Note
Læsetid: 1 min.

Mindst frafald på små universitetsafdelinger

Indland
28. oktober 2007

Frafaldet på Syddansk Universitets afdelinger i Sønderborg, Esbjerg og Kolding er lavere end frafaldet i Odense, skriver Vejle Amts Folkeblad. "Det skyldes, at det er sværere at blive væk i flokken på en mindre afdeling," siger studiechef Per Andersen til DR P4 Trekanten. "Mindre og tættere studiemiljøer er en god forklaring på, hvorfor frafaldet er mindre i Esbjerg, Sønderborg og Kolding," siger Per Andersen. Mens det tidligt i studiet er en fordel, at de studerende er på et lille sted, kan det modsatte være tilfældet i slutningen af studiet. Her kan nogle studerende føle sig hæmmede af, at der er for få muligheder på stedet. Generelt er Syddansk Universitet i øvrigt blevet bedre til at holde på de studerende. Og det glæder studiechef Per Andersen. Frafaldet er dog fortsat omkring 30-35 procent med store udsving fra fag til fag. Derfor bliver der fortsat gjort meget for at få frafaldet ned, siger Per Andersen DR P4 Trekanten. Det er en svær opgave, fordi der er mange forskellige årsager til frafald, skriver Vejle Amts Folkeblad. Mark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her