Udlandsophold værdsættes ikke

For nylig var jeg i Australien. Der er det forår, og Universitetet i Melbourne er netop sprunget ud med sin helt egen uddannelsesstruktur, The Melbourne Model. Den kombinerer det bedste fra europæisk og amerikansk videregående uddannelse.3-2-3-modellen fra Europa med mulighed for specialisering og udvidelse med breddemoduler som i USA. På universitetet i Melbourne har de formået at reducere udbuddet af bacheloruddannelser fra 97 til under 10, og der er gode jobmuligheder både for bachelorer og masters. Med den uddannelsesmodel lægger Melbourne klart afstand til alle andre på det frodige australske uddannelsesmarked.

Måske er det grunden til, at universitetet formår at tiltrække over 10.000 internationale studerende, som bidrager med omkring 25 procent af den samlede indkomst. Hovedparten kommer fra Asien som bachelorstuderende, men universitetets ambitioner er at få flere internationale, højt kvalificerede masterstuderende til at fylde auditorierne. En ambition, der deles med stort set alle topuniversiteter i verden, så kampen om de unge talenter bliver hård.

Populær destination

I Danmark er det efterår, skoven falmer, og den korte årstid, som udlændinge kalder 'næsten-sommer', er allerede forbi, og med vinter-tiden sidste weekend er vi gledet ind i stearinlys- og nu-er-det-snart-jul-årstiden. Alligevel modtager vi 40 procent flere studerende fra udlandet, end vi selv sender ud på studieophold. Danmark er en populær vidensdestination især for europæere. Danske studerende er imidlertid mere til backpacking end til bookpacking - og hvorfor nu det?

Forklaringerne er mange, og ingen kender det helt rigtige svar. De hårdt pressede, intensive studieforløb, hvor valgfrie emner og semestre skal planlægges i endog meget god tid, bærer en del af skylden. De studerendes massive engagement i ofte kvalificerende studenterjob en anden. Og måske spiller det en rolle, at Danmark er et godt sted at være, også studiemæssigt. Regeringen gør, hvad den kan for at lokke danske studerende udenlands. Senest med en model for udlandsstipendier, hvor den studerende fra 1. juli 2008 kan få både SU og studieafgift betalt i udlandet ved nogle af verdens bedste universiteter - inklusive universitetet i Melbourne.

Ikke velkomne tilbage

Det er et rigtig godt tilbud, men om det har den ønskede virkning, er meget tvivlsomt. Der er nemlig en helt anden kontant og ganske logisk grund til, at danske studerende er tilbageholdende med at tage en uddannelse i udlandet. De er rent ud sagt ikke særlig velkomne tilbage på det danske arbejdsmarked.

Nye danske undersøgelser fra DJØF viser, at danskere med udlandserfaring rykker bagud i jobkøen, når der skal ansættes. I realiteten er det ikke befordrende for karrieren at have opholdt sig i udlandet - eller at have suppleret med en udenlandsk grad. Danske virksomheder taler meget om, hvor vigtigt det er med globale kompetencer, udlandserfaringer og kørekort til det globale marked, men når det kommer til stykket, foretrækker et flertal nationale uddannelser og hjemlige erfaringer. Det afspejler også et særtræk ved danske virksomheder; få er born globals, færre reborn, og rigtig mange er små og mellemstore, der åbenbart ikke umiddelbart ser fordelen ved at ansætte langvarigt uddannede, og da slet ikke dem med en udenlandsk grad.

Som sædvanlig reagerer danske studerende ganske logisk - hvis der ikke er kontante fordele ved bookpacking - ja så holder man sig til backpacking.

John Edelsgaard Andersen er chef for det internationale kontor på Københavns Universitet