Læsetid: 3 min.

KL forventer flere penge fra Karen Jespersen

For fem år siden undsagde Karen Jespersen en socialreform, der pålagde kommunerne større udgifter til udsatte børn og unge. I dag vokser kommunernes egenbetaling, og KL forventer mere statslig støtte
Socialminister Karen Jespersen (V) var som socialdemokrat for fem år siden betænkelig ved at lade kommunerne dække en større del af udgifterne til udsatte børn og unge. I dag vokser kommunernes egenbetaling - og KL forventer igen støtte fra Karen Jespersen.

Socialminister Karen Jespersen (V) var som socialdemokrat for fem år siden betænkelig ved at lade kommunerne dække en større del af udgifterne til udsatte børn og unge. I dag vokser kommunernes egenbetaling - og KL forventer igen støtte fra Karen Jespersen.

Jens Dige

10. oktober 2007

Økonomiske hensyn må ikke gå frem for den bedste sociale udvikling. Sådan lød det fra Karen Jespersen, da hun som socialdemokrat for fem år siden udtrykte betænkeligheder ved at lade kommunerne dække en større del af udgifterne til udsatte børn og unge.

Den daværende grundtakstmodel betød, at en kommune selv skulle dække de første ca. 400.000, før amterne trådte til med refusion - et forslag, der afstedkom massiv kritik fra organisationer i en høringsrunde iværksat af den daværende socialminister, Karen Jespersen. Kort før reformen skulle vedtages, fratrådte Karen Jespersen ministerposten, men udtalte efterfølgende til Berlingske Tidende i september 2002:

"Jeg så det som min opgave at påpege de socialfaglige og bureaukratiske virkninger og var bekymret for, at reformen lod økonomiske hensyn gå frem for den bedste sociale udvikling. Og jeg er ikke blevet mindre skeptisk nu, hvor man ser virkningerne af reformen."

Usaglige afgørelser

I dag har kommunerne overtaget midlerne fra amterne, mens staten står for refusionen. Samtidig er kravet til kommunal finansiering steget til 800.000 kr. årligt. I 2009 skal kommunerne selv betale 1,2 mio. kr., og i 2010 dækker staten først halvdelen, når beløbet overstiger 1,5 mio. kr. Derfor efterlyser SF's socialordfører, Anne Baastrup, nu, at Karen Jespersen står ved sine tidligere synspunkter og forhindrer, at økonomien står i vejen for, at kommunerne giver de bedste tilbud:

"Første gang Karen Jespersen blev rigtig vred, var da man gik fra en 50/50-model, hvor amter og kommuner skulle dele udgifterne, og krævede, at kommunerne skulle betale de første 400.000 kr. Nu er man oppe på 800.000, så ministeren må mene, at det nu er ekstraordinært alt for dyrt," siger Anne Baastrup, som kalder det 'utroværdigt', hvis ministeren ikke er villig til at se på en større statslig finansiering.

Blandt kritikerne af grundtakstmodellen var formanden for Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud, Geert Jørgensen. Han er tilfreds med, at amterne ikke længere skal styre økonomi og prioritering, men der er fortsat alt for megen skelen til økonomien, når tilbuddene skal gives, lyder hans kritik.

"Vi hører fra sagsbehandlere, at de bliver sat til at skære ned og finde billigere tilbud. Det er en usaglig afgørelse. Man bør fjerne økonomien fra de, der træffer beslutningerne om hjælpen til de udsatte børn og unge," siger han og henviser til en ny SFI-rapport, der viser, at unge fra kommuner, der har svært ved at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske begrænsninger, har signifikant højere sandsynlighed for at opleve sammenbrud i anbringelsen.

KL: Staten må træde til

Og at kommunerne har svært ved at få økonomien til at hænge sammen i forhold til den sociale indsats, bekræfter flere borgmestre.

"Jeg kan frygte, at med den økonomi kommunerne har til rådighed, vil mange udsatte børn ikke få den hjælp, der skal til," siger socialrådmand i Aalborg Maj-Britt Iversen (S).

I Aalborg har byrådet besluttet at bekoste de dyre tilbud uanset beløbet, men det er - som rådmanden påpeger - undtagelsen. Og problemet bekræftes af bestyrelsesmedlem i KL, Kaare Graversen (DF), der også har plads i KL's socialudvalg. Hans melding er klar; staten må træde til, hvis opgaven skal løses forsvarligt.

"Kommunerne fortæller om flere brugere og stigende udgifter, og man krymper sig ved at skulle ty til ikke-duelige løsninger," siger Kaare Graversen, som påpeger, at kommunernes pressede økonomi mange steder fører til utilfredsstillende lappeløsninger:

"Det er ikke tilfredsstillende for hverken for de ansvarshavende i forvaltningen, de berørte borgere eller politikerne. Vi er inde i en ond spiral," siger han.

Også Maj-Britt Iversen peger på, at kommunerne i dag får langt flere meldinger om børn, der lever socialt udsat:

"Antallet af underretninger fra skoler, naboer og andre stiger. Vi stærke borgere vil have gode skoler, plejehjem og daginstitutioner. De svageste grupper betaler prisen," siger rådmanden.

KL vil nu anmode ministeren om et møde. Og at Karen Jespersen har indtaget posten, vækker umiddelbar begejstring:

"Derfor er vi meget optimistiske og ser frem til mødet," siger Kaare Graversen.

Det var i går trods adskillige henvendelser til Socialministeriet ikke muligt at få en kommentar fra socialminister Karen Jespersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu