Læsetid: 4 min.

Kampen om rubinerne

Efter det canadiske ædelstenselskab True North Gems' lovende resultater med rubin-efterforskning i Grønland, blev de lokale beboere, for første gang nogensinde i august forhindret i at indsamle rubiner på Det Røde Fjeld, hvor grønlænderne har fundet stenene i generationer
De lokale beboere i nærheden af bygden Qeqertarsuatsiaat, der ligger syd for Nuuk har siden fundet af store rubinforekomster i det nærliggende bjerg Det Røde Fjeld fået forbud mod at indsamle rubiner

De lokale beboere i nærheden af bygden Qeqertarsuatsiaat, der ligger syd for Nuuk har siden fundet af store rubinforekomster i det nærliggende bjerg Det Røde Fjeld fået forbud mod at indsamle rubiner

Tida Ravn

Indland
3. oktober 2007

NUUK - Situationen udspiller sig i Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), nærmere betegnet Aappaluttoq - Det Røde Fjeld i nærheden af bygden Qeqertarsuatsiaat, syd for Nuuk. Her har folk i flere århundreder ernæret sig som fiskere og ved at samle de røde sten - rubinerne. Men nu om dage har fiskene været væk i flere årtier, mens de hårde røde rubiner stadig bruges til kunsthåndværk.

Det er august 2007, og det er tredie sæson, Niels Eske Madsen fra Nuuk sammen med lokale kolleger og venner samler de rå sten med rubiner ved Aappaluttoq.

Pludselig brager lyden af en helikopter igennem, og en ansat fra Råstofdirektoratet stiger ud sammen med tre uniformede politifolk og en ansvarlig fra det canadiske selskab True North Gems, som har en tilladelse til at efterforske, men ikke udvinde, rubiner i området.

Selskabet i helikopteren er kommet for at smide de lokale samlere ud og forbyde dem at samle de røde sten - noget, som de lokale har gjort det gennem mange år.

"Vi blev selvfølgelig overraskede over, at direktoratet dukker op sammen med ordensmagten. Men det hjalp ikke, at vi forsøgte at påberåbe os vores lovlige ret til at være der og samle de sten, vi har arbejdet med den korte sommer, nøjagtig som Råstofloven siger, vi må," siger Niels Eske Madsen med henvisning til, at de lokale hidtil har kunnet indsamle og i et vist omfang videresælge rubinene fra deres fjeld.

Niels Eske Madsen protesterer, men der er ikke noget at gøre. Efter en tvist om paragraffer må alle fem personer bøje sig for ordensmagten og forlade stedet omgående. Stenene får de dog lov at beholde, eftersom de er i god tro.

Niels Eske Madsen får herude på fjeldet overrakt et skriftligt påbud fra Råstofdirektoratet, der øjeblikkeligt forbyder ham at indsamle og arbejde med alle mineraler i hele Grønland, under henvisning til bestemmelserne i loven om Udnyttelsestilladelser. De mistænker ham for at foretage en egentlig råstofudnyttelse med et kommercielt sigte uden at have tilladelse til det. Sådan et påbud har lokale ikke fået før.

Påbuddet mod Niels Eske Madsen gælder, så længe direktoratet undersøger hans foretagende ved Aappaluttoq. De kræver detaljerede oplysninger om hans private samling af alle sten; råmalm, slebne som uslebne sten, med eller uden rubiner, uanset hvordan han har skaffet dem. Råstofdirektoratet gør ham samtidig opmærksom på, at de kan foretage ransagelse i hans hjem, hvis ikke han giver dem de krævne oplysninger.

En uforglemmelig dag

Niels Eske Madsen har ligesom flere af de andre på fjeldet den dag tidligere været ansat hos True North Gems.

Her har deres drøm taget fat nogle år tidligere. De troede knap sine egne øjne, da de en midsommerdag fandt den blodrøde overflade i fjeldet. Det var det, de havde forestillet sig mange gange i fantasierne, undervejs i dette hårde, møjsommelige huggeri og hakkeri og boreri i undergrundens hårde fjeldsider.

"Det var en helt utrolig dag. Alle råbte og skreg i vilden sky, og jublede, så det kunne høres milevidt omkring. Så smed de alt tøjet og hoppede i søen," fortæller Niels Eske Madsen. Han var sammen med nogle lokale og de udenlandske arbejdere ansat til at lede efter gode rubiner, og de havde fundet en af de største forekomster fulde af rubiner i bedste topkvalitet.

Det blev en dag, som ingen af dem nogensinde vil glemme. De første 100 kilo malmprøver herfra viste sig at indeholde en rubin vurderet til 2,5 millioner danske kroner. Et pænt og lovende resultat, så True North Gems søgte og fik en udvidet efterforskningstilladelse til at samle og analysere 30 tons i 2006, og igen forhøjet til 50 tons råmalm med rubin- og safirforekomster af høj lødighed i 2007.

Men mens True North Gems jublede i fondsbørsmeddelelserne og så småt begyndte at forberede ansøgningen om en egentlig udnyttelsestilladelse, der ville give dem ret til at starte en produktion fra Det Røde Fjeld, begyndte deres lokale hjælpere også at få andre tanker. De har trods alt altid haft en brugsret til ædelstenene i området, og de nye fund lignede også en god mulighed for, at lokalsamfundet selv kunne udvikle sig og tjene nogle penge.

Sammen med andre stensamlere havde Niels Eske Madsen under sin ansættelse i True North Gems stab været med ved rubinefterforskningen og også været på slibekursus arrangeret for bygdens beboere i Qeqertarsuatsiaat. Med den indhøstede erfaring, et muligt netværk og store forventninger til at skabe sig et levebrød, begyndte han sammen med sine fæller at indsamle råmalm på egen hånd.

De havede store planer for fremtiden og havde også sat sig ind i deres rettigheder og de mener ikke at have misforstået noget om, hvor loven begrænser deres aktiviteter.

"I følge Råstoflovens § 32, stk. 2 har jeg ret til både at samle alle de sten jeg finder, forarbejde dem som jeg vil, og sælge videre til det lokale marked, og den rettighed holder jeg fast ved," siger Niels Eske Madsen, som ikke har tænkt sig at give op, selv om han i dag er blevet stoppet af indgrebet fra Råstofmyndighederne.

For eksempel har de grønlandske ædelstens-entusiaster ifølge Råstofloven mulighed for at søge en eksporttilladelse, der giver ret til at tage deres sten med til udlandet. Det er nødvendigt for at få stenene vurderet, og derfor er det i praksis en slags godkendelse til at drive en forretning på kommerciel basis.

Men nu er det ikke mange blandt den herboende befolkning, der får lov.

Tidligt i foråret søgte Niels Eske Madsen om eksporttilladelse, men fik afslag; hans ven og kollega søgte og fik en begrænset eksporttilladelse, uden yderligere forklaringer og i løbet af få minutter.

Niels Eske Madsen føler sig uretfærdigt behandlet og mistænkeliggjort og har nu derfor hyret en advokat til at hjælpe sig i sagen:

"Jeg har efterhånden en pæn samling af rubiner, jeg selv har slebet, men indtil videre er de blot som uindløste lotto-kuponer med sikker gevinst," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her