Nyhed
Læsetid: 2 min.

Stenene i EU-skoen

Det portugisiske EU-formandskab har sat en 'ambitiøs' dagsorden for topmødet, der begynder i Lissabon i dag. Det tungeste emne er EU's nye traktat. Men fem lande har fortsat indvendinger mod traktatteksten
Indland
18. oktober 2007

BRUXELLES - Når EU-topmødet går i gang i Lissabon sidst på dagen i dag, er hele EU's nye reformtraktat på dagsordenen. Den minder i store træk om den forkastede forfatning, men under det seneste topmøde i juni blev der opnået enighed om reform-traktaten. Eller gjorde der?

Et klassisk EU-topmøde byder typisk på et tungt og et par mindre tunge emner. Der skal også være mindst en, gerne flere forhindringer, der står i vejen for den storsmilende enighed, som traditionelt kroner mødets udgang fredag aften eller lørdag i de tidlige morgentimer.

Lige nu tegner alt til, at formen også bliver overholdt i dag og i morgen: Langvarige forhandlingsmiddage, natlige kompromis'er og sparsommelige oplysninger, der siver ud til de ventende journalister, inden resultatet lægges frem.

Men selvom pilen peger mod enighed, har fire lande varslet, at de på trods af enigheden i juni alligevel har nogle rettelser til den nye traktat, og et land har truet med veto: Polen, Italien, Østrig, Bulgarien og Storbritannien har særlige krav.

Magt og uddannelse

Polen sætter spørgsmålstegn ved en af traktatens absolut tungeste spørgsmål, nemlig de 27 EU-landes fremtidige magtfordeling. Traktaten vil flytte mere magt til de store lande, fordi befolkningstallet vil tælle mere end hidtil.

Polakkerne ønsker en nødbremse, der sikrer dem overgangsordninger, den såkaldte Ioannina-klausul, skriver EUobserver. Klausulen gør det muligt for en gruppe lande at udsætte en beslutning, der skader et land.

Både præsident og premierminister, tvillingerne Lech og Jaroslaw Kaczynski, er traditionelt EU-kritiske, og premierministeren skal til valg allerede på søndag - en sejr i Lissabon ville være gavnlig i valgkampens sidste timer.

Italien er fortørnet over, at landet vil miste seks af sine 78 pladser i Europa-Parlamentet. Italien er det land, der mister flest pladser, Danmark står til at miste en, når vi fra 2009 går fra 14 til 13 pladser.

Målt per indbygger vil Danmark fremover have 2,4 parlamentarikere for hver million indbyggere, mens Italien fremover kun vil have 1,23.

Østrig og Bulgarien har nogle helt særlige interesser. Østrig er bekymret over, at det skal give fri adgang til sine universiteter for studerende fra andre EU-lande. Bulgarien vil gerne stave ordet 'euro' med kyrilliske bogstaver på trods af EU's forsøg på at dæmme op for alt for mange stavemåder.

Og endelig har den britiske premierminister, Gordon Brown, sidste uge truet med veto mod traktaten, hvis nogle af briternes grænser bliver overskredet, et træk, der bliver vurderet som ren indenrigspolitik, da Brown er presset i spørgsmålet om folkeafstemning (se særskilt artikel).

Både embedsfolk i Bruxelles og diplomater fra medlemslandene er imidlertid optimistiske.

Og EU-formanden, den portugisiske statsminister Jose Socrates, i sådan en grad, at han har sat yderligere to emner på dagsordenen, nemlig de urolige finansmarkeder og klimaet.

Se den nye magtfordeling på http://luftskibet.information.dk/europa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her