Vi kan alle sammen være med til at dæmme op for kapitalfondenes hærgen. Som repræsentanter for de danske lønmodtagere har fag-bevægelsen nemlig et afgørende ord, når pensionskasserne skal beslutte, hvordan danskernes pensionspenge skal investeres. Og i dag kommer hele 40 procent af indskud i kapitalfonde i USA og Europa fra pensionskasser og forsikringsselskaber som ATP, PKA og PFA.
Sådan lyder opfordringen fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er aktuel med bogen I grådighedens tid. Kapitalfonde og kasinoøkonomi.
"Investeringerne fra pensionskasserne har nu fået et så stort omfang, at de har en afgørende mulighed for at tøjle kapitalfondene. Derfor siger jeg: Begynd at samarbejde over grænserne. Stil krav til kapitalfondene. Brug jeres magt og styrke nu!" lyder det fra Poul Nyrup Rasmussen.
Finansierer fyringer
Inspiration kan danske pensionskasser for eksempel finde i den californiske lærerforenings pensionskasse, der er verdens største. Den offentliggør en liste over, hvilke kapitalfonde den investerer i, og hvordan de lever op til pensionsfondens etiske regler. Ingen danske pensionskasser gør det samme. Tværtimod er de ifølge Nyrup blevet langt mere fokuserede på kortsigtede gevinster de senere år.
"Vi må alle spørge os selv, om vi bare passivt skal indskyde vores penge i kapitalfonde, som ikke tjener lønmodtagernes langsigtede interesser? I sidste ende er vi jo med til at svække virksomhedernes globale konkurrenceevne og finansiere vores egen fyring."
Ifølge Poul Nyrup Rasmussen skal danske og europæiske pensionskasser stille krav om større åbenhed, kendskab til porteføljen, begrænsning af virksomhedens gældssætning, krav om etiske investeringer og respekt for overenskomster som betingelse for at investere i kapitalfonde.
Løbsk kasinoøkonomi
At der er et akut behov for at tøjle kapitalfondenes kasinoøkonomi, giver Poul Nyrup Rasmussens nye bog en lang række eksempler på. Her kan man læse, hvordan kapitalfondenes magt de seneste fem år er accelereret så voldsomt, at de midler, som fondene råder over, nu svarer til bruttonationalproduktet i verdens ottendestørste økonomi, Brasilien.
Den afgående tyske vicekansler Franz Müntefering har betegnet kapitalfonde som "sværme af græshopper, der rykker ind i et område, æder alt ned til grunden og flyver videre til det næste uden at se sig tilbage".
Kapitalfondenes metode er, at de køber en sund virksomhed for et meget lille kontantbeløb og med lån på typisk 80 procent af købesummen for at dække resten af prisen. Straks efter sidder virksomheden i gæld til op over skorstenen. Det sker, fordi den bliver tvunget til at udbetale massive ekstraordinære udbytter til kapitalfondene, finansieret af nye virksomhedslån og udtømning af egenkapitalen.
Virksomheden bliver afnoteret fra fondsbørsen, så man slipper for krav om åbne regnskaber og pligt til at offentliggøre strategier.
Bag nedrullede gardiner kan kapitalfondene så frasælge mindre rentable dele af virksomheden og forberede et hurtigt salg.
Alt sammen med det formål hurtigst muligt at få et kortsigtet udbytte til de nye aktionærer.
Da kapitalfondene stort set altid er registreret iskattely som Cayman Islands eller Luxembourg, mister samfundet ydermere massive skatteindtægter.
Direktør af navn
Ud over, at kapitalfondene altså kører sunde virksomheder i sænk med dertil hørende massefyringer, peger Poul Nyrup Rasmussen på en anden grund til, at fagbevægelsen skal bekæmpe kapitalfondenes magt: De truer den danske model.
Direktørerne i de virksomheder, der er ejet af kapitalfondene, er nemlig bundet på hænder og fødder af deres ejere og kan ikke træffe selvstændige beslutninger.
"Tillidsrepræsentanterne har ikke længere en direktion, de kan gå til, der er optaget af virksomhedens langsigtede mål. Ledelsen ignorerer det frugtbare samarbejde med medarbejderne, som har været helt afgørende for at skabe et succesfuldt dansk erhvervsliv."
Behov for indgreb
I grådighedens tid er den foreløbige kulmination på Poul Nyrup Rasmussens arbejde de senere år med at få en større regulering af kapitalfondene. Han tror nemlig ikke, at det kun kan ske ved hjælp af selvjustits.
Den europæiske interesseorganisation for kapitalfondene har godt nok udformet et etisk regelsæt. Men Poul Nyrup Rasmussen kalder dem "spejderære-principper - et sæt nydelige erklæringer, som enhver brancheorganisation kunne skrive".
Ud over det pres, som pensionskasserne altså skal komme med, mener han, at der er brug for langt mere lovgivning både på nationalt plan og i EU.
Poul Nyrup Rasmussen er langtfra imponeret over det indgreb, som den danske regering gennemførte i foråret over for kapitalfondene. Han ser gerne, at regeringen presser kommissæren for EU's indre marked, Charlie McCreevy, der hidtil har udelukket regler, som kunne regulere kapitalfondene.
Naiviteten råder
På EU-niveau gælder det især om at lægge tilstrækkeligt politisk pres på Luxembourg, der har valgt at stå uden for reglerne om udveksling af bankinformationer i Europa. Det har den konsekvens, at mange kapitalfonde vælger at gøre forretning i dette land.
"Vi har et kæmpe problem inden for vores egen klub, som vi skal have løst," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Med sin nye bog håber han at kunne åbne døren til kapitalfondene, så alle kan se, hvad der i dag foregår i det skjulte.
Hvis ikke det lykkes at inddæmme kapitalfondenes vækst, er Poul Nyrup Rasmussen alvorligt bekymret for konsekvenserne:
"Spørgsmålet er jo, hvor længe skal vi lade naiviteten råde, når det nu er så åbenlyst, at kapitalfondenes grådighed er en stor trussel mod vores velfærdsstater og sammenhængskraft."
Poul Nyrup Rasmussens bog 'I grådighedens tid. Kapitalfonde og kasinoøkonomi' udkommer på Informations Forlag 21. november
