Nyhed
Læsetid: 2 min.

R-skatteplan forgylder de rige

Social slagside så det basker. Sådan lyder kritikken af den radikale skatteplan, der angribes fra både regering og opposition
Indland
4. oktober 2007

Når dagens åbningsdebat i Folketinget skydes i gang, skal de radikale have paraderne oppe. Af et svar til SF's skatteordfører Morten Homann fremgår det nemlig, at R-skatteplanen, der vil fjerne bund- og mellemskat samt hæve grænsen for topskatten, vil give en gevinst på 1620 kroner om året, mens de mest velhavende får tyve gange så meget - nemlig 36.620. Og det udløser hård kritik fra både regering og opposition.

"Man er nødt til at komme op på hesten igen og finde en skattepolitik, der mindsker uligheden i stedet for at øge den," siger Morten Homan om den nye skatteplan, der dog ifølge SF'eren er 'lidt bedre' end den R-plan, der lå for et år siden.

"Man er gået fra Djengis Khan til hunnerkongen Attila. Det her sparker til uligheden," siger Homann.

Heller ikke Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, har meget til overs for skatteplanen:

"Det er helt vildt, at radikale foreslår skattelettelser, som belønner de rigeste tyve gange mere end de lavestlønnede. Det viser, hvor asocialt et forslag planen er - ikke alene er planen underfinansieret, det er også de rigeste der kommer til at tjene på den," siger han.

S: Ikke vores kop te

Men den radikale finansordfører, Morten Helveg Petersen, ryster på hovedet af kritikken fra V-ordføreren. Han påpeger, at radikale ønsker et opgør med det skattestop, der med fredningen af boligejerne netop er socialt skævvredet, og at man samtidig vægter et højere beskæftigelsesfradrag.

"Og at kritikken skal komme fra en såkaldt liberal politiker er jo absurd," siger R-ordføreren, som understreger, at planen desuden vil få 40.000 ud på arbejdsmarkedet.

Men Troels Lund Poulsen hæfter sig ligeledes ved, at det radikale ønske om at øge de grønne afgifter med tyve procent også har en mærkbar social slagside:

"Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan Socialdemokraterne stiller sig over for forslaget. De har været meget aggressive i forhold til vores skatteplan, som er langt mere socialt balanceret, og som tilmed hænger sammen økonomisk," siger Troels Lund Poulsen, som mener, at S 'på det kraftigste må tage afstand fra planen'.

Og foreløbig er der også stadig stor forskel på S og R på både skole, skat og udlændingepolitikken. Men at det radikale udspil skulle være en kile mellem de gamle regeringspartier afvises af skatteordfører John Dyrby Paulsen (S), som dog medgiver, at den sociale slagside 'ikke er socialdemokraternes kop te':

"Men vi ved ikke, om radikale vil have andre tiltag, der modvirker skævvridningen," siger han og vender kritikken tilbage mod regeringen:

"Ny Alliance vil fjerne top- og mellemskat - vil Venstre også det? Hvis man stiller tingene sådan op, er man politisk tonedøv," siger John Dyrby Paulsen, som ikke er i tvivl om, at S i bestræbelserne på at gennemføre en skattereform kan lave en aftale med R.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Trolle Mikkelsen

Det tog godt nok lang tid for folk, at opdage at store lettelser i indkomstskatten kombineret med momsforhøjelser (for det er, hvad ”grønne afgifter” er, når man skærer markedsføringen væk) vil medføre en dramatisk omfordeling af velstand – fra de fattige til de rige.

Det skyldes, at lettelser i indkomstskatten er mest lønsomt for dem, der betaler de fleste kroner i skat, medens momsforhøjelser er dyrest for de lave indkomster.

Det hører med til historien, at de radikale skattelettelser er u- eller under-finansierede og således forudsætter en REDUKTION af velfærden.

Margrethe Vestager’s første politiske udspil er super liberalistisk og ligger et godt stykke til højre for, hvad AFR kunne finde på at foreslå. Endnu mere sigende er det, at Margrethe Vestager ikke har haft noget bud på en radial politik på de traditionelle ”humanistiske” områder, der ellers er den væsentligste bestanddel af det radikale ”brand”.

Det bliver sjovt at se, hvad der sker, når det går op for den måbende offentlighed, at de De Radikale ikke længere er et midterparti, men et parti på linje med De konservative.

Al velstand skabes! Det eksisterer ikke bare.

Hvis dem som producerer meget beholder mere af det, som de selv producerer, som tager de jo ikke noget fra nogen. Hvis man kan forstå det, så kan man også begynde at argumenterer fornuftigt.

Det er i det hele taget underligt, at nogle mennesker på én gang kan hylde kulturel forskellighed, men derimod anse økonomisk forskellighed, som et problem... Der er vist nogle som burde droppe Marx og komme ud i virkeligheden.

Bliver jeg fattigere af, at du bliver rigere? Nej. Der er jo ikke tale om et nul-sum spil, hvor den enes tab er den andes gevinst.

Spørgsmålet bør derfor være: Er flere bedre stillet efter en reform end før? Er nogen stillet værre? Styrker reformen samfundet?

En skattereform som den radikale øger arbejdsudbuddet med omkring 40.000. Det vil kunne mærkes på landets daginstitutioner og i landets virksomheder. Samtidig tilskynder reforment til at tænke og handle mere grønt. Altså er det godt for samfundet.

Den radikale skattereform giver den enkelte en belønning for at gøre en ekstra indsats. Dermed bliver de fleste stillet bedre end i dag.

Er der nogen der får mindre end i dag? Nej. De grønne afgifter samt de øvrige tiltag er skruet sådan sammen, at de svageste ikke rammes, men derimod belønnes reelt, hvis de tager arbejde.

En forhøjelse af de grønne afgifter vil i højere grad bidrager til et bedre miljø ved at give incitament til mindre forbrug. Provenuet fra de grønne afgifter anvendes til at sætte skatten ned på arbejdsindkomster. Derved opnås en mindre forvridninger på arbejdsmarked, som alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet.

Samtidige med forhøjelsen af de grønne afgifter introduceres en progressiv el-afgift, med inspiration fra bl.a. El-sparefondens forslag. Afgiften for den enkelte husstand afhænger dermed af det personlige forbrug og antal personer i husstanden. Konkret forslås det, at el-afgiften sættes ned til 40 øre/kwh for det første 1000 kwh/person for derefter at stige til 1 krone/kwh for forbrug, der overstiger de 1000 kwh/person. Dog er grænsen for den dyre afgift 1500 kwh/person for én-person husstand.

Kan vi ikke snart komme ud af misundelsestanken og fokusere på, hvad der gavner flest muligt og styrker samfundet. Så må det da være ligemeget, om Petersen eller Hansen får mest.

Rune Heiberg Hansen
Radikal folketingskandidat i Hovedstaden

Bilag: Den radikale skattereform
Provenuvirkninger af Det Radikale Venstres skattereform i 2007-priser

Lavere skat på arbejde
Fradragsretten for arbejdsmarkedsbidrag ophæves: 33,9 Mia. kr.
Bundskatten ophæves : -49,8 Mia. kr.
Nedsættelse med 1 procentpoint af sundhedsbidrag: -7,1 Mia. kr.

Justeringer som er konsekvenser af ovenstående
- Nedregulering af overførsler mv.: 4,6 Mia. kr.
- 5 pct. skat på udbetalinger fra private pensionsordninger fastholdes: 2,7 Mia. kr.

Beskæftigelsesfradrag firedobles til 10 pct. maks. 20.000 kr.: -8,7 Mia. kr.
Mellemskatten afskaffes: -11,6 Mia. kr.
Topskatten øges med 3 pct. point og bundfradraget hæves til 425.000 kr.: -9,2 Mia. kr.
Personfradrag øges med 9.000 kr.: -13,1 Mia. kr.
Skrå skatteloft fastsættes til 51 pct.: 0,5 Mia. kr.

Et bedre miljø
Forøgelse af grønne afgifter på 20 pct. (dog ekskl. registreringsafgift på biler): 13,3 Mia. kr.
Forhøjelser af sodavandafgiften, sukkerafgiften og tobaksafgiften: 1,0 Mia. kr.

Ophævelse af skattestoppet
Skattestoppets udhulning af ejendomsværdiskatten – provenu ved fuld
indfasning over en årrække: 9,3 Mia. kr.
Skattestoppets udhuling af punktafgifter m.v. 2002-2015: 18,3 Mia. kr.
Ændring af reglerne for opkrævning af AM-bidraget: 3,0 Mia. kr.

Afskaffelse af diverse særregler
Loft over fradrag for private pensionsindbetalinger på 100.000 kr.: 2,0 Mia. kr.
Fradrag fra fagforenings kontingent og obligatorisk a-kasse: 3,9 Mia. kr.
Ændring af afskrivningsregler på bygning mv.: 2,5 Mia. kr.
Arbejdsmarkedsbidrag vedr. indkomst i udlandet: 0,4 Mia. kr.
Beskatning af virksomheders ejendomsavancer skærpes: 0,2 Mia. kr.
Diverse særordninger afskaffes: 1,3 Mia. kr.
Afskaffelse af bondegårdsregel: 1,5 Mia. kr.
Afskaffelse af kompensation vedr. loft for landbrugets grundskyld: 0,3 Mia. kr.
Afskaffelse af guleplade-biler til private: 0,9 Mia. kr.

Samlet virkning af reformen: 0,1 Mia. kr.

RU = SFU? ;-)

Der står:
"Topskatten øges med 3 pct. point og bundfradraget hæves til 425.000 kr.: -9,2 Mia. kr."

Øges? Topskatten er nu 59% (uden det "skrå skatteloft" ville den være endnu højere).
Topskatten skal vel ikke stige til 62%?

Martin Trolle Mikkelsen

1/ Nu skal man vist være mere end almindeligt stæreblik for ikke at kunne se, at De Radikales skatte omlægnings forslag er en udlægning af den liberalistiske trosbekendelse. Den siger nemlig, at lavere skat på arbejde vil bringe flere folk på arbejdsmarkedet. Men der findes ingen naturlov eller økonomisk lov eller historisk erfaring, der siger, at det vil gå sådan.

Det skyldes, at når man give folk højere løn (eller laver skat), så kan (a) vælge at arbejde mere for at profitere af den bedre betaling ved at forhøje deres forbrug eller (b) de kan bruge den højere betaling til købe mere af det ultimative forbrugsgode: Fritid. Altså arbejde mindre.

Hvad vil de så gøre i Danmark i dag? Ja, skal man tro de snese af undersøgelser, der er lavet over valget ’flere penge vs. mere fritid’ så vil de vælge at købe mere fritid for den sparede skat. Og dermed bliver skattelettelsen et kæmpemæssigt samfundsmæssigt problem.

Selv hvis vi vælger at være søde ved de stakkels radikale, og lader folk arbejde mere, så vil skattelettelsen have en stor, social slagside. Hvorfor det? Jo for de radikale vil jo hæve momsen (”grønne afgifter”, som de kalder det) og eftersom høje indkomster vil have langt den største fortjeneste på skattelettelsen, så kommer samfundets bund altså til at betale gildet for samfundets top. Var der nogen, der sagde ”velfærd”?

De Radikale burde forklare os, hvordan de selv ser på det hér?

2/ Så er der de grønne afgifter. De er ikke specificeret ud, så jeg går ud fra, at de går ud på, at vi alle sammen helst skal leve af økologiske gulerødder? Eller hvad?

Det kunne også være interessant at vide, hvor mange penge De Radikale venter at kradse ind på el-afgiften. El-forbruget i private husstande er relativt uelastisk (folk har ikke realistiske muligheder for at spare væsentligt på strømmen), så når det begrundes med begrænsninger af forbruget er det altså en fis i en hornlygte. Hvis hensigten er at spare CO2 kunne man jo have sænket skatten på vindmøllestrøm og strøm fra Barsebäck. Men bevares, så havde man jo mistet den moraliserende dimension, der åbenbart er uundværligt for den nye formand.

El-afgiften er i øvrigt ligeså asocial som resten af skidtet. Den straffer de små, fattige husstande hårdest, medens de store, rige husstande næppe vil bemærke den beskedne ekstraudgift. De sidste er for resten dem, der bruger mest strøm.

Så konklusionen står altså fast: De Radikale er blevet et højrefløjsparti, der holder til helt derude, hvor selv Bendt Bendtsen ikke tør træde.