndtere politisk aktive muslimer, der søger indflydelse, skyldes det jo først og fremmest en religionsfjendsk grundtone i partier som de radikale og Enhedslisten, der har haft svært ved at forstå religiøse markeringer fra interne indvandrerkandidater.

Naturligvis er der ikke nogen partier, der erforpligtet til at gå på kompromis med sit eget værdigrundlag for at kunne modtage indvandrerpolitikere som kandidater, men der er heldigvis ikke nogen reelle barrierer for, at indvandrerpolitikere stiller op i eget parti eller på egne platforme. Faktisk er det den eneste realistiske vej frem mod en autentisk integrationsproces, der må kunne lade indvandrere indtage egne platforme og som udtryk for autentiske strømninger i befolkningen indgå i det mønster af forhandling og kompromisdannelse, der har skabt det velfungerende danske demokrati.

Et væsentligt træk ved dette demokrati er en massiv decentralisering af velfærden til det lokale niveau af nye, større kommuner.

Strukturreformen traf en af de store afgørelser om demokratiudviklingen ved at demontere det regionale niveau som demokratisk valgt og skatteopkrævende. 2-3-4 store amter, der var på spil i debatten, ville have gjort danske regioner til allierede med andre europæiske regioner og dermed afgørende indskrænket den nationale demokrati-model.

Den danske model

I denne uge kæmper regering og kommuner om aftale og skatteforhøjelser. Slagsmålet sætter spørgsmålstegn ved den danske aftale-model, hvor magtfulde kommuner, med massive velfærdsforpligtelser, kollektivt forhandler sig frem til generelle hovedtræk i den nationale samfundsøkonomiske politik.

Samtidig ser vi regeringen stærkt engageret i et tæt parløb med dansk fagbevægelse, der tilbydes privilegerede positioner, når store reformer af velfærd og offentlig service-produktion skal virkeliggøres. Vi har levet i årevis med en af den vestlige verdens mest decentrale velfærdsmodeller, og et beundringsvækkende arbejdsmarkedssystem med flexicurity og moderate lønkrav, som sammen med stat og kommuners kollektive udgiftsstyring har sikret Danmark en position som en af Europas stærkeste økonomier.

Modsat de fleste andre europæiske lande er der generelt kun beskeden modstand eller aggression over for EU-strukturer, bl.a. er der udbredt tillid til, at EU forebygger konflikter og krig i Europa.

Politisk integration

Danskernes relativt positive EU-attitude følger helt sikkert af, at vi var med til at sætte grænser for den politiske integration.

Hvis Europa som multikulturelt samfund skal have afgørende mere politisk kompetence, tyder al erfaring på, at færre vil stemme ved valgene. Demokrati fungerer åbenlyst bedst i monokulturelle samfund med stærke tillidsstrukturer.

Det er rationalet bag den stramme danske udlændingepolitik: De mest indvandringsvenlige samfund som USA er multikulturelle samfund med 'minimalstat'-struktur.

En svækket stat vil ikke kunne opretholde den rekordhøje økonomiske lighed.

Demokratiet værnes og beskyttes i disse uger i forhandlinger om udlændingepolitik, EU og reformerne i den offentlige sektor, velfærdsreform, strukturreform og kvalitetsreform.

Her har den danske korporative model givet rum for, at ekspertgrupper og kvalificerede sekretariater i statsadministrationer, lokale administrationer og arbejdsmarkedets organisationer i en kontinuerlig proces forhandler og tilpasser velfærdsmodellen til en internationaliseret konkurrence-økonomi.

Det er pokkers ærgerligt, at diskussioner om udlændingepolitik, EU og velfærd havner i falske, fortidige pseudoideologiske opgør, og at der mangler kendskab til og respekt for de forgrenede forhandlingsprocesser, som har sikret sund økonomi og høj velstand i 25 år.

Ingerniørkunst

Den ambitiøse samfundsmæssige ingeniørkunst, der er disse forhandlingers særtræk, er ikke let tilgængelig for den menige vælger, men til gengæld har systemet et rimeligt frodigt demokratisk rodnet: Vi har maksimal valgdeltagelse både til nationale og lokale valg, vi har stadig trods en vis tilbagegang i medlemstallet de senere år en af verdens bedst organiserede fagbevægelser.

I disse forhandlingsprocesser udspilles dramatiske magtkampe, der igen har rødder i interesse-brydninger mellem meget brede dele af befolkningen.

Men de sætter sjældent dagsordenen i den politiske debat.

Vigtigere end de små, højt profilerede konflikter, der kan præge alle forhandlingsfelter, er den nu 25-årige kontinuerlige reformproces, der har sikret afgørende balancer i dansk velfærd gennem pensionsreform, barselsorlov og en begrænset markedsgørelse af offentlig sektor med nye lønsystemer og private entreprenører.

Det stiller store krav til, at valgkampstemaer, valgdatoer og tidspunkter for folkeafstemninger planlægges med omhu. Umiddelbart synes de store spørgsmål at drukne eller forkludres i en proces, hvor de centrale aktører tilslører deres vidtgående enighed og i stedet iscenesætter pseudoopgør om moralistiske - såkaldt idépolitiske - elementer af konstruktionen - trukket ud af kontekst.

Det er den aktuelle trussel i de kommunale forhandlinger om skatteforhøjelser, i det nye 'pokergame' om traktat-afstemning og i splittelsen mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen omkring holdningen til trepartsforhandlinger.

Foghs styrke

Foghs chance synes i særlig grad at bestå i at udvise ansvarlighed over for de langtrækkende strukturtilpasninger gennem det korporative forhandlingssystem og således stå som garant for den kendte, vellykkede økonomiske politik og velfærds-modernisering. Fra Socialdemokraterne, der synes at befinde sig i en visionsløs afmagt, vil det være svært at stille med et troværdigt alternativ.

Mon ikke Fogh med det VKO-flertal , som igen er synligt i meningsmålinger, vil gribe ind over for kommuner og i sidste ende over for overenskomster samt erstatte traktatafstemningen med en hurtig folkeafstemning om de danske forbehold efter næste valg - og dermed synligt, trods mange gruppers vrede og skuffelser, for et klart flertal igen kunne fremstå som garant for det velfærdsdanmark, der dybest set er en socialdemokratisk vision.

Demokratiet fungerer, vælgerne er mere tænksomme og velovervejede i deres politisk valg end almindeligt antaget. Det er sensationelt, at en regering i opinionsmålinger midt i anden valgperiode står til at bevare sit flertal. Det er svært at finde eksempler på en sådan styrke i både i dansk og udenlandsk politisk historie. En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Wow! Så gik der berlinger i informeren...

Det er muligt at Erik Meier Carlsen er upopulær hos en del af det politiske spektrum, men han har dog fat i lidt af det rigtige.

Jeg tror ikke så meget der er tale om en opposition der er rådvild. Det er snarere sådan at de forskelle man ønsker at trække frem og føre politisk valgkamp på, går på kryds og tværs af politiske skillelinier. Det er f.eks. lidt af det EL oplever. Resten er man stort set enig om; om end sprogbruget søges holdt adskilt, så er resultatet det samme. Det er blevet leverpostej det hele.

Hvor er visionerne? Hvor er modet? Hvor er de frygtløse mennesker? De er ikke i folketinget.

Erik Meier Carlsen var i sin tid som chefredaktør på BT en aggressiv forkæmper for Dansk Folkepartis forestillinger om politik og mennesker. Det er mildest talt en overraskelse at se, at Information nu igen skal være platform for Carlsens indsats. Hvad med at få R. Pittelkow til at provokere læserne med nogle flere analyser fra den kant?

EMC personlige mening gider jeg fra d.d. ikke at beskæftige mig med.- han kan skrive til fiskehandleren

Men igen blev der mindre relevant læsestof i Information.

Hele sommeren var en lang ørkenvandring og tendensen fortsætter.

Et skift til Politiken er altså ved at være meget nærliggende, der får man en del af det som Information stod for engang.

Information er desværre ikke rigtig min avis, jeg er stolt over mere...

Kære Information.

Du var min avis, som misundeligt og utålmodigt ventede på mor og far skulle blive færdige med at læse, så jeg kunne stjæle dig med ind på værelset og nyde. Du fik mig til at rase og bande over politikere, miljøsvin og alverdens idioter, og - undskyld, kære Information - af og til klippede jeg i dig og hængte artikler eller brudstykker af dig op i hjemmet og i skolen, når du havde påpeget det lede og groteske. Eller når du, i ytringsfrihedens og oplysningens navn, lagde kronikplads til nogle af samfundets sorteste ideologer, som f.eks. Søren Krarup.

Jeg plejede at gyse og elske dig for at være den intellektuelle, kritiske avis, du var, som samtidig hjalp sådan en menneskefjende med at udstille sig selv og sine ideologiske fæller.

Kære Information, tak fordi, du var der. Og for at du var den, du var. Senere, da jeg selv begyndte at købe mine aviser, var du det kloge, velaafbalancerede medie med hjertet fornuftigt til venstre, der tillod mig at kunne konsumere højreorienteret vrøvl i den ca ugentligt købte Jyllandspesten og den med jæbne mellemrum læste Arbejderen uden at lade mig opsluge af den eller anden ideologiskbaserede journalistiske yderlighed. Du var altid den kloge avis, jeg - indrømmet - med en vis stolthed gerne flashede overfor venner, skolekammerater, kolleger og medstuderende.

Men så kom du i midtvejskrise. Ligesom min far. Det er ikke kønt at se på, når dem, man har set på som forbilledligt cool og kloge, begynder at opføre sig fjollet og selvdestruktivt.

Kære Information, drop nu det pjat der og gør det, du er god til. Jeg savner dig.

.................men hør, nu er det vel ikke en eller anden syg form for humor, du sidder og morer dig over inde på Store Kongensgade? I så fald, ryster jeg på hovedet til tonerne af The Smiths på min iPod, der fortvivlet synger "that joke isn't funny anymore".

Erik Meyer Carlsen kan DF og BT holde for sig selv.

Er fuldstændig enig med Simon. Det er direkte deprimerende at se 'sin avis' i den grad skride i kvalitet. Selv dommedagsprofetier fra de sorte præster var tidligere lettere at få ned end den her gang usammenhængende pro-regerings propaganda som er meget ulig Informations stil. Jeg håber ikke det her skal blive mit nye refræn, men: Øv Information!

Jeg synes ærlig talt det er lidt trættende med de jamrende individer der åh så gerne vil ha et meninghedsblad.

Så min anbefaling til Information er at man ignorerer sludderet og fortsætter som man i det store og hele altid har gjort, med at sikre bidragsydere som jeg er ofte er bund unige med men som trods alt er begavede nok til at provokere min hjerne.

De læsere der vil have en menighedavis kan gå ud og købe diverse sekteriske aviser der er i omløb.

Det er ikke et spørgsmål om menighedsblad, men om lødighed. Erik Meier Carlsens journalistiske standard lever simpelthen ikke op til Informations niveau.

Masser af mine yndlingsskribenter i bladet er jeg ofte vildt uenig med - men de kan skrive og har markante meninger i modsætning til Emc, der altid mener det, som er laveste fællesnævner i den avis, han nu engang arbejder på.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Erik Meier Carlsen skrev:

”En splittet og frygtsom opposition forærer Fogh glansen fra det velfungerende danske demokrati.”

Jeg mener, at ovenstående linje indeholder essensen af Erik Meier Carlsen provokerende ironiske artikel. Egentlig fedt skrevet. For hvis vælgerne var mere engageret end lotto kuponer, tv-serier, kaffe og kage mv. så var det masser skyts at rette mod V-K-O. Det er bare ligesom vælgerne vil underholde af politikkerne, som hvis de gik i biografen – en politikker skal være underholdende.

Spørgsmålet er også, om tiden har forandret sig. I dag kommer du ingen steder med høj intelligens, retorik og visioner. Hvis ikke du har penge. Demokratiet er så og sige til salg. I form af hvor meget plads kan jeg købe i aviserne og tv osv. Politisk indflydelse er i stigende grad til salg som vi ser det i USA og Italien mv.

Det har endda presset vores demokratiske ideer om ytringsfrihed, at de gamle politiske blade er døende af ( igen) økonomiske årsager. De er simpelthen ved at blive udkonkurreret af de ny privat finansieret blade. Blade hvor pengestærke bestemmer, hvad der skal i deres private aviser, Urban (A.P. Møller og Danske Bank), 24-timer (Jóhannes Jónsson og hans søn, Jón Ásgeir Jóhannesson), Nyhedsavisen (det islandske medieselskab Dagsbrun) og Metro X-pres (medievirksomhed Metro Internationa) mv.

Så forskellen i den sidste ende er ikke, hvad det politiske indhold er, men at Venstre er stærk økonomisk støttet i en grad, så de mange flere penge sat til rådighed for reklame. Politik handler i dag om reklame. Det er kun de færreste, som reelt kender til eller interessere sig for politisk indhold. Det kræver bare, at gå ud og snakke med folk, fx hvad syntes du om indholdet i strukturreformen?, kvalitetsreformen og velfærdsreformen ( den mest gengribende reform i dansk politik).

Demokratiet er også til salg over for vælgerne, hvor der ikke handler om vision. Men det handler om, at kunne holde skatten i ro. Og lave et offentlig system, som tilgodeser den store middelklasse. Så når vi dansker nævner ordet det danske velfærdssamfund, så bør spørgsmålet være, men velfærd for hvem: er det de svageste, fx flygtninge/ indvandre, hjemløse, psykisk syge og stofmisbruger etc. eller er den brede middelklasse i forhold til boligbeskatning, børnehaver, moms og børnepenge mv.

Jeg syntes, at Erik Meier Carlsen skriver godt, og jeg kan godte mig lidt over, at han rusker lidt om i mentaliteten om – velfærdsdemokrati handler om, at alle skal have noget ud af det. For selve universelprincippet er problemet i vores system, at ALLE skal have noget for at ville være med – NEJ DET SKAL DE IKKE. De der er selvforsørgende skal klare sig selv, og det er de andre der har behov for hjælp, som skal have hjælp til at komme tilbage igen til enten arbejdsmarkedet ( workfare) eller livskvalitet ( socialisme). Det er de liberale principper om, ”hvad får jeg ud af det?”, ”kan det betale sig for mig at være med?” og ”hvad er mine rettigheder?”

Den større privatisering af sundhedssektoren gør også, at Fogh afvikler velfærdssamfundet så princippet bliver på markedsvilkår. Så dem der har råd, som kan springe ventelisterne over, fx med private sygeforsikringer. Det betyder også, at der kommer et tidspunkt, hvor der vil komme et liberalt skattenægteropgør. Hvordan kan det betale sig for mig, at betale så meget i skat til det offentlige system, når jeg kan betale mig til en individuel service til mig gennem private ordninger. Altså et system der ekskludere de folk, som Den Danske Model oprindelig var tiltænkt. Danmark gennemgår i øjeblikket en stille revolution. En revolution som vil ramme en hel del af Dansk Folkepartis vælger, men alligevel fortsætter Dansk Folkeparti med at levere stemmer til at undergrave danske traditioner. DFs politikker er en del af den samme korruption, hvor de levere stemmer og bevare en position, hvor toppen nyder af det gode liv, men de holder DFs bagland til grin.

Er det et udtryk for et ønske om et "medlemsblad", at ytre et beskedent ønske som blot en enkelt avis, der ikke agerer mikrofonholder for det borgerlige flertal og laveste fællesnævner?

Det tror jeg ikke.

Der har været et hav af artikler i Inf i årenes løb, som jeg var været dybt uenig med pointerne i, lige som der har været en del journalister ansat, som jeg absolut ikke ville kunne hygge mig med over en kop kaffe. Men sådan er det med alle aviser. De er her ikke for at stryge læserne med hårene, men for at vende og dreje perspektiverne.

Vi kan jo bare være glade for, at det ikke længere er sådan, at vi er nødt til at gribe til lommerne og købe en kæmpe stak aviser, for at stifte bekendtskab med nyheder, set fra mange vinkler. Internettet giver mulighed for at man kan blive strøget og aet med hårene døgnet rundt. Man kan reelt udelukkende fokusere på tekster, der bekræfter en 100% i ens virkelighedsopfattelse, hvis det er det, man drømmer om. Så hvad er problemet?

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan Kenneth Trans i det ene indlæg efter det andet kan tordne mod regeringens værdikamp, flygtningepolitik og udlændingepolitik, samtidigt med at han i denne tråd giver sig til at lobhudle EMC, der om nogen netop har stået og står som eksponent for regeringens kulturrevolution.

Det virker ikke videre konsekvent eller for den dags skyld konsistent.

Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor en nationalistisk kommentator som EMC kommenterer i Information. Det er jo tydeligt at EMC totalt lægger sig op ad DF's holdning om en særlig dansk monokultur som skulle være særlig tillidsskabende eller med til at bevare 'la cohesion sociale' (på dansk sammenhængskraft).

Jeg kan meddele både EMC og Infomation mv. at en sådan kraft slet ikke findes, og at der ikke findes en entydig dansk monokultur. Det ville EMC også havde vidst, hvis han som jeg havde bået 6 år i Aalborg, 6 år i Århus og 10 år i Trekants-området. Limfjorden (sådan ca). udgør en klar nordjysk skillelinje, det samme gør Lillebælt. Og i Århus og Midtjylland er kulturen en ganske anden end den f.eks. er i Aalborg eller Hirtshals eller på Fyn. Eller på Sjælland om vil eller i Sønderjylland. Der findes INGEN dnask monokultur, der findes en række regionale forskelle som gør, at man ikke kan tale om en egentlig monokultur i Danmark.

Det kan man bestemt heller ikke i USA eller Canada, hvor indvandrere har langt lettere ved at blive integreret pga. forskellige forhold, bl.a. at USA og Canada kun tager ressourcestærke personer fra middelklassen mv. Hvis man kigger på stemmeafgivningen til lokalvalg i USA er den såmænd lige så høj som i Danmark, (ca. 65-70%), mens stemmeprocenten til EU-valg i Danmark er lige så høj som ved Præsidentvalg mv. i USA (ca. 45-55%). Der er intet nyt i at folk er mere optaget af netop deres egne problemer i deres baghave end i problemerne i baghaverne i nabobyen (for at nu at udtrykke det på den måde).

EMC har dog ret i en ting: Oppositionen er totalt visionsløs...

/Karsten

Maiken Guttorm
Erik Jensen,
Jørgen Mathiasen,
Simon, Nørrebro,
Per Vadmand,
Karsten Aaen,
Per Thomsen

har indtil videre i denne tråd givet udtryk for kritik, og for fleres vedkommende direkte afsky for, at man har valgt at sætte Erik Meier Carlsen på Informations lønningsliste. Jeg tror faktisk at de der hat ytret sig i denne tråd, kan betragtes som et nogenlunde repræsentativt udsnit af Informations læsere.

Information har således ganske gratis fået en markedsanalyse, der ville have kostet en formue, hvis man havde bedt et analysebureau om at lave den.

Og hvad kan denne undersøgelse så bruges til, kunne man spørge. Svaret må være, at man som udgangspunkt må slå fast, at Information har en tradition for at redaktionen ikke altid ønsker at please og stryge sine læsere med hårene. Information har aldrig været bleg for en provokation i ny og næ, og heldigvis for det. Vi, der har kritiseret ansættelsen af EMC, ønsker heller ikke at Information skal udvikle sig til en menighedsavis.

På den anden side, må reaktionerne fra blandt andet denne tråd være et vink med en vognstang til redaktionen om, at man med ansættelsen af EMC simpelthen i helt urimelig grad har overdrevet ønsket om at ville udfordre og provokere læserne. Man er gået alt for langt med noget, der måske på et redaktionsmøde har taget sig ud som en forfriskende og provokerende idé, men som har vist sig slet ikke at fungere i praksis.

I må på redaktionen for jeres egen skyld forstå, at ansættelsen af Erik Meier Carlsen i det lange løb vil virke ekstremt undergravende for Dagbladet Informations troværdighed. Det bør i hverken byde jer selv eller jeres læsere…

Jeg mener principielt ikke, at informations medarbejdere skal ansættes eller fyres ved læserafstemninger. Jeg går også ud fra, at Emc har en eller anden form for kontrakt, der forhindrer dette.

At jeg har vanskeligt ved at forstå, hvad Emc skal i Information er en anden sag. Men trøst jer: Det kunne være meget værre - de kunne have hyret Ulrik Høy (UPS! Hvad har jeg sagt? Det var en spøg, Information! DET VAR EN SPØG!!!)

Per Vadmand;
Avisen har rigelige muligheder for at trykke kommentarer og synspunkter, der ikke uden videre falder i læsernes smag uden af den grund at blive truet med sanktioner.
I tilfældet EMC, drejer det sig åbenbart om, at abonnenterne BETALER for, at han kan fortsætte den politiske indsats, han ydede på BT: Det går over min grænse.

Du har helt ret.Problemet er, at selv med Emc er Information stadig den mindst ringe - de andre er endnu ringere - og hvis man som jeg er afhængig af sit daglige avispapir og tryksværte i en eller anden form, er der ikke rtigtigt noget valg, selv om det er irriterende, at der er mere og mere, man springer over.

@Kenneth Trans:
Jeg er meget meget enig i din pointe om dansk politik samt i din udlægning af hvor VKO’s administration af den danske velfærdsstat er på vej hen. Det handler ikke flere eller færre indvandrere eller mere eller mindre i skat. Det handler om at hvis du støtter VOK støtter du også at kommunale ansatte ikke får mere i løn. Det resulterer i at kommunale ansatte går over til vikar bureauerne, for at mere i løn og bedre arbejdsvilkår, og dermed reelt bliver privat ansatte. Det samme sker indenfor sygehus sektoren. Dem der har råd til en privat forsikring har mulighed for at komme på foran i køen. Heroverfor står Socialdemokratiet der vil bevare den velfærdsstat vi har i dag. Det er den store forskel. VOK vil en privatisering af den offentlige sektor, hvilket VKO’s tal for den såkaldte sundheds reform viser: 10 mia. kroner til de offentlige ansatte men 50 mia. kr. til investering i de offentlige bygninger. Hvorfor ? Jo, fordi VKO vil afvikle alt der er offentligt ejet, privatisere eller sælge om man vil, offentlige bygninger. For at det skal blive attraktivt for en privat investor at købe de offentlige bygninger skal de først shines op og gøres salgbare. Dét er VKO visionen. Når så mange mennesker hyler op om at der ikke er forskel mellem Socialdemokratiet på den ene side og VKO på den anden side, tager de grueligt fejl. Dem der stemmer VOK og er fortaler for VOK, EMC incl., skal bare gøre sig det klart, at i det øjeblik velfærdsstaten er afviklet, får Danmark ikke sin velfærdsstat tilbage
Poblemet er bare at så få ser det idag.

Hvilken besynderlig udvikling denne tråd har undergået. Bortset fra Kenneth Trans, der har begået et meget gennemarbejdet og godt indlæg (om man er enig eller ej) og en respons fra Kube, så er alle andre indlæg lige til affaldsspanden. Målet er personen ikke debatten. I må have rod i hovedet og være ryggesløse dilettanter udi debat i andre! Information, jeg beklager, jeg måtte bare ...

Jeg er jo på sæt og vis 100% enig med andre her i tråden om, at Carlsen er ude på et stejlt skråplan, der kan få de til at se ud som Inf er rykket til højre. Men tror I ikke at det her skal ses som et debatoplæg, der fint viser hvordan de andre argumenterer og tænker - altså dem, der langt ude på højrefløjen? Lige som indlægget fra det ekskluderede DF-medlem, der virkelig viste hvilken flok hun tilhørte og hvordan, der bliver tænkt og handlet derude...

Jeg tror, I kan slå koldt vand i blodet, hvad Carlsen som Inf ansat angår. Han står i hvert fald ikke på listen over journalister.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Per Thomsen

Det er fordi, at selvom man ikke er enig om alt, så kan man godt hygge sig sammen alligevel ” over en kop kaffe”. Selvom han er provokerende, tilhænger af en stram udlændinge politik, så belyser han nogle ret kontroversielle emner, fx ved at sammenligne ” islamister” ( hvad ordet så betyder) med Grundtvigianernes demokratiseringsproces.

Jeg kan god lide ham, pga. han er provokerende, skarp, nuanceret og ekstrem kontroversiel. Der ud over har han et indblik i andre verdner: ” Det fri Aktuel”, ” Børsen” og BT.

Det er nok et af problemer her i landet, at vi taler alle om, hvor godt vi har forstået demokratiet, men møder vi en vi er uenig med, så ” råber” vi efter dem. I klimaet med V-K-O regeringen er et af de første forudsætninger for demokratiet er røget: kommunikationen.

Derudover tager han gevaldig ” pis” på den danske befolknings selvhøjtidelighed og lægmands-bagklogs-skab – så han får tegnet et billede af den danske befolkning i hans øvrige litteratur, som en slags bondekultur, som den liberale antidemokrat Grundtvig forsøgte at kultiverer.

Så hovedspørgsmålet er nærliggende, hvem skal demokratiseres de danske bonderøve eller islamisterne?????????? – hvis det skal sættes helt firkantet op, for at gøre det helt forståeligt.

Derfor griner jeg med og ad ham, når han siger vi i Danmark har sådan et velfungerende demokrati. Har man ikke lov at grine samme med dem, som man er uenighed med, pga. der fortsat er andre ting, som man i en grad er enig om. Er verden blevet så sort/hvid der ingen nuancer er.

Kære Kenneth
jeg ville gerne have svaret på dit spørgsmål, men nu er EMCs kollega, nærmere bestemt moderater rykket ham til undsætning, og er begyndt at slette mine indlæg.

Det er da kammerateri der vil noget...

Til Kenneth Trans og de fleste andre der skriver indlæg på Information.

Det er en udbredt holdning bland dem der skriver indlæg, og nogen gang artikler, på information, se "Velfærdsdemonstrationerne var liberalistiske" http://information.dk/148670, at den liberaliske rettighedsopfattelse indebære en krævementalitet. Jeg har ganske svært ved at se at dette skulle være rigtigt.

Det er en misforståelse at tro at krævementaliteten er forbundet med liberalismen, den positive rettighedsopfattelse der ligge bag den danske krævementaliteten tager sit udgangspunkt i socialdemokratismen.

Og lad mig slå det fast med syvtommer søm, tesen som liberalismen bygger på, er at staten skal holde fingre væk, altså at folk skal klare sig selv, uden hjælp fra staten. Hvordan i forbinder liberalismens negative rettighedsopfattelse, hvor staten ikke skal spille en rolle, med at folk kræver at staten skal give dem endnu flere ting, den positive rettighedsopfattelse, er mig en gåde.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Søren Nørbak skrev:

[ vedr. den indbyggede individuelle krævermentalitet og rettighedsideologi i Liberalismen]: ”Jeg har ganske svært ved at se at dette skulle være rigtigt.”

Nej, men du har sikkert lettere ved at se fejlene i den marxistiske ideologi(-;
;

Så hvis du vil se argumenterne for, hvorfor liberalismen er en kræver- og rettighedideologi, så vil jeg gerne give dig en håndfuld argumentet, som selv nogle af de mere ” bløde” liberale filosoffer ville give mig ret i. Nok ikke Robert Nozick, hvis tanker Anders Fogh skrev sin bog ” Fra socialstat til minimalstat” ud fra.

En rigtig god artikel er, Lars Farendorff: fra Information d. 10/5 – 1996 ” Dyden er bedre end loven”, men den kan ikke findes frem ved at søge på arkivet i Information. Her angribes liberalismen bl.a. sådan her:

1). Opdragelsen er som så meget andet blevet privatiseret. Vi blander os ikke i andre folks opdragelse, men overlader det til livet bag ligusterhækkene og bag institutionens mure. Når forældrene eller pædagogerne således ikke er i nærheden, er der ingen til at fortælle barnet, at det er forkert at stjæle – ikke før det sidder på bagsædet af en politibil.

2). Fordelen ved solidarisk fællesskab frem for individualismen:

A. Her var det ganske normalt, at også fremmede voksne greb ind, hvis et barn handlede mod ” god opdragelse. I det homogene ( ensartede) fællesskab var man ikke i tvivl om, hvilke værdier der lå til grunde for god opdragelse. Opdragelsen kunne derfor foregå kollektivt.

B. At der er et socialt netværk af mennesker, som kender hinanden som personer og som føler moralsk ansvar”. Videre siger han, at ” fællesskaber støtter sig til de inter-personlige bindinger” og ” opmuntre folk til at værne om fælles værdier” fx du må ikke stjæle, sprøjt ikke med gift i din have, tag hensyn til børnene når du køre bil og behandl offentlig ejendom ordentlig.

C. Fællesskabet kan true med social fordømmelse eller isolation. Vigtigere er dog den socialiserende indflydelse, som fællesskabets personlige binding har. Hvis en god ven siger, jeg ikke må snyde i skat, gør det et større indtryk, end hvis jeg fik det at vide af en fremmed. Hvis slagteren jævnligt skal se mig i øjnene sælger han mig ikke et sejt stykke kød osv.

D. Fællesskabet gav på godt og ondt et bedre grundlag for menneskelige relationer, idet det bandt livet til en geografisk ramme, til ” et sted” med ansigter og miljø. Alle dele af livet – barndommen, skole, arbejde, alderdom og død – foregik i det nære miljø og gav en følelse af sammenhæng i tilværelsen.

3). Nutidens moralske rådvildhed og manglende ansvarsfølelse over for medmennesker og stat hænger sammen med fællesskabets opløsning og medmenneskets anonymisering.

4). Kritikken retter sig især mod det liberale, kosmopolitiske samfund, hvor tilværelsen er splittet op i roller, der geografisk og identitetsmæssigt er vidt spredt. Arbejdslivet, fritidslivet, offentligt, privat, barndom, ungdom, voksenliv og alderdom.

5). Det moderne menneske i det kapitalistiske samfund knytter kun flygtige relationer, bor sjældent mere end ti år på et sted, og skifter jævnligt job, ægtefælle og identitet. I dette forvirrende rollespil er den helhed, som udspænder sig mellem fødsel og død en umulig abstraktion. Spørger jeg hvem jeg er, bliver jeg præsenteret for et virvar af steder, mennesker, værdier og funktioner, som er usammenhængende.

6). Det er præcis den liberalistiske mangel på identitetsmæssigt tilknytning til noget uden for ”selvet”, som medføre egoisme og svigtende ansvarsfølelse. Der fremhæver hermed sammenhænget mellem moral og heteronomi ( afhængighed). At føle ansvar for noget indebære at være afhængig af noget – at høre til et sted.

7). Jeg er som et liberal autonomt væsen ikke afhængig af nogen eller noget. Jeg kan derfor heller ikke føle ansvar.

8). Ingen har ret til at krænke andres liberale frihed, liv og ejendom. Hvis nogen har slået mig ned på gaden, så er det ikke fordi nogen har svigtet deres ansvar for et medmenneske, men fordi nogen har hindret mig i at udøve min ret som frit menneske.

9). Ingen tør optræde moraliserende over for andre i liberale samfund. Der ikke hjemmel for nogen social opdragelse eller fordømmelse. Det overlades derfor til den juridiske kompetence at dømme om ret og uret.

10). Vedkender man sig slet ingen tradition, kan man ikke diskutere moral, men må enten blive skeptiker eller postulere, at menneskelighed har visse ” naturlige” rettigheder”, dvs. liberalisme. ( jf. John Locke)

11). Hvorfor fællesskabet bevare sammenhængskræften bedre I et solidarisk samfund end i et individuel ( egoistisk) samfund:
Dyden ( moral om solidaritet med andre) adskiller sig fra den positive lov ved at være ” en hjertens vane” og ikke blot et udefrakommende påbud i forhold til individet styret af rettigheder og pligter, fx gennemlovgivningen.

12). Som sådan er den liberale filosof Descartes ikke direkte årsag til nutidens fortrædeligheder, men han er en slags ” ideolog” for den selvcentrerede livsindstilling, som i dag truer med at undergrave det medmenneskelige ansvar.

13). Den liberale model: tangegangen findes i politiske liberale partier. Bygger på en grundtanke om private socialforsikringsordninger og små ensartede ydelser fra offentlig regi. Udgangspositionen er en minimumsforsørgelse, hvor alt over dette minimum overlades til menneskers egen opsparing, private forsikringer og private initiativer. Mest muligt overlades derfor til markedet af både moralske og ideologiske årsager. Dyden for arbejderen er derfor at forholde sig økonomisk fornuftig og opspare. Modellen har være inspirationskilde for Beveridge-rapporten, som den der lå til grund for udbygningen af den britiske velfærdsstat efter 2. verdenskrig.

Ideen ”noget for noget” hviler på liberalisternes rettighedstankegang og autonomiprincippet. ”

kræv din ret og gør din pligt” er ekstrem individualistisk der i sin form sætter tvivl ved demokratiet grundlag.
Dette sker ved at flytte fokus fra flertallet ned på individ niveau.
Tankgangen føres videre til bidragsbetalinger ved privat ejede forsikringsordninger, hvilket er et direkte angreb på den offentlige sektors størrelse og skattebetalingen.
Sådan en ide er i god overensstemmelse med Adam Smith, som er tankerne bag den økonomiske liberalisme.
Hovedtankerne er en modstand mod ethvert statslig indgreb, dog ønskes ikke en helt afskaffelse af staten, men en minimal stat, hvilket skal beskytte den enkeltes formue mod flertallet, fx politik og militær.

Den ultraliberalistiske ide ( Hayke og Berlin) er dog imod alle former for statslig omfordelinger.

Der kan siges at der i liberalismen er ” sammenhæng mellem det man giver og får igen”.
Dette kaldes af liberale for ”personlig frihed”, men er udtryk for en ” negativ frihed”.
Her frigøres individet fra tvang til at betale til fællesskabet, men på den anden side er der ikke tale om frihed til at opnå et eller andet fx en omkostningstung uddannelse som velfærdsstatens ” maksimal stat” forsøger at sikre flertallet, fx marxisme og socialisme.

Denne individcentreret tankegang kan også genfindes i den præferenceutilitaristiske filosofi hvor ingen må udføre en handling som strider mod individets ønske – dermed bliver personens liv og ejendom ukrænkelige af demokratiet.

Selvom ” noget for ingenting” kan lede tankerne mod konservatisme og kristenmoral, så genfindes ideen i den liberale filosofi hos Hayke, som mener der kan være servicefunktioner staten er berettiget til at udføre, hvis bare der er tale om forhold, som ikke kan klares bedre på ”det frie marked”, fx kunne der evt. være uheld en person udsættes for og sygdom mv.
Der er efter min mening her tale om en asocial liberalistisk egoisme.

Derfor er liberalisme funderet på et grundlag om rettigheder, pligter og kræver-metnalitet, alle har ansvar for egen valg.

Moral og etik er fremmed for liberal ideologi. Da mennesket anses som frit, så kommer også de svage borgers evne til at kunne klare sig selv, som mere tegn på uvilje end nød, fx er arbejdsløshed min egen skyld ( jf. også Work-fare).

I forbindelse med den individuelle konkurrence mentalitet, så er det nødvendig med minimal hjælp, fordi ellers motivere det ikke mennesket til at gide hjælpe sig selv – dvs. hjælp til selvhjælp.

Der tages ikke højde for, at minimalhjælp kan holde folk nede eller formindske chancen for egen genrejsning.

Ligesom konkurrencementalitet betyder, at de stærkeste eller ( nærmere de) privilegerede klar sig bedre i kraft af deres samfundsposition – nærmere end individuel dygtighed.

Derfor forholder marxismen sig til, at et menneske skal som udgangspunkt have lige muligheder for deres individuelle selvudfoldelse, og ikke som ofte misforstået i ethvert slutpunkt, dvs. minimal lighed/ retfærdighed. Derfor accepteres ikke ”strukturel snyd”.

Eksempelvis forestil dig, at du skulle løbe 100 m. løb, hvor du skal starte ved målstregen, en anden 25 m. foran dig, en tredje 50 m. foran jer, og en fjedre 75 m. foran alle andre.
Det kræver ikke stor dygtighed at vinde en 100 m, hvis du kun skal løbe de sidste 25m.
Det er nok på konkurrencevilkår, men den der skal starte fra mållinjen har meget små chancer for succes. Den form for undertrykkelse accepterer et liberalt samfund, pga. de der selv stemmer liberal i flest selv, har en god placering ” under-livests-100m-løb”, fx i forhold til egenbetaling mv. Derfor er det vigtigt, at tænke op, at når liberale taler om " personlig frihed", hvems personlige frihed er det så tale om.

Det derfor marxismen/ socialismen er upopulær, fordi at ideologien vil have, at alle er lige i deres udgangsposition, så alle starte på lige konkurrencevilkår fra mållinjen ” til livets-100m-løb”.

At der så er nogle der vinder 100 m løbet er i orden og de bedst egent.

Dermed truer socialismen ikke blot privilegier, men også de privilegeredes mulighed for let at reproducerer deres egen slægt, som magthaver. Derfor er liberalismen og konservatisme ( ”lad os bevare det bestående”) af egoistiske grunde, så store modstander af ” forandring”, dvs. socialisme. Og dermed ikke sagt, at der ikke er medløber, som har misforstået, fx personlig frihed. De har ret i, at det også gælder for dem, men de har ikke forstået de ”usportslige” konkurrenceforvridende vilkår.

Det er essensen af liberalisme.

Det er da nogle meget interessante synspunkter du her giver udtryk for Jacob, men hvilken relation har de egentlig til Erik Meier Carlsen og hans misfoster af en artikel?

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Taget i betragtning Danmark har haft indvandrestop siden 1973, så vil da håbe, at der bliver rejst retssag mod regeringen for at bryde loven. Og DF har da et alvorligt problem over for deres vælger.

Tror du ikke bare, at du blander tingene sammen, fx i forhold til asylansøger?

Jacob:

"Undtagen hos de radikale og på den yderste venstrefløj, der som regel selv arbejder i eller for velfærdssystemet …"

Nej, så er det meget bedre at arbejde for Scientology, ikke sandt Jacob?

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Jakob Schmidt-Rasmussen, skrev:

”Pointen er, at mange af de nye indvandrere er her midlertidigt for at arbejde og at de vil rejse hjem, hvis der kommer en lavkonjunktur, i stedet for at belaste velfærdssamfundet”

Ja, men så er det jo ikke indvandre, men folk med arbejdstilladelse, dvs. nogen der kan profiteres på efter liberal kapitalistisk forbillede.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Jakob Schmidt-Rasmussen, skrev:

”Ja, men denne form for styret indvandring er netop også til gavn for de flygtninge og svage indvandrer, der bor fast her i landset. Især, hvis der kommer en ny lavkonjunktur, og meget tyder på, at verden står overfor en økonomisk krise, af hidtil usete dimensioner.”

Hvorfor er det til gavn for, særlig flygtninge og dem du kalder ” svage indvandre”, at der gives arbejdstilladelse, hvorefter personerne rejser hjem med deres indtægter igen?

Skader det ikke det danske samfund, at ( nu hvor der ikke er eksklusiv-aftaler) at der er mulighed for at underbetale kvalificeret arbejdskraft med andre statsborgerskab. Var det ikke bedre, at gøre brug af danske skatteborger, som bidrager til velfærdssystemet?

Milton Friedman begår den klassiske økonomiske fejl at tro at mennesket alene styres af dets fornuft og af kolde økonomiske rationale kalkyler, dvs. at en potentiel flygtning i f.eks. Irak eller Somalia sidder bevdist og tænker: hey, hvor kan jeg tage hen og få mest økonomisk udbytte af det her - jo, jeg tager da bare til Danmark eller Sverige, så får jeg penge for ikke at lave noget hele tiden'. Sådan tænker mennesker altså ikke: En flygtning tænker først og fremmest på sin sikkerhed og på hvor der er sikkert at være. Og det er det. Ikke på hvor mange penge han eller hun kan score på at flygte til f.eks. Danmark. Det er altså noget økonomer må forstå...

Mht. Sverige svenskerne gnide sig i hænderne over al den (billige) ekstra arbejdskraft de får tilført udefra - en arbejdskraft som er nødvendig for at Sverige kan overleve på længere sigt. I Danmark lukker vi som sædvanlig øjnenene for problemerne med det her, og håber, at det går over. Men det gør det ikke!!

Og nej, Jakob Schmidt-Rasmussen mexicanerne ,mv. i USA strømmer altså ikke til Californien for at gå gavn af de gratid velfærds-ydelser. De strømmer til Californien i håb om et bedre liv, for dem selv, deres børn og børnebørn.
I Dk har vi sådan set kun legale indvandrere, mens de i USA har illegale indvandrere som sådan set er nødvendige for at holde hjulene i gang i USA.
Mange familier har ansat disse mennesker som rengøringshjælp, bygnings-arbejdere mv. eller pedeller på skoler mv. Og sådan er det - de illegale indvandrere i USA arbejder i jobs INGEN amerikaner vil have. Og det er på tide, at Milton Friedman mv. og andre af hans Nobelpris-belønnede økonomer erkender dette.

Denne regering har jo INTET højtuddannde mennesker, bare de tager hjem igen til dem selv. Og lukker døren til huset udefra, når de rejser hjem igen.
Det holder bare ikke længere i en globaliseret verden, hvor mennesker i f.eks. HP Danmark taler engelsk, tysk, fransk og indisk med hinanden. Og det er den kommende globale virkelighed, og hvis ikke Danmark erkender det snart, flytter alle de her mennesker til USA, Frankrig eller --- Sverige...

/Karsten

Det er altså bevist at INGEN amerikanerne vil have arbejde som rengørings-assistenter mv. Det er skam også bevist at den amerikane regering giver store årlige tilskud til f.eks. tomatdyrkerne, bomuldsdyrkerne mv.

Man kan jo slet slet ikke være illegal indvandrer i DK, bl.a. fordi hvis man er det, så har man jo ikke et CPR.nummer, hvilket betyder, at man selv skal betale for f.eks. lægebesøg eller behandling på hospitalet. Og nej, INGEN burde acceptere dårligere arbejdsvilkår nogen steder i verden, men det er altså op til de amerikanske tomatarbejdere mv. at være solidariske med de her personer, og kræve, at de får samme (gode) behandling som amerikanske arbejdere gør. Men se, det gør de jo aldeles ikke. I stedet for sørger de for at både legale og illegale indvandrere holdes ude af arbejds-markedet for at beskytte deres job. Dette medfører så at firmaerne flytter til f.eks. Mexico mv.

Hvis endelig skal derhen så er det sådan at computer-industrien i USA er vidt berømt eller snarere berygtet for ekstremt dårlige arbejdsforhold mv. Og det uden illegale indvandrere mv. Hvis man i stedet for sørgede for at de illegale og legale indvandrere rent faktisk fik opholdstilladelse mv. så de kunne være i stand til at forsørge sig selv og dermed betale skat...

Mht. Sverige mv. så glemmer Milton Friedman altså lige at nævne at både Sverige og Danmark og resten af Europa mv. har store problemer med fødselraten, hvilket betyder at vi om føje år kommer til at mange ca. 200.000 indvandrere om året, eller måske kun godt 100.000 indvandrere om året. Pg jeg håber at DF og andre der ikke vil lukke de her folk ind NU, tager ansvaret for at dansk økonomi og det danske velfærds-system går nedenom og hjem om 5--10 år, fordi vi ganske enkelt ikke importerede nok udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det har de trods alt gjort i Sverige...

/Karsten

Til Kenneth Trans.

jeg prøver generelt at holde mine indlæg korte, men det har ikke været muligt denne gang.:

Først og fremmest så tager jeg udgangspunkt i hvordan liberalismen definere rettigheder og ikke hvordan forskellige "liberale" politikker fortolker liberalismen. Jeg tager heller ikke fat på de negative sider af liberalismen da det ikke er det tråden eller mine indlæg handler om.

"3). Nutidens moralske rådvildhed og manglende ansvarsfølelse over for medmennesker og stat hænger sammen med fællesskabets opløsning og medmenneskets anonymisering."
- Det er vist noget af en påstand, som du ikke fremføre bevis for. At du tror at det hænger sådan sammen, betyder ikke at det er korrekt.

"4). Kritikken retter sig især mod det liberale, kosmopolitiske samfund, hvor tilværelsen er splittet op i roller, der geografisk og identitetsmæssigt er vidt spredt. Arbejdslivet, fritidslivet, offentligt, privat, barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. "
- Se kommentar ovenfor.

"5). Det moderne menneske i det kapitalistiske samfund knytter kun flygtige relationer, bor sjældent mere end ti år på et sted, og skifter jævnligt job, ægtefælle og identitet. I dette forvirrende rollespil er den helhed, som udspænder sig mellem fødsel og død en umulig abstraktion. Spørger jeg hvem jeg er, bliver jeg præsenteret for et virvar af steder, mennesker, værdier og funktioner, som er usammenhængende."
- Dette er noget pladder, eller se kommentar ovenfor.

"7). Jeg er som et liberal autonomt væsen ikke afhængig af nogen eller noget. Jeg kan derfor heller ikke føle ansvar."
- Forkert, en liberalist mener at det er hans fornemmeste ret, at han selv kan vælge sine fællesskaber, men efter han har valgt et fællesskab er han også forpligtet overfor fællesskabet. Normale menneskelige relationer kender ikke til politiske begrænsninger, liberale mennesker har lige så stort eller lille en ansvarsfølelse overfor andre mennesker, som socialister eller konservative.

"9). Ingen tør optræde moraliserende over for andre i liberale samfund. Der ikke hjemmel for nogen social opdragelse eller fordømmelse. Det overlades derfor til den juridiske kompetence at dømme om ret og uret."
- Forkert, moralisten har plads og ret til at ytre sig i det liberale samfund, men moralisten kan ikke tvinge andre til at mene det han mener.

"kræv din ret og gør din pligt” er ekstrem individualistisk der i sin form sætter tvivl ved demokratiet grundlag."
Du bruger et socialdemokratisk slogan: "kræv din ret og gør din pligt" til at hvis den yderste potens af den liberaltankegang, behøver jeg at kommentere på det?

"Derfor er liberalisme funderet på et grundlag om rettigheder, pligter og kræver-metnalitet, alle har ansvar for egen valg."
Igen du føre intet bevis for at den grundlæggende rettighedsopfattelse i liberalismen er en positiv rettighedsopfattelse. Du svare heller ikke på mit argument om at liberalismen bygger på negative rettigheder og derfor ikke kan være grundlaget for velfærdsdemonstrationerne.

"Moral og etik er fremmed for liberal ideologi."
Det er forkert, der er en grundlæggende moral og etik i liberalismen: at individet ved, hvad der er bedst for individet.

"Det er essensen af liberalisme."
Det er forkert, liberalismens central tese er at individet ved hvad der er bedste for individet, derfor skal staten skal have minimum af indflydelse, altså kan og vil en liberal IKKE kræve ting af staten, som velfærdsdemonstrationer gør.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Søren Nørbak

Min bevis er her:

Filosofferne Alasdair MacIntyre, Charles Taylor og Michael Walzer og sociolog Amitai Etzioni ( USA's ex-præsidents personlige rådgiver).

Til Kenneth Trans,

Lad mig se, du underbygger dine påstande med henvisning til kommunitarisme-bevægelsen og bruger udelukkende amerikanske forfatters analyse af amerikanske forhold til påvise danske forhold?

Nu er jeg bedst bekendt med Amitai Etzioni forfatterskab og jeg kan sige at der ikke står meget i hans forfatterskab om krævementaliteten kontra den liberale rettighedsopfattelse der underbygger din påstand om at velfærdsdemonstrationer er liberale. Så vidt jeg husker fremfører Etzioni i først " The New Golden Rule " og derefter mere konkret i " The Limits of Privacy" at den liberalistiske ideologi, herunder forståelse af negative rettigheder, betyder at staten ikke kan handle overfor samfundsskadeligt ligegyldighed. Derfor mener Etzioni at der skal være et opgør med liberalismen.

Du forhold stadig ikke til min kritik: hvordan kan liberalismens negative rettighedsopfattelse forbindes med krævementalitetens positive rettighedsopfattelse?

Rettigheds-tankegangen handler altså om at jeg, egoet, har RET til alting. Jeg har RET til et godt liv. Og hvis JEG ikke får det, må det altså være NOGEN andres skyld. Det må altså enten være statens, kommunens, eller erhvervslivets skyld. Jeg har altså RET til dette eller hint. Jeg har RET til at blive behandlet for f.eks. kræft indenfor 14 dage. Hvis jeg IKKE får min RET, klager jeg. Og så får jeg min RET.

Her har den danske stat så indført noget helt nyt politisk. Den har indført, at folk som ikke får deres RET indenfor de her 14 dage, har RET til at blive behandlet på et privat sygehus for f.eks. kræft - på det offentliges regning.
Det er dog typisk for de nyliberale, at de anser stats-apparatet som brugbart for at gennemføre deres nyliberale dagsorden.

Mht. at Kenneth T. bruger amerikanske forfattere, må jeg så erindre om, at
Fogh i sin lille bog fra 1993 bruger oldgamle amerikanske og engelske filosoffer som argument for at indføre et syn på staten, der var moderne og populært i 1700-tallet. Og som aldeles ikke passer til verden år 2007.

Liberalismens centrale tese er ganske rigtigt at individet ved hvad der er bedst for indvividet. En af pointerne er dog også at det som er godt for individet, ja det er også det som er godt for samfundet. Og se, det er det faktisk ikke altid. Hvis individet nu får lyst til at slå samtlige mennesker i Danmark ihjel, eller snyde andre handlende mv. - ja så er det jo faktisk ikke så godt - for samfundet.

Og nej, Søren dit svar nr. 5) til Kennet T. er faktisk ikke noget pladder. Det er en ganske almindelig sociologisk analyse, som i hvert fald er nogenlunde korrekt. Det moderne menneske oplever verden som fragmenteret, og at jeg er sprængt i stumper og stykker, og at det, hvis det spørger, hvem det er kun kan få et svar: hvis jeg forbruger, er jeg (til). Det er selvfølgelig i modsætning til mere traditionelle samfund, hvor identiteten dannes og formes i løbet af opvæksten mv. og hvor man jo ikke flytter sig mere end 5-10 km fra sit geografiske udgangspunkt. På den måde frisætter det moderne kapitalistiske samfund jo også mennesket fra disse traditionelle mønstre, hvilket gør, at vi i dag er i stand til at vælge, det liv vi vil vælge. Og det kan godt skabe angst, stress og fremmedgørelse. Det giver også os selv en mulighed for at definere hvem vi er - selv at skabe sammenhæng i en usammenhængende verden.

Som liberal autonomt verden er man da kun ansvarlig for sig selv, ingen andre. Det er jo hele essensen i liberalismen, at man skal være sin egen lykkes smed, og forme sin egen lykke, uden hensyntagen til andre mennesker. Frådende ego-isme er hvad liberalismen er moralsk og etisk.
Det, som er godt for indvidet, er godt for samfundet. Og det som er godt for samfundet, er det som er godt for det enkelte individ. Uanset hvem det går ud over. Står staten i vejen for din ekspansion? Nå, men så snyd da staten.
Står andre mennesker i verden for dit firma. Så ryd dem af vejen - med lovlige (eller ulovlige) midler, gerne ved at anmelde mennesker til staten for konkurrenceforvridning.

Moral & etik er fremmed for kapitalismen. Den er totalt ligeglad med moral & etik sålænge den kan sælge(s).

/Karsten

Til Karsten Aaen.
Jeg prøver engang til:
Mine indlæg handler IKKE om hvad liberalismen som samfundssystem gør ved et samfund, så lad være med at afspore diskussionen! Mine indlæg handler faktisk om velfærdsdemonstrationer og den rettighedsopfattelse disse har.

"Rettigheds-tankegangen handler altså om at jeg, egoet, har RET til alting"
Igen som jeg allerede har skrevet et par gange, så er der to vidt forskellige rettighedsopfattelser, en positiv og en negativ rettighedsopfattelse. Jeg har på fornemmelse at jeg nok bør henvise til en artikler om disse to rettighedsopfattelser, så her er en artikel, hvis synspunkter Karsten Aaen og Kenneth Trans nok sympatiser med:

http://www.dkp-ml.dk/ART/0934.htm
[se under afsnittet: "To slags menneskesyn"]

Når du/i har læst DKP-artiklen håber jeg at det fremstå rimeligt klart at velfærdsdemonstrationer IKKE har noget afgøre med den liberale rettighedsopfattelse, som udtryk i de negative rettigheder.

Og før i svare, så husk at mine indlæg omhandler velfærdsdemonstrationer og den rettighedsopfattelse disse har og IKKE Den liberalistiske samfundsmodel generelt.