Nyhed
Læsetid: 3 min.

Manglende modersmåls-undervisning tynger indlæringen

Ny evaluering anbefaler at satse mere på modersmåls-undervisningen. Regeringens afskaffelse af undervisningen har haft katastrofale følger for de tosprogede børn, påpeger skolefolk
Indland
31. oktober 2007

I 2001 blev tilskuddet til modersmålsundervisning afskaffet som en del af den nye borgerlige regerings første regeringsgrundlag. I dag, seks år senere, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evaluerings-institut, at modersmålsundervisningen er en mangelvare i folkeskolen. Rapporten, der var omtalt i Information mandag, anbefaler, at alle lærere med tosprogede elever i klassen får mere viden om dansk som andetsprog samt større fokus på modersmålsundervisningen.

"Jo mere erfarne lærerne eller skolelederne i vores undersøgelse er i forhold til undervisning af tosprogede, jo mere har de efterspurgt modersmålsundervisning. I stedet for at beskære den, som man har gjort, så burde den være en del af kerneydelsen i folkeskolen," mener professor i tosprogethed Anne Holmen, der er ansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Aarhus Universitet og har været med til at lave undersøgelsen.

At mestre sit modersmål er vigtigt, fordi det første talte sprog er det, som eleven skal bygge videre på igennem hele sin skoletid, forklarer Anne Holmen.

"Al læring handler om at bygge videre på den viden, børnene allerede har. Det er en forudsætning for at lære dansk som andetsprog og engelsk for de dansksprogede børn," siger Anne Holmen.

Hun kalder det helt 'uforståeligt', at modersmåls-undervisning ikke støttes mere fra politisk hold:

"Hvis man virkelig ønsker, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, så er det her måske det allerbedste sted at sætte ind."

Formanden for Danmarks Skolelederforening, Claus Hjortdal, mener, det har været svært at opretholde modersmålsundervisning på skoler, hvor børnene talte mange forskellige sprog. Han er dog ikke i tvivl om, at regeringens afskaffelse af den statslige støtte til undervisningen har sat sit præg på de tosprogede elevers indlæring.

"For nogle elevers vedkommende er det katastrofalt, at modersmålsundervisningen er blevet afskaffet. Hvis du ikke lærer dit eget sprog godt nok, så er det rigtig svært at lære et nyt sprog, og det er problematisk for børns sprogudvikling, hvis de ikke får et fuldt modersmål," siger Claus Hjortdal.

Kommunalt ansvar

Allerede i 2001 gjorde eksperter og skolefolk politikerne opmærksomme på det problematiske i at afskaffe modersmålsundervisningen. For knap to år siden opfordrede OECD ligeledes Danmark til at satse mere på modersmålsundervisning. Uden at det dog har gjort det store indtryk på politikerne.

De konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, mener ikke, at det er den danske regerings opgave at yde tilskud til modersmålsundervisning.

"Når man skal leve og fungere i Danmark, så skal man kunne tale dansk. Forældrene må selv sørge for ekstra undervisning i eventuelle modersmål. Vores opgave som politikere er at udstikke trin-mål i de obligatoriske fag i folkeskolen, og det er kommunernes opgave at sørge for, at eleverne lever op til dem. Hvis de mener, at modersmålsundervisning er et godt redskab, så skal de selvfølgelig benytte sig af den," siger Charlotte Dyremose.

Århus Kommune og Københavns Kommune har ligesom nogle få andre kommuner bevaret modersmålsundervisningen. Kommunerne må dog selv betale for undervisningen, og det mener SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, er urimeligt.

"Kommuner med tosprogede børn skal have pligt og penge over bloktilskuddet til modersmålsundervisning, fordi det er et kæmpeproblem for samfundet, hvis vi ikke får løftet de tosprogede elever," siger Pernille Vigsø Bagge.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, ønsker dog heller ikke at forpligte kommunerne til at tilbyde modersmålsundervisning.

Sproglige ressourcer

Også i Danmarks Lærer-forening (DL) er der en øget bevidsthed om betydningen af modersmålsundervisningen.

"Al erfaring viser helt entydigt, at det har stor betydning, at du også får undervisning i det sprog, som du er hjemme i. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det danske samfund ikke ser det at pleje de tosprogedes modersmål som en ressource i stedet for en belastning," siger formand for DL, Anders Bondo Christensen.

Anne Holmen understreger også den samfundsmæssige værdi i, at de danske skoleelever kan mange sprog.

"Men hvis den sproglige nytteværdi skal bruges senere hen, så kræver det, at man kan læse og skrive sproget på et vist niveau," siger hun.

Anne Holmen påpeger paradokset i, at Danmark bidrager til modersmålsundervisning i Afrika via u-landbistanden: "Modersmålsundervisning får flere børn med og færre til at droppe skolen, men det argument er åbenbart ikke godt nok i det danske skolesystem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her