Læsetid: 4 min.

Agenten med det anstrengte forholdtil sandheden

Under genafhøringen af de tiltalte i Vollsmose-sagen gav forsvarerne flere eksempler på, at terrorsagens hovedvidne, PET-agenten LH, til tider havde en ret så livlig fantasi
Indland
2. november 2007

Drab på en amerikansk soldat under stormen på Falluja, pistoler og skarpe skud, en pose med krudt, et voldeligt overfald med en skruetrækker, forbindelser til terrorkredse i udlandet, mordtrusler via sms...

Øjensynligt kunne PET's hovedkilde i Vollsmose-sagen, civilagenten LH, tilbyde lidt af hvert, når han rapporterede til PET om Vollsmosegruppens terrorplaner.

LH, der i strid med sandheden fortalte nogle af de tiltalte, at han var blevet muslim, fordi han som tidligere NATO-soldat i Bosnien havde set muslimerne "blive slagtet", tilbød endda at arrangere et stævnemøde med en svensk studine for den tiltalte AK, der under en åbenhjertig samtale havde fortalt agenten om sin lyst til at stifte familie.

Både soldaterfortiden, den svenske studine, pistolerne med tilhørende skarp ammunition og en lang række andre påstande var, fortalte forsvarerne i går, frit opfundne og udtryk for, at LH til tider havde svært ved at skelne sin egen fantasi fra virkeligheden i Vollsmose.

Tiltalte AK var en tur i Irak i 2005, og ifølge LH's forklaring i retten fik AK undervejs "instruktion om at sætte noget i gang i Danmark", forklarede advokat Bjørn Elmquist, der ville høre, om det kunne være rigtigt.

"Nej, slet ikke," lød det fra AK.

"Hvad så med stormen på Falluja i Irak? LH har fortalt, at du skulle have dræbt en amerikansk soldat. Er det også opspind?" ville advokaten vide.

"Det passer slet ikke. Jeg har kun set om Falluja i tv," svarede AK.

"Hvor tæt var du på Falluja under din rejse til Irak?"

"Jeg var ved den syriske grænse, men Falluja ligger 500-600 km derfra. Og stormen på Falluja var i 2004."

Efter at PET den 12. juni 2006 havde haft en såkaldt præventiv samtale med AK og gjort ham opmærksom på, at han var i søgelyset, tog AK straks kontakt til en af sagens andre tiltalte. Det var konvertitten AA, der var sammen med LH. Da LH hørte om samtalen, forklarede han ifølge AK, at PET også havde besøgt ham. Jeg tror, der er en stikker iblandt os, havde LH forklaret. Ved samme lejlighed havde LH instrueret de andre i at tage batterierne ud af mobiltelefonerne, så de ikke kunne aflyttes.

Gjorde ikke indtryk

Da LH den 27. juni 2006 til AK afleverede to sække med gødning, der kunne bruges til at fremstille sprængstoffer, havde han set "pistoler og skarp ammuniton" hos AK. Sådan fortalte LH i retten, oplyste Elmquist og så spørgende ud.

"Jeg har aldrig i mit liv haft et våben," erklærede AK.

Det påståede våbenfund har tilsyneladende heller ikke gjort større indtryk på PET; i hvert fald er der intet i sagens mange hundrede dokumenter, der tyder på, at PET foretog sig noget aktivt i forbindelse med en sådan oplysning.

Den 14. august 2006 sendte AK en sms til LH og bad om en snak. Den foregik om aftenen i AK's fars røde Opel Vectra. LH har i retten forklaret, at AK ved denne lejlighed stank, "som kom han direkte fra skydebanen", ligesom en pose med et hårfarvningsmiddel, som LH kom til at sætte sig på, senere blev udlagt som "en pose krudt". Men trods langvarige og meget ihærdige undersøgelser hos Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab både af LH's bukser og af støvsug fra bilen, som PET hemmeligt havde foretaget, lykkedes det ikke at påvise spor af sprængstoffer eller andet farligt.

NATO-soldaten

Sidst på dagen blev det tiltalte RD's tur til at sætte sig i vidneskranken. Som den eneste af de fire tiltalte er han ikke længere varetægtsfængslet. Han forklarede, at LH havde henvist til sin fortid som NATO-soldat i Bosnien, da RD havde spurgt, hvorfor han var blevet muslim.

"Han så muslimerne blive slagtet i Bosnien. Det har han fortalt både til AA og til mig direkte," fortalte en meget vred RD, der desuden kunne henvise til, at han under sin varetægtsfængsling så andre fra moskeen på Ørbækvej i tv fortælle om LH's påståede soldatererfaringer fra Bosnien.

"Hvad med episoden med skruetrækkeren, hvor LH påstår at være blevet overfaldet," forhørte advokat Georg Steensbo sig.

"Jeg var der, og det passer ikke. Han er ikke blevet slået med en skruetrækker, der var ikke blod på hans bukser. Tværtimod grinede han og lavede sjov, da han blev kørt hjem fra solnedsgangs-bønnen i moskeen," fortalte RD.

Nogle dage senere ringede AA en sen nattetime og bad RD om at mødes med ham. AA var urolig over, at LH den dag havde opført sig "mærkeligt". Han var ikke som sædvanlig grinende og munter, men derimod meget vred. LH havde råbt og været meget rød i hovedet, fortalte AA til RD. Årsagen var angiveligt, at LH havde modtaget sms'er med mordtrusler på sin mobiltelefon.

Næste dag tog RD til moskeen, hvor han mødte LH. RD spurgte om sms'erne, men LH ville ikke vise ham det telefonnummer, som havde sendt dem. RD måtte heller ikke få mobiltelefonen i hånden for selv at undersøge dem.

"Han var meget stædig med ikke at ville vise mig nummeret," forklarede RD.

I stedet havde LH påstået, at mordtruslerne kom fra politiet. Men det troede RD ikke på: "Den slags gør dansk politi ikke," som han sagde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her