Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tvind går rettens vej mod Undervisningsministeriet

Var det ulovlig magtfordrejning, da Undervisningsministeriet i juni 1999 fratog Juelsminde Efterskole en godkendelse til at drive skole? I dag starter en retssag i Vestre Landsret, der kan udløse en stribe erstatninger til Tvind
Indland
25. oktober 2007

Få dage efter Højesteret i februar 1999 med en opsigtsvækkende kendelse enstemmigt havde kendt særloven mod Tvind-skolerne for grundlovsstridig, skrev Statsministeriets daværende departementschef Nils Bernstein et åbenhjertigt brev til sin kollega Henrik Nepper Christensen, departementschefen i Undervisningsministeriet.

Brevet, hvis indhold vi straks skal komme tilbage til, vil formentlig være et af advokat Henrik Christrups bedste argumenter i den retssag, som i dag starter i Vestre Landsrets syvende afdeling i Viborg. Det vurderer i hvert fald journalist Martin Østergaard-Nielsen i bogen Når demokratiet slår hårdt fra 2005, hvorfra de nedenstående citater stammer.

Christrup var den advokat, der vandt Højesterets-sagen for Tvind i 1999, men i denne sag er han advokat for Juelsminde Efterskole, der har indstævnet Undervisningsministeriet for magtmisbrug.

Hvis retssagen ender med en sejr til Juelsminde-skolen, kan den åbne for en lang række erstatningssager, hvor de Tvind-skoler, der for otte år siden på samlebånd fik frataget deres godkendelse og dermed også eksistensgrundlaget, kan søge om erstatning. At retssagen finder sted, samtidig med at en række ledere af Tvind, heriblandt Amdi Petersen, fortsat efterspores af dansk politi med henblik på appelsagen i 'den store Tvind-sag', gør kun dagens retsmøde endnu mere interessant.

Bernstein-brevet

"Kære Henrik," begynder Nils Bernstein sit brev, hvor han beder Undervisningsministeriet om at udarbejde et notat, der beskriver, "hvorledes ministeriet nu finder at kunne varetage det hensyn, der lå bag lovens paragraf 7."

Paragraf 7 i Tvind-særloven var netop den, Højesteret i sin dom havde kendt "stridende mod grundlovens § 3,", fordi den, som Højesteret skrev, ved at opremse en stribe Tvind-skoler med navns nævnelse "reelt (var) en endelig afgørelse af en konkret retstvist", hvilket ikke er Folketingets, men alene domstolenes opgave.

Med andre ord beder Bernstein nu om en anvisning på, hvordan Undervisningsministeriets grundlovsstridige og underkendte 'hensyn' i paragraf 7 alligevel kan opfyldes i forhold til Tvind-skolerne.

I starten af marts 1999 fremsender Nepper Christensen det ønskede notat. Opskriften, der ifølge notatet skal komme Tvind-skolerne til livs, skal findes i visse administrative muligheder i friskoleloven, hvorefter undervisningsministeren kan tilbagetrække en godkendelse af en friskole, hvis den i stedet for at være uafhængig indgår i en koncernlignende struktur. Og som det hedder i et senere notat fra Statsministeriet, kan ministeren "benytte hjemlen, selv om der ikke kan påvises konkrete overtrædelser". Kort sagt skal Tvind-skolerne selv kunne bevise deres uskyld - i stedet for det modsatte.

Og det var præcis, hvad der hen over sommeren 1999 skete ikke bare for Juelsminde Efterskole, men også for en lang række andre Tvind-skoler. Undervisningsministeriet inddrog skolernes godkendelse, således at adskillige af dem, heriblandtJuelsminde Efterskole, blev nødt til at indstille driften.

Det vil være oplagt for Christrup at henvise til den frimodige brevveksling mellem departementscheferne som bevis for, at den administrative frakendelse af Tvind-skolernes godkendelse må være sket af usaglige hensyn og dermed er udtryk for ulovlig magtfordrejning.

Tilbagevirkende kraft

Advokaten har imidlertid endnu en pil på buen, idet en tilladelse til at drive en friskole er en såkaldt begunstigende forvaltningsakt, og det er i modstrid med dansk retspraksis, hvis en sådan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Men det var ikke desto mindre dét, Undervisningsministeriet gjorde, da det i juni 1999 fratog Juelsminde Efterskole godkendelsen til at drive friskole med virkning tilbage fra den l. januar 1997.

Selvfølgelig vil Vestre Landsret også skulle beskæftige sig med sagens underliggende realitet, altså om Juelsminde Efterskole reelt var uafhængig, da tilladelsen blev inddraget få måneder efter Højesteretsdommen. Her vil Statsministeriets notat om ministerens hjemmel, der kan benyttes, uanset om der for den konkrete skole er påvist "konkrete overtrædelser", nok også svide i kammeradvokatens hænder.

Retsmøderne forventes at tage en uges tid, og så falder der dom. Men hensynet til sagens vidtrækkende princi-pielle perspektiver - og ikke mindst det store erstatningsbeløb, der kan komme på tale, hvis Tvind-skolerne vinder - taler for, at sagen under alle omstændigheder også kommer for Højesteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her