Læsetid: 3 min.

Hård dom over regeringens klimapolitik

Bestyrelsesformand i Grundfos, Niels Due Jensen, og Formand for Det Økologiske Råd, Christian Ege, kritiserer begge VK-regeringen for manglende resultater på klimaområdet. Desuden efterlyser de langt mere ambitiøse visioner fra de to partier
Billister, der holder i kø på Hillerødmotorvejen, kan kigge på cyklisterne, som overhaler dem. Der skal en kørselsafgift til, hvis udledningen af CO2 skal reduceres i transportsektoren, mener Niels Due Jensen, koncernbestyrelsesformand og tidligere koncernchef i Grundfos

Billister, der holder i kø på Hillerødmotorvejen, kan kigge på cyklisterne, som overhaler dem. Der skal en kørselsafgift til, hvis udledningen af CO2 skal reduceres i transportsektoren, mener Niels Due Jensen, koncernbestyrelsesformand og tidligere koncernchef i Grundfos

1. november 2007

Stigende CO2-udledninger, stigende energiforbrug, stigende kulforbrug, færre penge til miljøet og stagnering i udviklingen i vedvarende energi. Sådan er den aktuelle situation for miljøet i Danmark efter seks år med den nuværende regering. Det viser tal fra Energistyrelsen, Danmarks Statistik og Det Økologiske Råd. Derudover står regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti for de mindst ambitiøse visioner for klimapolitikken. Det fremgik af en rundspørge foretaget af DR i går.

De manglende resultater fører til kritik fra Niels Due Jensen, koncernbestyrelsesformand og tidligere koncernchef i Grundfos samt formand for Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

"Jeg synes ikke, det er særligt imponerende, og jeg mener, at vi i Danmark kunne have nået større resultater. Jeg synes, det går meget langsomt," siger han.

Formand for Det Økologiske Råd, Christian Ege, kalder det en "svag indsats".

"Man har ladet stå til på transportområdet, og man har fastfrosset skattesystemet med skattestoppet, så man ikke har udviklet de grønne afgifter og skabt de økonomiske incitamenter, der skal få virksomheder til at bruge vedvarende energi. Dertil kommer hele den ringe indsats omkring vedvarende energi," siger han.

Det går den gale vej

Regeringens målsætning for vedvarende energi er en andel på 30 pct. i år 2025, men det er alt for lavt, siger Christian Ege:

"Det, mener vi, er helt utilstrækkeligt. 30 pct. svarer bare til at fortsætte stigningen fra de sidste 30 år. Potentialet er meget større. Vi mener, vi kan nå 50 pct. i 2025," siger han.

Målsætningen om 30 pct. i år 2025 svarer endda til en afdæmpning af væksten i vedvarende energi i forhold til de seneste otte-ti år. Det viser tal fra Det Økologiske Råd.

Ifølge Vindmølleindustrien er der i år opstillet seks nye møller mod over 4oo hvert år fra 1996 til 2000. Brancheorganisationen konkluderer på sin hjemmeside: "Opstillingen af vindmøller i Danmark er reelt gået i stå."

Samtidig voksede både Danmarks forbrug af kul og samlede CO2-udledning i 2006, viser tal fra Energistyrelsen. Kulforbruget steg med 10,1 pct., og CO2-udledningen steg med 16,1 pct. i forhold til år 2005. Korrigeret for en øget nettoeksport af el steg CO2-udledningen stadig tre pct. i 2006.

Venstre har en målsætning om en CO2-reduktion på 30 pct. i 2025 i forhold til 1990, mens de konservative siger "30 pct. - på vej mod 40" i 2020. Alle andre partier, på nær Dansk Folkeparti, har mindst 40 pct. reduktion i år 2020 som målsætning.

Niels Due Jensen kritiserede i Information i maj sidste år politikerne for ikke at se perspektiverne i den nye teknologi og for ikke at have modet til visionerne. Den kritik fastholder han i forhold til regeringspartiernes aktuelle ambitioner for CO2-reduktion.

"Jeg synes ikke, det er specielt ambitiøst. Man kunne godt stramme sig mere an. Min holdning er netop, at Danmark bør gå i front, og at danske erhvervsvirksomheder bør gå i front. Og jeg tror, der er mange, der vil finde for eksempel 40 pct. reduktion hensigtsmæssigt. Der er allerede mange virksomheder, der arbejder på en CO2-neutral produktion, og set derud- fra må man sige, at 30 pct. ikke er meget," siger han.

Christian Ege er enig i, at regeringens ambitioner er for lave, og han kritiserer den for ikke at bruge de rigtige virkemidler.

"Med hensyn til CO2-reduktion er det muligt at nå 50 pct. i 2025, hvis man bruger de rigtige virkemidler. Det er især vigtigt at gøre noget ved transportsektoren. Der skal en betydelig afgiftsomlægning til, og så skal der indføres en kørselsafgift," siger han.

Der er også blevet færre penge til miljø under denne regering. Berlingske Tidende bragte i tirsdag et notat fra miljø- og energiøkonom Anders Chr. Hansen fra Roskilde Universitetscenter. Det viser, at VK-regeringen har sænket miljøudgifterne til 1,5 pct. af bruttonationalindkomsten i forhold til 1,9 pct. under SR-regeringen.

"Tallene kan ikke komme som nogen overraskelse. SR-regeringen ville føre miljø frem som et hovedfokus, mens VK ville nedbryde Svend Aukens miljøimperium," siger Anders Chr. Hansen til Information.

Leder side 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Due Jensen der er bestyrelsesformand for Grundfoss, der deltog i korruption for at sælge sine punper til Saddam Hussein, asom sandhedsvidne ?

Næppe!

Nu har Niels Due Jensen jo - modsat det danske udenrigsministerium med Per Stig Møller i spidsen, været fuldstændig ærlig om Grundfos' rolle i denne ikke ubetydelige skandale. Derfor piller denne sag ikke ved Dues "værdi" som sandhedsvidne. Tvært imod!

I øvrigt er det jo ikke kun Due og Ege, som revser regeringens lave ambitionsnioveau. Det er stort set et enigt erhvervsliv.

Det er et af de indlæg der skader mere end de gavner. Hr. Due er født ind i rigdom, som også f.eks. J. M. Clausen fra Danfoss. Han har ikke udvist visioner der er værd at omtale, har ingen rygrad og er populistisk at bruge som sandhedsvidne. Vindmølleindustrien er en lobbyorganisation der helst vil plastre landet til, ikke for at sænke CO2 udledningen, men for at tjeme mange penge.

Det er ikke ligegyldigt hvem der fremfører en påstand, når blot den påstand de fremfører er en man er enig i. Det er ingen virksomhed eller regering der gør nok før de er pisket til det, men den industri der subventioneret lever af det skal IKKE have lov at sætte dagsordnen.

Og så længe hele pøblen skriger på velfærd er det vel ligegyldigt at snakke reduktion? Det er pøblen selv der skal skære ned, kom bare igang!

Jeg er blevet oplyst, at der er blevet nedlagt velfungerende mindre vindmøller under den nuværende borgerlige regering.

De blev opkøbt af større selskaber, som skrottede dem alene for at få kvoterne til større vindmølleprojekter.
Jeg ved ikke, hvor mange det drejer sig om på landsplan, men alene her hvor jeg bor, er der mindst blevet nedlagt to indenfor en radius 5 km, så det er nok mange.

Den landmand, som jeg talte med, var temmelig sur over det. Han syntes, at det var aldeles tåbeligt (og han er endda venstremand) , fordi det koster energi at lave en vindmølle, og det er derfor vigtigt, at den holder i mange år for at få et godt energioverskud ( mindre CO2 udslip) på projektet.
Men økonomisk kunne han altså ikke forsvare at bevare vindmøllen, selvom den kørte upåklageligt og producerede masser af strøm lige indtil den dag, hvor den blev væltet.

Jeg håber, at Information vil finde journalistiske kræfter til at bore i disse forhold, og jeg håber bestemt, at der er noget, jeg har misforstået.

Det virker aldeles absurd på mig, at vindmøllefolk har skullet slås om kvoter på den måde.
Så tror da pokker, at det bliver svært at gøre nye vindmøller rentable.
Jeg ville især gerne have en meget god forklaring fra Miljøministeren. Der er jo ikke meget ved at hun pludselig her i valgkampen er kommet med et milliardforslag, hvis pengene bare skal gå til at en fortsat kamp om kvoter.

Ja, man tror det er løgn. - ik'..?

Tjek it, please. :-)

Så vidt jeg har forstået det, er der på Tåsinge nu rejst to nye store vindmøller til erstatning for 12 mindre vindmøller.

Er det mig, der er blind, eller kan det faktisk godt være lidt svært at få øje på den store pointe..?

Til Jakob:

Jeg vil tro at forklaringen på de 2 store kontra de 12 små vindmøller kan være at de store når op hvor vinden er mere stabil, og derfor kan være i drift en større del af tiden.
Det betød ikke så meget da de små blev bygget, men med en langt større andel vindkraft i dag er behovet for at vindkraften er så stabil som muligt nok gået hen og blevet det afgørende.

Jeg tror at vi har nået grænsen for vindkraftudbygning i øjeblikket hvis vi ikke skal til at forstærke vores fordelingsnet og beskyttelse af vore installationer drastisk.
For et par aftner siden sad jeg lidt ud på natten og forsøgte at begå et svar til en blogger der havde hidset sig lidt op, ind imellem kiggede jeg på et uofficielt øjebliksbillede af situationen her:
http://elmuseet.dk/dkkort/DK2006.html
Det blæste en del, vindmøllerne producerede 1800MW, eksporten var også 1800MW. Selvom det er meget forenklet er der vist ingen tvivl om at det af og til koster dyrt at komme af med den overflødige elproduktion fra vindmøller, sådan som vi har indrettet os idag.

Så behovet lige nu er nok ikke flere vindmøller men at vi forstærker vore net og installationer så de kan aftage vindmøllernes produktion, samt fordeler vort forbrug mere som vinden blæser.
Og hvis vi vil øge vindmølleandelen yderligere kan vi blive afhængige af at resten af verden vælger at gøre som os, ellers kan vi risikere at nå til en grænse hvor vi simpelthen ikke kan købe det udstyr som kræves.
Det skyldes at det produceres af nogle få store virksomheder, og hvis de vælger at satse på f. eks. atomkraft i stedet, så vil den nuværende teknik være tilstrækkelig, og udstyr, der kan klare kravene som en stor vindkraftandel stiller, vil muligvis slet ikke blive markedsført.

Jens Hansen, sorry for lang responsetid. Ja, nettet skal udbygges i takt med flere vindmøller, og vi må indrette samfundet, så vi pulserer mere med vinden.
Det gælder de mest strømkrævende virksomheder, som skal arbejde i døgndrift, når det blæser meget, og det gælder i den private husholdning, hvor man også sagtens kan bruge mere strøm, når det blæser.
Varmepumper til boligopvarmning er også gode på den måde, at de normalt bruger mest strøm, når det blæser.
Når det ikke blæser særlig meget, så må andre energikilder tage over, og derfor kan vi heller ikke bare nedlægge alle andre kraftværker, selvom vi har mange vindmøller.

Angående de mindre vindmøller, så mener jeg, at det er helt forkert at skrotte dem, fordi man ønsker møller i højere luftlag.
Det ene udelukker ikke det andet, og der er flere muligheder for at nå de højere luftlag:
http://information.dk/151927

Tak for linket om EL-forsyningen, det er godt lavet, selvom det er lidt svært at følge vindmøllernes produktionsandel.

Hvad er det konkret for noget udstyr, som du mener, at det evt. kan blive et problem for os at købe eller fremstille til vindmøllernes net..?