Engang var det let at gennemskue, hvor mange penge, der var til eksempelvis fri forskning eller uddannelser. Men det er de seneste år blevet noget sværere at gennemskue den slags. I går var videnskabsminister Helge Sander (V) i samråd i Folketinget. Årsagen var den talkrig om bevillingerne til uddannelserne, der kørte i sidste uge i forbindelse med den store velfærdsdemonstration. Oppositionen mener, der er kommet færre penge, mens Helge Sander mener, at der er kommet flere.
I denne uge gentager debatten sig - denne gang handler det om, hvor mange midler, der går til fri forskning, og hvor mange, der går til strategisk forskning. Som det var tilfældet i diskussionen om uddannelsesbevillingerne, er det svært at gennemskue, hvem der har ret:
"I dag er det meget svært at navigere, og alle beskylder alle for talfusk. Før i tiden var der bare fri forskning og strategisk forskning. Nu er det pludselig blevet svært at definere, hvad der er hvad, og det er selvfølgelig en ulempe for debatten," siger Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede.
Når det er blevet mere kompliceret, skyldes det for uddannelsesområdets nogle nye regnemetoder for taxametertaksterne. For diskussionen om fri forskning er problemet en lang række nye puljer, der er dukket op:
"Der er kommet en masse puljer i det, man kan kalde gråzonen. Og det gør det svært at sige præcis, hvor mange penge, der går til strategisk forskning, og hvor mange, der går til fri forskning. Man kan i flere tilfælde argumentere for begge dele," siger Jens Oddershede.
Misvisende billede
Videnskabspolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, Charlotte Fischer, har længe været irriteret over den måde, man ændrer på opgørelserne og dermed gør budgetterne svært gennemskuelige:
"Det er mit indtryk, at det er en helt bevidst strategi fra Helge Sanders side. Han fordrejer størrelsesforholdet, så han kan stå på talerstolen i Folketinget og sige, at der er givet flere penge til fri forskning. Men i virkeligheden giver hans tal et meget misvisende billede af, hvor mange frie midler, der er i vores system," siger Charlotte Fischer.
Videnskabsministeren selv mener, at de nye puljer skyldes, at der er kommet mange flere penge til forskningen:
"Det er muligt, at det var mere gennemskueligt engang. Men da var der også kun 10 milliarder at fordele. I dag er der 18 milliarder," siger Helge Sander.
