Læsetid: 3 min.

Ungdomshusfond er stadig i spil

På torsdag mødes Ritt Bjerregaard med aktivisterne fra ungdomshuset. Holdningerne og forventningerne til mødet er delte blandt Københavns politikere. Men Fonden Jagtvej 69 er klar til at spille en rolle, hvis parterne ønsker det
På torsdag mødes Ritt Bjerregaard med aktivisterne fra ungdomshuset. Holdningerne og forventningerne til mødet er delte blandt Københavns politikere. Men Fonden Jagtvej 69 er klar til at spille en rolle, hvis parterne ønsker det
Indland
9. oktober 2007

Knud Foldschack, advokat for Fonden Jagtvej 69, er glad for, at dialogen mellem Ritt Bjerregaard og ungdomsaktivisterne er åbnet med Ritt Bjerregaards invitation til de unge om et møde på torsdag. Han mener "aldrig, at håbet har været større", og siger, at fonden stadig kan spille en rolle, hvis begge parter ønsker det.

Han vil dog ikke tale om kontante tilbud.

"Jeg udtaler mig ikke om noget i forhold til penge. For hvis jeg gjorde det, ville jeg allerede nu have sagt, at det er rimeligt, at de unge accepterer, at vi betaler," siger han.

Trods glæden over Ritt Bjerregaards invitation understreger Knud Foldschack, at overborgmesteren aldrig har givet de unge et tilbud om et hus, selv om hun hævder det modsatte:

"Jeg har noteret mig, at Ritt Bjerregaard siger, at hun ikke har noget tilbud til de unge, fordi hun siger, at de har fået et tilbud tidligere. Men de unge har ikke fået tilbudt et hus. De unge fik ikke tilbudt Stevnsgade 34. De unge fik tilbudt, at nogen kunne købe Stevnsgade 34," siger han.

På hovedet

SF's ungdomsordfører i borgerrepræsentationen, Frank Hedegaard, mener, at fonden kan spille en vigtig rolle med hensyn til den fremtidige drift af huset, og han er generelt meget tilfreds med udviklingen.

"Det er positivt, at Ritt Bjerregaard endelig anerkender, at det er et politisk problem," siger han og roser både overborgmesteren og de unge for at have fundet dialogens vej.

Kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) mener til gengæld ikke, at weekendens relativt fredelige demonstration har ændret noget.

"Vi har at gøre med en gruppe mennesker, som ved gentagne lejligheder har smadret det meste af en bydel. Når de så endelig opfører sig fredeligt, eller der 'kun' bliver anholdt 400 mennesker, så siger man: Det skal de belønnes for. Det er at vende tingene fuldkomment på hovedet i forhold til, hvordan almindelig mennesker giver deres politiske budskaber til kende," siger Martin Geertsen.

Ritt skal gå langt

Frank Hedegaard mener derimod, at Ritt Bjerregaard skal gå meget langt for at imødekomme de unges ønsker på mødet.

"Hvis det kun handler om at holde et møde for at forklare de unge, at hun ikke har noget at tilbyde dem, så er det jo ligegyldigt. Ritt har en forpligtigelse til at gå ind og finde en løsning. Det, hun siger, med at man ikke må gå ind og give de unge et hus. Det holder altså ikke. For man har kommunalplanloven, der giver kommunerne den mulighed," siger han.

De radikales Manu Sareen mener også, at det er positivt, at der nu er dialog mellem parterne. Men i modsætning til Frank Hedegaard understreger han, at Ritt Bjerregaard ikke bare kan efterkomme de unges ønsker.

"Det er vigtigt at pointere, at Ritt ikke kan gå ud over sine beføjelser. Uanset om de unge kan lide det eller ej, har hun nogle rammer, hun skal spille indenfor. Hun kan ikke give dem det hus gratis," siger han.

Derfor tror Martin Geertsen ikke, der vil komme noget ud af mødet på torsdag.

"Hvis man kan stole på det, overborgmesteren har sagt - at det de unge er kommet efter, kan kommunen ikke give dem - så kommer der ikke noget ud af mødet. Men det kan jo være overborgmesteren har et kort, jeg ikke kender til," siger han.

Ifølge Josh fra mandagsmødets pressegruppe ville de unge diskutere Ritt Bjerregaards invitation på mødet i aftes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg finder det helt acceptabelt, hvis Fonden køber et hus til at unge kan muntre sig i,- og indestår for betalingen af driften af huset.

At de kriminelle i "Gadens parlament" uden videre skal have et hus for at få ro i byen er fuldstændigt absurd. Og ulovligt!

Næste etape i kriminaliseringen af vort samfund bliver vel, at rockergrupperne "Hells Angels" og "Bandidos" får stillet et hus til rådighed.

Mig bekendt har disse grujpper selv købt og betalt deres ejendomme og selv finansieret driften.

Nedsmeltningen af vort retssamfund har pågået længe og systematisk,-
vi andre synes, at det forlængst har været nok!

Andre grupper har her fået ideen til at få deres viljer igennem!

Hvad med fodboldbøllerne,- hvornår går de fx i gang!

AAge, nej næste trin bliver at folk som dig fordømmer aktivisterne i ribus konflikten og de socialistiske balllademagere der hver år demonstrere under parolen "aldrig mere krystalnat".
Det skal de ikke bestemme på gaden, for det er jo det rene gadens parlament når folk kræver den slags og bruger deres forsamlingsfrihed til at komme med bud på hvad der vil gøre vores samfund rigere. FØJ DA

Herligt at politikerne og overborgmesteren endelig modes. Selvfolgelig skal unge mennesker da have et sted at samles, hvor os halv- og helgamle ikke skal blande sig. Vi har brug for stotte til en ungdomskultur der ikke er fastlagt i rammer og begraensninger. Selvfolgelig skal unge mennesker ikke planlaegge destruktive aktiviteter, hvilket sikkert heller ikke er tilfaeldet. Unge mennesker er musikalske og kreative vil jeg gerne haabe og tro paa. Positive energier vil raade i deres miljo. Desvaerre bliver de sorte og dystre energier dominerende for nogle af de unge, naar de modes med mistro og autoritet i form af politiet. Giv de unge grupper en tom industribygning som de selv kan istandsaette og lad dem saa styrer sig selv. Det kan de godt. Tillid skaber forstaaelse. Ungdommen er faktisk dem vi andre er afhaengige af i fremtiden. k.h. Henning Egholk (p.t. USA)

Jeg beundrer Knud Foldschack for hans utrættelige mod og omgang med de unge. Havde han været som Manu Sareen og de konservative var opbakningen allerede røget første gang der var riots på Nørrebro. Længe leve socialismen! Socialdemokratismen i dag er bare en light-udgave af Venstres socioliberalisme.

Interessant, at Øhle nævner rockerbandernes "selvfinansiering" som forbillede. Jeg tror, de fleste udmærket ved, hvordan rockerborgene er finansieret. Men alt kan åbenbart bruges, når man skal sjofle de unge.

Martin Trolle Mikkelsen

”Længe leve Socialismen”? Der menes vel: ”Længe leve Fascismen”?

Rent konceptuelt er socialismen jo et samfundssystem med demokrati og fælleseje, medens fascismen er et system, hvor den herskende klasse med vold tilegner sig de fattiges ejendom.

Så det er altså fascisme, båtnakkerne fra Ungdomshuset praktiserer.

I teorien. I praksis er de to systemer, som det også fremgår, ikke til at skelne fra hinanden.

Rettelse: at Martin ikke kan skelne de to systemer fra hinanden, er ikke ensbetydende med, at de ikke er til at skelne fra hinanden.

Og hvornår er ungdomhusaktivisterne blevet til "overklassen" og tomme, kommunale huse til "de fattiges ejendom"?

styr lige demagogien, Martin - hvis du kan.

Martin Trolle Mikkelsen

Hvor ens de to systemer er, fremgår jo også af, at en erklæret socialist som Per Vadmand heller ikke kan se forskellen:

Hvis den nordsjællandske overklasses forkælede snotunger ønsker sig et legehus, så kan kommunerne mellem Hellerup og Rungsted jo betale for det – og passende lægge det udenfor København, så vi københavnere kan blive fri for ”ungdommens” larmende og hærgende egotrip.

Købehavns Kommune’s indbyggere er gennemgående langt ringere økonomisk stillet end nordsjællandske kommuners indbyggere. Hvis rige folks børn skal have deres legehuse betalt af fattigere folk, så er det altså ikke socialisme. Men det omvendte.

Q.E.D., hr. Vadmand.

Martin Trolle Mikkelsen

Altså: Halvdelen af de ungerne, der, ifølge Markus Lund, ikke er en flok overklasseløg, har slået deres teltpæle ned på nogle af Danmarks dyreste kvadratmeter, nemlig dem, der ligger i det centrale København. Der, hvor fattige mennesker, sådan som f.eks. politiassistenter (iflg. Ritt Bjerregard), ikke har råd til at bo.

Hvor mon ungerne har fået finansieret deres luksus hybler? Da ikke hos far og mor i Nordsjælland, vel Markus Lund?

Martin, du er vel klar over, at det eneste, du får ud af at blive ved med at lufte dine fordomme, er at demonstrere din uvidenhed om fakta.

Hvad angår din "bevisførelse" er den baseret på løse påstande og almindelig snæversynethed. Du ved intet om ungdomshusbrugernes sociale og økonomiske baggrund. Og din påstand om "velhavende folks børn, der stjæler fra de stakkels fattige københavnere" er efterhånden et mantra på linie med Abildgaards om "Islams uforenelighed med demokrati".

Engang var det interessant at diskutere med en velformuleret borgerlig som dig, men du har efterhånden sænket dit lavmål til Abildgaard-niveau.

Færdig med dig.

Martin Trolle Mikkelsen

Kære Per Vadmand. Jeg er virkelig ked af, at du tager sådan på vej, for rent faktisk er mit indlæg baseret på følgende:

1/ Markus Lund (som formentlig kender miljøet omkring Jagtvej 69 bedre end jeg) henviser til en kilde, politiet, der til Politiken oplyser, at en fjerdedel af de den 1. marts 2007 anholdte havde adresse i det centrale København; en anden fjerdedel boede på lidt mindre fashionable adresser, sådan som Sydhavnen, Nordvestkvarteret, Østerbro, Valby, Vanløse, Brønshøj og Frederiksberg.

2/ Disse områder er PRÆCIS dem, som det parti, du angiver at støtte, påstår, at almindelige mennesker (f.eks. offentligt ansatte med mellemuddannelser, sådan som politiassistenter) ikke har råd til at bo i.

3/ F.s.v. vi accepterer Markus Lund’s uudtalte antagelse, at de anholdte er repræsentative for hele populationen omkring Jagtvej 69, så er disse adresser en klar indikation af, G 13 er folk, der tilhører den økonomiske overklasse.

Altså ingen fordomme, bare kendsgerninger.

Martin, jeg forholder mig kun til de to nævnte lokationer i dit indlæg, nemlig Rungsted og Hellerup (jeg går ud fra du refererer til Strandvejen de to byer imellem?), og ud fra Politikens artikel er det altså kun et forsvindende lille mindretal (jf. "mindre end fem kunne tage Kystbanen hjem") der potentielt kunne bo i Rungsted, sådan som nabodemonstranternes skilte proklamerede. Jeg vil fortsat mene der er kæmpestor forskel på at bo i Sydhavnen eller Valby og så til at være forstadsbeboer i strandvejsområdet, overklasse eller ej.

Martin Trolle Mikkelsen

Ha-ha, Markus Lund, jeg havde faktisk regnet med, at der ville have været 10 – 15 % nordsjællændere blandt de anholdte, som så jeg kunne bruge til støtte for min teori.

Men det var der altså ikke.

Det er helt i orden - fred og kærlighed herfra. ;) Alle kan komme med udtalelser som har behov for at blive tilbagebevist in case de er lidt for langt ude af virkelighedsproportioner. Og det er i orden at erkende en fejl. At sige undskyld eller 'jeg tog fejl alligevel' er aldrig for sent. Det tror jeg på.

One luv'! Hilsen en erklæret hiphopper der pt. går i Marc Eckó-outfit. :)

Tja, Martin Mikkelsen.
De dyre addresser du taler om i København hvor de/vi bor, er jo for de flestes vedkommende værelser, ikke store lejligheder. Grunden til at mange offentligt ansatte ikke bor der er nok fordi mange af dem prioriterer større boligforhold.
Men kan det simplificeres så det passer i dit kram så se stort på at min 'herskabslejlighed' er på 13 kvm.
Men det stopper jo nok ikke dit delirium.

Herfra konstateret, at det gjorde det :)

Herfra konstateret, at det gjorde det :)