Nyhed
Læsetid: 3 min.

Økonomer: Foghs 50 milliarder er et fupnummer

Regeringens løfte om 50 mia. kr. til offentlige investeringer er ikke, som udlagt af statsministeren, en reel økonomisk forbedring. Flere økonomer kalder det 'vælgerbluf' og bedrag
Indland
26. oktober 2007
Anders Fogh Rasmussens løft på 50 mia. kr. til hospitaler etc. er overdrevet og et bedrag, siger økonomer.

Anders Fogh Rasmussens løft på 50 mia. kr. til hospitaler etc. er overdrevet og et bedrag, siger økonomer.

Lars Nybøll

Statsministeren lover med 50 mia. kr. til offentlige investeringer et "historisk løft". Men det er et simpelt fupnummer, konkluderer flere økonomer. De peger på, at regeringens løfte alene sikrer, at investeringerne følger den almindelige økonomiske udvikling.

"Man kan ikke kalde det et løft, man kan kalde det alle tiders spin," siger økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Niels Blomgren-Hansen. Regeringen henter de mange milliarder ved at tage sit udgangspunkt i en fastlåsning af investeringsniveauet for 2008. Men ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er beregningsmodellen problematisk, og borgerne vil næppe mærke pengene som et løft:

"Det bliver svært at opfatte alle de 50 mia. kr. som reel nytilførsel. En hel del vil blive slugt af helt normale offentlige investeringer, som følger af den almindelige udvikling," siger han.

Ifølge Hans Jørgen Whitta Jacobsen er det forkert at definere 2008-niveauet som nul-punktet.

"I 1960 udgjorde de offentlige investeringer måske to procent, men prismæssigt er de samme to procent jo være nul og niks i dag. Nulpunktet må være andelen af BNP," siger han.

Selektiv tilgang

Og ifølge et notat fra AE-Rådet vil regeringens 50 mia. kr. blot sikre, at de offentlige investeringer i 2018 når et niveau af BNP, der ligger lidt under niveauet for 2006.

Investeringerne vil altså udgøre en lidt mindre del af samfundskagen - og ikke det historiske løft, som VK giver indtryk af.

Uden de 50 mia. kr. ville de offentlige investeringer i 2018 nå et niveau, der ikke er set lavere de seneste 25 år. Niels Blomgren-Hansen peger på, at man i en årrække har holdt igen med offentlige investeringer, men at nedslidte skoler og sygehuse har gjort det indlysende, at man må tilbage til et mere normalt investeringsniveau.

"Men man kan ikke i første omgang være økonomisk ansvarlig og holde igen, og så kalde det et historisk løft at vende tilbage til det almindelige niveau," siger han.

Udover at tage et ifølge økonomerne tvivlsomt udgangspunkt, så når statsministeren til sine 50 mia. kr. ved at lægge tallene sammen år for år. Havde regeringen brugt samme regnemodel i forhold til skattelettelserne, ville de beløbe sig til knap 100 mia. kr. og ikke de 10 mia., som Bendt Bendtsen og Fogh bryster sig af.

Ifølge chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian, kunne man passende bruge den samme beregningsmåde for at sikre størst mulig gennemskuelighed.

"Det er en selektiv tilgang til, hvordan man præsenterer tallene," siger han og peger samtidig på, at akkumuleringen er en fremgangsmåde, der dukkede op ved sidste valg.

"Man kan kalde det, hvad man vil, men det er en anden måde at regne på, og man får større tal ud af det," siger han.

Demokratisk skidt

Tidligere overvismand, professor ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen, kalder regeringens fremstilling af kvalitetsfondens milliarder for vælgerbedrag.

"Det er markedsføring og et fupnummer, når man påstår, at det er et massivt løft. De lægger tallene sammen, så det lyder af meget. Men der er brug for reelle og massive investeringer i offentlige anlæg - se bare på de mange timer vi spilder, når vi sidder i kø på vejene," siger han.

AE-Rådets direktør, Lars Andersen, påpeger, at man med de 50 mia. kr. når et investeringsniveau, som alene gør, at de offentlige investeringer følger den almindelige velstandsudvikling.

"Det er bluf at kalde det et løft. Regeringen måler investeringerne ud fra et uændret 2008-niveau i kroner, men når samfundsøkonomien vokser, betyder det en mindre del af samfundskagen. Nu løfter de så investeringerne, så vi får en uændret del af den samlede kage, men det store beløb finder man ved at summe op. Det er flot PR, men i virkelighedens verden er det ingenting," siger han.

Niels Blomgren-Hansen peger på, at der ikke er en endegyldig sandhed om, hvordan man skal fremstille de 50 mia. kr.

"Men ud fra en demokratisk betragtning har jeg det skidt med, at det hele bliver brugt til at lave spin på," siger han.

DF: En pose penge oveni

Men DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, kan ikke se problemet. Han peger dog på, at de 50 mia. kr. muligvis skal bringes i anvendelse i et hurtigere tempo, end regeringen har lagt op til.

"Men vi må tage højde for, at man kan finde medarbejdere, og at vi ikke får overophedning," siger han og understreger, at der sker en løbende forbedring af anlægsbudgetter i både kommuner og regioner:

"Og her kommer der så en pose penge oveni," siger Kristian Thulesen Dahl.

Det var ved redaktionens slutning ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det overrasker desværre ikke. Til gengæld er det virkeligt glædeligt at se journalistik, der udfordre de almindelige spilfægterier.

problemstillingen viser også en ressourcevinkel. Vores forbrug har været så højt, at vi end ikke har råd til at vedligeholde det på samme niveau.

Der er ikke noget at komme efter!

Åh - tak for dit indlæg Balther, det er det sjoveste indlæg i en debat nogensinde. Det var der behov for på en grå morgen med udsigt til 4 år mere med Fogh.

Til orientering:

Topøkonom: LO taler usandt i kampagne

Lønstigninger kommer ikke af sig selv, påstår LO i en storstilet kampagne, men det passer ikke. Lønstigninger kommer faktisk af sig og ville også komme, selvom LO ikke eksisterede, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen til 180Grader.dk.

Af Ole Birk Olesen

Falsk forbrugeroplysning, det er hvad LO benytter sig af i en storstilet annoncekampagne, som for øjeblikket rammer danskerne. For at få flere medlemmer påstår fagforeningernes store paraplyorganisation, at det er fagforeningsarbejde, der sikrer folk en højere løn. "Direktørens bonus kommer af sig selv. Det gør din lønstigning ikke," lyder et af kampagnens slogans.

Men det passer slet ikke, for lønstigninger kommer faktisk af sig selv på et frit og ureguleret arbejdsmarked, fortæller den tidligere overvismand og formand for regeringens velfærdskommssion, økonomiprofessor Torben M. Andersen.

"Markedsmekanismen virker - også på arbejdsmarkedet, og derfor vil der også komme lønstigninger 'uden forhandlinger'," siger han til 180Grader.dk.

Det er nemlig slet ikke fagforeningernes arbejde, der er den primære baggrund for, at lønnen stiger. Det er derimod arbejdskraftens øgede produktivitet, som bl.a. kommer stand på baggrund af de investeringer i mere rationelle produktionsprocesser, som arbejdsgiverne foretager.

"Over tid er stigende produktivitet den væsentligste drivkraft til stigninger i reallønnen - og det gælder på tværs af lande, og dermed også uafhængigt af speficikke institutionelle forhold på arbejdsmarkedet," siger Torben M. Andersen.

Fagforeninger forhindrer højere løn for øjeblikket
I visse situationer, når der f.eks. er højkonjunktur som nu, er forhandlingsprocessen mellem arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer endda årsag til, at lønningerne ikke stiger så meget, som de ville have gjort, hvis alle forhandlede deres løn individuelt.

"Fagforeningerne er med til at stabilisere lønudviklingen, d.v.s. mindre stigninger i en højkonjunktur og det modsatte i en lavkonjunktur," siger Torben M. Andersen.

Om fagforeningerne over tid hæver lønnen mere end en fuldstændig fri løndannelse er ifølge økonomiprofessoren svært at sige - formodentlig hæver de den lidt, mener han.

Hos LO føler informationschef Rune Nørgaard sig i stand til at slå fast, at Torben M. Andersens udtalelser er "sludder".

Det passer ikke, hvad I skriver om, at lønstigninger ikke kommer af sig selv. Det gør de, siger Torben M. Andersen.
"Det er jo ikke korrekt. Når man har en stærk fagbevægelse, så sikrer man, at lønmodtagerne får deres retmæssige del af produktivitetsudviklingen og forbedringen af samfundsøkonomien," siger Rune Nørgaard til 180Grader.dk.

"Sludder"
Pointen i det, Torben M. Andersen siger, er, at det er den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft som følge af produktivitetsstigninger, der skaber lønstigninger - det er slet ikke jer, der gør det.
"Ja, men det, må man bare konstatere, er noget sludder."

Du mener simpelthen, det er helt forkert, at der vil komme lønstigninger af selv uden jeres arbejde?
"Selvølgelig er der en sammenhæng mellem udviklingen i produktivitet og løn. Det siger sig selv, sådan er det. Men forudsætningen for, at lønmodtagerne kan få deres retmæssige del er en stærk fagbevægelse."

Det passer ikke ifølge Torben M. Andersen. Markedsmenkanismen virker også uden jeres assistance. Men det er altså noget sludder, siger du?
"Jeg siger, at det ikke er korrekt, hvis han siger, at de lønstigninger, som vi oplever herhjemme kommer af sig selv."

Fagbevægelsen sørger for lavere lønstigninger
Er det korrekt, som Torben M. Andersen siger, at fagbevægelsen lige modsat jeres påstand faktisk holder lønstigningerne nede i en situation som den nuværende, hvor der er højkonjunktur?
"Vi har helt klart et fokus på, at der skal være en balance i forhold til lønstigninger og jobmuligheder for vores medlemmer. Vores fokus er at skaffe stille og rolige forbedringer af reallønnen, samtidig med at der er beskæftigelse til folk. Der er jo ikke noget grin ved, at man det ene år får en meget høj lønstigning og det næste år skal leve af dagpenge."

Men for øjeblikket ville danskerne få højere lønstigninger uden jer, end de får med jer?
"Det ville der i givet fald være nogen, der ville få, men det ville være uansvarligt i forhold til den samlede udvikling, vi skal have i det her samfund, hvor alle støt og roligt får en forbedret lønudvikling med fortsat gode beskæftigelsesmuligheder for alle," siger Rune Nørgaard.

ole@180grader.dk

Kære Ole,

Jeg synes dit indspark er fint, men har meget svært ved at se forbindelsen til artiklen endsige til valget. Jeg forstår og anerkender det liberale idegrundlag, som dit indlæg også er et udtryk for, men det ændrer jo ikke på problemet i, at vi har en borgerlig regering, der benytter en forløjet velfærdsretorik. Det er 'bluffet' i at hævde, at man prioriterer bestemte områder, når sandheden er, at man faktisk nedprioriterer samme områder. Det havde da klædt regeringen at fremdrage eksempler, holdninger og undersøgelser som du gør det her frem for at hævde, at man bruger så og så mange penge på f.eks. velfærd. Borgernes penge har det bedst i borgernes lommer, hvorfor skal man ikke have lov at tjene penge, tag ansvar for eget liv osv. osv. - men pointen er jo, at man kører en retorik, der desværre får folk til at tro, at regeringen fører socialdemokratisk politk (for den liberale grundidé har bare ikke fodfæste i befolkningen).

Jeg kan være ligeglad. Min kone og jeg har tjent 1,5 million på vores lejlighed, hvilket betyder vi ikke behøver arbejde så meget (har ganske mange borgerlige venner, der føler sig ganske snydt efter at have arbejdet det dobbelte af, hvad jeg har, men kun kan fremvise røde tal i det personlige regnskab). Vi har begge private sygeforsikringer gennem vores arbejde. Vi kan sende vores datter i private institutioner. Vi betaler begge topskat, men ser da frem til den bliver sænket eller fjernet, så vi får mere tid sammen (for alle undersøgelser viser, at folk ikke vil arbejde mere på den baggrund - fordi folks økonomi generelt er god - men derimod efterlyser mere tid til sig selv og familie). Vi ser frem til fradrag for rengøring. Så vi er på alle måder forgyldt af de sidste 6 års regering. Eneste problem for os er antallet af lukkedage i børnehaven - det koster os penge til pasning hver gang der er lukket, så derfor har nedskæringerne (som serviceloftet er den direkte foranledning til) faktisk kostet penge i vores privatøkonomi oveni besværlighederne.

Pointen er bare - som artiklen forsøger at fortælle, hvilket jeg ikke tror har undgået din opmærksomhed - at det ikke kun er et problem at sælge sit politiske projekt under en anden etiket, det er direkte udemokratisk, fordi ikke alle som du og jeg kan begribe, hvad Fogh i virkeligheden taler om.

Giv dog alle en reel mulighed for at tage stilling ved at tale sandt.

Beklager - ser nu, at det er Chris, der har kopieret en artikel. Overskriften ændres hermed til 'Kære Chris'!