Læsetid: 4 min.

'Giv sexarbejderne rettigheder'

Fagforening, a-kasse og pensionsopsparing til danske prostituerede, generel licens til bordeldrift og arbejdstilladelse til de udenlandske kvinder - sådan kommer vi trafficking til livs, mener foreningen Seksualpolitisk Forum
En prostitueret i Skelbækgade på Vesterbro i København. Ifølge den nystiftede græsrodsforening Seksualpolitisk Forum forening er et forbud mod at købe sex hos prostituerede i stil med Sverige ikke en effektiv indsats mod trafficking

En prostitueret i Skelbækgade på Vesterbro i København. Ifølge den nystiftede græsrodsforening Seksualpolitisk Forum forening er et forbud mod at købe sex hos prostituerede i stil med Sverige ikke en effektiv indsats mod trafficking

Flemming Schiller

18. oktober 2007

Et forbud mod at købe sex hos prostituerede i stil med Sverige og Norge er ikke en effektiv indsats mod trafficking, men derimod udtryk for en stigende nymoralisme eller - endnu værre - formynderi. I stedet skal danske sexarbejdere have mulighed for at stå ved deres fag: De skal kunne organisere sig i fagforening og a-kasse og udvikle et faglig selvværd. Samfundet skal udstede licenser til bordeldrift, mens udenlandske sexarbejdere skal søge arbejdstilladelse hos Udlændingeservice.

Banen bliver hurtigt kridtet op, når medlemmer af den nystiftede græsrodsforening Seksualpolitisk Forum (SPF) blander sig i debatten. Foreningen advarer mod seksualpolitiske hovsa-løsninger som kriminalisering af sexkunder. Dette foreslås af flere venstrefløjspartier, sidst på Socialdemokraternes kongres, der vedtog at arbejde for en hurtigt arbejdende kommission, der skal undersøge både negative og positive følgevirkninger af en kriminalisering.

"Et forbud mod købesex efter svensk model vil kun gøre tingene værre. Og udviklingen i Sverige siden kriminaliseringen af sexkunder i 1999 er vores bedste argument," siger Steen Schapiro, instruktør og forfatter og medstifter af SPF.

Svensk nedtur

Ifølge SPF er antallet af gadeprostituerede i Sverige nok faldet en smule siden 1999, men trafficking fortsætter uanfægtet, og escortbranchen berøres slet ikke. Til gengæld er forholdene for de tilbageblevne prostituerede væsentlig hårdere, fordi købesex er tvunget ud i samfundets afkroge, lige som socialarbejderes mulighed for at hjælpe kvinderne er blevet tilsvarende ringere. Det samme gælder i øvrigt også politiets indsats mod bagmændene, fordi svensk politi i dag groft sagt bruger ressourcerne på at video-optage og aflytte kunder med henblik på at udskrive bøder.

Forbuddet forhindrer også, at offentligheden afskærer sig fra oplysninger: "Det giver sig selv, at en kunde, som f.eks. bliver opmærksom på ulovligheder, ikke går til politiet med sin viden. Kunden ville jo inkriminere sig selv," som Shcapiro siger.

"I stedet er der behov for at styrke sexarbejdernes faglige stolthed og undgå at tale ned til dem, undgå offentlig brændemærkning og stigmatisering," supplerer Marie Heinskou, ph.d.-stipendiat i sociologi ved Københavns Universitet og ligeledes medstifter af SPF.

En legalisering af sexarbejdet med offentligt licens og smiley-ordning til bordeller samt mulighed for udenlandske sexarbejdere til at opnå arbejdstilladelse i Danmark på de tilladte bordeller er ifølge SPF en mere farbar vej i indsatsen mod trafficking.

"Efter vores opfattelse er meget af debatten om prostitution, ikke mindst her i Information, gennemsyret af vilde overdrivelser. Det drejer sig f.eks. om antallet af udenlandske prostituerede, der mod deres vilje er tvunget til at være 'sex-slaver', eller opfattelsen af, at alle danske prostituerede nødvendigvis må have været udsat for overgreb som barn," forklarer Schapiro, der omvendt finder det "utroligt svært" at få "positive historier" om prostitution frem i debatten.

Ifølge Rigspolitiet falder kun mellem en og fem procent af de udenlandske prostituerede årligt ind under begrebet 'trafficking', og som SPF siger i en pressemeddelelse, "trods en solid politimæssig indsats er der kun rejst en enkelt sigtelse for kvindehandel/trafficking i Danmark i hele 2006."

"Vi deler det brændende ønske om at hjælpe ofre for vold og tvang, men vold, tvang og menneskehandel er allerede forbudt i Danmark," bemærker Schapiro.

Forbyd byggeindustrien

Ifølge Heinskou er en prostitueret i dagens Danmark "indbegrebet af en arbejder, uden rettigheder, uden nogen form for værn og uden fast beskæftigelse." Derfor undrer det hende, at venstrefløjen i stigende grad hælder mod et forbudssynspunkt.

"Vi forbyder jo ikke byggeindustrien, fordi der er bygherrer, der groft udnytter udenlandske arbejdere," som hun siger, samtidig med at hun betoner, at "ikke alle prostituerede er ofre."

Tværtimod er der mange stærke og meget handlekraftige kvinder, der gerne vil det arbejde. Men når samfundet igen og igen iscenesætter alle prostituerede som ofre, er det svært for disse kvinder at stille sig frem og vedstå, at de er ganske godt tilfredse med deres erhverv. Derved begrænses kvindernes fortolkning af sig selv i det offentlige rum.

Ifølge Heinskou kan dagligdagen på et bordel sagtens opleves som tryg og meningsskabende af kvinderne, selv om de uden for bordellet er nødt til at gå stille med denne fornemmelse.

"Set i det lys bliver bordellet den trygge verden, mens det er verden udenfor, der opleves som utryg," siger hun.

"Opgaven er at sikre, at kvinder ikke sætter sig selv i ubehagelige arbejdsforhold, fordi de ikke har andre muligheder. Mere respekt for kvinderne og mindre sygeliggørelse, det må være dér, man tager fat," mener hun.

Tænk dansk

Hvis Folketinget skulle vedtage et forbud mod købesex så vil de prostituerede blive tvunget under jorden. "Og det vil betyde langt mere usikre arbejdsforhold, bl.a. fordi de så ikke har tid til at vurdere kunderne," siger Heinskou.

For Schapiro står valget ikke mellem en svensk model, dvs. et forbud, mod en hollandsk model, dvs. en legalisering.

"Lad os i stedet finde frem til en dansk model, hvor vi tænker nyt, for både den svenske og hollandske model har deres problemer," siger han og medgiver, at der "nok ikke" findes den perfekte model.

"Dilemmaet er jo at finde en balancegang mellem friheden for det enkelte menneske og dets erotiske handlerum og så samfundets indsats for at beskytte svage mod overgreb. For os handler det om frihed under ansvar ud fra en frisindet og nuanceret moral. Målet er at undgå, at lovgiverne kommer til at skade dem, de vil hjælpe, ved at tvinge dem ud i kriminalitet og i øvrigt fastlåse dem i en offerrolle," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kvinde er kvinde værst? Der er vel flere kvindelige prostituerede end mandlige, for så vidt at det er et tabu. E n ægtemand, der oplever at konen går til en mandlig prostitueret, vil nok også opfatte det som utroskab, - mænd er mænd værst! Har man hørt det udtryk nogensinde? Eller forholder det sig sådan, at "kvinder er kvinder værst" er et udtryk, som mange bruger, fordi "mænd er mænd bedst". I vil ikke opgive muligheden for at kunne gå til en luder, når I har lyst til det. Som om det er en ret. Det er virkeligt vigtigt at mænd indser, at skulle give afkald på denne mulighed. Bevares, der er kvinder der selv vælger, hvad de vil og der er sikkert nogle prostituerede, der lever et udmærket liv.

Men muligheden for købesex er stadig årsag til så megen ekstrem kriminalitet i vores land og i hele verden. Det er ikke sikkert, at en kriminalisering af kunder er en god ide, fordi det kan medføre endnu mere skjult kriminalitet. Men alle argumenter i så fald må handle om, i sidste ende, hvad der kan gavne de prostituerede på langt sigt. Ovenstående om at flere presser for ikke at bruge kondom. Det er ikke noget nyt. Jævnfør Lars Engels dokumentarudsendelse med prostitueredes udtalelser om de mange mænd, der gerne betaler ekstra for samleje uden kondom. Udsendelsen blev sendt for mange år siden. Monstro ikke, i disse aids-tyssende tider, at mange flere er kommet til? Helt almindelige sunde raske mænd, som ikke har sex med konen eller som bare vil have lidt uforpligtende sex i frokostpausen.
Markedskræfterne raser, også i sexbranchen. Det ændrer ikke på verdens 3.største kriminalitet eller på det faktum, at alle kvinder, uanset påklæning og alder ses som potentielle ludere. Det ved vi, hvis vi går på gaden i Istedgade eller på Halmtorvet og andre steder. Mit spørgsmål er: Ønsker man for sin egen datter, at hun skal prostituere sig og i værste fald blive solgt på det fri marked for et pas og et par tusind? Mvh. Christine Kjærulff

For mig er det et principielt spørgsmål. Jeg oplever at forslaget om at forbyde køb af sex mere handler om at have "ondt i røven" end at hjælpe de kvinder, der faktisk arbejder i branchen.

SPF peger jo faktisk på at forbudet i Sverige ikke har medført mindre trafficing eller færre prostituerede, men at prostitutionen er flyttet endnu længere væk fra retsstatens lange arme. Desuden bruger politiet ressourcerne på at knalde kunderne i stedet for bagmændene.

Derfor synes jeg SPF's forslag om at få den årtusindgamle forbudte industri ind i retsstatens arme, er god. Industrien skal ikke kriminaliseres, men afkriminaliseres og det sker ved lovgivning og kontrol. På den måde kan de prostituerede blive bedre beskyttede og trafficing får sværere kår

Mit indtryk er bare at legaliseringen af prostitutionen i Holland og mange af de andre lande, der har legaliseret prostitution ikke har afhjulpet mange af de problemer der er med prostitution. Der er ligeså meget trafficking og vold mod prostituerede, plus der også opstår sorte markeder for prostitution, som er uden for myndighedernes rækkevidde. Legalisering indebærer jo også en blåstempling af prostitution, som kan medføre at kunderne bliver mere grove, fordi de nu oplever deres krav som mere berettigede. I Australien har regeringen som modtræk anbefalet prostituerede, at de tager kurser i selvforsvar men okay det er måske også et mere råt marked. Jeg gad også vide om stigmaet mod prostituerede er fjernet i de lande, der fuldstændig har legaliseret prostitution. Omvendt har forbuddet i Sverige som jo mere stigmatiserer kunderne end de prostituerede tilsyneladende medført, at politiet tager de prostitueredes problemer mere alvorligt, så på den måde har det da medført noget positivt. Gad forøvrigt hvordan SPF's ide om smileyrordninger skal gennemføres, er det noget med at Arbejdstilsynet og Forbrugerrådet skal checke klinikkerne for om omgivelserne er i ordentlige og hygiejniske og om de ansatte har det rette frække glimt i øjet og giver god sevice, eller vil man alliere sig med medlemmerne af Venuslogen i den sammenhæng?

Godt initiativ fra SPF. Legalisering er bestemt at foretrække frem for disse naive og helt historisk bevidsthedsløse forestilling (man ser tydeligt resultatet af årtiers nedprioritering af historieundervisningen her) om at det pludselig nu efter tusinder af år skulle være muligt at bruge statsapparatet til at forbyde sig til et mere ærbart samfund.

Men det er vigtigt at man forstår at hverken forbud eller legalisering kan fjerne dårligdommene som er knyttet til salg af sexuelle ydelser. Men hvor forbud kun tjener til, på sovjetisk vis, at gøre det usynligt med undertrykkelse, da vil en legalisering utvivlsomt ofte medvirke til at gøre det mere synligt. Men det er netop fordelen ved legaliseringen.

Det som er pointen her er at skygge siderne, og det er her vigtigt at holde fast i at der ikke kun er skyggesider ved sexarbejde, kun kan behandles i en atmosfære af åbenhed og ærlighed. Forbud, har på dette område aldrig ført til andet end tåbewlig dobbeltmoral og dyb fornedrelse.

Der er iørigt masser af andre eksempler på legalisering uden for Holland, sidstnævnte har jeg ikke oplevet .

Den eneste måde at reducere dårligdomme ved sexarbejde ligesom i andet arbejde er fuld legalisering. Det viser de skræmmende erfaringer fra Sverige.

Al kriminalisering – lige meget om man kriminaliserer sælger, køber eller begge - sender branchen under jorden. For det første har Forbudet ikke mindsket prostitutionen i Sverige, men sendt den væk fra myndighedernes rækkevidde og øget alfonseriet. For det andet har det ligesom i Forbudstiden i USA dramatisk øget mafiaens aktivitet og ikke mindst gjort den meget mere brutal. Faktisk er det ingenlunde uventet. Da man kriminaliserer store grupper ned til mafiaen kan man næppe forvente andet resultat end brutal kriminalitet.

I tidsrummet 1/1 2006 til 1/10 2007 blev der ifølge officielle statistikker anmeldt i henholdsvis:

Danmark
Voldtægter: 935
Mord og drab: 62

Sverige
Voldtægter: 7716
Mord og drab: 432

Selvom Sverige har ca. 1,67 gange flere beboere end Danmark er kriminaliteten blevet helt extremt meget værre end her. Sverige har høstet samme erfaringer som USA i sin Forbudstid. Ja faktisk værre, Sverige har nu f.eks.mere end dobbelt så mange voldtægter end New York.

Mennskerettigheder til sexarbejderne i stedet for stigmatisering

"Den eneste måde at reducere dårligdomme ved sexarbejde ligesom i andet arbejde er fuld legalisering. Det viser de skræmmende erfaringer fra Sverige. "

Sexarbejde er jo allerede legalt i den forstand. at det ikke er forbudt at være prostitueret, sådan er det også i Sverige, det er kunderne der bliver kriminaliseret . Iøvrigt har legaliseringen i andre lande ikke afhjulpet problemerne omkring prostitutom med trafficking o.s.v., de er bare blevet værre. En anden ting er at mange prostiuerede i de lande ikke har ønsket at blive registrerede som sexarbejdere, så spørgsmålet er om en fuld legalisering med krav om registrering ikke bare vil give mange sexarbejdere en følelse af at være yderligere stigmatiserede. Kravet om registrering har også betydet at meget prostitution er trukket ud i den sorte sektor, så der er ligeså meget skjult prostitution i de lande. Hele den her debat som bl.a. SPF har startet virker som en aflægger af hele sexdebatten i 70erne, hvor man søgte at skabe seksuel frigørelse gennem en normalisering af sex, på samme måde som man nu prøver at gøre prostitution til et job som alle andre og selvom sex selvfølgelig ikke er unormalt er det jo ikke mere normalt end, at de fleste mennesker som regel er temmeligt sexuelt selektive i forhold til hvem de ønsker at have sex med, bare spørg prostitutionskunderne. Sexuel nærhed kan være direkte ubehagelig eller krænkende, hvis den ikke opstår på baggrund af gensidig tiltrækning, hvilket nok er en grund til at retten til, at være sexuelt selektiv er en frihedsrettighed, de fleste sætter ret højt, men som prostiuerede jo dybest ikke har. Selvom det sikkert er en fræk fantasi, så er prostituerede jo nok ikke kvinder der er så lystne, at de bare må have 10 forskellige mænd om dagen, de fleste gør det for pengenes skyld og udvikler så forskellige overlevelsesstrategier for at klare sig igennem.