Læsetid: 2 min.

Stor skepsis over for biobrændsel

Det er dyrt, der er mange potentielle negative konsekvenser, og effekten vil være meget begrænset. Biobrænd-stoffer fik en hård medfart, da der i går var debatmøde om biomassens veje og vildveje
Indland
30. oktober 2007

Miljøminister Connie Hedegaard trodsede valgtravlhed for at agere åbningstaler, da Information, Energi Industrien og Partnerskabet for Biobrændstoffer i går afholdt en konference under titlen 'Biomassens veje og vildveje'.

"Jeg synes, det her er et sindssygt vigtigt emne, og hvis vi ikke griber det rigtigt an, kan det gå meget galt. Jeg har selv været meget skeptisk over for første generations biobrændsel - bare fordi det hedder 'bio', er det vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er godt," indledte ministeren med at slå fast. Dermed lagde hun linjen for en talerrække, der hovedsageligt imødekom hendes skepsis over for første generations biobrændsel, som produceres af foderafgrøder som korn, raps og majs. Der var dog større forhåbninger til anden generation, som udnytter flerårige afgrøder som græs, kløvergræs, elefantgræs, elletræ og pil.

Direktør Guido Reinhardt fra Institute for Energy and Environmental Research i Heidelberg påpegede, at der er stor usikkerhed om effekten af biobrændsel.

"Selv om de fleste undersøgelser viser, at biobrændsel udleder mindre CO2 end fossile brændstoffer, er der også nogle, der viser, at det udleder mere," sagde han.

Øget sult

Den pointe blev gentaget af både professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet og Justus von Geibler fra Wuppertal Institute:

"Den gevinst, vi får i Europa, er let spist op af den øgede CO2-udledning i de lande, der producerer biomassen. Så vi skal være meget skeptiske over for at importere biomasse," tilføjede Justus von Geibler.

Men problemet er, at perspektiverne for biobrændsel i Europa er meget begrænsede. Det potentielle areal er simpelthen ikke stort nok. Derfor er det nødvendigt at importere biomasse for at nå EU's mål om 5,75 pct. bioethanol i benzinen fra 2010 og 10 pct. i 2020. Europa-Kommissionen vurderer selv, at det kan føre til fældning af regnskov i producentlandene med udledning af ophobet CO2 til følge. Desuden må man forvente stigende fødevarepriser og dermed øget sult i de fattigste lande.

"Som at ville slukke et bål ved at hælde benzin på det," sagde biolog Michale Stoltze fra Danmarks Naturfredningsforening.

Henrik Wenzel understregede endda, at "det er ikke, fordi målene er for ambitiøse. Det viser bare, hvor lidt vi kan med biomasse," sagde han og sammenlignede målene med, at man forventer en 30 pct. stigning i brændstofforbruget frem til 2020.

Dyr EU-støtte

Forskningschef Alex Dubgaard fra Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet fortalte, at det koster op til 3.100 kroner at reducere en enhed CO2 gennem EU-støtte til bioethanol, mens samme reduktion kan opnås for 171 kroner ved at købe kvoter.

En pointe, der bakkes op af en rapport fra the Global Subsidies Initiative, som blev præsenteret i Europa-Parlamentet tidligere i denne måned.

Derfor mente Alex Dubgaard, at det var bedre at investere i forskning i anden generations biobrændsel. Blandt talerne var der også udbredt konsensus blandt talerne om, at biobrændsel under alle omstændigheder er mere effektivt, hvis det anvendes til produktion af varme og el i stedet for i form af bioethanol eller biodiesel til transportsektoren.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Frede Hvelplund pointerede i forlængelse heraf, at det heller ikke giver mening at diskutere biobrændsel uden også at diskutere alternativerne. Han nævnte elbiler og en sænkning af forbruget som noget, der virkelig vil have en effekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her