Læsetid: 5 min.

Sjofle sange og smædeviser er del af Danmarks historie

På Dansk Folkemindesamling forsker man i almindelige danskeres fortællinger. Det store forbillede er Evald Tang Kristensen, der i 1800-tallet vandrede rundt på den jyske hede og nedskrev bøndernes viser. I dag indsamler man sms'er og fodboldsange
Indland
22. oktober 2007
Evald Tang Kristensen er den store helgen i Dansk Folkemindesamling, fordi han i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vandrede rundt på den jyske hede og indsamlede enorme mængder af folkeminder. Dette er et atelierfoto af Evald Tang Kristensen i vandrekostume. Arkiv

Evald Tang Kristensen er den store helgen i Dansk Folkemindesamling, fordi han i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vandrede rundt på den jyske hede og indsamlede enorme mængder af folkeminder. Dette er et atelierfoto af Evald Tang Kristensen i vandrekostume. Arkiv

Mart Christensen

Arkivet i Dansk Folkemindesamlings kælder er delt i to rum. Et for folkeminder af middelmådig karakter og så det særligt aflåste, hvor Evald Tang Kristensens folkeminder er arkiveret.

"Nu er vi på vej ind i det allerhelligste," siger folkemindesamlingens leder, Else Marie Kofod, mens hun indtaster en kode.

Tang Kristensen

Evald Tang Kristensen er den store helgen i Dansk Folkemindesamling.

Det var ham, der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet vandrede rundt på den jyske hede og indsamlede enorme mængder af folkeminder. Et folkeminde er en historie, et sagn, en sang, et rim - ja, hvad som helst, de mange fattige jyder kunne finde på at fortælle eller synge. Han noterede alt i et kladdehæfte og sendte det til København, hvor Grundt-vigs søn, Svend Grundtvig var i gang med at organisere en egentlig samling af disse folkeminder. Og det er man ret glade for på Dansk Folkemindesamling i dag:

"Tang Kristensen er den måske største folkemindesamler i verden," siger Else Marie Kofod og åbner et af de mange arkivskabe og tager et bind ud. Det består af sammenbundne kladdehæfter af den slags, der stadig benyttes i folkeskolen. Tang Kristensen var selv lærer:

"Det her hæfte har ligget på stenbordet hjemme hos en jysk familie. Og mens manden eller konen har sunget og fortalt historier, har Tang Kristensen skrevet ned."

Han havde fokus på det folkelige:

"Det var ikke pæne hjem, han besøgte. Det var mest fattige familier. Og deres sange kunne godt være sjofle eller direkte smædeviser, hvor man lavede sjov med præs-ten eller degnen. På den måde kan vi i dag se, hvem der var en del af hverdagens fællesskab dengang. Det var præsten bestemt ikke."

Og det er præcis derfor, Tang Kristensens indsamlinger er så brugbare:

"Det er troværdige beskrivelser af helt almindelige menneskers liv og tanker fra dengang. Normalt er det jo politikerne og andre berømtheders historie, vi hører. Her får vi de helt almindelige menneskers historie," siger Else Marie Kofod . Og de almindelige menneskers historie bliver stadig dyrket hos Dansk Folkemindesamling. Ved demonstrationerne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, har man bedt unge sende sms-beskeder med førstehåndsindtryk ind til folkemindesamlingen.

Og man har noteret såvel tekst som melodier til de sange, der synges rundt omkring på landets fodboldstadioner.

"Når vi prioriterer det med Ungdomshuset, så er det fordi, protest er vigtigt. Der, hvor nogen går i mod dem, der normalt skriver historier, på samme måde som smædeviserne og de frække historier om præsterne i 1800-tallet."

Håbet er, at fremtidens folkemindeforskere, vil benytte sig af de almindelige danskeres nutidsberetninger.

Vestjyllands cowboy

På et kontor over arkiverne sidder Palle Ove Christiansen. Han er i gang med at skrive en bog om en af dem, der for nylig har protesteret, nemlig en smed fra Lem ved navn Christian Ølgaard.

"Det er imponerende, hvordan et almindeligt menneske med syv års skolegang kan komme med så interessante tanker. Og så tilmed have en religiøs overbygning. Han forsøgte at få kristendommen, som fylder meget på de kanter, til at passe med hverdagen som smed, og det var ikke altid let."

Christian Ølgaard døde for nylig, så Palle Ove Christiansen må nøjes med historier om ham og så nogle af hans utallige læserbreve fra Ringkøbing Avis. Og så har Tonny Åbo lavet en sang om ham med titlen 'Vestjyllands Cowboy'. Den ligger på skrivebordet:

"Langt ude på prærien i Jylland mod vest / findes der en prægtig gammel cowboy" starter den. Sangen kommer også med i bogen, forsikrer Palle Ove Christensen.

Den lærde mands døtre

På nabokontoret holder Jens Henrik Koudal til. Han har forsket på folkemindesamlingen siden 1983, og i den grad været nede i det allerhelligste og rode i Tang Kristensens tekster. Blandt andet har han lavet bogen: 'To sangere fra den jyske hede', der indeholder sangene fra to af de personer, Tang Kristensen besøgte:

"På grund at Tang Kristensens tekster kan man med sikkerhed sige, at det var den og den person, der sang sangene. Det gør det mere interessant, for så er det samtidig to personhistorier, der bliver fortalt," siger Jens Henrik Koudal. Ved siden af hans computer står et keyboard, for også tonerne er interessante:

"Tang Kristensen spillede selv violin, så han skrev også noderne ned, når folk sang for ham."

Blandt sangene i bogen er 'Den lærde mands Døtre', som Jens Mikkelsen har sunget for Tang Kristensen i 1874: "Den mand han har de Døtre tre / og de er alle giftesyg / den ene hun hed Mette, mærk vel!/ den anden lar' sig kneppe / I forstår mig jo vel!"

"Jens Mikkelsen var socialt degraderet. Han var søn af en lærer, men var selv kun blevet arbejdsmand. Måske er det derfor, man kan spore en vis bitterhed i hans tekster. Især i forhold til de lærde," forklarer Jens Henrik Koudal.

Stigende interesse

Lige nu er han i gang med noget af et projekt - nemlig at få digitaliseret alle Tang Kristensens værker.

"Der er mere end 24.000 håndskrevne sider, der skal skrives ind. Han var virkelig en produktiv herre."

Alene at skrive teksterne ind på computer vil tage omkring 12 årsværker, men efterfølgende vil det til gengæld være muligt at lave elektroniske søgninger i al Tang Kristensens materiale.

Det allerhelligste

Og det vil være en stor hjælp for historieforskerne - ikke bare på Dansk Folkemindesamling.

Tilbage i den allerhelligste kælder, fortæller Else Marie Kofod nemlig, at folkeminder er ved at være ret hotte - også uden for huset:

"Vi mærker klart en stigning i antallet af forskere inden for andre fagområder, der kontakter os. Mange bruger i dag vores arkiver."

Men sådan har det ikke altid været:

"Almindelige menneskers historie var ikke noget, man regnede for noget. Det mest interessante var politikerne og de øvrige offentlige mennesker."

En betjent fra Det Kongelige Bibliotek, som folkemindesamlingen deler bygninger med, åbner døren ind til arkivet.

"Hvem er I?"

"Vi er fra Dansk Folkemindesamling."

"Nå, ja I må da gerne være her. Det er jo jer, der bor her. Det var bare fordi, den lyste rødt deroppe," siger han undskyldende.

"Ja, det må være en fejl."

"Men hvor er det godt, at I holder øje med det," råber Else Marie Kofod efter vagten, der igen er på vej ud af det allerhelligste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her