Læsetid: 5 min.

Under jorden efter stormen

I går var stemningen i Østre Landsret næsten løssluppen. Ingen skarpskytter, ingen skudsikre metalplader for vinduerne. Det var dagen derpå, og kronvidnet er igen gået under jorden
Indland
24. oktober 2007

LH er svær at blive klog på. Taler han sandt, har vi at gøre med en mand, der har ofret sig for rigets sikkerhed og betalt en meget høj pris. Lyver han - eller har han en meget overdreven fantasi - ja, så har han ødelagt tilværelsen for fire unge mænd og deres familier og uretmæssigt fået moskeen på Ørbækvej i Vollsmose til at fremstå som en planteskole for terroristspirer.

LH afsluttede sin vidneforklaring for de tre juridiske dommere og 12 nævninge mandag aften klokken 18. Bag de skudsikre metalplader, der lukkede alt dagslys ude af retslokalet, sad også de fire tiltalte og deres forsvarere.

"Radikalisatoren," har forsvarsadvokat Bjørn Elmquist igen og igen kaldt anklagemyndighedens kronvidne.

"Han er helt klart en troværdig person," sagde til gengæld den PET-mand, der sad i vidneskranken lige inden LH.

Det var KF01, den såkaldte kildefører, der i sin tid havde vurderet, om LH var egnet som meddeler.

Hermed var banen kridtet op. På den ene side stod civilagenten sammen med anklagemyndigheden. På den anden banehalvdel de tiltalte og forsvarerne, der brugte taletiden på at skyde agentens troværdighed i sænk. Deres påstand var, at det ikke var de tiltalte, der var radikale, men derimod civilagenten. De fire tiltalte snakkede ham bare efter munden, lød forsvarets kongstanke.

'Er I interesserede?'

Efter fire dages beretning fra LH, kronvidnet, den civile agent, må nævningene spørge sig selv: Hvad fik en nygift familiefar og jurastuderende til at risikere så meget?

Tingene så vel godt ud dengang for snart to år siden, da den unge mand kontaktede PET for første gang. Han var lige blevet gift. Det var faktisk derfor, LH overhovedet opsøgte moskeen på Ørbækvej. For at kunne gifte sig med pigen, som var indoneser og muslim, var LH konverteret til Islam og ville nu gerne lære sin kones religion bedre at kende. Selv var han religiøs "som størsteparten af danskere er kristne", som vicestatsadvokat Kirsten Dyrmann udtrykte det under sin afhøring af kronvidnet.

LH fortalte gennem anklagerens spørgsmål, at han hørte nogle ting i moskeen, som han "ikke brød sig om". Dee var opfordringer til jihad, sympati for al-Qaeda og Osama bin Laden og indsamlinger til Hamas og Hizbollah. Derfor kontaktede han PET og tilbød sin hjælp.

"Er I interesserede?" sluttede mailen til PET dateret den 16. december 2005. Det var de. Et møde blev arrangeret, og derfra kørte samarbejdet. I starten gik der flere uger mellem møderne. Men i takt med, at tingene spidsede til, mødtes meddeleren oftere og oftere med sin kontaktperson i PET. I løbet af sommeren sidste år fik LH installeret optageudstyr i bilen og i sit bælte, og PET gav ham grønt lys til at hjælpe med at skaffe de sprængstoffer, som den 22-årige AK ifølge agenten spurgte efter.

Men alt gik ikke som planlagt. Konen blev mistænksom, fordi han var så meget væk. Havde han en elskerinde? LH blev både udsat for trusler og et overfald, har han forklaret. Alt det fik civilagenten til at overveje, om han skulle droppe samarbejdet med PET, fortalte han i retten.

Alligevel gennemførte han aktionen. Det meste foregik i juni, juli og august sidste år. Den 4. september gik den 33-årige dansker under jorden sammen med sin familie. Dagen efter blev ni mænd anholdt og sigtet for terror på baggrund af LH's referater og de timevis af samtaler, som den 33-årige konvertit havde optaget.

Fordrejede oplysninger

Men der er også nogle ting, som ikke er på båndene.

Den største sprække i bevisførelsen er måske det bånd fra den 14. august, der ifølge agenten er forsvundet fra 'den døde postkasse'.

"Vi er klar," skulle den 22-årige AK have sagt. Men de ord eksisterer kun i rapporter baseret på LH's ord, ligesom den 22-åriges udpegning af de tre specifikke bombemål - Rådhuspladsen, Folketinget og 'et politisk møde' - heller ikke kan dokumenteres.

Men LH har mange andre ting på bånd.

"Hvis de siger ja, vi laver det. Hvis de siger nej, vi laver det ikke," lød AK's stemme på en optagelse, som LH fik i kassen, mens han afleverede nogle gødningssække til AK.

De sætninger spurgte Bjørn Elmquist ikke ind til. Forsvareren ville meget hellere høre om civilagentens baggrund.

Spørgsmålene var i sig selv åbne, og vidnet valgte på trods af advarsler fra såvel dommeren som anklageren at svare Bjørn Elmquist. Måske var det, fordi anklageren i næsten to dage havde strøget LH med hårene. LH valgte i hvert tilfælde at fortælle, at han i et tidligere job som kommuneassistent var blevet overfaldet af en mand af "anden etnisk oprindelse end dansk". Og at overfaldet havde udløst "en periode med post-traumatisk stress" og en depression, som havde gjort ham uarbejdsdygtig i en seks-syv måneder. Det var vidnets egne ord, som fik lov til at hænge i luften til den efterfølgende dag.

Man må antage, at LH har bemærket mediernes store interesse i hans rolle som civilagent. Alligevel kom det åbenbart bag på LH, at hans sygemelding blev udbasuneret på landsdækkende tv.

"Jeg kan kun se det som et forsøg på at gøre mig utroværdig," sagde vidnet som start på sin tredje dag i vidneskranken.

Derfor var det slut med at snakke om hans baggrund, erklærede vidnet, der mente, at forsvarerne og dele af pressen "fuldstændig fordrejer oplysningerne".

Der var også mange andre emner, som forsvarerne kunne tage fat på. Men anklager Kirsten Dyrmann var allerede kommet dem i forkøbet.

"Var der et økonomisk motiv," spurgte Kirsten Dyrmann allerede den første dag. "Krudt og kugler, spændingen," spurgte hun også til.

LH afviste resolut, at det var spændingen eller pengene, der havde drevet ham.

Forsvarerne gjorde derfor ikke meget ud af motivet. De brugte mere tid på at påvise, at det virker noget tilfældigt, at netop disse fire mænd nu udgør den såkaldte Odense-celle. LH havde nemlig mange andre end de fire tiltalte i kikkerten sidste år. En mand, der ikke sidder på anklagebænken, er af LH blevet beskrevet som "fuldstændig skingrende sindssyg", en anden er "ultra-rabiat islamist", en tredje "ville føre kniven, når Anders Fogh skulle halal-slagtes".

I går var det dagen derpå i Østre Landsret. Væk var kronvidnet og med ham skarpskytterne og de skudsikre plader for vinduerne. Et par vidner indtog efter tur pladsen i vidneskranken. Deres ord var som tomme kalorier og selv udsagnet "Osama bin Laden stod ikke bag 11. september," virkede næsten fjollet. Det kom fra en smilende mand, der netop havde fortalt, at vennen, den tiltalte MZ, opførte sig "som en almindelig muslim". I morgen fortsætter sagen om Odense-cellen ved Østre Landsret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her