Læsetid: 3 min.

PET-chef varsler nye regler for personregistrering

Nu kommer der klare regler for alle typer registrering, bebuder den nye chef for PET, Jakob Scharf. Men PET’s registrering af danskerne under Den Kolde Krig er fortsat lukket land
Indland
8. oktober 2007

Politiets Efterretningstjeneste, det såkaldte Wamberg-udvalg og Justitsministeriet er i fuld gang med at udarbejde nye retningslinjer for indsamling og opbevaring af oplysninger om personer og organisationer. Det siger PET’s nye chef, Jakob Scharf.

»Vi arbejder i øjeblikket med at formulere et sæt nye og mere moderne retningslinjer, der bl.a. skal afspejle den teknologiske udvikling. I dag registrerer og lagrer vi jo alle vores oplysninger i databaser, så der er brug for at få udarbejdet nye, tidsvarende retningslinjer,« siger han og bebuder, at de nye regler vil være klar inden nytår.

Jakob Scharf vil endnu ikke løfte sløret for, hvordan de nye retningslinjer kommer til at se ud, men han understreger, at »der vil komme klare regler for alle typer registrering af personfølsomme oplysninger i PET,« siger spionchefen og lover, at de nye regler vil være i fuld overenstemmelse med 1968-erklæringen, der forbyder PET at registrere folk »alene på grund af lovlig politisk virksomhed«.

’Registreringsværdig’
»PET vil fortsat have efterforskningsregistre af forskellige slags, men fremover vil der kun være én måde at gemme oplysninger om personer og organisationer på, og det er i vores søgbare databaser,« siger Jakob Scharf.

Et af de spørgsmål, der skal afgøres, er, hvor længe PET må opbevare oplysninger om personer og organisationer.
Som reglerne er i dag, skal PET’s arbejdskartoteker revideres én gang årligt og personoplysninger slettes, hvis der ikke er tilføjet »registreringsværdige hændelser« de seneste tre år. Registrering i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser skal slettes, hvis der ikke er tilføjet noget i fem år og andre registreringer efter ti år.
Udgangspunktet for de nye retningslinjer er et foreslag om, at PET skal have lov til at opbevare oplysninger, så længe det er »hensigtsmæssigt henset til informationernes karakter«, men om de nye regler bliver så liberale, vil Jakob Scharf ikke sige noget om. Når retningslinjerne er klar, vil de blive godkendt i Justitsministeriet og formentlig også offentliggjort, oplyser PET-chefen.

Jakob Sharf lover desuden at øge åbenheden omkring PET. Først og fremmest vil han gerne fortælle om, hvordan kontrollen med efterretningstjenestens arbejde foregår. Det er nemlig den slags informationer, som øger befolkningens tillid til PET uden samtidig at kompromittere efterretningstjenestens arbejdsmetoder.
»Det er meget vigtigt, at borgerne har tillid til, at den kontrol, der foregår af PET’s virksomhed er effektiv. Derfor er jeg meget optaget af, om vi kan fortælle mere om, hvordan kontrollen fungerer, både i Folketingets kontroludvalg, i det såkaldte Wamberg-udvalg, der fører tilsyn med vores personregistreringer, hos Rigsrevisionen, der fører tilsyn med, hvordan vi bruger vores midler, og hvordan domstolskontrollen fungerer, når vi søger om godkendelse til f.eks. at foretage aflytninger,« siger han.

Den nye åbenhed omkring kontrolforanstaltningerne vil blandt andet fremgå af PET’s kommende årsberetning, som er lige på trapperne, siger han og bedyrer, at PET »hele tiden overvejer, om der er mere, vi kan fortælle uden at kompromittere sikkerheden«.

Lukket land
Når det kommer til omfanget og karakteren af PET’s arbejde, er der imidlertid fortsat lukket for oplysninger til offentligheden. Scharf har tidligere sagt, at han er meget inspireret af den åbenhed, som PET’s søstertjeneste i Storbritannien MI5 udviser. Hans britiske chefkollega har bl.a. fortalt, at MI5 holder øje med omkring 200 grupper og cirka 1.400 personer. De tilsvarende tal for Danmark er Scharf ikke indstillet på at diske op med.
Trods ønsket om åbenhed skal offentligheden heller ikke regne med at få indblik i PET registering af danskere under Den Kolde Krig. Flere hundrede danskere, med fortid på venstrefløjen har ellers på Informations opfordring tidligere på året søgt om at få at vide, hvilke oplysninger PET måtte ligge inde med om dem. Samtlige ansøgere har fået nej. »Det vil kompromittere vores arbejde, hvis vi åbnede arkiverne på den måde,« siger Jacob Scharf.

»Selv om der måtte være tale om oplysninger, der er både 30 og 40 år gamle, vil det kunne afsløre en række arbejdsmetoder, som vi stadig væk anvender,« siger han og understreger, at der også kan være andre grunde til, at PET ikke vil åbne arkiverne fra Den Kolde Krig, f.eks. hensynet til udenlandske samarbejdspartnere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg vil gerne opfordre alle danskere på venstrefløjen der var aktive i 1960'erne og i 1970'erne omgående at søge aktindsigt via de amerikanske arkiver. De bliver nemlig frigivet efter ca. 30 eller 40 år og burde således være til at få fat i. CIA, FBI mv. er også ekstremt åben-mundede ifht. PET og fortæller gerne hvilke grupper de overvåger, antallet af personer og grupper, de overvåger mv.

Og der må virkeligt ligge sprængstof i PET-arkiverne fra før 1968, og efter dette år, hvis PET-Chefen ikke vil ud med arkivet bl.a. må der jo være oplysninger om forhenværende kommunister og vs'ere som, også efter 1968, er blevet registreret alene på grundlag af deres lovlige politiske virkelighed. Og hvad betyder det.? Jo, det betyder f.eks. at den kommunal-politiker, der stillede på til et kommunal for DKP i gamle dage måske slap for at blive registreret, mens den fagoreningsboss, der opfordrede til strejker og blokader mv. blev registreret, præcis som det sikkert for den vs'er som både sad i Folketinget og gik med til anti-krigs-demonstrationerne i 1968 og fremefter.

Mht. at PET nu vil at følge loven fra 1968, så har jeg en kommentar, og den er, at det tror jeg altså ikke på. Man kan jo altid finde noget, som ikke 'alene er lovlig politisk virksomhed, bl.a. at have været med i en ungdomhus-demonstration, hvor politiet blev nødt til at gribe ind'.

Mht. kontrol-udvalget og Wamberg-udvalget (er de ikke det samme?) er det min klare opfattelse, at PET bare spørger om lov, og får 'ja' til det, de spørger om eller blot orienterer disse udvalg om, hvad PET har foretaget sig. Det er desuden meget interessant at PET ifølge faktaboksen åbenlyst har interesseret sig for en ting, bevægelser på venstrefløjen. Mit gæt er at interessen for at registrerer folk på venstrefløjen hos PET er noget større end i ar registrere folk på højrefløjen, f.eks. Dansk Front, National Samling, og DNSB, selvom de vil bliver nødt til det nu, hvor Johny Hansen er sigtet for vold mod politiet.

Ifht. registerloven har folk krav på at få vide, hvad myndighederne har registreret om dem, men det vil PET-chefen altså blot ignorere - med henvisning til landets sikkerhed. Min holdning er at der intet sker ved at lade folk få adgang til materiale omkring dem selv, mindst 40 år efter de blevet registreret. Den eneste anden mulighed er, at PET har mistet arkivet... -og det er vel lige så slemt...

/Karsten

Mit sporgsmaal er ? Hvem arbejder Jakob Scharf egentlig for ?

Balther J. Jensen