Læsetid: 6 min.

Træt af det grønne liv

Vi ved det godt alle sammen. Vi burde opføre os langt grønnere og gøre som miljøministeren siger, så isbjørnene og folk i Bangladesh ikke drukner. Men ofte virker udfordringen både besværlig og uoverskuelig, så nu frygter miljøforkæmperne, at vi bukker under af grøn træthed, før vi får begyndt
Hvis du lader være med at spise hende her, sparer du 0,3 ton CO2 om året. Hvis du skruer to grader ned for varmen, sparer du miljøet for endnu et ton, og hvis du så hænger dit tøj til tørre i stedet for at bruge tørretumbleren tre gange om ugen, sparer du yderligere 0,2 ton. Så mangler vi bare lige de sidste 6,5 ton for at komme ned på det anbefalede niveau.

Hvis du lader være med at spise hende her, sparer du 0,3 ton CO2 om året. Hvis du skruer to grader ned for varmen, sparer du miljøet for endnu et ton, og hvis du så hænger dit tøj til tørre i stedet for at bruge tørretumbleren tre gange om ugen, sparer du yderligere 0,2 ton. Så mangler vi bare lige de sidste 6,5 ton for at komme ned på det anbefalede niveau.

Indland
19. oktober 2007

Nogle gange står jeg op igen, efter jeg er gået i seng for at tage stikket ud af min computers adapter. Den ligger jo bare der på gulvet og tapper strøm, som bliver lavet på Svanemølleværket eller Amagerværket eller et andet sted, som puster unødigt meget CO2 ud i atmosfæren på grund af mig.

Andre gange vender jeg mig bare om på den anden side. For helt ærligt, hvad betyder sådan en lille bitte adapter i det store klimaregnskab?

Lige præcis dén reaktion skræmmer livet af den grønne lobby. 'Den grønne træthed' er for eksempel begyndt at snige sig ind på folk i England, hvor den grønne bølge har haft lidt mere fat i folk og medier end herhjemme (hvor Berlingskes nye website Business.dk eksempelvis for nylig udlovede en Hummer i præmie - det ultimative firhjulstrukne symbol på benzindrevet overforbrug).

I en artikel i The Independent i slutningen af sidste måned udtrykker klimaforsker Susanne Moser, medforfatter til bogen Communicating Climate Change and Facilitating Social Change, problemet sådan her:

"At tænke på noget globalt, komplekst, udfordrende og potentielt meget farligt og katastrofalt uden at vide, hvad man kan gøre ved det, lammer os eller får os til at benægte virkeligheden."

Moser sammenligner med en slankekur - hvem ville holde sådan en ud, hvis den krævede lang tids disciplineret adfærd, men kun kunne love, at ens vægtstigning langsomt ville begynde at tage af? Det er jo ligesom det, der er tilfældet med den globale opvarmning - det gælder om at undgå, at jordens gennemsnitstemperatur stiger mere end to grader.

Grøn fernis

Heldigvis står alverdens virksomheder klar med et quick fix til samvittigheden. Tag for eksempel denne reklamefilm: Foran en tindrende blå himmel står en blomst i en vase med blade grønnere end Al Gore og Steen Gade tilsammen. Så, pludselig, ud af det (meget) blå, falder blomsten sammen, til den er helt slatten. Imidlertid er der ingen grund til frygt, viser det sig, for ind i billedet fra venstre kommer et funklende hvidt rutefly, som stiger majestætisk hen over himlen (uden at efterlade udstødningsstriber). Mirakuløst retter blomsten sig igen, til den atter strutter af livsglæde i sin vase.

Og så får vi at vide, at Finnair er den hurtigste vej fra Europa til Asien. Bare det. Det går hurtigt med Finnair. Men billederne siger, at det også er miljøvenligt, og det er det jo ikke ligefrem.

Statoil bruger en lignende taktik, når benzinselskabet i sine reklamer lader en stor, sølvglinsende BMW overgro med græs efter en tur på tanken. Der er jo bioethanol i benzien, som hedder Bio95. Hele fem procent bioethanol, nærmere bestemt. Også virksomheder som Walmart og British Petroleum trækker den type grøn fernis over deres produkter og aktiviteter for at dulme vores grønne samvittighed.

Byggeoptimister i Borup

Det er der jo ikke meget klimasubstans i, men hvad gør man så? Ifølge professor Susanne Moser gælder det om at stable fællesskaber på benene i stedet for at fremmane dommedagsscenarier, sådan som klimalobbyen ellers har for vane. Ned på jorden med klimaproblemerne, hvor man kan registrere en eller anden form for fremskridt i sine fælles bestræbelser. Ligesom man kan blive sin alkoholafhængighed kvit sammen med en gruppe ligesindede i Anonyme Alkoholikere, kan man blive sin afhængighed af fossile brændstoffer kvit ved at indgå i et fællesskab, mener klimaforskeren.

Og lige præcis sådan et klimaforandringsbekæmpende fællesskab vil snart opstå ved Borup på Sjælland. Her vil Byggeforeningen Kyoto opføre landets tredjestørste solcelleanlæg - det største, som er opført uden offentlig støtte. Det skal opvarme 25 parcelhuse og et fælleshus. Byggemodningen af grundene er i gang, og husene skulle gerne stå klar i marts.

Ifølge en af initiativtagerne Klaus Jensen lagde man netop vægt på at stable et stærkt fællesskab på benene for at kunne håndtere de miljørigtige tiltag fra affaldssortering til det mere højteknologiske.

"Der skal være nogen, som hele tiden følger med i den nyeste udvikling. Hvornår der for eksempel kommer nye typer elsparepærer eller computersystemer, som kan tænde og slukke for standby-apparater for at spare på strømmen. Det er jo lidt op ad bakke at skulle gøre alene," siger han.

Men alligevel - CO2-neutralt bliver det jo næppe, selv om man hjælpes nok så meget ad - og i et globalt perspektiv betyder 25 familier, som et par gange om ugen spiser fællesmad og dermed nøjes med at tænde to ovne frem for 25, jo ikke så meget. Så hvorfor overhovedet prøve?

"Jeg mener, det er 33 ton CO2, solcellerne sparer klimaet for om året," replicerer Klaus Jensen.

"Vi har købt husene færdige og med det hele installeret, ingen af os har haft særlige forudsætninger. Når jeg ser på, hvad det koster og hvor nemt det egentlig er - man køber en pakke fra DONG, og så kommer de og sætter solceller op - kan jeg ikke forstå, at der ikke er flere, der gør det."

På sigt kommer det endda til at kunne betale sig, mener Klaus Jensen - når lånet på solcelleanlægget en gang er betalt ud, er der jo gratis varme.

At tale folk til storhed

Så vidt så godt. Der er gratis, CO2-neutral varme på vej til 25 parcelhuse i Borup. Men hvad nu, hvis man vil gå linen ud og gøre hele sin tilværelse CO2-neutral? Det er straks noget sværere. Bare se på The No Impact Man - manden, som ikke vil efterlade et aftryk på naturen overhovedet (noimpactman.typepad.com).

Bag det mundrette blogger-navn gemmer sig magasinjournalisten Colin Beavan fra New York. Han besluttede sig i februar for at bruge et år på at ændre sit liv, så han og familien - kone, datter og hund - til sidst ikke belaster miljøet overhovedet. Og det vel at mærke mens de bliver boende på Manhattan, altså ikke noget med at flytte ud i skoven og dyrke sine egne økologiske gulerødder.

Det er naturligvis endnu ikke lykkedes, men tv'et er røget ud (ligesom andet elektronisk luksus), lejligheden har kun én lampe (soldrevet), maden er altid lokalt produceret (og altså ikke transporteret med forurenende fragtskibe og lastbiler den halve klode rundt), airconditionanlægget er væk, og familien cykler rundt i byen og tager demonstrativt trappen op og ned, op og ned til lejligheden på 11. etage.

Og der kommer naturligvis både en bog og en film om familien og dens miljørigtige trængsler, når projektet engang er ovre.

Men helt ærligt. Hvor mange velmenende vesterlændinge er parate til den slags? Hvem gider vaske hår og børste tænder i natron (som åbenbart er mere miljøvenligt end Re-spons og Colgate), sådan som familien No Impact Man gør?

I The Independent forholder miljøforkæmperen Alex Steffen fra Worldchanging, et populært website, som promoverer fremsynede løsninger på miljøproblemer, sig ikke lige til det med natrontandpasta. Men han mener, at folk rent faktisk har det i sig. Alle kan motiveres til at ændre levevis, så det batter noget i klimakampen:

"Vi skal bede folk leve op til deres virkelige potentiale og indse, at det her er vores chance for storhed. Hvis vi skaber en bæredygtig fremtid for alle, vil det være en bedrift lige så stor som sejren i Anden Verdenskrig," siger han. "Mange miljøforkæmpere antager, at folk ikke vil gøre andet end småting, og at disse små skridt så hen ad vejen vil opbygge den fornødne politiske vilje til mere substantielle forandringer. Men historien har tusindvis af gange vist, at 'almindelige' mennesker er i stand til at udvise ekstraordinært mod, pligttroskab og opfindsomhed, når de bliver kaldet til det. Og det er på tide at kalde dem," siger han.

Så det er altså bare med at komme ned i Brugsen efter elsparepærer, folkens. På cykel!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Min grønne cykel.
Alternativ tankegang.
Praktisk utopi.

Økopolitisk vision

Alles fremtid er truet
på grund af drivhusgasser.

Økologi og
harmoni med Gaia.
Et nødvendigt valg.

Erkendelse og handling
ikke adskilt fra livet.

Martin Trolle Mikkelsen

Tjah. I dag kan vi se, at det søreme er synd for planeten, at vi dengang i 70’erne havde venstrefløjen, miljøbevægelsen, Al Gore, Gro Harlem Brundtland og de andre olie pushere til at blokere storkapitalens forsøg på at levere CO2 fri energi. Det ville have sparet planeten for millioner af tons CO2.

Venstrefløjens bestræbelser på at redde planeten fra overophedning er næsten lige så succesfulde som deres forsøg på at hjælpe de fattige lande ved at indføre den socialistiske økonomi.

Men hvad, så har overklassens gammeljomfruer da i det mindste noget at hysse over.

I mine øjne er det gået temmelig galt med de kørte EL-sparekampagner, fordi de ikke har sans for proportioner, men nærmere kører folk trætte med næsten nytteløse bagateller.

Jeg har oplevet folk med EL-varme, som troede, at de skulle redde verden ved at slukke lys, adaptere og standbystrøm.
Det er skønne spildte kræfter, for man sparer sandsynligvis mellem mindre end lidt og mindre end intet.

Strøm er en energiform af høj entropi. Det vil sige, at strøm er meget nem og billig at omdanne til andre energiformer, som f.eks. bevægelse eller varme.
Energi kan ikke forsvinde, men kun flyttes eller omdannes til en anden energiform.
Når man bruger en adapter, så vil den energi, som ikke bruges til dens formål, hovedsageligt blive til varme.
Men har man EL-varme, så sker der ofte ikke meget andet ved spildvarmeproduktionen, end at de termostatstyrede EL-radiatorer vil køre lidt mindre, fordi adapteren bidrager til varmproduktionen i lokalet.

Det samme gælder lyset.
En lavenergipære sparer energi ved, at den ikke producerer så meget spildvarme.
Men har man EL-varme, så bliver varmen ikke spildt, fordi EL-radiatoren så bare bruger tilsvarende mindre.

Det er selvfølgelig kun, når man har EL-varme, at man kan regne på denne måde.

Men besparelserne på lys og adaptere er under alle omstændigheder i de fleste tilfælde i småtingsafdelingen.

Det skal ikke misforstås i retning af, at det ikke er en god idé at spare på lys og standbystrøm.
Men det skal helst være en hurtigt overstået ting, hvor man f.eks. installerer en EL-spareskinne og måske ændrer nogle få simple rutiner.
Det må ikke blive et problem, som stjæler nattesøvnen eller skaber daglig irritation.

Der er nemlig andre faktorer, som normalt tæller langt mere, hvis man ønsker at reducere energiforbruget.

F.eks. boligisolering, hvidevarer og transport.

Har man EL-varme, så kan man øjeblikkeligt spare mindst ca. 50% ved at købe og installere en varmepumpe i stedet.

Hvis det går med energiforsyningen, som jeg håber, så vil vi indenfor 10 år (realistisk går der sgu nok nærmere 100) være selvforsynende med vedvarende energi, og så er det ikke længere et stort miljøproblem, at vi bruger strøm.
Til den tid vil det forhåbentlig primært være økonomien og ikke samvittigheden, der bliver motivationsfaktoren, når der skal spares energi.

Jeg forstiller mig, at det danske samfund hovedsageligt skal strømforsynes af vindmøller, og at vi til den tid ikke behøver at spare så meget.
Vi skal nærmere bare lære at bruge strøm "som vinden blæser".

Det vil nok gå lidt af sig selv med de strømforbrugende varmepumper til opvarmning, fordi man naturligt bruger mere boligvarme, når det blæser.
Og det passer ofte også perfekt at vaske (vaskemaskinen bruger meget strøm) og tørre tøj, når det blæser, fordi det er godt tørrevejr.
I mere stille vejr skal vi formentlig helst køre på lavere blus, fordi energien bliver noget dyrere at hente fra solfangere og andre kilder.

Men hvis vi vil have et grønt og bæredygtigt liv med renere samvittighed, så er det først og fremmest vigtigt, at vi vælger de rigtige politikere..! :-)

Dorte

Hvis du nu samler alle de mange advarsler, som kommer i stride strømme, er det så aldrig faldet dig ind, at det er den vestlige samfundstænkning, som helhed, der er årsagen til de mange problemer?

Danmark dejligst

Et lille udpluk af avis-overskrifter

Flere børn får brug for psykiatrisk behandling i fremtiden - Psykopatens tidsalder - Kvinderne smider mændene på porten - Mange er afhængige af netflirteri - Kunstig befrugtning pga ringe sæd - Mænd søger hjælp som aldrig før - Forbrug af lykkepiller stiger voldsomt -Små og store børn bliver dumme af fjernsyn - Unge frygter fremtiden - Mænd er mindre mænd - Førende reproduktionsforskere slår alarm. Vores evne til at føde nye generationer er truet af kemikalierne i miljøet. - Flere børn tager piller mod depression - Rekordmange ringer om ensomhed - Flere børn narkotestes af forældre - Aldrig er så mange blevet skilt - Arbejdet vandt over børnene - I dag står 2000 børn på venteliste til psykologbehandling - Børn af misbrugere skal reddes før det er for sent - Børn bliver syge af computerspil - Børn bliver syge af stress - Børn får kemi ind med modermælken - Børn skal beskyttes mod reklamer - Børn spiller om penge på nettet - Børn udsættes for farlige kemikalier allerede før fødslen - Børnehaver kan ikke bryde den sociale arv - Børns arbejdsdage er alt for lange - De fleste unge butikstyve er piger - Det pæne liv stresser børn - Døddrukne børn og unge indlægges - Et liv uden børn - Farten skal ned i børnehaverne - Flere børn bor i to hjem - Flere unge har problemer med kroppen - Forskere slår alarm: Børn alt for dovne - Forældre forventer særlige hensyn i folkeskolen - Forældre køber hjælp til børneopdragelse - Forældre overlader opdragelse til skolen - Mødrene er blevet ældre, børnene tungere - Nybagte fædre mister kontrollen - Pensionisterne bruger "børnenes arv" - Landets fertilitets-klinikker opsøges af stadig flere kvinder, der ikke har tid til at vente på at blive gravide ad naturlig vej - Singler vil have børn - Skilsmissebørn rammes af stress - Piger under den seksuelle lavalder spiser p-piller som aldrig før - Spiseforstyrrelser hos 8 – 9-årige - Stigning i antallet af spiseforstyrrede gravide - Det er fortsat en gåde, hvorfor mange adopterede piger går alt for tidligt i puberteten - Unge brænder hurtigt ud på jobbet - Unge dropper uddannelse på grund af personlige problemer - Voksne børn vil kende deres biologiske far - Emsige og aggressive forældre sætter skoler under pres - Det moderne samfund fremelsker psykopater - Hver 14. dag bliver én kvinde forsøgt dræbt af sin partner - psykolog advarer mod psykopater på direktionsgangen - 1,8 mio. kronisk syge danskere - Hver tiende ramt af stress - Mange unge piger skærer i sig selv - Voldelige mænd vender tilbage til voldsramte kvinder – Analyse: Unge gider ikke at lave mad - BRUDTE FAMILIER PÅVIRKER BØRNS UDDANNELSE NEGATIVT - Danske mænd har alarmerende dårlig sæd - Danskere i kø for at komme til læge - Eksperter spinder guld på forældres bekymring - En halv million danskere lider af angst - Flere unge har problemer med kroppen - For mange børn meldes psykisk syge - Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer, at ca. 20 pct. af den voksne danske befolkning - svarende til 700.000-800.000 - inden for et år vil opfylde kriterierne for en veldefineret psykisk sygdom - Kvinder finder sig i hustruvold i årevis - Partnervold bunder ofte i social arv - Unge får det værre på behandlingshjem - Unge får sms-neuroser - Vilde piger er et voksende problem - Fedme og kønssygdomme truer Europas fremtid - Ny skilsmisserekord i Danmark - Skønhedsidealet for kvinder presser dem ned i sylespidse sko, på udmarvende slankekure og nu også til at skære deres kønsdele til, så de lever op til et krav om at se ung, glat og stram ud - Flere tager stoffer på jobbet - Narkobørn skal have nye forældre - Advarsel mod antidepressiv medicin til unge - Gymnasieelever har tømmermænd i skolen - Overforbrug er ved at blive en sygdom - Psykiske arbejdsskader mere end tredoblet - 10.000 kvinder er hvert år offer for seksuelt overgreb - Aktion afslørede pædofile fra alle samfundslag - Oftere vold og trusler mod offentligt ansatte - Pædagoger rammes af vold – Ansatte strømmer til psykolog - Trusler, uro og groft sprog er hverdag i folkeskolen - Skolens problemer udspringer i hjemmet - Forældre snyder børn ind på populære skoler - Alarm over ny selvmordskultur blandt piger - Flere danskere i 30´erne overvejer selvmord - Afklædte unge viser sig frem på nettet - Par valfarter til USA for at få designer babyer - På grund af det amerikanske fænomen Pester Power, børnenes plagemagt, der er i stærk fremdrift i Danmark - Unge sælger deres krop til sex - Unge mænd får bryster og mister potensen - Flere unge mænd doper sig - Piger savner også en far som rollemodel - Flere børn røver fra andre børn - Børn bombarderes med reklamer - Helt unge piger skader sig selv - Hvert 10. barn i Danmark oplever vold i hjemmet - Flere drenge end piger sælger sex - Over 60.000 børn af alkoholikere mangler hjælp - Hvert femte barn er stresset - Danske reklamebureauer og legetøjsfabrikanter bruger psykologer, antropologer og lærere til at markedsføre varer og kommunikere til børn og unge - Junior MGP udnytter børns drømme - Børn savner voksenkontakt - Flere og flere børn fødes med misdannelser - Flere børn og unge får depressioner - Medarbejdere i Kriminalforsorgen slår alarm over et voksende antal sindssyge, som begår kriminalitet.

Der er mange flere artikler, hvor de kommer fra…. Nemlig fra de aviser, hvis artikler du tilsyneladende ikke læser i sammenhæng, men ud fra den betragtning, at når bare overfladen er pæn, så er alting jo godt!

Bjørn Holmskjold