Analyse
Læsetid: 4 min.

Fogh på frierfødder

Fogh danser med Khader og Kjærsgaard - og Vestager - frem til finansloven, herefter begynder det lange optræk til en overenskomstforhandling i foråret, som fagbevægelsens ledere gerne vil hjælpe Fogh igennem med et regeringsindgreb, og et folketingsvalg først til efteråret
Indland
6. oktober 2007

Der er udsigt til et livligt politisk efterår - og at regeringen fortsætter helt til næste efterår. Mange toppolitikere og centrale spindoktorer har svoret på, at der var planer om folketingsvalg, udskrevet i august, men de har svært ved at argumentere overbevisende for, at det skal have været til regeringens fordel at afholde et sådant valg. Formentlig har Fogh følt sig nødt til at forberede sig på muligheden af et valg, og måske er hans planlægning på nogle punkter blevet forstyrret. Men alt tyder på, at han står bedre nu end ved en valgkamp i denne måned - med et uafklaret spørgsmål om skattelettelserne.

Mange taler stadig om, at 'valget lurer under overfladen' og hyppigt nævnes overenskomstsituationen til foråret som en umulig opgave for regeringen, fordi de offentlige ansattes lønforventninger er for store.

Men de fleste har tilsyneladende undervurderet, hvor tæt Fogh er kommet på de faglige ledere, både i den private og offentlige sektor, og hvor stærke interesser der er i at finde en overenskomtløsning - eventuelt med et regeringsindgreb - som kan løse nogle lønskævheder og andre problemer, men uden at smadre forhandlingssystemet.

Derimod vil et valg forud for overenskomstforhandlingerne kunne skabe kaos og vildt overbud i de efterfølgende forhandlinger.

Fogh har venner i fagbevægelsen, der har fundet sammen med regeringen under trepartsdrøftelser, som er indstillet på at hjælpe regeringen gennem den vanskelige situation.

Alle bejler til Khader

Foghs åbningstale blev venligere modtaget end ofte før, åbningsdebatten var mere fordragelig, Ny Alliance sætter sit præg på debatten - og på de politiske processer i efteråret: afslutningen på kvalitetsreformen, Foghs programmer for flere i arbejde og en særlig indsats mod radikalisering. Her vil regeringen søge brede flertal, socialdemokraterne vil have svært ved at gå med, men der er udsigt til at se Naser Khader og Pia Kjærsgaard side om side - selv om Khader og Kjærsgaard mundhuggedes uden egentligt politisk indhold under åbningsdebatten.

Alle 'måske bejler' til Naser Khader, og det gjorde luften under åbningsdebatten fuld af søde lokketoner og få vredesudbrud.

Foghs åbningstale kunne samle ros både fra Naser Khader og Pia Kjærsgaard, især når det gjaldt værdipolitikken, en særlig indsats mod radikalisering af unge islamister, men enigheden pegede også frem mod det brede forlig, hvor den stramme udlændingepolitik med 24-årsreglen holder uudanneded indvandrere fra fremmede kulturer borte, men åbner porten for veluddannede indvandrere udefra og mindre uddannede indvandrere fra nabokulturer som den polske.

Dansk Folkeparti kan nærme sig en mere acceptabel position, som ikke blot vil isolere Damark, men føre en nuanceret og målrettet udlændingepolitik, og Khader kan være med til at levere den arbejdskraft, som både regeringen og Khaders støtter blandt store erhvervsmænd sukker efter - uden at give køb på den stramme linje i forhold til sammenstød med muslimer med et konfliktfyldt forhold til dansk kultur og demokrati.

Khader og nok også Vestager vil gerne være med på kvalitetsreformen. Tanken om bedre kvalitet i offentlig service for færre midler passer fint på klassisk radikal tankegang. Derimod har socialdemokraterne uhørt svært at ved at være med, ikke mindst fordi regeringen med kombinationen af kvalitetreform og selv-finansierede skattelettelser tilsyneladende effektivt har ødelagt det vigtigste socialdemokratiske valgslogan: Velfærd eller skattelettelser.

Hvordan regeringen skulle have været i stand til at tage et tidligt efterårsvalg i år uden en afklaring af skattespørgsmålet, er en gåde, og når der kunne skabes flertal for skattelettelser, som reelt finansieres af pristalsregulering af miljøafgifter og uændret (i stedet for nedjusteret) bruttoskat, har regeringen reelt fjernet skattespørgsmålet fra den politiske dagsorden.

Valg i efteråret 2008

Fagbevægelsen ønsker, at kvalitetsreformen bliver adskilt fra det trepartsforløb med forhandlinger med fagbevægelsen, som i forårets forhandlinger blev en del af kvalitetsreformen. Fagbevægelsens ledere ønsker partiets velsignelse, men ved godt, at partiet får meget svært ved at godtage kvalitetsreformen som sådan. Engagementet i trepartsforhandlingerne handler om de store perspektiver for fagbevægelsens fremtid. Og det får også LO-toppen og andre fremsynede faglige ledere til at satse på en kontrolleret løsning af forårets overenskomstopgør.

Skulle Dansk Folkeparti fastholde et krav om en pulje på 5 mia. kr. til sosu-arbejderne i finanslovgivningen, kan det udløse valg i november eller januar, hvilket regeringen ikke kan acceptere uden at sætte forholdet til makkerne i fagbevægelsen over styr. Overenskomstsystemet skal reddes.

Men overenskomstsystemet kan sagtens overleve et regeringsindgreb, dem er Danmarkshistorien fuld af. Det er næppe sandsynligt, at et mæglingsforslag kan vedtages med de høje forventninger på gulvet blandt offentligt ansatte, men forhandlingsmønstret giver gode muligheder for at konstruere delforlig på forhandler-niveau, som kan give mæglingsforslag og dermed et fornuftigt grundlag for et regeringsindgreb.

Fagbevægelsen, som ønsker både trepartsforhandlinger og overenskomstsystemet bevaret, vil være en særdeles konstruktiv medspiller. De pragmatiske faglige ledere var derfor heller ikke helt utilfredse med den beskedne tilslutning til de ydmygt arrangerede demonstrationer tirsdag - efter arbejdstid.

Der er udsigt til folketingsvalg i efteråret 2008.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her