Analyse
Læsetid: 4 min.

Helle spiller det europæiske kort

Desperate og ydmygede socialdemokrater sikrer sig den måske eneste mulighed for at ydmyge og true statsministeren
Monique og Helle Thorning-Schmidt venter på kronprinsessen ved Hjertefondens uddeling af legater i går. Inden da havde hun spillet det europæiske kort ved at antyde muligheden for en EU-afstemning om den nye EU-traktat

Monique og Helle Thorning-Schmidt venter på kronprinsessen ved Hjertefondens uddeling af legater i går. Inden da havde hun spillet det europæiske kort ved at antyde muligheden for en EU-afstemning om den nye EU-traktat

Jens Dige

Indland
12. oktober 2007

EF og EU har spillet en helt central og skæbnesvanger rolle i dansk politik siden før indmeldelsen i 1972. Og nu synes det at skulle ske igen.

Umiddelbart før gårsdagens store Folketingsdebat om EU-traktaten og statsministerens forudgående møde i London med sin britiske kollega om det prekære spørgsmål om folkeafstemninger om de såkaldte traktatændringer, spillede socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, så 'det europæiske kort', stærkt opmuntret af veteranen Svend Auken, men i klar modsætning med en forholdsvis veletableret forståelse med de radikale og regeringen.

Og som så også før sker de taktiske manøvrer i EU-debatten under dække af et kodesprog, der gør debatten til en avanceret form for vrøvl, der kun kan koble befolkningen af.

Men lad os se på realiteterne. EU havnede i en dybt alvorlig politisk, men også økonomisk krise, da det forfatningsagtige traktatprojekt faldt til jorden for et par år siden. Europæisk politik var lammet, mens handlingslammede politikere som Gerhard Schröder og Chirac regerede Europa. Alle forestillinger om, at EU's udenrigspolitisk kunne tale med én stemme, forsvandt.

Mange års uærlig debat

Hollænderne og franskmændene, som udløste krisen, reagerede på mange års uærlig, elitær EU-debat, og de fik tilsyneladende sikret en af de vigtigste begrundelser for modstanden: Tyrkiets optagelse er reelt udskudt til en ukendt fremtid.

Kloge EU-eksperter og EU-politikere fortalte befolkningerne, at de havde misforstået afstemningens tema. Men når den europæiske vælger synes, han har for få muligheder for at præge EU-politikken, så griber han, dem, som er, og bruger dem, som han vil uden hensyn til, hvad eliten fortællerham, at han skal bruge sin stemme til.

Men et i mange år kriseramt Europa har møjsommeligt kæmpet sig frem til en mere pragmatisk udgave af traktaten.

I en utrolig vanskelig proces, har Danmark blandt andet under det tyske formandskab fået fjernet ni mindre detaljer, der kunne have været fortolket som suverænitetsafgørelser i Grundlovens forstand. Danmark skylder de andre regeringer i EU at styre uden om en folkeafstemning, selv om den nok kunne vindes, kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti synes at støtte et nej.

Men for at holde balancen, indenlandsk og udenlandsk, har vi de fire centrale EU-politiske partier, V, K, S og R, til at forsvare den samme formel: Kun en juridisk vurdering skulle have afgjort, om Danmark skulle have folkeafstemning, en proces, der tidligst kan færdiggøres til december. Men Auken har i det sidste halve år talt om, at traktatudkastet måtte underkastes både en politisk og juridisk vurdering. Og til de flestes store overraskelse udtalte Thorning nu også til Politiken, at der måtte både en juridisk og politisk vurdering til. For den ikke særligt indviede vælger må en sådan debatform fremstå som volapyk.

Kan ydmyge Fogh

Det har jo ikke noget at gøre med, at Socialdemokraterne vil gå mod traktatfornyelsen, det er udelukket. Men de truer Fogh med, at han modsat, hvad han har lovet kammeraterne ude i Europa, alligevel kan blive nødt til at tage en afstemning. De vil kunne ydmyge Fogh internationalt og udstille hans magtesløshed.

Ved at opgive Thornings 'ansvarlige' EU-politik og følge Aukens taktik har Socialdemokraterne, som unægtelig befinder sig i en temmelig desperat situation, erobret en enkelt handelsvare af stor betydning for regeringschefen. Ved at trække beslutningsprocessen i langdrag - Socialdemokraterne siger nu, at de først tager stilling til en formelt færdiggjort traktatudkast til december, måske også et forsøg på at tvinge Fogh til at udskyde valget.

Det er jo ikke, fordi den socialdemokratiske desperation er vanskelig at forstå. Blandt de mere eller mindre fantasifulde begrundelser for rygterne om et tidligt efterårsvalg var en uafviselig: Fogh havde en enestående mulighed for at tage sin modstander med bukserne nede om hælene.

Politisk misbrug

Med kvalitetsreformen har Fogh erobret vigtige velfærdspositioner i forhold til Socialdemokraterne, og så er det oven i købet sket i et omfattende trepartsforhandlingsforløb med fagbevægelsen, der nu vil have stærke interesser investeret i dele af finanslovsforslaget og derfor vil tigge partiet om ikke direkte at stemme imod, selv om Socialdemokraterne har svært ved at tilgive, at LO's og andre ledende fagfolk valgte regeringen og fremtiden frem for partiet og taktikken.

Problemet bag den særegne variant af dansk EU-politik er sådan set ikke indholdet, langt de fleste politikere bakker op bag den hensigtsmæssige ajourføring af traktatbestemmelserne i forhold til det markant øgede medlemstal.

Men denne form for taktisk misbrug af EU-politikken har ofte givet bagslag - og på mange måder sørget for, at politikerne har mistet grebet om Europa-debatten.

Europa burde kunne stå sammen om væsentlige prioriteringer i demokrati, velfærd og fredelig konfliktløsning i verden, men står fortsat forfærdende svagt.

Politisk misbrug og bevidste løgne er nu igen et instrument i et kynisk - men derfor ikke nødvendigvis særlig kløgtigt - manipulatorisk mønster i EU-debatten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her