Det Frie Forskningsråd har i flere medier været ude og sige, at deres andel af forskningsbevillinger er faldet, mens Det Strategiske Forskningsråds andel er steget. Det er også rigtigt. Men det betyder ikke, at man generelt prioriterer den politisk styrede og anvendelsesorienterede forskning på bekostning af den frie, mener videnskabsminister Helge Sander(V):
"Man kan ikke tale om 'fri forskning i frit fald', når der er fremgang. Og samlet set er der givet flere penge til den frie forskning de seneste år," siger ministeren, der mener, at kritikerne glemmer at tælle pengene til basismidlerne og Grundforskningsfonden med:
"De penge skal jo tælles med, når man opgør det samlede budget til den frie forskning. Derfor tøver jeg ikke med at kalde det for talmanipulation," siger Helge Sander.
Nye puljer
Ifølge Videnskabsministeriets egne tal er andelen af midler, der går til fri forskning, steget fra 59 procent i 2002 til 63 procent i 2008. I samme periode er den strategiske forskning faldet fra 41 procent til 37 procent. Men de tal er yderst diskutable, mener videnskabspolitisk ordfører i Det Radikale Venstre, Charlotte Fischer:
"Man kan roligt sige, at ministeren har en bred definition af, hvad der er frit. Han tæller alt med og når på den måde frem til de flotte tal for den frie forskning," siger hun og nævner blandt andet den såkaldte UNIK-pulje (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) på 240 mio. kr. Det er penge, som universiteternes ledelser kan søge og derefter fordele efter forgodtbefindende:
"Den pulje mener jeg ikke, man kan tælle med som frie midler," siger Charlotte Ficher.
Og hun bakkes op af Enhedslistens Per Clausen, som kalder Videnskabsministeriets tal for "hokus-pokus-tal":
"For den enkelte forsker har de penge intet med fri forskning at gøre. Det er nogle penge, universitetsledelserne skal søge, og når man har fået dem, kan ledelserne frit flytte rundt på dem. Det er lederstyret forskning," siger Per Clausen.
Infrastruktur
Også den såkaldte infrastrukturpulje på 200 millioner kroner mener Charlotte Fischer, at Helge Sander fejlagtigt har placeret under fri forskning:
"Det er ren politik at placere de penge som fri forskning. Det er primært naturvidenskaben og de tekniske videnskaber, der har brug for penge til infrastruktur, og derfor vil det være mere logisk at karakterisere pengene som strategiske midler. Det bliver i hvert fald ikke humaniora og samfundsvidenskab, der løber med ret mange af dem," siger hun og tilføjer:
"Det er i øvrigt heller ikke loyalt i forhold til de aftaler, vi indgik, da vi fordelte globaliseringspuljen, at kalde infrastruktur-pengene for fire midler."
Sammen med de 240 mio. kr. fra UNIK-puljen og en mindre pulje på 40 mio. til erhvervs-ph.d.'er, som også kan placeres i begge puljer, når man op på næsten en halv milliard, hvis placering er diskutabel - og hvis den i stedet placeres som strategisk forskning, vil det få Videnskabsministeriets tal til at se noget anderledes ud.
Ministeren selv mener dog ikke, at der er noget mystisk ved ministeriets regnemetoder:
"Det er måske rigtigt, at der er nogle grænsetilfælde, men midlerne er fordelt på puljerne efter, hvad vi har aftalt, da vi fordelte globaliseringspuljen. Vi kan ikke midt i det hele begynde at lave om på det," siger Helge Sander.
