Note
Læsetid: 1 min.

VKO trækker på skuldrene af kritik

Indland
16. oktober 2007

Dumpekaraktererne til Danmarks integrationsindsats får hverken regeringen eller støttepartiet, Dansk Folkeparti, til at ryste på hånden. Undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art på EU-niveau, placerer ellers Danmark på en 21.-plads ud af 28 lande, når det gælder blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, ret til statsborgerskab, initiativer mod diskrimination og familiesammenføring. "Jeg kan ikke bruge den undersøgelse til noget som helst, for den er lavet ud fra teori og ikke ud fra praksis," siger Venstres intergrationsordfører, Irene Simonsen.

ritzau

Jesper Langballe, Dansk Folkepartis ordfører, stemmer i: - Undersøgelsen drejer sig om indvandrere fra tredjeverdenslande, og det er jo ikke dem, vi er interesseret i at få hertil og arbejde . Der er tale om grupper, som faktisk helst ikke vil påtage sig noget arbejde. Vi vil gerne have folk fra eksempelvis andre europæiske lande, USA og Canada, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her