Læsetid: 3 min.

Ingen mineralpenge til Grønland

De multinationale mineselskaber flokkes om Grønlands mineraler, men Grønland selv modtager ikke nogen royalties for de værdifulde mineralfund - kun for olien
Indland
3. oktober 2007

"Man kan jo ikke tage et skridt uden at træde i fem-seks rubiner!" jublede True North Gems direktør, Andrew Lee Smith, til magasinet Discover i 2005, efter at selskabet havde fundet en rubin på 200 karat i Det Røde Fjeld Aappaluttoq. Men True North Gems er ikke de eneste, der på det seneste har rettet kikkerten mod Grønlands råstoffer og mineraler. Ved Garnet-søen på Grønlands vestkyst har et andet canadisk selskab, Hudson Resources, siden år 2005 fundet mere end 700 diamanter. Og i alt efterforsker 27 selskaber for tiden 68 grønlandske områder for diamanter, rubiner, safirer, guld, platin og andre mineraler.

Men når projekterne bliver til miner, skal selskaberne ikke betale royalties til Grønland. De skal betale selskabs- og udbytteskat - ligesom f.eks. fiskeproducenten og dagligvarebutikken - men de skal ikke som olieselskaberne betale nogen råstofbeskatning til hjemmestyret. Dét mener det grønlandske råstofdirektorat nemlig, vil skræmme de internationale investorer væk:

"Vi vil selvfølgelig gerne have så meget som muligt ud af samfundets fællesejede ressourcer i undergrunden, men vi skal samtidig være konkurrencedygtige internationalt. Vi risikerer at bremse hele mineerhvervet, hvis vi på nuværende tidspunkt lægger en ekstra royalty på mineralerne," sagde direktør for Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen den 6. september til Ingeniøren.

Her støtter også lektor Lise Lyck fra center for turisme på Copenhagen Business School direktørens analyse:

"Det er incitamentspolitik. Selskaberne har ikke ligefrem stået i kø for at åbne miner i Grønland, og derfor må man gøre vilkårene attraktive, hvis man vil trække mineselskaberne til vanskelige områder," siger Lise Lyck.

Det er en benchmarkanalyse fra konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers, der ligger bag beslutningen om at droppe royalties på mineraler.

Det sorte guld

På oliefronten er der ellers ikke meget, der tyder på, at det skræmmer olieselskaberne væk, at de skal betale mellem 50 og 58 procent af deres overskud til Grønlands hjemmestyre - en procentandel, der vokser i takt med udbyttet.

Grønlands Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer indstillede således den 10. september en godkendelse af en række ansøgere - ExxonMobil, ChevronTexaco, DONG Energy og NUNAOIL - til at efterforske og udnytte olie i havet ud for Disko-Nuussuaq i Vestgrønland.

Og i august anslog den amerikanske geologiske undersøgelse, USGS, at der er store mængder uopdaget olie og naturgas i det nordøstgrønlandske område. Ifølge USGS drejer det sig om, hvad der svarer til 31 mia. tønder olie, der i værdi svarer til omkring 10.000 mia. kr. eller ca. 3.000 års bloktilskud fra den danske stat.

Tallene fra USGS placerer Grønland på en imponerende 19. plads på listen over verdens olieprovinser.

Indtægterne deles

I Danmark og Grønland går diskussionen endnu mest på, hvordan man skal fordele indtægterne fra udvindingen af Grønlands råstoffer og mineraler, men ikke i særlig høj grad på fordelingen i forhold til mineralselskaberne.

Diskussionen, der for tiden forhaler Selvstyrekommissionens forhandling, drejer sig for eksempel om, hvad der skal ske, når indtægterne fra råstoffer og mineraler bliver lige så store som bloktilskuddet.

"Danmark mener, at Danmark skal inkassere i hvert fald 50 procent, men vi går ind for et kompromis, hvor vi kan dele indtægterne, indtil de når op på niveau med det bloktilskud, som Grønland får af Danmark. Herefter må naturressourcerne være Grønlands ejendom," siger Kuupik Kleist, der er grønlandsk landstingsmedlem og medlem af det danske Folketing.

De Konservatives Peter Ørum Jørgensen, der også sidder i Selvstyrekommissionen, mener ikke, at det er så enkelt. Han vurderer, at der vil gå 20-30 år, før indtægterne er på højde med bloktilskuddet, og til den tid mener han, at man er nødt til at forhandle igen.

"Der er mange mellemværender, også økonomisk, imellem Danmark og Grønland. I dag kan grønlænderne jo rejse til Danmark og få en gratis uddannelse, hele retssystem bliver jo også kørt fra Danmark, og hele udenrigspolitikken er jo også et mellemværende," siger han og fortsætter.

"Derfor var det et kardinalpunkt for mig i forhandlinger i marts, at vi skulle forhandle, når bloktilskuddet nåede nul," siger Peter Ørum Jørgensen, der mener, at det er op til de politikere, der er ansvarlige til den tid at fortsætte forhandlingerne om, hvad der skal ske.

Ret til ressourcerne

Den 13. september vedtog FN's generalforsamling med Danmark som bannerfører en erklæring om indfødte folks rettigheder, heriblandt til at eje og forvalte deres traditionelle jordområder og naturressourcer.

Den mener Kuupik Kleist (IA) godt, at Danmark kunne følge i sagen om de grønlandske mineraler og råstoffer.

"Hvis man fulgte erklæringens bogstav, ville det betyde, at Danmark skulle støtte os i at høste økonomi ud af råstofferne, i stedet for hele tiden at kræve at Danmark skal have en hel masse af det," siger Kuupik Kleist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg spiste tit mad med min ven andreas efter vi havde fri fra skole, og vi ville hele tiden skylde hinadnden ti eller tredive kroner, som vi så måtte stå og regne ud nede i supermarkedet dagen efter... -havde du købt fisken igår, og hvad var det den kostede? -ligger bon'en derhjemme? -nåh? -måske du kan huske hvad som stod på den?-nej, jeg kan heller ikke huske hvad som stod på den?
Nogle samtaler vi har skråttet nu. Nu bespiser vi hinanden med glæden ved at hjælpe til og hinandens selskab.

-hvis han kom til mit Grønland en dag, skulle han smage frisk tørfisk og sejle med ned i bugten, hvor vi har en sommerplads. Sejlturen er så smuk.