TEL AVIV - Tidligere på året døde Nasser Ahmed Abdallah, mens han var varetægtsfængslet hos politiet i den egyptiske provinsby Telbana. Egentlig var de ude efter hans bror, men da denne ikke var hjemme, da betjentene dukkede op, blev Nasser taget med på stationen efter først at være banket grundigt igennem i hjemmet.
Ifølge den afdødes advokat, Muhammed Shabana, skal formålet have været at presse den efterlyste bror til at melde sig selv, men da dette ikke skete, fortsatte mishandlingerne og tog et omfang, så Nasser Ahmad Abdallah døde af sine kvæstelser ud på natten.
"Der er en generel folkelig opfattelse af, at myndigheder anvender tortur og voldsomme metoder for at opnå et mål," siger Moheb Zaki, der er konstitueret direktør for Ibn Khaldoun Centeret for Udviklingsstudier i Cairo. "Efter manges opfattelse, er denne metode også bliver anvendt meget mere end tidligere, og det anser vi for at være et alvorligt problem."
Lækkede oplysninger
Det egyptiske indenrigsministerium, som har det øverste ansvar for politiets arbejde, afviste efterfølgende at kommentere på den aktuelle sag. Da flere lignende sager dukkede op i lokal presse henover sommeren, gik ministeriet over til at erklære, at der er tale om undtagelser i et ellers velfungerende system. Dette var eksempelvis tilfældet i en sag, hvor betjente på en station i Alexandria skal have overhældt en mistænkt med benzin for at skræmme en tilståelse ud af ham, hvorpå nogen "ved et uheld" kom til at antænde brændstoffet med endnu et dødsfald som følge.
"Det menes, at sagerne er blevet lækket for at svække regeringen," siger journalisten Karim el Khashab, der dækker sagen for avisen Al Ahram.
"Sagerne kom frem, netop som en større ministerrokade stod for, og det kan have været et forsøg fra oppositionen på at kompromittere de politiske ledere."
Flere iagttagere ser sagerne i en større politisk sammenhæng. Moheb Zaki siger lige ud, at torturproblemet er i vækst, fordi en belejret politisk ledelse konstant begrænser borgernes politiske frihed. Der skal med andre ord kraftigere midler til for at bevare samfundsordenen.
"For det er jo klart, at dette foregår ikke blot i kriminalsager, men i høj grad også i de politiske sager, og det er en generel tendens i hele den arabiske verden," siger han. "Set i regional sammenhæng er Egypten relativt liberalt. Der er lidt bedre kontrol med hvad myndighederne foretager sig, og der kommer mere frem om uregelmæssighederne, hvorimod overgrebene i meget lukkede stater som Tunesien og Syrien i meget højere grad er normen end her, mens tilsvarende mindre kommer til offentlighedens kendskab. Men ingen steder har vi faste tal at støtte os til."
Belastende
"Tortur af både politisk varetægtsfængslede og mistænkte kriminelle er fortsat udbredt og systematisk," skriver Amnesty International dog om Egypten i sin rapport for 2007.
"Almindeligt nævnte metoder omfatter tæsk, elektrisk stød, langvarig ophængning i håndled og ankler, dødstrusler og seksuelle krænkelser."
Organisationen opregner også en række konkrete tilfælde, og i rapportens hoveddel skriver den om særligt hyppige meldinger om tortur i lande som Egypten, Algeriet, Irak, Iran og Jordan.
"Jeg har læst rapporten og mener ikke, eksempelvis Egypten er værre end andre i den arabiske verden," siger Moheb Zaki videre.
"At eksempelvis Egypten bliver nævnt, hænger sammen med, at gennemsigtigheden er større her end andre steder. Vor viden om de virkelige forhold er mangelfuld, for der findes ingen målestok, og det er et problem for både menneskerettighedsgrupperne og de vestlige regeringer, der vil vurdere deres eget forhold til stater i den arabiske verden."
Et klassisk eksempel er de mange gæstearbejdere, der fra den fattige del af den arabiske verden slår sig ned i de olierige golfstater. De er særligt udsatte, og tortur mod denne gruppe får sjældent nogen international opmærksomhed, fordi hele deres tilværelse er ubemærket og udspiller sig i under meget lukkede forhold. I sommer fik en sag om to egyptere stor presseomtale i regionen, da de blev anholdt i Kuwait, og det lokale politi anvendte tortur for at fremtvinge en tilståelse af at deres arbejdstilladelser var falske, men meget mere har man ikke hørt.
"De arabiske regimer søger af alle kræfter at sløre problemet, fordi for meget opmærksomhed kan være belastende for deres forhold til vesten," slutter Moheb Zaki.
"Kendskab til tortur er ikke godt for internationale relationer, synes de at mene, hvorimod vi påpeger, at grundigere undersøgelse af de enkelte overgreb og bedre retsforfølgelse af de skyldige tværtimod ville være gavnligt for den enkelte regerings internationale troværdighed."
