Læsetid: 5 min.

Mennesket skal med i skole

Øget fokus på faglige evner i folkeskolen reducerer mennesket til dets viden og risikerer at kreere unge uden reel forståelse for andre og dermed for demokratiets grundliggende værdier. Derfor må den pædagogiske viden integreres bedre i de politiske tiltag, konkluder nyt speciale i idehistorie
I den nyeste folkeskolelov fra 2006 er mennesket fortrængt til fordel for en mere økonomisk tankegang. Eleverne er forvandlet til ressourcer, som skal optimeres mest muligt. Skolen skal give en bestemt type viden, som kan bruges i den globale konkurrence, mener Hanne Skovmose, der har læst idehistorie og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har skrevet et speciale, som tager udgangspunkt i den danske folkeskolelovgivning igennem de sidste 100 år.

I den nyeste folkeskolelov fra 2006 er mennesket fortrængt til fordel for en mere økonomisk tankegang. Eleverne er forvandlet til ressourcer, som skal optimeres mest muligt. Skolen skal give en bestemt type viden, som kan bruges i den globale konkurrence, mener Hanne Skovmose, der har læst idehistorie og pædagogik på Aarhus Universitet. Hun har skrevet et speciale, som tager udgangspunkt i den danske folkeskolelovgivning igennem de sidste 100 år.

Indland
3. oktober 2007

Vi lærer for livet - ikke for skolen, sagde Grundtvig. Og den sætning er gået igen igennem årtiers tænkning og lovgivning omkring den danske folkeskole. Men i den nyeste folkeskolelov fra 2006 er livet eller rettere mennesket fortrængt til fordel for en mere økonomisk tankegang, mener Hanne Skovmose, der har læst idehistorie og pædagogik på Aarhus Universitet. Hendes speciale tager udgangspunkt i den danske folkeskolelovgivning gennem de sidste 100 år.

"Den nye folkeskolelov repræsenterer noget radikalt nyt i den danske folkeskoles historie. Eleverne er forvandlet til ressourcer, som skal optimeres mest muligt. Skolen skal give en bestemt type viden, som kan bruges i den globale konkurrence. Det er jo også derfor, at både folkeskolen og resten af uddannelsessystemet er blevet diskuteret så meget i Globaliseringsrådet," siger Hanne Skovmose.

Den viden, som især de seneste to folkeskolelove fokuserer på, er målbar faglig kunnen, mens det de sidste 30 år primært har været reformpædagogikkens tanker omkring det hele menneske, der har domineret. De faglige færdigheder er for Hanne Skovmose at se ikke til diskussion, men i den seneste folkeskolelov har de næsten erstattet idéen om, at skolen også handler om andet end at læse, skrive, regne og lære verdens hovedstæder uden ad. Og det er ifølge Hanne Skovmose problematisk i forhold de krav, der er til borgere i et moderne demokrati.

"Den nyeste folkeskolelov er udtryk for et instrumentelt menneskesyn, hvor borgerne er midler til at opnå et bestemt mål af økonomisk karakter. Men loven formår ikke at fange den kompleksitet, der ligger i tilværelsen, og underkender nogle af de aspekter, jeg mener er vigtige for at kunne begå sig som demokratisk borger," siger Hanne Skovmose, der netop fik idéen til at skrive om folkeskolen fra en pædagogisk-filosofisk synsvinkel på baggrund af de seneste års debat.

Politik er mennesker

Folkeskolen er for Hanne Skovmose at se en alt for central institution i et demokrati til, at den kan reduceres til at være uddannelsesinstitution, hvor du skal lære grundliggende faglige discipliner.

"Historisk set har folkeskolen været en central institution for demokratiet. Man er ikke bare født som demokratisk borger, det skal man opdrages til. Netop fordi folket har magten og ikke bare består af undersåtter, så får skolen en helt central opdragende rolle i det politiske liv og for hvert enkelt individ, fordi det kræver nogle bestemte egenskaber at være borger i et demokrati. Derfor synes jeg også, det idéhistorisk set er interessant at se på, hvordan man gennem den danske folkeskoles historie har forsøgt at løse den opgave," siger Hanne Skovmose.

Derfor er hun i sit speciale dykket ned i de historiske love og paragraffer og den offentlige debat, der har været med til at forme folkeskolen. Og hendes konklusion er klar:

"Hvis vi vil bibeholde et sundt demokrati, mener jeg, at det mest grundlæggende for at være et politisk væsen er tolerance," fortæller Hanne Skovmose.

Hun mener, der er en tendens til næsten kun at tænke politik som noget, der har med love og regler at gøre. Noget, som politikere og embedsmænd tager sig af. Men politik skal forstås langt bredere.

"Politik er også en grundlæggende mellemmenneskelig relation. Det politiske begynder allerede, når jeg forholder mig til mine medmennesker. Hvis de demokratiske normer omkring tolerance og ligebehandling skal komme til praktisk udfoldelse hos individet, så nytter det ikke, at de bare er abstrakte størrelser. De skal være en del af ens opdragelse, så man bliver i stand til at forholde sig åbent og tolerant over for andre mennesker," siger Hanne Skovmose.

Pædagogisk politik

Det pædagogiske skal ind i det politiske, kalder hun det i sit speciale. For i et demokrati er politik ikke bare strategi, love og ideologi. Et demokrati er skabt af borgernes accept af hinanden. Også dem, der har en anden mening.

Hun kalder det 'den rette politiske holdning' og understreger, at det ikke handler om, at folkeskolen skal indoktrinere os til at være socialdemokrater eller Venstre-folk. Politisk holdning skal her læses som en bestemt attitude, som borgeren møder verden med, og den nødvendiggør en tættere forbindelse mellem det at være borger og det at være menneske. Hun er godt klar over, at tolerance ikke er det, der ligger mest lige for inden for visse politiske retninger.

Hanne Skovmose har dog været mere interesseret i, hvad det er for fordringer, der stilles til den enkelte i et demokrati. Hun mener, den nyeste folkeskolelov peger i en helt anden retning.

"Det vigtigste mål i dag er, at fagligheden bliver højnet. Og det har introduceret en masse test og evalueringer, som skal dokumentere børnenes evner. Det ville jo være fint nok, hvis ikke det også gjorde, at de pædagogiske og menneskelige elementer nærmest forsvandt ud af lovgivningen," siger Hanne Skovmose.

Filosoffen og teologen K. E. Løgstrup har beskrevet folkeskolens opgave som 'uoverkommelig'. Og det skal den også være, mener Hanne Skovmose, for folkeskolen skal rumme et element af tilværelsens kompleksitet, og det er en opgave, der ikke kan løses eller måles og vejes.

Tolerance kan læres

At lære børn at være tolerante er ikke kun forældrenes ansvar, mener Hanne Skovmose:

"Det er så vigtigt et element i et demokratisk samfund, at det også er et politisk ansvar. At sikre praktisk udfoldelse af demokratiets normer, er et fælles politisk ansvar, som du ikke udelukkende kan finde en individuel løsning på."

Men hvordan kan folkeskolen lære børnene noget så abstrakt som at være mere tolerante?

"Følelser og holdninger er jo ikke bare irrationelle størrelser, der står i modsætning til intelligens og faglig viden som tidligere antaget. Følelser er i dag et videnskabeligt område. Det vil sige, at følelser ligger inden for det, som samfundet kan forbedre. Derfor er intolerance også et politisk ansvar. Vi kan ikke blive ved med at forklare intolerancen som et irrationelt element, vi bare må acceptere som en del af menneskets mørke sider," siger Hanne Skovmose, der gerne så mere pædagogisk forskning på det område. Men her og nu kan demokrati og tolerance også godt tænkes ind i den dannelse, som folkeskolen skal stå for.

"Men efter min mening er den måde at tænke viden og uddannelsessystem på, som vi ser i dag, problematisk i længden, fordi den ikke tager højde for, hvad det vil sige at være menneske og demokratisk borger i en globaliseret verden," slutter Hanne Skovmose.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Må bare lige sige at jeg nød denne artikel. Skarp og lige på kornet, hvis man spørger mig. Tak for den.

Efter ovenstående artikel at dømme, er den flersporede folkeskole godt på vej til at blive ensporet. Hvis man gerne vil skabe en folkeskole der kun appellerer til venstreorienterede forældre og indvandrere der ikke har andet valg, så fortsæt endelig.

Bare et enkelt spørgsmål: hvor køber man aktier i privatskolerne? Hvis denne udvikling fortsætter, vil min portefølje gøre mig i stand til at gå på pension i 40-års alderen og smide både bladguld og diamanter på carporten, ved samme lejlighed.