Læsetid: 3 min.

»Det er ikke bare Pia – det er Dansk Folkeparti!«

VKO ser ud til at kunne fortsætte. Thorning vil vinde over Fogh – næste gang
VKO ser ud til at kunne fortsætte. Thorning vil vinde over Fogh – næste gang
Indland
14. november 2007

Klokken 23:00 viste prognosen, at Ny Alliances bestræbelser på at minimere Dansk Folkepartis indflydelse var forgæves – VKO kan fortsætte med hjælp fra et færøsk mandat. Og det var en tydelig stolt Pia Kjærsgaard, der 22:30 mødte op på Christiansborg til massive tilråb fra sine festklædte partifæller, hvor hun uddelte markante smæk til Ny Alliance:

»Den, der ved bedre, for dem har vi mødt nogle stykker af, når de har talt nedladende, har vi smilet og været venlige. Når de har talt bogstavkombinationer, har vi talt om omsorg for ældre og syge, stram udlændinge politik, mere politi på gaderne og bedre dyrevelfærd,« sagde DF-lederen, som betonede at mens NA opstiller direktører og generalsekretærer, så er DF partiet for alle. Lokalet rungede af taktfaste »Pia, Pia, Pia« afbrød formanden:

»Det er ikke bare Pia – det er Dansk Folkeparti!«
Klokken 23:05 vandrede Anders Fogh Rasmussen op ad den blå løber i Øksnehallen. Og til trods for en tilbagegang for partiet var det en lettet statsminister, der talte til venstrefolkene:

»Jeg er rigtig glad i aften, det er en stor aften,« lød det fra V-formanden, der skrev historie med sit andet genvalg.

God aften for Danmark

»Det er en god aften for Danmark. Og det er en god aften for Venstre. Alt tyder på, at VK-regeringen fortsætter, og for tredje gang i træk er Venstre blevet landets største parti,« sagde Fogh, som rakte en hånd ud til Khader og co.:

»Vi vil inddrage de partier i udarbejdelsen af det politiske grundlag for fortsættelsen af VK-regeringen,« bedyrede statsministeren.

Ny Alliances meningsmålinger har i løbet af valgkampen styrtdykket fra 12 mandater til de fem, som det sent i går tegnede til.

»Det har været en hård valgkamp og ind imellem for hård. Men jeg er utrolig glad for at Ny Alliance ser ud til at blive repræsenteret i Folketinget – det er ikke hver dag, man danner et nyt parti og kommer ind,« sagde Khader, der trods prognoserne fortsat håbede på at kunne bryde VKO-flertallet.

»Men det er lidt usikkert,« medgav han og takkede både sin kone og sin mor, der vinkede til forsamlingen.

Hos hans gamle radikale partifæller beklagede Margrethe Vestager resultatet:

»Det er supertræls. Jeg havde en opfattelse af, at folk var trætte af blokpolitikken, der har vist sig fra sin værste side,« sagde R-lederen med henvisning til smalle aftaler om finanslove og Irakkrigen.
Vestager bedyrede, at oppositionen nu vil gå i gang med at teste Fogh på hans løfter om bedre forhold for asylansøgere og viljen til at afbureaukratisere den offentlige sektor.

De konservative var godt tilfredse med ikke at have mistet mandater til Ny Alliance, og hos Enhedslisten kunne man ånde lettet op med et resultat på fire mandater:

»Vi er rigtig glade for, at vi kommer ind. Der er behov for, at Enhedslisten holder magthaverne i ørene. Men det er klart, at meningsmålingerne har påvirket os, så det er dejligt, at folk har indset, at det er vigtigt at have Enhedslisten i Folketinget,« sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Vores tur

SF fortsatte festen efter partiet står til at vinde hele 13 mandater – en sejr, man skal tyve år tilbage for at se tilsvarende.

»Vi vil være den skarpeste opposition nogensinde,« lovede Søvndal, mens et hav af unge socialister hyldede ham og formanden løfte om at VKO-gentagelsen er en mellemstation. »Næste gang er det vores tur.«

Til trods for, at Helle Thorning-Schmidt er blevet rost til skyerne for sin valgkamp tegnede det til en tilbagegang på to mandater. S-formanden hæftede sig ved at det i valgkampen lykkedes at holde godt sammen på R og SF.

»Det kan godt være, at jeg ikke kan slå Fogh denne gang, men så kan jeg næste gang,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Så må vi jo håbe dyrene får det godt i Danmark. Selv det ikke er til meget glæde for menneskerne indespærret på asylcentre.

Før I fortvivler, så hussk på, at 85% af vælgerne IKKE stemte på Dansk Folkeparti.

Tak for den påmindelse Per Vadmand, den var tiltrængt:-)

"Lad mig sige det lige ud. Jeg kan slå Anders Fogh!"

Hmmm, ja hvis man ikke får ret, kan man jo altid være ignorant.

S får det dårligste valg 100 år!!!

Men selvfølgelig har Helle gjort det godt, ja det er jo ikke sådan, så hun havde lovet, at hun ville slå Anders Fogh. Det er jo ikke sådan, så S burde være Danmarks største parti. Det er jo ikke sådan, så S ikke er et fallitbo, som ikke har andre kandidater en Helle.

Vælgerne har fortalt, hvad de mener, selvom Information ville at de skulle mene noget andet.

Kjærsgaard eller kaos! Til lykke, Danmark ...

Idiotdanmark har talt

Journalisten: Tror du ikke vælgerne kan gennemskue det?
Politkeren: Øh ... jo, naturligvis!

Den næste krig for fred, frihed, demokrati, markedsøkonomi, total ytringsfrihed, kvinders rettigheder og dyrevelfærd i Iran er sikret tapper, dansk deltagelse! Det er svært at få armene ned, som vi siger i Danas Have.

ØV!!!

Det er nu godt, at vi har Pia til at holde Fogh og Bendtsen i ørene.

Man græmmes !

Småligheden, snæversynetheden, egoismen og fremmedhadet har atter vist sit grimme ansigt.
Og det skal vi andre og verden omkring os, se på i 4 år ?? Ikke på vilkår !! Vi har 4 år til at fjerne dette uhyggelige ansigt.

Thomas Kristensen

Så fik Danmark en kvindelig statsminister. Desværre hedder hun Pia Kjærsgaard og nok er hun ikke statsminister af titel eller navn, men så længe AFR og Bendtsen har deponeret deres manddomme i hendes håndtaske, så er hun det af gavn.

Og det er fan'me uhyggeligt, du!

YES! Er meget glad for at den nuværende regering fortsætter. Tænk hvis
Frank Aaen skulle bestemme erhvervspolitikken
Asmaa skulle bestemme asylpolitikken,
Villy skulle bestemme finanspolitikken
Margrethe Vestager kulturpolitikken
og Henrik Sass Udenrigspolitikken.....

Puha, det var tæt på, men heldigvis er et trygt og stabilt Danmark fortsat en mulighed fremfor Anker Jørgensen i ny udgave forklædt som Helle T-S...

Jeg får lige en uimodståelig lyst til at holde en politisk flammetale til nogle partier i det nye folketing, og den kommer her:

DF:

Tillykke med et godt valg.
I har vist, at I har noget på programmet, som danskerne ikke vil undvære, og det skal de andre partier selvfølgelig forstå og respektere.
Det er også klart i min verden, at det er uacceptabelt, at vi åbner en ladeport for kriminelle asylansøgere, som måske begår alvorlig kriminalitet og ender med at sidde som bandeledere i danske fængsler, hvorfra de ikke kan sendes hjem, fordi de risikerer at blive udsat for tortur i deres hjemland, fordi de tidligere har deltaget i terrorangreb.
Det handler ikke om fremmedhad, men ganske enkelt om et trygt harmonisk Danmark med ro og orden i eget hus.
Dette er en lektie, som I efterhånden har et helt stålsat demokratisk og folkeligt krav på, at venstrefløjen lærer og forstår.
Men jeg har to væsentlige formaninger.
Den ene er, at I i fremtiden må dæmpe den skarpeste retorik omkring islamister. Vi er nogle, der hører det som "cirkusrevy", og så sker der ikke så meget. Men der er også mange, som I skræmmer væk, og endnu værre er der nogle som bare lapper dem i sig.
Det er noget rod og ikke værdigt for et ordentligt parti.
Det andet er, at I mangler nogle større idealistisk visioner for Danmark.
Det er ikke nok, at vi har en sød ko, der står stille på en øde mark. Marken skal også være økologisk og bag den skal der være en vindmølle, som symboliserer, at Danmark er verdens absolut førende på økologi og alternativ energi.
Hvis I putter dette i rygsækken ned til jeres omsorg for de svageste grupper i Danmark, så burde I være rigtig godt rustet til at møde venstrefløjen i et nationalt kompromis, som kan skabe et langt mere harmonisk Danmark.

EHL:

Tillykke med, at I kom i folketinget, det var en overraskelse.
Men hvis I nogensinde vil være andet end en københavnsk subkultur, en lille uopdragen og galpende vagthund, som ingen tør slippe løs og lege med, så mener jeg bestemt, at tiden er inde til alvorlig selvransagelse.

I skal med overvældende flertal blive enige om at erklære særdeles utvetydigt, at det for jer ALDRIG mere kan være legitimt, at nogensomhelst fjende angriber de soldater, som er udsendt af det danske demokrati.
Når I har gjort dét, så har I allerede fjernet en kæmpe sten i skoen hos mange af os, som gerne vil give jer mere sympati og flere stemmer.
Derefter vil jeg glæde mig til at høre jeres kritiske tunge i folketinget, men samtidigt opfordre til, at I lægger de største videre kræfter ind i solide forsøg på at forhandle og kompromisse med alle andre partier.
DF består også af mennesker med hjerter, find dem..!

S og SF:

Ja, I er selvfølgelig sure over, at det ikke endte med ministerposter og medisterbiler.
Men det nytter altså ikke noget. Danskerne har krav på, at I alligevel gør jeres bedste for at forbedre Danmark i forhold til jeres partiprogram, og det kræver, at I virkelig lægger jer i selen og forsøger at få noget godt ud af forhandlinger i blå stue.

I har beskyldt Venstre for at køre skræmmekampagne, og det er sikkert rigtigt.
Men på en måde ligger I som I har redt, for I har også selv kørt skræmmekampagne mod DF.
På dette punkt mener jeg, at det er på høje tid at begrave stridsøksen og i stedet kæmpe for kompromisser.
Som det fremgik af en partilederrunde, vil DF faktisk gerne gøre mere for flere af de grupper, som I netop også ønsker at hjælpe.
Så grib dog bolden..!!!

Når det handler om økonomisk fordeling og bekæmpelse af økonomisk ulighed, så er DF langt mere rød end resten af regeringen, og hvis det ikke snart går op for jer, og I ikke forstår at udnytte det, så halter det stadig alt for meget med lektielæsningen.

Ser man på deres udlændingepolitik, så har I efterhånden lært meget, men mit bedste råd må være, at I udtrykker 100% accept og aldrig mere bringer asylspørgsmål op i en valgkamp på en så overdreven måde. Det er ikke værdigt for nogensomhelst, og I taber på det.

Sæt i stedet ind, hvor det nytter og kan hjælpe mange flere.
Bliv enige med DF om at lægge pres på USA, så der kan blive etableret nogle velfungerende og velbeskyttede flygtningelejre i det nordlige Irak og tal for, at Danmark yder en massiv hjælp i disse lejre. Afviste Irakiske asylansøgere vil måske også hjælpe i disse lejre, og så er der pludselig dobbelt god effekt.
Forsøg også at få mere hjælp til Syrien, så de får mere kapacitet og lyst til at åbne deres sydlige grænse igen.

R:

Hensigtserklæringer er ikke nok.
Hvis man vil lave en skattereform, så skal der tegnes og fortælles helt ned i detaljen, så vi alle får præcis indsigt i, hvad det er for smarte ting, som R har i ærmet og gerne vil have gennemført.
Jeg tror, at mange undrer sig over, hvordan man kan hæve boligskatter uden, at tage penge fra dem, som har købt bolig. Det kræver en teknisk god forklaring osv osv..
Angående asylpolitik, så synes jeg, at I bør starte med at få noget godt ud af alle de udlændinge, der er overrepræsenteret i fængsler og under dårlige kår i DK, før I har så pokkers travlt med at importere flere.
Se også lige på Grønland. Når I har løst disse problemer, så vil vejen være helt anderledes banet for, at I kan komme igennem med at åbne mere op for grænserne.

-

Min demokratiske forventning til hele oppositionen er, at der bliver arbejdet i stedet for surmulet.
Hvis man efter utroligt hårdt arbejde alligevel bedrøvet må opgive et samarbejde med et flertal, så er det stadig ingen sovepude.
Der skal læses lektier..!
Vi vil ikke mere høre politikere gøre sig kloge på plejehjem, som de ikke har besøgt. Kom ud over rampen og find ud af, hvordan det virkeligt foregår og få et solidt statistisk materiale. Ellers tror vælgerne bare, at I mener, at de er dumme, og det er nok i virkeligheden det største problem, som det ser ud nu.
Hvis I står sammen i det nye folketing, og I formår at kompromisse med DF i væsentlige spørgsmål, så har I vundet langt mere end det valg, som I måske lige nu ellers føler, at I har tabt.

Pøj pøj med det og god arbejdslyst.!    :-)

En ringe trøst at Fjogh udelukker DF:

http://politiken.dk/politik/article428650.ece

Før I fortvivler, så husk på, at 98% af vælgerne IKKE stemte på Enhedslisten.

Det kan være tiltrængt med en sådan påmindelse, når man må døje med ekstremister som Kenneth Trans i debatten!
Forhåbentligt ryger de næste gang.

Tillykke Danmark, vi kan heldigvis fortsat glæde os over en kompetent og stabil regering, samt at være foregangsland for Europa.

Foregangsland...på hvilket område præcist?
Det kan da ikke være hverken skole og uddannelse, ældre- og syge-omsorg, menneskerettigheder for asylansøgere, overholdelse af vor egen Grundlov, kritisk sans hos pressen, nuanceret demokratisk debat, kulturliv, internationale relationer eller miljøet... alle disse områder er jo af nuværende regering (og logrende medier) blevet bombet tilbage til ruder konges tid.

Så hvilket område er det lige præcis der er tilbage at være foregangsland på?

En påmindelse til diverse DF-tilhængere må retteligen være, ikke at glemme at SF., (midt-)VENSTREFLØJS-partiet, fik den største mandatfremgang. Så få lige armene ned, tak !

Ja, man kan tydelige høre at rønnebærene er sure, men vælgerne har talt.
Hurra for demokratiet.

Det er lidt underligt at kigge tilbage på valget. Egentlig burde jeg som liberal begræde resultatet, som lægger op til fortsættelse af blokpolitikken - men det ser egentlig ikke så skidt ud endda.

Anders Fogh Rasmussens parti og VKO som helhed fik en 6/5 mandaters lussing af vælgerne, og alligevel udråder de sig selv som valgets vindere. De har selvsagt også genvundet regeringsmagten for endnu 4 år, så det er måske ganske forståeligt.

Fogh har dog det problem, at mange vælger nu har faktisk har sagt "nok er nok" - ikke kun ved at stemme på NA - men ved at reducere VKO blokkens flertal til et absolut minimum (90-89). Den går derfor ikke længere med blokpolitikken, kontraktpolitikken og ekstem nationalchauvenisme. De danske vælgere køber ikke længere at Fogh aftaler udlændinge politikken over en kaffetår på Søren Krarups kontor. Folket har krævet det arbejdende folkestyre genindført!

Fogh har endvidere bundet sig selv på hænder og fødder ved gennem valgkampen at tale om brede forlig og bredt samarbejde. I øvrigt har Fogh jo overbudt alle oppositionens valgløfter, så han har reelt ingen handlefrihed: V og K er tvunget til samarbejde hen over midten, for det han har lovet bl.a. på udlændingeområdet og miljøområdet kan aldrig gennemføres med DF.

I ørrigt går der i dag en glad færing (Edmund Joensen) rundt og arbejder på en liste over hvilke ultimative krav har vil stille for at være parlamentarisk grundlag for VK regeringen. Det skal sgu nok blive sjovt at se på........! Jeg vil væde seks flødeboller på at vi har nyvalg inden 1. januar 2010.

Der er vel ikke andet at sige end: Tillykke med valgsejren. Det var desværre det udfald jeg mindst af alt håbede på, men i respekt for demokratiet må man vel acceptere, at landet de næste 4 år stadigvæk bliver drevet af højrefløjen.

Jeg har en - måske naiv - forhåbning om, at regeringen og støtteparti ikke vil grave endu dybere kløfter i det her samfund. At der bliver plads til at være uenig og plads til at være forskellig. At modsætninger ikke bliver betragtet som fjendtlige, men som det de er; modsætninger der bør inkluderes i den demokratiske proces. Hvis ikke det sker, og fronterne bliver trukket endnu skarpere op, bliver den sammenhængskraft der tidligere har karakteriseret det danske samfund erstattet af nogle enorme modsætninger der intet konstruktivt vil føre med sig.

Jeg frygter det værste, men håber det bedste. 4 år mere med en betondrevet blokpolitik kommer ikke samfundet til gode.

For Enhedslisten var valgresutatet ideelt. De kom ind, og tillykke med det, og Asmaa blev ude. Bedre kunne det ikke være.

Herligt!

Nu skal vi trække med regering i endnu 4 år - hvor et snævert flertal kan styre landet efter deres godt befindende - uden at tage hensyn til mindretallet. Nogen kalder det demokrati, man kan også kalde det flertals diktatur. Må man minde om at Hitler også blev valgt af det tyske folk i 1933. Efter mine begreber er demokrati også en vis form for beskyttelse af mindretallet! Blandt andet har vi jo den mindretalsbeskyttelse at skatteopkrævning skal være uniform, forstået på den måde at forskellige personer med samme indkomstforhold skal beskattes på samme måde. Så den med at sige at det er demokratisk blot at flertallet har talt, må efter min mening modificeres.

Regeringen kan uhindret begå lovbrud, udrense kritiske journalister i DR, påtvinge Danmark at gå med i en ulovlig krig, forøge bureaukratiet indenfor den offentlige sektor så den af sig selv bryder sammen, stjålet penge fra lejerne og givet dem til de hungrende boligejere mv., uden at de bliver hindret idet.

Tillykke Danmark

PS: nu skal der nok være en borgerlig der hånende giver mig en tudekiks - men har man ikke lov til at være skuffet over en udvikling - især i betragtning af det ovenstående.

Endnu en trist periode for Danmark tager sin begyndelse. Danskerne har i går sagt ja til krig, ja til flere motorveje, biler og broer, ja til at trampe på dem der er svagere for egen vinding, ja til at lade store udenlandske firmaer slippe for at betale skat, ja til personligt fusk og kreativ bogføring og ja til tortur. Et flertal siger nej til miljø, nej til humanisme og medmenneskelighed, nej til forbedring af offentlig transport, nej til mangfoldighed.

Tillykke til Anders, Bent og Pia i er så dejlige og sympatiske mennesker folk man kan stole på og som vil det bedste for så mange som muligt i Danmark.

Tillykke til Maersk, McD og Nêstle i får det fortsat som i vil have det.

Tillylle til George Walker Bush du har fortsat opbakning til dine krige fra det danske flertal.

Tillykke Danmark du er stadig verdensmester i at tro du er verdensmester.

Måske vi om fire år slet ikke behøver et nyt valg!

Hvorfor?

1) DK er optaget i Amerikas Fornede stater og lagt under USA lovgivning. Så
ska vi bare vælge en præsident. Og Bush goe ven: Fogh Rasmussen er guvenør for den 51 stat i USA.

2) Fogh er blevet EU Præsident og al suverænitet er overført til
EU. Danskerne er jo alligevel SUPER LIBERALISTER og skattenægtere
og vil bare ha at alle klare sig selv.

Værsgo vælg selv.

Alternativ: GØR OPRØR. Storm Christiansborg.

Tillykke med nederlaget!

- Anders Erobreren har sejret, Pia og hendes folkedansere fejrer videre og Bent-betjent overlevede i skyggen uden at visne helt hen.
- Villy, Helle og Margrethe kan holde op med at lade som om de er enige om alt det vigtige.
- Asmaa Abdool behøver ikke de næste fire år give hånd til Anders Fogh.

- Folkeskoleforliget bliver ikke opsagt alligevel - der er ingen til at genforhandle det med.
- Udlændingelovens krav ændres ikke.

- I de næste fire år vil yderligere 2000 dansk udenlandske par flytte ud af Danmark.
- I de næste fire år vil Danmark fortsat være en krigsførende nation
- I de næste fire år vil EU blive negligeret i den offentlige debat
- I de næste fire år slipper vi stadig for smagsdommere og en kritisk presse, takket være gratis avisernes store fremgang

Så der er da fortsat grund til optimisme!

Thomas udewn efternavn skrev: "Tænk hvis:
Frank Aaen skulle bestemme erhvervspolitikken
Asmaa skulle bestemme asylpolitikken,
Villy skulle bestemme finanspolitikken
Margrethe Vestager kulturpolitikken
og Henrik Sass Udenrigspolitikken....."

Tja, så ville Danmark måske igen blive et land, man ikke behøvede at skamme sig over. For nu er det sådan, at:

Mærsk Møller bestemmer erhvervspolitikken
Søren Krarup bestemmer asylpolitikken,
Thulesen Dahl bestemmer finanspolitikken
Brian Mikkelsen kulturpolitikken
og George Bush Udenrigspolitikken.

A sæjer walbekom!

Endnu en periode med jubelidioterne fra DF.

Valgkampen er ovre. Valgkameraerne får et tiltrængt hvil.
Pia finder Camre, Krarup og Langballe frem fra deres valgskjulesteder. (de er lidt for afslørende i deres svovltaler når valgkameraerne kører konstant)
Fogh og Co pakker valgløfterne sammen (undtagen dem med lavere skat)

Så kære venner - Rust jer til endnu 4 år med fremmedhad, fladskærme, firhjulstrækkere og friværdi. (bjarnes citat :-)

Og har du en god læge kan du føje endnu et "F" til samlingen.
Fire års forbrug af Fontex.

Men det undrer mig stadig at så mange stemmer DF????
Er det så svært at gennemskue små mennesker med indskrænkede synspunkter?

Der er en hvis poetisk retfærdighed i at de 50% af danskerne som igår stemte VKO får den regering som de fortjener.

Men det er en tragedie at vi andre 50% også får den regering som de fortjener.

4 år bliver meget, meget lang tid.

En rædderlig aften i et rædderligt land!

Vores demokrati er efterhånden reduceret til et simpelt spørgsmål om forbrug og materialisme. Og hvad er der så tilbage? En mytologisk forkølet værdipolitik, der er styret - og opfundet af Pia K. og hendes nationalliderlige hårder.

Held og lykke i fremtiden Danmark. Jeg tror der går lang tid, før vi ser bedre tider!

I værste tilfælde endnu fire år med landgrosseren, hans bogholder og deres sure kassedame. Desværre fik de ikke den der 2.G'er kontorelev...

Men demokratiet har talt, så dens stemme gælder.

Det danske folk har foretaget et demokratisk valg. De, som ikke kan respektere resultatet kan ikke tages seriøst. Som Harald Børsting så glimrende sagde på LO kongressen: I fagbevægelsen har vi heldigvis den tradition at vi ikke sætter ikke spørgsmålstegn ved et valgresultat.

Historikerne kan sikkert analysere det hele og dem, som er der om 30 år kan glæde sig til at læse deres bøger.

Jeg siger: Lad os så komme videre! De, som vil tage arbejdstøjet på, skal være velkomne og de andre kan da bare sætte sig hen og surmule og vente 4 år. Så enkelt er det. "If you can't beat them..."

Der er ingen, der ikke kan "acceptere" valgresultatet. Det udelukker ikke, at man kan ærgre sig over, at snæversyn og provinsialisme får 4 år til - og gøre hvad man kan for at begrænse skadevirkningerne.

Og - måske især - afsløre løgnene.

Martin Ammentorp

Lad os nu favne de, der stemte DF: Vise dem, at indvandrere ikke er farlige, men tværtimod beriger vort land. Vise, at afviste flygtninge har en grusom forhistorie. Vise, at globaliseringen allerede er her, og at det gælder om at indrette Danmark derefter i stedet for at stritte imod. Vise, at der ikke er så meget at være bange for: Meget er medieskabt (ingen danskere er i Danmark blevet ofre for terrorisme - det nærmeste vi kommer, var da en palæstinenser i 80'erne blev bombet ved Vesterport station). Vise, at DF's handlinger ikke er til gavn for den lille dansker, de siger de vil beskytte - tværtimod. Vise, at det ikke nytter at have en statsminister, som ikke taler sandt. Vise, at kultur er andet end sport.

Undlad for Guds skyld at skræmme DF-stemmegivere yderligere ved at råbe "Pia er dum", "Hold Pia uden for indflydelse" osv. Det er trods alt AFR, der har givet Pia K og kumpaner den indflydelse de har haft de sidste 6 år.

Og lad os sammen kæmpe for at genskabe den sammenhængskraft AFR taler om samtidigt med at han gør alt for at smadre den.

(Og slutteligen: Hvor længe tror I, der går før den Pia, som hylder tolerance og ytringsfrihed igen smider et selvstændigt tænkende medlem af sit parti ud? Se f.eks. hvad Mogens Camre har sagt om Khader! Ti-hi)

@ Per Vadmand

Læg vel mærke til at jeg skrev "r e s p e k t e r e" ikke "acceptere". Det er ikke helt det samme. Det ved du sikkert også godt, som professionel oversætter.

martin sørensen

Er Dansk folkeparti 27290 mere dansk end det sjocialistiske folk?

For dette er den nøjagtige stemme antals forskel i mellem DF og SF

Dansk folkeparti har igen vist deres manglede evne til at forstå at "Danskerne" faktisk er et meget spredt folk.

Fjerner vi det færøske mandat fra VKO blokken. Så er realitetene at DF. er reelt uden for indflydelse i dansk politik.

hvad var det at " danskerne" sage den 13. november

Jeg ligger til venstre for midten, men selvom Socialdemokratiet havde vundet, tror jeg ikke jeg ville have følt det som en særlig stor sejr. De har for det meste gjort en temmelig dårlig figur i den politiske debat.. Jeg synes ikke de i nævneværdig grad har formået at kvalificere den politiske debat om hvad det er for et samfund vi ønsker at leve i. Gennemgående har de forholdt sig temmelig snævert til nogle velfærdspolitiske, nærmest velfærdstekniske spørgsmål om hvordan man bedst organiserer den offentlige sektor, men har ellers ikke forholdt sig synderligt til de dybere spørgsmål om hvad det er for et friheds- menneske- og samfundssyn der skal præge vores samfund. Når de kopierer sådan noget som Foghs skattestop bliver det direkte ynkeligt og hele det der spin de har prøvet at køre omkring Helle Thorning, som en moderne kvinde, der selvom hun gør noget ud af sig selv med Guccitaske og det hele, sagtens kan være socialist, har været en underlig anakronistisk 80er-agtig strategi. Så et eller andet sted virker de som et parti der er i en dyb ideologisk krise og ligger de som de selv har redt. Spørgsmålet er om de har lært noget af det. Det eneste positive er vel, at det virker som om de skal til at samarbejde med partierne til venstre for dem selv, her virker Søvndal som en der kan levere en mere substantiel kritik af samfundsudviklingen, men spørgsmålet er om S tør være så socialistiske.

Chris Henriksen: ville du respektere Hitlers valg i 1933 hvis du levede den gang? mener du at dem som ikke respekterede det den gang ikke kan tages seriøse?

"Dansk folkeparti har igen vist deres manglede evne til at forstå at "Danskerne" faktisk er et meget spredt folk."

Og oppositionen har endnu engang bevist, at den er elendig til at tage ved lære.
Måden at "slå" DF, er ikke at latterliggøre, håne og starte skræmmekampagner omkring dem.

I det hele taget savnes der lidt respekt for den minimum halve million danskere, der mener at DF er dem som bedst, varetager deres interesser.

Er der i det hele taget nogen, som har prøvet at spørge hvorfor folk stemmer på Dansk Folkeparti, istedet for at dæmonisere dem?

Det er td til ovenstående, og tid til at tage ved lære af Dansk Folkeparti. Ellers kan der gå rigtigt lang tid, inden vi igen ser regerng tl venstre for midten.

"Chris Henriksen: ville du respektere Hitlers valg i 1933 hvis du levede den gang? mener du at dem som ikke respekterede det den gang ikke kan tages seriøse?"

Vorherre bevares!
Når man finder Htler-kortet frem, er det et skkert tegn på, at man er ved at tabe diskussionen.

Det er ikke bare dybt idiotisk, at sammenligne Anders Fogh og Pia Kærsgård med Hitler. Det er også dybt, dybt respektløst.

Martin Ammentorp

@ Victor S, som spørger:
"Er der i det hele taget nogen, som har prøvet at spørge hvorfor folk stemmer på Dansk Folkeparti, istedet for at dæmonisere dem?"

Jep - det har jeg. De fleste har et angstpræget forhold til globalisering og indvandrere.

Derfor skrev jeg som jeg gjorde i mit tidligere indlæg!

"Jeg ligger til venstre for midten, men selvom Socialdemokratiet havde vundet, tror jeg ikke jeg ville have følt det som en særlig stor sejr."

Jeg er helt enig med dit indlæg. Socialdemokraterne har ikke ført en specielt god valgkamp. De gjorde det rent ud sagt dårligt, og Helle Thorning har gjort en elendig, hvis ikke ligefrem foruroligende figur.
Det er så svært, at se forskel på hende og Anders Foghs politiske standpunkter, at det ærlgt talt kan være hip som hap, om den ene eller den anden vinder valget.

Hvis alternativet til Fogh er Helle Thorning, så gør det egentlig ikke mig det helt store, at vinderen blev Fogh. Hvis alternativet til Fogh er Helle Thorning, så taber vi alle.

En Villy Søvndal ville være langt at foretrække som statsminister

Men kunne vi få Villy som statsminister? Tanken er besnærende, men afhænger af S.
Spørgsmålet er hvad der er vigtigst for Socialdemokraterne: Magten eller reel forandring i Danmark?
Kunne de gå med til at have Villy Søvndal som statsminister, eller er de så blændet af magten, at de hellere ville overlade roret til Fogh, end at give statsminister-tjansen til noget andet parti.

Jeg gør mig ikke nogen illusioner omkring Helle Thorning Schmidt. Hun lader til at være nærmest sociopatisk besat af viljen til magt, og ville hellere lade skibet synke, end at se Villy ved roret.
Så er spørgsmålet bare, om det kun er hende, eller om hele det gamle arbejderparti er blevet så korrumperet og korrupt af magt for magtens skyld?

"I det hele taget savnes der lidt respekt for den minimum halve million danskere, der mener at DF er dem som bedst, varetager deres interesser."

Er problemet ikke snarere, at DF mangler respekt for, at de næsten 3 millioner, der IKKE stemte på DF, også er en slags danskere?

@ Martin Ammentorp

Jeg er helt enig i dit indlæg, men der er mange andre konklusioner, som venstrefløjen burde drage af DF. Deres evne til at kommunikere til deres vælgere, og forstå hvad de vil have, er en af dem.

"Fremmedespørgsmålet" får uforholdsmæssig stor vægt hos venstrefløjen. Jo, DF's vælgere er bekymret for indvandring, men indvandring er kun en enkelt af deres bekymringer, og kun en enkelt af DFs mærkesager.

Jeg har f.eks efterhånden snakket med en del ældre som stemmer DF, ikke så meget på grund af indvandring og indvandrere, men på grund af Pias genistreg: Ældrechekken, og DFs dyre-politik.

Ældrechekken er et glimrende eksempel på, hvad der er i vejen med Socialdemokraterne. Mens S først op til valget begynder at snakke om de ældres forhold, har DF igennem tre år gjort noget konkret ved det.

"Er problemet ikke snarere, at DF mangler respekt for, at de næsten 3 millioner, der IKKE stemte på DF, også er en slags danskere?"

På hvilken måde, Per Vadmand?
Mig bekendt er det jo for det meste DF og deres vælgere der hånes og latterliggøres, ofte på de mest barnagtige måder (se blot indlæggene fra "Tobias").

At DF på dygtig vis har udnyttet deres position til at få en stor del af deres mærkesager gennemført, kan vel ikke siges at være respektløst?

Den skingre og hadefulde tone fra visse debatører demonstrerer blot hvor desperate mange på venstrefløjen er blevet efter at få magten igen og hvor svært det åbenbart kan være at respekterer spillereglerne i et demokrati.

Danmark har under den borgerlige regering haft langvarig og solid økonomisk vækst, vi oplever rekordlav arbejdsløshed og som et af de få lande i Europa, er vi nu ved at få styr på indvandring og dermed også integration.
Sidstnævnte er en tendens der nu bliver kopieret i flere europæiske lande.

Samtidig kan man ikke andet end ryste på hovedet over de mange, der har slugt Helle og Villys skræmmekampagner omkring nedslidning af skoler, sygehuse osv.

Men samtidig føler jeg nu lidt med dig og dine, Per Vadmand. Det må være svært når ens ideologiske modpoler har så stor succes og er igang med at løse problemer man ikke selv har turdet se i øjnene!

Herlig debat !

Og jeg istemmer koret af dem der mener, at DF. kan noget som (dele af) venstrefløjen ikke kan og ikke har forstået:
At tale med mennesker om det der bekymrer disse mennesker - både dem med, med mindre og dem helt uden uddannelse, de udstødte, mennesker på overførselsindkomster m.fl.- og på en måde og med en forståelse, så disse grupper kan identificere sig med den konkrete politik.

Måske skal (dele af) venstrefløjen til at redefinere deres politik. Det er fint at der sidder belæste folk, der analyserer og fortolker hvad "folket/underklassen" har brug for politisk på sigt, men hvad hjælper det, når disse ikke føler sig inkluderet ? Når de slet ikke opfatter at der bliver talt med og for dem ?

Undskyld mig,- som venstreorieneteret og off. ansat kan jeg nogen gange undre mig stærkt over "højere løn til de offentlig ansatte". Har dele af venstreorienterede intellektuelle partier (og div. fagforeninger)slet ikke fundet ud af at højere løn, for manges vedkommende vil omsættes til flere fladskærme, mere friværdi og nye biler - fremfor til økologiske madvarer, cykler, fadderskab til fattige afrikanske børn, togrejser (istedet for flyrejser) - ??

Martin Ammentorp

"Samtidig kan man ikke andet end ryste på hovedet over de mange, der har slugt Helle og Villys skræmmekampagner omkring nedslidning af skoler, sygehuse osv."

Ups - jeg arbejder i Folkeskolen og har tætte forbindelser + ofte gang i sygehusvæsenet. Og det er IKKE en skræmmekampagne hr. Møller. Det er såmænd bare påpegning af fakta (Og så kan du jo bare sige: "Wis det er fakta så benægter a fakta")

Skræmmekampagne er derimod, når VKO taler om flygtningestrømme til DK, om brandbeskatning af boligejere etc.

4 år mere med DF!
Det må vel være på tide at begynde at søge arbejde i London.

Kasim, Læge, Righospitalet.

Bemærkning til Dennis Sørensen
Du skriver "Vælgerne har fortalt, hvad de mener, selvom Information ville at de skulle mene noget andet. "
Men en anden forklaring kan være at for få læser Information og høre Folketingsdebatter for så var udfaldet nok blevet et andet.

Martin Ammentorp

Ja K. Sommer - dejlig debat. Men jeg er ikke enig: Skal vi gøre som Fogh: Gentage os selv 30 eller flere gange indtil udsagnet "får sandhedsværdi"? Eller skal vi gå ind til kernen, og sige det ubehagelige, som MÅ siges: Nej, vi kan ikke blive ved at leve, som vi gør. Ikke ha' to/tre biler pr familie, ikke tage på mange flyrejser, ikke bo to mennesker på 200 m2. Tør vi det?

Eller skal vi som man også kan tolke Pia K: Tale til mindste fællesnævner?

Jeg mener - som jeg har skrevet andet steds i stedet vi skal vise, at terror IKKE er et problem i DK (bortset fra en bombet palæstinenser v Vesterport i 80'erne og en bombet venstreorienteret i 90'erne), vise at indvandrere kan være ern gave til DK: De to statuer foran Det Kongelige Teater viser hhv en første og andengenerationsindvandrer, i vesetibulen to førstegenerationsindvandrere (Weyse + Kuhlau - den sidste komponist til noget af det mest danske "Elverhøj"), at afviste flygtninge har en frygtelig historie bag sig, at dyrevelfærd i høj grad handler om, at vi ikke vil betale nok for vores kødmad etc. etc.

Jeg stemmer for det sidste! Og stemmer derefter til alle fremtidige (og allerede afholdte) valg...

Martin Ammentorp

PS: Undskyld et par slåfejl.

Samt en tilføjelse: lad os favne de, der stemmer DF pga usikkerhed. Vise, at der IKKE er noget at være bange for.

Og til Kasim: jeg forstår dig så udmærket - desværre giver min uddannelse for ringe løn til at flytte til England.... jeg skammer ligeledes over for at jeg i mit internationale arbejde ofte mødes af et: "What's happening in Denmark, Martin?"
Jeg bliver dem svar skyldig....

Martin Ammentorp

Forleden læste jeg denne artikel om "venstrefløjen skal turde gå ind for forbudet", som du måske også har læst og er inspireret af....(?)
http://modkraft.dk/spip.php?page=kontradoxa-artikel&id_article=6649

Nu fremstiller du vistnok 4 måder som "veje ad hvilken". (Måske er der flere ?) At respondere vidende og ansvarligt på dit skrevne, kan jeg ikke.

Dog kan jeg sige, at tale til den indre svinehund/den laveste fællesnævner ikke en farbar og ønskelig vej, jeg synes man overhovedet skal overveje.
(men jeg bliver pikeret når såkaldt intellektuelle, socialistiske og venstre-orienterede håner og lægger de mennesker for had, som er ulig fra dem selv og allerede har ladet deres "indre svindehund" komme i spil. Det må immervæk være bolden (politikken) og ikke manden skal gå efter).

Når noget man hidtil har gjort viser sig ikke, at virke/have den ønskede effekt, så må man gøre noget andet ! Og indimellem overveje om målet stadig skal være målet.
Jeg er ikke politisk strateg og kan ikke give dig et bedre svar.......

Sider