Læsetid: 4 min.

Nobelbelønnet dna-forsker skaber røre om raceforskelle

Indland
22. oktober 2007

James Watson, der er Nobelprisvinder for sin andel i løsningen af dna-gåden, og som nu står i spidsen for et af USA's førende videnskabelige researchinstitutter, genåbnede i sidste uge den eksplosive debat om race og videnskab i et avisinterview, hvor han bl.a. udtalte, at Vestens politik i Afrika hvilede på den forkerte antagelse, at sorte mennesker var lige så kloge som hvide, når "prøver" viste det modsatte. Han hævdede, at de gener, der skaber forskelle i den menneskelige intelligens, kan blive opdaget inden for det næste årti.

Ligheds- og Menneskerettighedskommissionen siger, at man studerer dr. Watsons bemærkninger "nøje". Dr. Watson udtalte til The Sunday Times, at han "selv ser dystert på Afrikas fremtid" fordi "alle vore sociale tiltag er baseret på det faktum, at deres intelligens er den samme som vores - når alle forsøg viser, at det er den ikke."

Han sagde, at der var et naturligt ønske om, at alle mennesker skal være lige, men "folk der arbejder med sorte, ansatte oplever, at dette ikke er sandt."

Der er forskel

Hans synspunkter kommer også frem i en bog, der udkommer i denne uge, hvori han skriver: "Der er ingen reel grund til at tro, at de intellektuelle evner hos mennesker, der geografisk har været adskilt under deres udvikling, vil vise sig at være identiske. Vores ønske om se ligeligt fordelte fornuftsevner som en eller anden form for menneskelig arv, er ikke nok til at gøre dette sandt."

Postyret afspejler den polemik, der brød ud i 90'erne, da bogen The Bell Curve udkom. Den havde den amerikanske statsvidenskabsmand Charles Murray som medforfatter. I bogen antydes det, at forskelle i IQ var genetiske, og bogen diskuterede implikationerne af en racebestemt forskel i intelligens. Bogen blev voldsomt kritiseret over hele verden - specielt af førende forskere, der beskrev den som "videnskabelig racisme".

Kritikere af dr. Watson mener, at der bør komme en klar reaktion på hans synspunkter fra både politikere og videnskabsfolk. Keith Vaz, Labours formand for undersøgelsesudvalget for indre anliggender, siger: "Det er bedrøveligt at se en så fremtrædende videnskabsmand komme med så grundløse, uvidenskabelige og ekstremt anstødelige udtalelser. Jeg er overbevist om, at det videnskabelige samfund over en bred kam vil afvise, hvad der forekommer at være dr. Watsons personlige fordomme. Disse kommentarer bør være en påmindelse om de holdninger, der stadig trives på selv højt professionelle niveauer."

Dna-gennembrud

Den amerikanske videnskabsmand fik sit afgørende, videnskabelige gennembrud i det 20. århundrede, da han arbejdede ved Cambridge i 50'erne og 60'erne, og var en del af det forskerhold der afslørede dna-strukturen. Han delte nobelprisen i medicin i 1962 med sin britiske kollega Francis Crick, og den new zealandsk-fødte Maurice Wilkins.

Men til trods for sine 50 år som leder af The Cold Spring Harbour Laboratory på Long Island, og ry som en af verdens førende kræft- og genetikforskere, har dr. Watson ofte skabt røre med nogle af sine synspunkter omkring politik, seksualitet og race. Det ansete tidsskrift Science, skrev i 1990: "For mange i det videnskabelige samfund har Watson længe været noget af en vildmand, og hans kolleger har en tendens til at holde vejret hver gang han går ud over sit manuskript."

I 1997 udtalte han til en engelsk avis, at kvinder skulle have ret til abort, hvis prøver kunne afgøre, at barnet ville blive homoseksuelt. Han antydede også en forbindelse mellem hudfarve og sexlyst og postulerede, at sorte mennesker har større libidoer, og talte for genetisk screening og -manipulation, ud fra det synspunkt, at "dumhed" en gang med tiden kunne helbredes. Han har hævdet, at skønhed kunne fremstilles genetisk med ordene: "Folk siger, det ville være forfærdeligt, hvis vi gjorde alle piger kønne. Jeg synes, det ville være herligt."

Indtil videre er Watson blevet suspenderet fra sine administrative opgaver, og bestyrelsen på Cold Spring Harbor Laboratory fritager forskeren fra administrativt arbejde, mens den kigger nærmere på sagen.

Steven Rose, professor i biologi ved The Open University, og medstifter af The Society for Social Responsibility in Science, siger: "Dette er Watson, når han er mest skandaløs. Han har sagt lignende ting om kvinder, men jeg har aldrig hørt ham betræde racistisk område. Hvis han var bekendt med litteraturen om emnet, ville han vide, at han rent videnskabeligt er ude hvor han ikke kan bunde, for ikke at tale om socialt og politisk."

Antiracisme-aktivister kræver at dr. Watsons udtalelser undersøges på baggrund af racehadslovgivningen. En talsmand for 'The 1990 Trust', en gruppe af forkæmpere for sortes menneskerettigheder, siger: "Det er forbløffende, at en så fremtrædende mand kommer med kommentarer, der i den grad fører racismen videre. Det vil fremme intolerance, og vi vil se nærmere på det, med henblik på at rejse sagen ved en domstol." Torsdag aften undskyldte James Watson sine udtalelser uden dog at trække dem tilbage.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Selv om at artiklen indholder en meget kontroversielt udtalelse fra en fætter i USA, så er der vel ikke mere i den historie, end varm (tarm)luft.

Der er jo ingen fornuftige mennesker der tager fyrens påstande seriøst.
Der findes selvfølgelig alle de tosseglade mennesker, som synes at sådan noget er sejt.
På den anden side, giver det dog andre forskere en muiighed for at komme i medierne..

Gab!!