Læsetid: 2 min.

Forskningschef: Karen Jespersen misforstår indvandrerrapport

Socialminister Karen Jespersen beskylder med henvisning til en ny forskningsrapport indvandrerne for at være årsagen til fattigdom i Danmark - Rockwool Fondens forskningsenhed siger, at dens undersøgelse bliver brugt forkert og ikke omhandler fattigdom
31. oktober 2007

Ufaglærte indvandrere må ofte agere boksebold i Venstres valgkampe. Først var det galt, at de lavtuddannede indvandrere som arbejdsløse nassede på det sociale system. Nu er det galt, at de i arbejde angiveligt presser danskernes lønninger.

Tilmed siger socialminister Karen Jespersen (V), at indvandrerne er årsag til fattigdommen i Danmark.

Karen Jespersens beskyldning blev fremsat i TV-Avisen søndag aften. Adspurgt om den kummerlige tilværelse for de op mod 90.000 danske børn, der i dag lever under EU's fattigdomsgrænse, sagde hun, at det er vigtigt at se på årsagen til problemet.

Hun nævnte så en interessant undersøgelse, "der viser, at vi i dag har en betydeligt lavere indkomst for de ufaglærte og lavere overførselsindkomster, takket være den indvandringspolitik, som Socialdemokratiet havde i 1990'erne".

Der er blot det problem ved socialministerens markante udtalelse, at forskningsresultaterne, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har fremlagt i et nyhedsbrev med overskriften 'Øget ulighed som følge af indvandring', ikke viser, hvad socialministeren påstår.

Grebet ud af luften

Forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed siger om påstanden, at indvandrerne er årsag til fattigdommen i Danmark:

"Den har intet med sagen at gøre, og jeg er meget ked af, at rapporten bliver brugt på denne måde."

Hvad er da forskernes sag? Jo, man har fundet ud af, at den indvandring, Danmark fik i tiåret 1995 til 2004, har betydet, at yngre ufaglærte i 2004 tjente mellem 1 og 5 procent mindre, end de ellers ville have gjort.

Mere uddannede faggrupper har ikke oplevet samme lønnedgang, hvorfor der kan tales om en øget, men dog stadig meget behersket ulighed i udviklingen af lavt og højt lønnedes indkomster.

Rapporten siger således ikke, som Karen Jespersen hævder, et eneste ord om egentlig fattigdom i Danmark eller årsagerne hertil. Der står heller ikke, som påstået, noget om lavere overførselsindkomster, da undersøgelsen jo netop handler om effekterne af indvandrere, der er i arbejde og ikke får social ydelse.

Arbejdsmarkedsordføreren for SF, Ole Sohn, kalder Karen Jespersens udtalelser "ord fra en desperat regering, der ikke er voksen til at tage ansvaret for egne gerninger", idet han mener, at "regeringen selv har været med til at skabe fattigdommen ved blandt andet at stramme de sociale ydelser."

Kritik af rapporten

Også cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen undrer sig over Karen Jespersens udtalelser, som han betegner som "vildt overdrevne" og "usammenhængende".

Han er i øvrigt kritisk over for selve undersøgelsen og dens metode.

Jan Kæraa Rasmussen finder, at en konstateret lønnedgang på mellem 1 og 5 procent er en urimeligt usikker angivelse, og i hvert fald virker den som en beskeden effekt af indvandringen, idet der typisk er tale om lønninger, der i forvejen ligger lidt højere end overenskomsten.

"Både LO og Dansk Arbejdsgiverforening finder, at arbejdsmarkedet har evnet at håndtere indvandringen. Derimod står de ufaglærte over for langt større udfordringer med alvorligere virkninger, nemlig globaliseringen, der betyder outsourcing af ufaglært arbejde til de ikke-industrialiserede lande," siger cheføkonomen.

Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S) er på linje med LO og tilføjer:

"Om noget peger rapporten på, at den ufaglærte arbejdskraft bør opkvalificeres via uddannelse i ledighedsperioder. Og det gælder både for danskere og indvandrere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Altså. Det samme ” lort” lukkede asocialministeren ud i debatten med Mette Frederiksen, at når samtidig med vi i stort antal bliver rigere, så bliver der også folk, som bliver meget fattigere. Og fattigdommen hævner sig på børnene og går i negativ social arv. Her var den korte kyniske svar, at det var de fattiges egen skyld, det var masser arbejde, så de kunne bare gå ud og tage et af de ledige jobs. Altså en nyliberal asocialminister, som mener fattigdomsproblemet kan indsnævres til at handle om uvilje eller dårlig moral. Altså det handler ikke om, at højrefløjen har skåret i de offentlige ydelse, folk med psykiske lidelser ikke er arbejdsdygtige, vi har flere på sygedagpenge end dagpenge for ledige, misbrugsproblemer, handicaps og manglende kvalifikationer. Det gør det også meget lettere, at være asocialminister når det er de social ekskluderede fattige egen skyld. Og det rammer selvfølgelig videre på børnene, når der kun, fx er 1.000 kr. pr. måned til mad og tøj osv. Når regningerne er betal. Hvilket vi så eksempelvis et konkret eksempel på fra en enlig mor. Der sagde asocialministeren også, at det var også den enlige mors egen skyld, pga. hun boede i en lejlighed i København til 7.000 kr. pr. måned. Men til gengæld kunne hun ikke svare på, om asocialministeren så kunne hjælpe den fattige familie med, at finde en billige lejlighed. Så det var selvfølgelig og den fattige families egen skyld, at de havde helt frivilligt ud af det store udbud af lejligheder i Københavnsområdet valgt, at bo i lejligheden til 7.000 kr. pr. måned.

Jeg holder klart med Ole Sohn. Regeringen forsvarer sig nu på 6. år på samme måde som man gjorde i sandkassen i min barndom: "Det var en anden".

Det er i den forbindelse interessant, at starthjælpen, som blev indført i år eller sidste år, ikke kommer til at hjælpe på indvandrernes lønninger. Med den kan det jo betale sig at arbejde meget billigere end før.

Jeg så også Mette Frederiksen og Karen Jespersen i TV-avisen. Var det Venstres kort mod Socialdemokraterne? MF så ud til at have krammet på KJ på det personlige plan. Fremtiden mod fortiden.

Det klip, som jeg så udpegede ikke den arbejdsløse som 'skyld' i sin egen situation. Det er korrekt at det er vanskeligt at finde billige lejlighed, men det er ikke umuligt. Det er faktisk en kommunal opgave, hr. socialrådgiver!

Det er da altid en mulighed at lægge 'skyld' over på andre, men til syvende og sidst hjælper det ingen, heller ikke de, som - uforskyldt - er havnet i en social vanskelig situation.

Vi er en del som husker den gamle klagesang fra 70erne og 80erne: "det er alt sammen SAMFUNDETS SKYLD." Er det mon den sang, som hr. Trans og andre nu synger?

Hvem der har 'skyld' er i og for sig ikke det afgørende, hverken i den konkrete sag eller generelt. Næ, det som er interessant er hvem som skal handle, træffe beslutningerne og b e t a l e.

Der er et samfundssyn, som siger at alle skal have hjælp til alt til enhver tid og et modsat syn, som siger at enhver til hver en tid skal være ansvarlig for sig selv. Så kan man også vælge et midtersynspunkt, nemlig at man skal yde efter evne og nyde efter behov.

Og at man også skal være i stand til at hjælpe sig selv. Det er nemlig den eneste form for hjælp som er varig. Uanset om det drejer sig om socialhjælp i Danmark eller u-landsbistand i Afrika.

Man kan på mange områder se, hvorledes den sociale hjælp igennem årene har spillet fallit. Gjort rigtig mange mennesker totalt afhængige af hjælp og blevet dårligere til at klare sig selv. Det var ikke det som var meningen.

Det Karen Jespersen bl.a. sagde var at hvis man er på kontanthjælp er det fordi, man er arbejdsduelig. Og det er vel rigtigt nok. Vi har igennem mange mange år ført mennesker over på forskellige former for 'overførselsindkomster' som f.eks. førtidspension.

Uden at de i og for sig fejlede noget. De havde bare gået så længe uden for arbejdsmarkedet uden at nogen sociale instanser havde ulejliget dem med forslag om at påtage sig et arbejde, eller som man morsomt nok benævnte det for 30 år siden: "meningsfuld beskæftigelse".

Til sidst var der ikke andet at tilbyde de mennesker en tilværelse på social pension. Diagnose? 'Causa socialis', kaldtes det engang. Det ret sigende.

Vi er nået dertil at det berømte velfærdssystem efterhånden er med til at forkrøble borgere, gøre dem uarbejdsdygtige, ja syge. Absurd, skulle man mene.

Det var ikke det, som Stauning og Steincke arbejdede for. De bredeste skuldre skulle bære de største byrder... Javist. Men skulle det også betyde at der blev flere og flere smalskuldrede, som ikke skulle bære nogen byrder?

Næppe. Vi er blevet så afhængige af det velfærdstrip at vi efterhånden ikke længere er i stand til at hjælpe 'de svage' til at hjælpe sig selv. Og så nytter det ligesom ikke mere.

I dag er der en arbejdsfør for hver som ikke er på arbejdsmarkedet.

Om 20 år er der måske én som skal bære byrderne for 2. Samtidig skal små årgange opretholde produktionen, som skal betale for de velfærdsydelser, som alle 'kræver' at få del i.

Det går bare slet ikke i længden. SÅ bliver der tale om 'fattige', wait and see. Og hvor er så til den tid de 'rige'? Hvis socialdemokraterne kommer til magten - og holder den - bliver de Ikke her i landet.

De er flygtet til andre lande, med andre beskatningsregler. Hvem skal så betale? Kig over Sundet til naboen hinsidan. Der kan man allerede nu se tendensen.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Chris Henriksen skrev:

”Det Karen Jespersen bl.a. sagde var at hvis man er på kontanthjælp er det fordi, man er arbejdsduelig.”

Det gør jo ikke sagen bedre, at asocialministeren ikke ved hvordan lovgivningen fungerer i praktisk. Så nej fordi personen er på kontanthjælp, så er det ikke en garanti for pgl. er arbejdsdygtig.

Og ja. Karen Jespersen sagde, at personen selv var skyld i sit sociale problem: fattigdom. Ved at henvise til at hun bare kunne få sig et job, når der var så stor mangel på arbejdskraft. Som vi kender det fra ”workfare”, så kom ledighed til at fremstå som uvilje og dovenskab.

Derudover gad asocialministeren ikke tage højde for, da socialdemokraternes Mette Frederiksen påpegede, at fattigdom oftest er mere kompliceret, fx ved at der kan være flere ting end ledighed til grund for fattigdom. Herunder: helbred af fysisk og psykisk karakter, handicap(s), misbrug og højreregeringens forringelser af sociallovgivningen mv.

"Hvis socialdemokraterne kommer til magten - og holder den - bliver de Ikke her i landet. " Chris Henriksen.
Lad os nu ikke male fanden på væggen, der er problemer i dansk økonomi, men socialdemokraterne viste under Nyrup at de er klart til at foretage de nødvendige indgreb.
Derudover kan jeg kun give dig ret, på nuværende arbejdsmarked burde ikke være svært at finde et ufaglært job på et lager, til en pæn løn. Jeg har selv arbejdet på et laget og lønnen er rimelig, i forhold til at man ikke har nogen uddannelse. En hurtig søgning på lager jobs giver 123 jobs i Københavns området. Hvis lagerarbejder ikke er sagen ved jeg at plejesektoren mangler en masse folk.

Til Kenneth Trans,
Lad os lige slå fast at en person kun har ret til kontanthjælp hvis personen 1) er registreret som arbejdssøgende hos det lokale jobcenter. 2) udnytte sine arbejdsmuligheder. http://www.borger.dk/forside/penge-skat-og-pension/kontanthjaelp#Generelt

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Søren Nørbak skrev:

”Til Kenneth Trans,
Lad os lige slå fast at en person kun har ret til kontanthjælp hvis personen 1) er registreret som arbejdssøgende hos det lokale jobcenter. 2) udnytte sine arbejdsmuligheder.”

Det syntes jeg, at du skal gå ud og forklare Danmarks kommuner, at de ikke har forstået lovgivningen – du kan jo sende et link fra Borger.dk

Jeg vil gerne se et sandhedsbevis for Karen Jespersens (KJ) påstand om at 2/3 af alle boliger i Købehavn koster under 4.000 kr. Jeg ved ikke, hvilket årti KJ lever i, men det jeg er alvorligt bange for, at hun lever i et andet årti end dette. Og det er muligt at det er korrekt, når vi taler om Københavns Kommune, men når folk taler om København taler de jo også om Hvidovre, Dragør og Helsingør.

Mht. den konkrete enlige mor, så er det faktisk sådan, at jeg læste om hende i Politken? tror jeg. Og jeg fik det klare indtryk at hun rent faktisk burde være på førtidspension, ikke mindst fordi hun rent faktisk havde en hjerneskade, som gjorde, at hun ikke kan arbejde.

Jeg skal desuden gøre opmærksom på at det var SR-regeringen, der strammede reglerne for at få førtidspension, så der nu skal afholdes byrokratiske afklarings-samtaler med den enkelte, der skal udarbejdes en resurseprofil for de her mennesker, for at det kan afklares, hvor meget de kan arbejde. SR-regeringen indførte også tvungen aktivering for arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Resultat af dette kan man bl..a se i Per Fly's fremragende film 'Bænken'.

En lejlighed på 7.100 kr. er faktisk en ganske almindelig lejlighed i et ganske almindeligt almennyttigt KAB eller AAB byggeri i København. Og så skal man huske på, at datteren også skal være der, så det er jo klart, at moren prioriterer datterens ve og vel. Og vel er det en kommunal opgave. Problemet er bare, at Københavns Kommune har solgt UD af sine ejendomme - til private investorer.

Mht. førtidspension er det da sikkert korrekt, at i 1980erne mv. er der folk som har fået tilkendt førtidspension som måske ikke skulle have fået det, men det er måske et fåtal af de mennesker, der har fået førtidspension.
Når man f.eks. er psykisk sag, er sindslidende, eller f.eks. er alkoholiker mv. - ja så kan man ganske simpelt hen ikke arbejde. Det er der lige præcis der KJ tager fejl. KJ vil nemlig gerne have at alle mennesker har pligt til at arbejde, og hvis de ikke vil skal staten nok tvinge dem til det, fordi den hellige konkurrence-stat skal jo have, hvad den skal ha. Og det den skal bruge er arbejdskraft så staten DK kan konkurrere med andre stater på det globaliserede arbejdsmarked.

Det har aldrig været meningen at man skulle stå til rådighed for arbejds-markedet, når man fik kontanthjælp - denne form for socialhjælp blev netop indført for at sikre de svageste, mest uarbejdsdygtige mennesker i det her samfund mod kravet om at arbejde. Men det synes KJ da vist at have glemt i sit ny-liberale forsvar for den hellige konkurrencestat.

Hvis der er noget der er i vælten som samfundssyn i dag, båret igennem især af medierne, er det da, at ALLE skal have hjælp til ALT. Hvis man ikke ved, hvordan man skal komme af med sin hund, er der et tv-program for det også nu. I 1970erne og 1980erne vidste man squ udmærket godt, at man havde et ansvar for sig selv. Men man vidste squ også at samfundet havde et ansvar for de svageste medlemmer af samfundet, der ikke kunne klare sig selv, præcis som stammen i det gamle stammefund tog ansvar for de svageste medlemmer af stammen eller som visse dyre-arter handler, når deres svageste medlemmer er syge.

Og nej, der vil ikke være en person om 20 år, der skal betale hele regningen.
I 1950erne arbejdede mange flere i landbruget end der gør i dag pga. ny teknologi. Om 20 år vil ny teknologi frigøre mange flere mennesker til andre former for jobs end dem vi har i dag. F.eks. vil lagerarbejde mv. stort set være udryddet om 2-5 år, eller om 5-10 år, fordi robotter mv. har overtaget arbejdet.

Mennesker der i dag får tilkendt førtidspension skal igennem 3-4 års helvede, og så til allersidst risikerer de at kommunen siger 'nej', fordi en socialforvaltningschef lige skal spare 300.000 kr. (eller mere) i sit budget.

Og jeg mener faktisk at rapportions konklusion om at den ufaglærte arbejdskraft bør opkvaliceres gennem uddannelse, er totalt korrekt. Mange af de ufaglærte jobs vil forsvinde i løbet af de næste 8-10 år, præcis som mange jobs er forsvundet de sidste 30-40 år. Jobs, som personer med sindslidelser eller (en mild form for) alkoholisme kunne bestride.

Og det er det, der er sandheden ---

set fra min side...

Nu ved jeg tilfældigvis at man stadig godt kan få lagerarbejde på et lager - endnu. Men internetavisen 180grader har faktisk påvist, at en 1 robot kan erstatte 18-20 mands arbejde på et lager. Så om føje år er der altså ikke flere lagerarbejdere - heller ikke de ufaglærte.

Mht. den konkrete sag om den enlige mor, ja så ved jeg også at hun har en hjerneskade pga. et færdselsuheld for nogle år siden. Og således vil hun altså aldrig kunne klare at arbejde på et moderne lager.

Jeg tror altså at at nogen af jer intet aner om, hvordan det er at arbejde på et lager i dag. I dag skal man faktisk have en uddannelse for at kunne arbejde på et lager. Bare for 10 år siden skulle man ikke det, siden mn dengang gik ud og hentede det hele selv. Men i dag slår man det jo på på en computer, og så er der transportbånd, hvor varerne kører på, indtil de bliver hentet af en som, iført sikkerhedssko, sikkerhedsshandsker og hjelm forhåbentlig, bærer varerene hen til den lastbil som skal lastes (og losses) med varerne.
Eller også kører man gaffeltruck eller et andet køretøj som flytter paller rundt
med varerne. Vil I virkelig have at en hjerneskadet kvinde skal køre rundt med
en truck? Det ville jeg ganske enkelt ikke, hverken som arbejdsgiver eller politiker.

Som medarbejder i pleje-sektoren skal man have en uddannelse som SOSU-assistent i dag eller have erfaring indenfor pleje-sektoren fra f.eks. et plejehjem, for at få arbejde som f.eks. hjemmehjælper eller ansat på et plejehjem. Jeg er sikker på at moderen i den konkrete sag ville være lykkelig for at få et halvtids-arbejde på et plejehjem hvor hun kunne gå lidt rundt, tale med beboerne, vande blomster og måske hjælpe lidt til i køkkenet, det hun nu kunne. Sandheden er den at der ganske enkelt ikke er råd til at ansætte hende, heller ikke selvom medicineringen måske ville gå noget (eller meget)ned.

Jeg mener jeg har nævnt det her før, men lad mig nævne det igen: jeg er p.t. uden arbejde. Derfor skal jeg søge mindst 4-5 jobs om måneden. Og det gør jeg så, men det er totalt perspektivløst at gøre dette. Jeg søger jobs jeg ingen chance har for at få bare for at gøre systemet tilfreds, fordi så er alle glade :)

Det interessante er at i 1990 eller 1991 under den tidl. borgerlige regering ja der skulle de arbejdsløse også gøre fremvise de ansøgninger, de havde sendt pr. halve år ved møder hos deres A-kasse. Efter 3-4 år med det, blev virksomhederne simpelthen så trætte af det, at de ligefrem, tiggede og og bad om at det nok ikke måtte holde op. SR-regeringen afskaffede dette i 1994 eller 1995, samtidig med at den afskaffede den ugentlige stempling på det daværende AF (arbejdsformidlingen).

Nu vil den borgerlige regering så indføre denne stempling igen, denne gang i mere elektronisk form via internettet, men princippet er sådan set stadig det samme. Og motiverne er de samme som dengang, nemlig ikke at stole på, at de arbejdsløse søger jobs eller på at de offentligt ansatte udfører det arbejde de er sat, giver borgerne den service som vi, politikerne, har vedtaget de skal have. Det er en mistillid både til de offentligt ansatte, de arbejdsløse, og kontanthjælpsmodtagerne, som bl.a. giver sig udslag i at
socialminister KJ blot mener, at folk der ikke arbejder, ikke vil arbejde, fordi
de ganske enkelt er for dovne til at gide at arbejde. Det er den samme system-logik der ligger til grund for kontrollen af f.eks. hjemmehjælpernes
arbejde, fordi vi (den offentlige mening) ved jo godt at 'offentligt ansatte er
dovne, ugidelige og bare drikker kaffe hele dagen'. Og det passer ganske enkelt ikke --- og har vel aldrig gjort det.

Pointen er faktisk at det der måske ser ud som et ufaglært ukompliceret job faktisk kan være lige så kompliceret i dets arbejdsbeskrivelse som en faglærts job. Det er nemlig der det meste lagerarbejde befinder sig i dag.

Selv et ubegrænset antal ord kan ikke begrave den kendsgerning, at den muslimske "indvandring" såvel økonomisk som på anden vis har været en katastrofe for os.

Det er uomtvisteligt, at de ikke økonomisk positive fremmede alene koster skatteyderne ca. 50 mia. kr. årligt,- en økonomisk belastning som vil være fortsat stigende over årene.

Dette er alene målbare tal,- hvordan opgør man ekstraudgifter til undervisning, læge- og tandlæge m.m. Som ikke er indregnet!

Jeg har intet imod disse mennesker,- men hvorfor skjule virkeligheden og omkostningerne af den politiske katastrofe!

Også danskere har været udvandrere,- men vilkårene var ganske enkelt:
"Svøm eller gå til bunds".

Helt så drastisk skal vi ikke gå til værks,- men fremmede skal ikke ved deres blotte tilstedeværelse have sikret deres udkomme m.m. for resten af livet!

Hvorfor er vi nu villige til at modtage endnu flere fra udlandet, blot disse har evner vi kan bruge!

Dette havde ikke været påkrævet, hvis de samme krav blev stillet over for de herboende fremmede, hvor muslimerne især er de vanskeligste at få gjort aktive for samfundet!

Aaga Øhle:

"Selv et ubegrænset antal ord kan ikke begrave den kendsgerning, at den muslimske "indvandring" såvel økonomisk som på anden vis har været en katastrofe for os."

Danmarks nuværende rigdom bygger på, at vi i vækstperioder som eksempelvis i 1960érne havde mulighed for at importere arbejdskraft. Vores velfærdsssamfund som vi kender det i dag, havde simpelthen ikke eksisteret, hvis det ikke var for indvandrerne, og det er at vende tingene fuldstændig på hovedet at påstå, at disse mennesker ikke har været en enorm gevinst for det danske samfund ikke mindst økonomisk.

At man i én uendelighed bliver ved med at gentage de samme xenofobiske løgne i sin "værdikamp", gør altså ikke løgnene til sandheder.

"STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) har med forbitrelse læst Ekstra Bladets historie i går om den irakisk fødte danske statsborger Zaid A. Al-Maiyah, der trods sin høje uddannelse forgæves søgte 420 stillinger i Danmark. Han fik 420 afslag og ikke en eneste invitation til jobsamtale.

Bedre er det gået ham i England, hvor han i dag har et topjob, en løn på ca. to mio. kr. og betaler 800.000 kr. i skat - til England, naturligvis.

FORKASTELIGT er Foghs ord om den behandling, som danske virksomheder har udsat Zaid for. Men det er ikke regeringens skyld, bedyrer han og afviser, at den udlændingepolitik, han de sidste seks år har ført sammen med Dansk Folkeparti, er årsag til en fremmedfjendskhed, som de danske virksomheder har ladet sig lede af.

Fogh har fulgt med i Ekstra Bladets artikelserie om højt uddannede flygtninge og indvandrere, der i stedet for at få arbejde efter deres kvalifikationer har måttet tage groteske job.

Serien viste, at svenskerne er langt bedre til at integrere højt uddannede udlændinge end Danmark. Hvorfor kan Fogh ikke svare på. Han mener, svaret skal søges i en indbygget specielt dansk usmidighed, som han altså finder forkastelig. Han opfordrer kort og godt de danske virksomheder til at tage sig sammen."

Ovenstående er dagens leder fra Ekstra Bladet, der uvist af hvilken grund, for en tid synes at have forkastet den sædvalige racistiske vinkel man ellers i de senere år konsekvnat har valgt at anlægge på problematikken om indvandrere.

Når man nu skælde rindvandrerne ud for ikke at have kvalificerede job og for at have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, er der tale om en selopfyldende profeti.

Selv Ekstra Bladet kan efterhånden se at indvandrerne systematisk og i ekstrem grad bliver udsat for diskrimination i det danske samfund, ikke mindst når det gælder adgangen til arbejdsmarkedet.

Det vil Karen Jespersen og konsorter aldrig forstå. -Og jeg skal hilse og sige, at det står slemt til, når man er mere fordomsfuld og primitiv end Ekstra Bladet....

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Eg ved ikke hvilkken regering, som afskaffede 1/3 fleksjobsordning. Men i forhold til at få folk i job, så mangler jobcentrene tilsvarende regler, hvor folk med mindre arbejdsevne end 100 % eller 50% kan komme i job, fx selvom de er for funktionsnedsat til 100% og for god til 50 %. Det store spring holder folk med nogle ressource uden for arbejdsmarkedet.

Så jeg mener personligt, at der bør tænkes i, hvordan indretter vi en lovgivning med flere gradueringer, så det ikke bare hedder 100%, 50%, 33 % og under 33 %. Det ville også gøre, at ikke så mange sygemeldte ganget mellem arbejdsevne på 100 – 50% ender på kontanthjælp efter varigheden for sygedagpenge er indtrådt.

Åge Øgles sædvandlige chauvenistiske og kunstige opdeling i fremmede og danske er lige til at brække sig over: Hvis de "ikke økonomisk positive fremmede" koster os 50 mia om året, hvad koster så til sammenligning de "ikke økonomisk positive danske" (herunder børn og folkepensionister!), og hvad bidrager de "økonomisk positive fremmede" med?

Jeg har i de første 33 år af mit liv i overvejende grad hørt til "de ikke økonomisk positive danske", idet jeg har været studerende i mange år. Dette er jeg nu i fuld gang med at tilbagebetale til Danmark, og det gør jeg næsten med glæde...... Der er dog den smule malurt i bægeret, at Øhle, Kjærsgaard, Langballe, Krarup, Camre, Haarder m.fl. efterhånden stiller nationen og begrebet "Danmark" i så dårligt et lys, at jeg ikke er helt sikker på at jeg fortsat har lyst til at betale min kontingent. Jeg tror at mange andre med et liberalt sindelag, føler lige så meget lede ved den "danskhed" som den yderste natinalistiske højrefløj prøver på at tage monopol på.

I øvrigt Øhle: Hvad er din definition på en dansk og en fremmed? Er det race, religion eller den etniske oprindelse? Hvis det er den etniske oprindelse, hvor mange generationer skal en familie så have boet og betalt skat i Danmark, for at være rigtig dansk? En ting er givet. Vi er alle efterkommere af indvandrere, for Danmark var ubeboet i store dele af sidste istid, så måske er vi alle fremmede.....

Til Karsten Aaen
Det må være et stykke tid siden du prøvede at få et job som ufaglært: for jeg kan forsikre dig om at det er ganske nemt at få et job i enten plejesektoren eller på et lager UDEN en uddannelse, jeg ved at både Vanløse og Egedal kommune mangler folk og tager gerne ufaglærte ind i deres plejesektor. Og angående lager arbejde så er det nemt at finde job til folk uden uddannelse, det tog mig 5 min: http://www.jobindex.dk/annoncer/67707.shtml. Jeg har selv haft en sådan arbejde og det kræver ikke truckcertifikat, selvom de gerne vil have at man enten har et eller tager et mens man arbejder hos dem.

Til Kenneth Trans,
At socialrådgivere og andre i kommunen ikke magter at løfte deres arbejdsopgaver i forhold til sociallovgivningen er ikke socialministerens problem, men derimod kommunal chefernes ansvar.

Taak...;-) Men jeg 'arbejder' sgu med børnene i en fritidsklub, hvor jeg prøver fx. 'hele' de mange små, eller sore sår de får fra den alt for (sindsyge?) travlt 'vikelighed'. hver dag.
Men har du kigget ind til http://www.borgerloen.dk/ hvor du kunne møde med mange kendte "usolidariske nasserøve"?!

Kun én.:

BORGERLØNS-CITATER
til belysning af og begrundelse for borgerløn
PER STIG MØLLER, De konservative
Per Stig Møller (minister i flere borgerlige regeringer, senest udenrigsminister, 2001-) argumenterer i 1973 for en utopi, der gør op med arbejdet som en bibelsk forbandelse.
Det bør ikke være nogen »skam« ikke at have arbejde, og »ressourcekatastrofen« betyder, at vi faktisk skal indstille »en mængde beskæftigelser«. Per Stig Møller foreslå, at alle får borgerløn, »uanset om de arbejder eller ej« ...
»De dømte og de frelste.
Kritikken af ejendommen/menneskeopfattelsen fører en kritik af arbejdet med sig. Og ud af den kommer en utopi, som stemmer overens med de tidligere utopier. Arbejdet har lige til i dag været en bibelsk straf over Adams svaghed, blot er der nogle som har lukreret på denne straf og dermed sat sig i Guds sted, hvilket næppe er rimeligt (...)
Ud fra vor klassiske opfattelse af arbejdet kan mennesket kun tjene sit daglige brød i sit ansigts sved. Men den opfattelse er forkert. Arbejdet kan ikke være menneskets mål, men kun dets middel (...)
Endelig må opfattelsen af arbejde ændres til, at det ikke er nogen skam ikke at have arbejde. For at imødekomme ressourcekatastrofen må flere industriformer sandsynligvis ophøre. En mængde beskæftigelser må indstilles (...)
Da samfundet har indskrænket arbejdspladserne, kan arbejdet ikke længere være kriteriet. I stedet må man stille alle borgere lige og udbetale borgerløn til alle, uanset om det arbejder eller ej. Borgerlønnen kan så forøges med vederlag for arbejde, således at man for dem i arbejde, som gerne vil, og motiverer dem til at blive borte fra arbejdet, som mener at kunne klare sig psykisk uden, d.v.s. selv finde en meningsfuld beskæftigelse,
hvilket er det mest værdifulde for et menneske, og hvilket samtidig er karakteristisk for mennesket i Galbraith's misundte 'nye klasse'«
Per Stig Møller et al.: Utopi og virkelighed, s. 74-78 (1973)

God arbejdslyst!;-)

Det er forsimplet at opdele 'nasserøv' og 'ikke nasserøv' i samfundsklasser. Det er en menneskelig egenskab der ikke heller er bundet til social engagement. At man knokler i et erhverv med børn og lapper 'skader' er heller ikke nødvendigvis en heltegerning, min erfaring er at mange indlever sig så meget i det job at børnene får 'diagnoser' - hvilke burde være suspekt i sig selv. Som hjemmehjælperafløser på Nørrebro og Vesterbro oplevede jeg at de klienter der havde det værst ofte var dem der kæmpede hårdest for at klare sig, mange der havde det let skulle have alt serveret, og med hårdt/let mener jeg fysiske problemer. Usolidarisk nasserøv er en der får noget af samfundet, men ikke giver noget igen, nemlig sin tid og indsats. Årsagen til at det ikke er så let er fagforeninger, for man kan stort set ikke sætte en arbejdsløs med reduceret arbejdsevne til at gøre noget nogenlunde meningsfyldt uden 3F står der.

Karen Jespersen har ikke altid ret - "der viser, at vi i dag har en betydeligt lavere indkomst for de ufaglærte og lavere overførselsindkomster, takket være den indvandringspolitik, som Socialdemokratiet havde i 1990'erne" - det er muligt. Men jeg har oplevet at stærke LO faggrupper har sikret sig høj %-vis lønstigning på ryggen af lavtlønnede faggrupper, med typisk kvinder ansat (elektronik branche, loddedamer). Jeg har altid gjort den erfaring at stærke LO'ere er sig selv nok, og det har jeg desværre kunnet forlænge til at omfatte Socialdemokreter. Så det er i høj grad også den side der har gjort NULL for sine mindre betydningsfulde medlemmer. Indvandringen presser os ikke på lønnen, den presser os på overførselsindkomster, på skatten. Det er der ingen polske arbejdere der gør.

Det må på nuværende tidspunkt være klart og tydeligt for alle og enhver at Karen Jespersens endelig plads i dansk politik hører hjemme hos Dansk Folkeparti.

Karen har gennem årene i den grad set sig blind på muslimer, således at hun ser en direkte sammenhæng ml. muslimer og alt det negative i det danske samfund. Hun er blevet politisk inkompetent og kan i den grad ikke levere objektive og samfundsnyttige løsninger længere, i hvert fald ikke for Venstre.

Jeg personligt er død træt af den racistiske politik og al den had politikere som Karen Jespersen ligger for dagen. Det er simpelthen ikke Danmark og danskere værdigt, men så på den anden side, det er måske lige det hvad det er.

Abdel, nej hun hører ikke til i DF. De har ikke patent på den holdning du anfægter. Den er breder funderet.
Kunne du eller en eller anden ikke lave en liste med det positive muslimsk indvandring har givet Danmark?

3. En masse arbejde bliver udført - og vil blive udført i fremtiden - som "rigtige" danskere føler sig for fine til. Eller som der ellers slet ikke ville være nogen til at udføre.

Kunne nogen ikke lave en liste over det positive, Dansk Folkeparti har givet Danmark?

Jeg har nu aldrig arbejdet som ufaglært arbejdskraft, jo en sommer før jeg kom på universitet i 1984. Således er jeg altså en akademisk udddannet person fra 1990. Og jeg tog faktisk min uddannelse på normeret studietid, osm var 6 år dengang, og det selvom om jeg også var studenterpolitisk aktiv. Det har samfundet squ aldrig takket mig for.

Jeg er altså indstillet på at klare mig selv, og har intet imod hverken lagerarbejde eller pleje-arbejde, men er det virkelig det samfundet vil bruge en højt-uddannet akademiker til, for så synes jeg der er noget totalt galt med det her samfund. Det er ganske enkelt resurse-spil for nu at udtrykke det på den måde.

Der er jo sikkert også en grund til at folk vælger at blive akademikere. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig vil være i stand til at blive automekaniker, elektriker, smed, maler, eller tømrer, fordi I

Min pointe om, hvordan det var og er at arbejde på et lager handler om to ting 1) dels at mange INTET aner om, hvad det vil sige at arbejde på et moderne lager og 2) at i fremtiden vil lagerarbejdet udføres af robotter. Altså er det tåbeligt at oplære folk til lagerarbejde NU, da lager-arbejdet, som vi kender det stort set vil være afskaffet om ca. 5 år.

Og netop derfor er det vigtigt at sate på rettidig omhu, og huske det gamle B&O ord om 'at det går godt nu, men det skal altså gøre om 5 år'. Og sørge for at både etniske og danske ufaglærte uddanner sig - til en fremtid hvor robotter overtager mere og mere af det hårde fysiske arbejde, præcis sådan som det er sket indenfor køkkenindustrien, bilindustrien og møbelindustrien.
Det er den fremtid, vi som samfund må målrette vor forskning og uddannelse imod NU.

Borgerlige regeringer har altid råbt op om 'erhvervslivets behov', men det viser sig desværre altid at være erhvervslivets kortsigtede behov der skal tilgodeses. I 1980erne var der mangel på kortuddannelse Handels-Uddanede (HA'ere), så man optog flere og flere af dem med det resultat at først i 1990erne stod de allesammen uden arbejde (stort set). Til gengæld manglede man pædagoger og lærere også i 1990erne og da især NU.

Jeg søger da skam også arbejde. Indtil nu har jeg siden janaur skrevet ca. 60 ansøgninger og været til ca ca. 6 samtaler - uden held - for nu at udtrykke det på den måde. Mht. den konkrete sag om den enlige mor på kontanthjælp ville jeg bestemt ikke være tryg ved at en persom hende kører rundt med gaffeltruck eller palleløftere eller styrer edb-systemet på lageret.

Da jeg havde statistik på samfundfag på AUC (nu aalborg universitet), ja der lærte vi altså at en forskel på under 5% generelt var at betragte som statistisk usikker, ikke valid, og ikke reliabel. Det afhænger selvfølgelig også af de data, man har brugt. Hovedproblemet for de ufaglærte er altså det, der også nævnes i artiklen, at deres arbejde i høj grad oursources til f.eks. Kina eller bliver overtaget af robotter, som det skete i de lager som internetavisen 180 grader skrev om.

LO-forbundene, dvs. de faglære forbund har squ historisk altid været lidt eller meget imod de ufaglærte, sålænge Dansk Metal og Elektrikerforbundet mv. kunne få løbstigninger især til mændene, ja så var deda squ ligeglade med lønnen på plejehjemmene eller hvad SID's ufaglærte lagerarbejdere fik i løn. Nu har de ufaglærte i dag altså #F til at varetage deres sag, så det håber jeg da at fagforeningen 3F gør :)

Det kan vel ikke undre nogen at ufaglærte indvandrere får en smule mindre i løn end deres danske kolleger, da de jo som bekendt ikke har de samme kvalifikationer og kompetencer som deres danske kolleger har. Hvorfor det ssmitter af på lønnen som deres danske kolleger får, ja det ved jeg altså ikke. Hvis man ser på lønnen nu, ja så vil jeg vove at påstå, at både danske ufaglærte og etniske ikke-danske ufaglærte får en god løn, da der er arbejdskraftmangel - især indenfor lagerarbejde og håndværk.

Mht. det positive ifht. indvandringen: Hvem tror I kører busserne??

Der er jo sikkert også en grund til at folk vælger at blive akademikere. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig vil være i stand til at blive automekaniker, elektriker, smed, maler, eller tømrer, fordi mine hænder slet slet ikke er skruet rigtig på. Jeg kan knap nok selv hænge lamper op ;) --- eller male selv.

Og jeg mener faktisk stadig at det er resurse-spild højt-uddannede akademikere, der tilfældigvis er arbejdsløse skal være lager-arbejdere. Ikke at der er noget galt med at være lager-arbejde, for det er bestemt ikke. Men min akademiske arbejdskraft kunne altså anvendes bedre end til at slæbe pakker....

Faktisk kunne den måske anvendes til projektledelse eller lign. i et privat firma eller i det offentlige...

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Søren Nørbak skrev:

”Til Kenneth Trans,
At socialrådgivere og andre i kommunen ikke magter at løfte deres arbejdsopgaver i forhold til sociallovgivningen er ikke socialministerens problem, men derimod kommunal chefernes ansvar.”

Selvfølgelig er det socialministerens problem, hvis hun tror folk på kontanthjælp alle står til rådighed.

Hvad tror du selv, at der sker med de folk, som falder for varighedsbegrænsningerne efter sygedagpengeloven, jf. lovens kapitel 8 og 9 §§ 24 og 29 samt kapitel 7 i tilfælde hvor retten til sygedagpenge bortfalder, jf. §§ 21 – 23.

Alle i grundlovselskende mennesker ved selvfølgelig, at det er en dansk grundlovssikret ret, at få hjælp til forsørgelse. Så de ender selvfølgelig på kontanthjælp, selvom de fortsat er syge, fx diverse psykiske – og fysiske lidelser samt hvis der er en ukontrolleret misbrug mv.

I forhold til Lov om Aktiv Social politik ( ”kontanhjælpsloven” for forståelsens skyld).

§ 1. [ formålsparagraffen] nr. 2 at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

”Kontanthjælpsparagraffen”

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

At København skulle være fyldt med boliger til 4000 pr mnd. -Må jeg be om en himmelblå, det er da til at dø af grin over. Lige præcis der udstiller Fru Jespersen sin uovertrufne ignorance.
Den eneste grund til at det ikke helt lykkes mig at dø af grin alligevel er den tilsyneladende ligegyldighed overfor boligproblemet. Nå ok, var det lidt forkert udtrykt at der er så mange billige boliger, så er der ikke så meget at gøre ved det, men folk er stadig selv ude om det. Det er eddermame svineri at være så dårligt informeret som minister!
En lejlighed til ca 7000 er billig for sådan en dødelig tilflytter hvis forældre ikke holder whisky-parties med byens store boligspekulanter. For gu kan man få noget i Kbh, og gu kan man få det billigt, men det kan man så også kun hvis man har forbindelser til dem der sidder på boligflæsket.
Beklager det mavesure indslag, det er bare for groft misvisende til at sidde overhørig.

Jacob Schmidts forhold til "virkeligheden" virker noghet særpræget. På den ene side kalder han mig et "overklasseløg", fordi jeg påpeger, at indvandrerne udfører en masse arbejde, som indfødte danskere ikke vil have (eller som der ikke er indfødte danskere nok til at udføre) - på den anden side skriver han selv, at de fleste indvandrere findes blandt lavtlønnede.

At netop disse indvandrere, som Pia K. benytter enhver lejlighed til at pisse på, skulle være hendes potentielle vælgere, virker lidt absurd - især når man tager i betragtning, at DF - netop ude i "virkeligheden" i regioner og kommuner - har været ivrige deltagere i vedtagelsen af de massive forringelser af den offentlige sektor, der er sket, siden Foghs betonliberalistiske skattestop blev indført.

Man kunne med et omskrevet udtryk kalde dem "Liberalismens villige hjælpere." Og så nytter det ikke meget, at de påberåber sig en social, ja næsten "socialdemokratisk" profil i Folketinget.

"Virkeligheden" - som Jakob er så glad for - er en anden.

P.S. Jeg overvejede at anmelde Jakobs indlæg som "stødende", men så gik det op for mig, at jeg vist nærmest må opfatte udtryk som "overklasseløg" og "klassehad" som hædersbetegnelser, når det kommer fra den kant.

Og Kjærsgård blev i øvrigt ikke "jaget væk". Hun blev overdænget med konfetti - i USA kalder man det en "ticker tape parade".

Man kunne stille det samme spørgsmål til dig, Jakob. Nogle gange virker det som om, du lever på en anden planet.

Hvordan i alverden er Per Vadmand i øvrigt blevet et overklasseløg? Er det fordi han er uddannet nok til at kunne se nuancer?