Nyhed
Læsetid: 4 min.

Hjælp til irakiske tolke tages fra u-landsbistanden

Regningen for de irakiske tolke på de danske asylcentre betales over u-landsbistanden. ’Politisk svindel’, lyder det fra SF’s Steen Gade. Også andre asylansøgere, der er bosat i Danmark, finansieres af u-landsbistanden
Indland
1. november 2007

Vidste du, at de irakiske tolkes ophold i Danmark betales over u-landsbistanden?

Kilder i Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet bekræfter, at udgifterne til de såkaldte præasylansøgere - det er blandt andet de irakere, der i sommers under stor mediebevågenhed blev fløjet til landet i forsvarets Hercules-fly - trækkes fra udviklingsminister Ulla Tørnæs' bistandsmidler.

"Det er helt almindeligt og har været sådan de sidste 10-15 år,"siger Henrik Kyvsgaard, der er afdelingschef i Integrationsministeriet.

SF's Steen Gade kalder det derimod "grotesk", at man bruger ulandsmidlerne til at løse et problem, som man selv har været med til at skabe som deltager i Irak-krigen.

Nu bliver det "verdens fattige, der betaler regningen" lyder det fra Steen Gade, der er SF's udviklingsordfører.

"Politisk svindel," siger han også.

"Man snyder jo vælgerne. Og man snyder selvfølgelig også de fattige, for det er dem, der ikke får pengene," siger han.

Ulla Tørnæs' kommentar er, at "her følger vi OECD's regler for opgørelse af u-landsbistand."

Det samme gjorde i øvrigt den tidligere SR-regering, lyder det fra ministeren, som også påpeger, at det ikke nytter noget, hvis alle landene "laver deres egne regler".

Steen Gade påpeger da også, at der er tale om "politisk, ikke juridisk svindel".

For Danmark følger, som udviklingsministeren siger, de såkaldte DAC-regler, der bestemmer, hvad man må kalde udviklingsbistand. Men som han siger:

"De regler er vi selv med til at fastsætte."

Det er nemlig donorlandene, herunder Danmark, der "sidder med ved bordet" i OECD og fastsætter DAC-reglerne.

Steen Gade fastholder, at der er tale om "kommunikationsmæssig svindel".

"I Danmark tror alle jo, at 0,8 pct. af vores bruttonationalprodukt gives til verdens fattigste. Men det reelle er, at man tager pengene (til tolkene o.a., red.) fra verdens fattigste. Så simpelt er det," siger Steen Gade.

Den mindst sexede

Men regningen lyder på langt mere end det, de omtrent 350 irakere koster den danske stat, mens de bor i asylcentrene her i landet. For ulandsbistanden bruges ikke kun til at betale for de højt profilerede irakiske tolke og deres familier. Omkring 400 millioner af udviklingsbistanden går i år til 'udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark', som det hedder i statens budget.

Det er altså alle asylansøgere, der trækker på ulandsbistanden - vel at mærke det første år de opholder sig i landet. Det er de såkaldte præasylansøgerne.

"Jeg kan bekræfte, at udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark, præ-asyludgifterne inden for det første år, indgår i opgørelsen af Danmarks udviklingsbistand," siger Ib Petersen, der er chef for det bilaterale udviklingssamarbejde i Udenrigsministeriet.

'Hvordan den danske fattigdomsbekæmpelse udhules', var undertitlen på en analyse, som den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach skrev i 2005. Han har nu taget orlov fra jobbet for at stille op til folketinget som kandidat for Det Radikale Venstre.

I dag siger han til Information, at der er en "politisk hang" til at bruge pengene på det, der ikke kun kommer de fattige til gode. Faktisk er vi også meget optaget af, hvad der gavner os selv, når vi giver ulandsbistand.

Christian Friis Bach taler blandt andet om globale miljø-problemer, international terror og migration. Det er ting, vi mærker herhjemme, og som har politisk bevågenhed.

Omvendt er det typisk den fattige landmand i Malawi eller Tanzania, der må holde for, når politikerne skal løse et sag som de irakiske tolke, siger Christian Friis Bach.

Den slags bistand, der lider er "den mindst synlige, den mindst sexede, og den der er mindst fokus på", selvom det ifølge den radikale folketingskandidat er noget af det vigtigste i kampen mod fattigdom.

Thors grådige blik

Hos SF mener man generelt, at ulandsbistanden er for lille, og at er der for få penge til de fattige i verden. Derfor bør man have "et rent ulandsbudget til verdens fattige", som Steen Gade formulerer det.

Det er i hvert tilfælde ikke rimeligt, at udviklingsbistanden bruges til at betale omkostningerne for de flygtninge, der sidder i lejrene i Danmark, siger han.

"Vi har jo i forvejen beskåret ulandsmidlerne kraftigt, så vi i dag giver tre milliarder mindre, end hvis vi havde givet en procent," siger Steen Gade.

Den ene procent var andelen af statsbudgettet indtil 2002, hvor den nuværende regering satte udviklingsbistanden ned til 0,8 pct.

"Det er Thors grådige blik på ulandshjælpen. For det er en beskæring af den reelle ulandsbistand, det her handler om," siger Steen Gade.

Men pengene til de irakiske tolke kunne også findes et andet sted. SF's cheføkonom Nis Graulund foreslår, at man kigger på Forsvarsministeriets budget. For det første fordi tolkene og de andre irakiske flygtninge er "en del af omkostningerne ved militær operationer". Og for det andet fordi der, som ham siger, "er nogle gode sparemuligheder i forsvaret".

"Vi kunne nedlægge hjemmeværnet, uden at der ville ske noget som helst ved det," siger cheføkonomen fra SF.

"Det, man gør nu, er, at man tager nogle penge fra de fattigste her i verden, og i stedet bruger dem til at løse et problem, man selv har skabt i Irak. Vi synes, at problemet skal løses, men så må man finde pengene et andet sted, og ikke lade det gå ud over de fattigste i Afrika," siger Nis Graulund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Udviklingsbistanden går altså ikke sådan direkte "går til de fattige i Afrika". Langt hovedparten af den danske udviklingsbistand går til alt muligt andet end til den direkte fattigdomsbekæmpelse.

Alt muligt andet fordi ministeren bl.a. mener, at lønninger på flere tusinde kroner i timen til alle mulige og ikke mindst umulige aktører og erhvervsfolk i Danmark, er fattigdomsbekæmpende i Afrika.

Det er virkeligheden. Man bekæmper selvfølgelig ingen fattigdom ved at bruge pengene i Danmark, el. for den sags skyld i de andre rige lande.

I denne som mange andre sager i dansk udviklingsbistand, under denne regering, holdes befolkningen for nar.

Se blot på Venstres valgkamp her siger udviklingsministeren bl.a. "Danmark er verdensmestre i udviklingsbistand". og så fortæller hun en masse historier om at nogen har kikke på det og bedømt.

Tilbagestår fakta - Danmark er meget langt fra førstepladsen, når det gælder penge pr. indbygger til de fattige. Og fortsætter VKO som kommer vi endnu længere væk

Det kan vel desværre efterhånden ikke undre en, at den slags ting sker i Danmark under den nuværende regering. Men det gør det ikke mindre groft! Nu må vi bare arbejde for at overbevise venner, bekendte og kolleger om, at Danmark har brug for en ny regering. En anstændig, troværdig regering, der tager såvel asylansøgeres som ulandenes problemer alvorligt.

Det næste bliver vel, at Anderss Fogh Rasmusssens kolonikrige vil blive bogført som "u-landsbistand". Hvem sagde kreativ bogføring?