Læsetid: 3 min.

Mere innovation i Kinas undervisningslokaler

Antallet af universitetsstuderende i Kina eksploderer, men manglende kreativitet har blokeret for fremskridt og innovation. For at inspirere de studerende forsøger kinesiske universiteter at skabe en mere internationalt orienteret undervisning
Indland
24. oktober 2007

BEIJING - Det er store tal, der kommer på banen, når Kina satser på vidensområdet. Ved den netop overståede partikongres i Beijing fik de delegerede at vide, at der nu er 25 mio. universitetsstuderende i Kina - en femdobling på kun ni år.

Kinas undervisningsminister, Zhou Ji, beskriver det som en "pragtfuld udvikling".

Den er bl.a. fremkaldt af det kinesiske styres udmelding om, at landet skal "forfølge en innovationsbaseret udviklingsmodel". Kina skal ikke længere blot producere verdens produkter, men skal også opfinde og videreudvikle dem.

Fundamentet for opfyldelsen af den målsætning skal først og fremmest støbes i landets 2.000 universiteter.

Hvert år optager de et antal, der svarer til Danmarks befolkning. Og mens det vurderes, at Kina i dag bruger omkring 0,5 pct. af sit årlige bruttonationalprodukt på højere uddannelse, planlægges det, at det tal skal op på fire pct. inden for de kommende år. Et tal, der vil overgå Europas 1,1 pct. og USA's 2,7 pct.

Men Kina har også en del at indhente.

"Vi har været bagefter," siger Zhong Chen, dekan ved Peking Universitets it-fakultet. Kineserne opfandt krudtet og kompasset, men de præstationer er oldtidshistorie, og i moderne tid har landet måtte se sig hensat til bagsædet, mens Vesten og andre asiatiske lande har ført an.

Studerende og professorer har længe klaget over en kvælende akademisk kultur, hvor studerende er blevet fodret med teoretisk, og ikke praktisk, viden, og hvor mulighederne for kreativ skabelse har manglet.

En konsekvens har været, at mange af landets bedste studerende er taget udenlands for at finde et mere stimulerende miljø - og Kina har dermed mistet utrolig meget viden, da mange af dem ikke vender tilbage igen.

Internationalisering

Det er et problem, der skal tackles, hvis Kina skal komme foran i globaliseringen og klatre længere op ad innovationsstigen, siger Zhong Chen.

"Vi skal lære af udlandet og tilpasse os det internationale miljø, så Kina igen kan konkurrere på innovation og ikke bare producere resultatet af andres innovationer," siger han.

For at opnå det, siger dekanen, er flere undervisere fra udlandet blevet ansat, meget af undervisningen foregår på engelsk, der er blevet skruet op for samarbejde med kinesiske og udenlandske virksomheder for at give undervisningen en mere praktisk vinkel. Og studerende opfordres til at studere flere discipliner, "så de kan blive mere inspirerede og blive mere kreative og få friske ideer," siger Zhong.

Han mener, at vinderne i globaliseringen vil være de universiteter, der er mest internationalt orienterede, og han peger på, at Peking Universitet allerede har indgået samarbejdsaftaler med 200 udenlandske universiteter.

It-samarbejde

Det er den samme argumentation, koblet med muligheden for at ride med på den bølge Kina har skabt, der nu har fået It-Universitetet i København til at indgå en samarbejdsaftale med det Peking Universitet.

Aftalen er en del af universitetets vision om at skabe et globalt interaktivt universitet, fortæller Mads Tofte, IT-Universitetets rektor. Studerende fra de to universiteter vil fra starten af februar samarbejde om udviklingen af softwareprogrammer - det vil blive gruppearbejde på et højere plan.

"Vi tror, at fremtidens arbejdsprocessor bliver globalt interaktive," siger Mads Tofte.

"Det at kunne arbejde godt i den slags processor, det bliver en kernekompetence, og det vil blive ekstremt værdifuldt for Danmark, for vi kan uddanne en arbejdsstyrke, der vil kunne hjælpe ikke bare it-sektoren men overalt, hvor der er brug for globale interaktive processor."

Samarbejdet er et tegn på, at udlandet nu ikke længere kun ser på Kina som én stor fabrik, men også som samarbejdspartner for at udvikle videnssamfundet.

"Vi måtte jo indrømme, at vi havde et generelt meget ringe kendskab til Kina," siger Mads Tofte.

"Vores forskeres forskningssamarbejder har næsten alle været rettet mod Vesten (...) og meget, meget lidt østpå, og det holder jo slet ikke i en verden, der bliver globaliseret, og hvor Kina stormer frem, så derfor besluttede vi, at det simpelthen var for vigtigt til, at vi kunne lade være med at interessere os for Kina."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her