Et retspolitisk misfoster, der ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Kritikken af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed er hård fra jurister, samt tidligere og nuværende medlemmer af UVVU.
Professor i retsvidenskab Ellen Margrethe Basse på Aarhus Universitet har været med til at skrive en bog om videnskabelig uredelighed, der snart udkommer. Udgangspunktet for Ellen Margrethe Basse har været de to mest kendte sager om henholdsvis Bjørn Lomborgs og Helmuth Nyborgs forskning.
"Omverdenen tror, at UVVU kontrollerer kvaliteten af forskningen for at sikre den videnskabelige troværdighed, men i realiteten er udvalgenes funktion med til at beskytte og blåstemple forskere, der er ikke lever op til de almindelige krav til god forskningsskik," siger Ellen Margrethe Basse.
UVVU kan nemlig kun vurdere de særlige forhold, som ifølge lovgivningen er videnskabeligt uredelige. Det vil sige, at UVVU kun kalde en forsker uredelig, hvis det kan bevises, at vedkommende med forsæt har skrevet af eller falsificeret resultater. Og det er svært.
Bekendtgørelsen om UVVU blev i 2005 erstattet af en ny efter en lang række fejl i forbindelse med Lomborgs sag om uredelighed. Ellen Margrethe Basse er overrasket over, hvor vidtgående konsekvenser ændringen har haft.
"Reelt beskytter UVVU i dag mod kollegers kritik af dårlig forskning, fordi vurderingen af, om en forsker er uredelig eller ej, er baseret på de samme strenge krav til dokumentation, som var der tale om en straffesag. Det ville være fint med et sådant organ til beskyttelse af forskere, men det er bare ikke det, som er hensigten med UVVU," mener Ellen Margrethe Basse.
UVVU's beslutninger virker på den måde undergravende på universitetets troværdighed, mener juraprofessoren: "Universitetsledelsen skal ifølge loven sikre forskningens kvalitet, men Helmuth Nyborg-sagen viser, at de bliver sat ud af spil, når UVVU går ind og underkender universitetetsledelsens vurdering af forskerens virke."
Ellen Margrethe Basse mener, at universiteternes egne interne mekanismer og udvalg for god videnskabelig praksis er langt bedre til at gå forskningen efter i sømmene.
Retspolitisk misfoster
Også professor Peter Pagh på Københavns Universitet mener, at universiteternes egen selvjustits er nok til at skille god fra dårlig forskning. Peter Pagh var en af de jurister, der var med til at udforme klageskriftet over UVVU's behandling af Bjørn Lomborg i sin tid. Han mente, at UVVU havde tiltaget sig en kompetence, som de ifølge loven ikke har.
"At udtale sig objektivt om uredelighed kan ikke lade sig gøre, derfor kan det kun blive en subjektiv vurdering," forklarer Peter Pagh.
På trods af at de fleste kritikpunkter, han havde, er blevet imødekommet i lovændringen, så har han dog stadig ikke meget til overs for UVVU som konstruktion.
"Retspolitisk set er UVVU et misfoster, som jeg har svært ved at se, hvad vi skal med. Den almindelige straffelovgivning gælder jo også for forskere, der begår ulovligheder som forfalskning eller plagiering. Hvorfor skal forskningen have en speciel komite? Langt de fleste af uredelighedssagerne handler jo bare om, at forskerne har sagt noget vrøvl, men udvalgene er med til at kanonisere forskning til noget objektivt og ufejlbarligt," siger Peter Pagh.
I virkeligheden er diskussioner, uenigheder og fejltagelser blandt forskere netop det, der er med til at skabe ny viden og innovation, mener Peter Pagh. Uredelighedsudvalgene risikerer også at blive en måde at lukke munden på skæve og anderledes forskere, påpeger han.
Komisk spild af tid
Professor i statskundskab Lise Togeby er en af de to forskere fra Aarhus Universitet, der for en måned siden trak sig fra UVVU. Hendes begrundelse for at stoppe var netop, at UVVU har mistet sin funktion.
"Det er vigtigt at tage hånd om forskningskvaliteten, men sådan som UVVU fungerer i øjeblikket, kunne det ligeså godt lukke. Det virker nærmest komisk at bruge så mange menneskers tid på at tage stilling til om forskerne snyder, når det største problem er dårlig forskning," siger Lise Togeby, der mener universiteterne selv vil være bedre egnede til at tage sig de sager.
Et af de nuværende medlemmer af UVVU, professor i engelsk Peter Harder fra Københavns Universitet, er uenig.
"Universiteternes udvalg for god videnskabelig praksis er alt for tæt på ledelsen til, at de kan agere uafhængigt. Det største problem for forskningens kvalitet i dag er det stigende krav om at profilere universitetet på nye forskningsresultater. Det gør det da fristende lige at skrue lidt ekstra op for resultaterne," siger Peter Harder, der gerne så et uredelighedsudvalg, der kunne tage de sager op, der er flest af. Og det er sager om god videnskabelig praksis.
Der har, indtil valget blev udskrevet, været politiske forhandlinger i gang om den lov, som UVVU hører under.
