Læsetid: 4 min.

Tv-dokumentarister har altid lavet rav i den

Når tv-dokumentarister tager kontroversielle emner under kritisk behandling sætter det gang i diskussionen om troværdighed. Det har den altid gjort, mener professor Ib Bondebjerg
Det er ikke noget nyt, at der er blæst om de undersøgende journalistiske tv-dokumen-tarerer. I 1990 vakte journalist Alex Frank Larsens film om tamil-sagen -Blodets bånd- fra 1990 stor furore. Senest er det Christoffer Guldbrandsens -Den Hemmelige Krig-, der har skabt debat.

Det er ikke noget nyt, at der er blæst om de undersøgende journalistiske tv-dokumen-tarerer. I 1990 vakte journalist Alex Frank Larsens film om tamil-sagen -Blodets bånd- fra 1990 stor furore. Senest er det Christoffer Guldbrandsens -Den Hemmelige Krig-, der har skabt debat.

Fra filmen -Den Hemmelige Krig-

5. oktober 2007

Endnu en gang har en dokumentarfilm skabt debat. TV2 valgte efter kritik fra medierne at klippe to scener ud af dokumentaren Mig og Naser, hvilket førte til kritik fra filmens instruktør Cathrine Marchen Asmussen.

Tidligere resulterede Christoffer Guldbrandsens Den Hemmelige krig i heftig debat, en uvildig undersøgelse og endnu mere debat.

To vidt forskellige film i både form og indhold - men samme diskussion: Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig i en tv-dokumentar?

Denne diskussion er ikke ny, fortæller professor Ib Bondebjerg, Københavns Universitet, som gennem en årerække har forsket i tv og dokumentarfilm. Kontroversielle emner altid skaber debat - i branchen, hos politikerne og i medierne.

"Vi kan gå tilbage til 1970'erne, hvor DR var de eneste, der lavede dokumentar," forklarer Ib Bondebjerg, der nu ligger sidste hånd på bogen 'Virkelighedens fortællinger. Den danske tv-dokumentarismes historie', der udkommer til december.

Det hører til genren

"Danmarks Radio er ofte blevet beskyldt for at være partiske, ikke objektive, manipulerende osv. Det er en gammel historie. Den hører simpelt hen sammen med den kritiske undersøgende dokumentar," mener Ib Bondebjerg.

Den mest brugte type dokumentar på tv - den autoritative, opstår i midten af 1970'erne i DR-regi. Her begynder man at undersøge magthaverne.

"Her fødes en genre, som man kunne kalde den kritisk undersøgende dokumentar,"

I en forstand er det den journalistiske dokumentarfilm, der opstår. Man anvender nye virkemidler og tager tunge samfundsmæssige emner op.

Et eksempel på den undersøgende journalistiske tv-dokumentar er Alex Frank Larsens film om tamil-sagen, Blodets bånd fra 1990.

"Den var et angreb på Erik Ninn-Hansens håndtering af flygtningelovgivningen. Den var bygget op omkring et spor, hvor tamilernes oplevelser blev fremstillet, hvor man tydeligt fulgte deres vinkel. Og så var der et andet spor, hvor Alex Frank Larsen forfulgte sagen, fandt vidner, eksperter osv.," forklarer Ib Bondebjerg.

I slutningen sad Alex Frank Larsen med et hemmeligt internt notat, som ingen vidste, han sad inde med.

Debatten gik højt, og dokumentaren blev beskyldt for at være manipulerende og tale tamilernes sag.

Sagen endte med, at Ninn-Hansen blev stillet for en rigsret, og regeringen gik af. Filmen, som også blev undersøgt i Radiorådet, gik fri.

Den er ifølge Ib Bondebjerg et eksempel på, at virkemidlerne ikke er det vigtigste.

"Det afgørende er, om de effekter er begrundet i historien, og om der er journalistisk belæg for at antyde eller understrege det, man gør, ved at bruge virkemidler," siger Bondebjerg.

Formkritik

Ib Bondebjerg forklarer, at det netop er formen, der historisk set kritiseres, når dokumentarfilmene er til debat. Politiske emner og undersøgende kritiske dokumentarprogrammer om erhvervslivet skaber historisk set samme reaktion: skyd efter formen og dermed brugen af virkemidler.

Jørgen Ramskov, tv-direktør på DR (2o01-04) og nu direktør for Nimbus Film, har advaret om, at dokumentarens troværdighed kan blive undergravet, hvis man ikke tager højde for kritikken. "Dokumentaristerne skal være opmærksomme på brugen af virkemidler. Er de faktuelle ting korrekt, og er der sammenhæng mellem billederne? Principielt er der vide rammer, og det er skønt, at de politiske dokumentarer er på vej tilbage til udgangspunktet, men man skal tænke sig om, så hele debatten netop ikke kommer til at handle om form."

Ifølge Ib Bondebjerg blev både Christopher Guldbrandsens Den hemmelige krig og Blodets bånd udsat for formandsgreb, hvor substansen udeblev fra debatten.

Tidligere chef for Tv-Avisen, journalist, dokumentarist og nu vært på mediemagasinet på P1 Mennesker og medier, Lasse Jensen er ikke enig i, at det kun er formen, der kritiseres. Der er forskel mellem Den hemmelige krig og Blodets bånd .

"Kritikken af Guldbrandsens film går på, om der er dækning for filmens endelige påstand: At statsministeren bør stilles for en rigsret," siger Lasse Jensen.

Grænsen er rykket

Lasse Jensen mener, at grænserne mellem filmkunst og journalistik gradvist er rykket.

Diskussionen går på forskellen mellem journalistik og dokumentarisme mener han:

"Journalistik skal dokumentere virkeligheden til sidste detalje, hvorimod der er langt videre rammer for fortolkende og fortællende film."

Lasse Jensen mener dog, at kritikken er taget til:

"Mediekritikerne tager nu mikroskopet frem, og de anvender det alle steder," siger Lasse Jensen.

Jørgen Ramskov er enig. Samtidig frygter han, det vil undergrave dokumentarens troværdighed, hvis man ikke tager højde for, hvordan kritikken normalt kommer.

"Tv-dokumentaristerne skal være mere opmærksomme. De skal tænke sig grundigt om. Filmene vil blive pillet i stumper og stykker."

Jørgen Ramsgaard efterlyser en grad af puritanisme. Den kan sikre, at man kommer til at diskutere substansen.

Ib Bondebjerg mener ikke, formkritikken er berettiget. Han sammenligner det med politikerens brug af retorik i en tale.

"Det irriterer mig, at vi skal se en hel branche gå i spagat, når Guldbrandsen laver en dokumentar, der i sine virkemidler er fuldstændig traditionel."

Og debatten vil utvivlsomt fortsætte. Søndag er der tv-premiere på De forbandede tegninger lavet af Karsten Kjær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu