Læsetid: 9 min.

Dagen før dommens dag i Vollsmose-sagen

Der er ingen tvivl om, at PET vil følge nøje med, når retsformanden i terrorsagen fra Vollsmose i dag afrunder 29 lange retsmøder med en retsbelæring til nævningene om sagens bevisligheder. Retsformanden vil nemlig uden tvivl komme ind på den rolle, som PET-agenten har spillet i opklaringen af terrorsagen
Beskyttelsen af PET-s kronhovedvidne i Vollsmose-sagen medførte omfattende sikkerhedsforanstaltninger omkring Østre Landsret i København, da han vidnede. Der var politi i hver en krog og skarpskytter på tagene.

Beskyttelsen af PET-s kronhovedvidne i Vollsmose-sagen medførte omfattende sikkerhedsforanstaltninger omkring Østre Landsret i København, da han vidnede. Der var politi i hver en krog og skarpskytter på tagene.

Maria Fonfara

22. november 2007

Når retsformand Folmer Teilmann i Østre Landsrets niende afdeling kl. 9 begynder på sin retsbelæring i Vollsmose-sagen, vil flere end de tiltalte, deres forsvarere og anklagerne lytte interesseret. Der er næppe tvivl om, at retsformandens ord også vil blive noteret i PET's hovedkvarter i Søborg. Med stor sandsynlighed vil retsbelæringen nemlig også komme ind på den rolle, som anklagemyndighedens kronvidne, PET-agenten LH, har spillet i opklaringen af terrorsagen.

Ifølge retsplejeloven skal retsformanden først og fremmest fokusere på, hvad der er bevist i sagen. Desuden skal Teilmann gennemgå reglerne for objektivt og subjektivt forsæt, betingelserne for at kunne blive straffet for medvirken og endelig for frivillig tilbagetræden. Retsbelæringen skal støtte de 12 nævninge i at besvare de spørgsmål, som anklagemyndigheden sammen med de juridiske dommere har udarbejdet om hver enkelt tiltalt. Spørgsmålene varierer en anelse for hver af de tiltalte, men kan sammenfattes således:

-Er de tiltalte skyldige i forsøg på terrorisme ved forud for den 5. september 2006 alene eller sammen med andre at gøre forberedelser til fremstilling af en eller flere bomber?

-Har de tiltalte haft forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer?

-Har de tiltalte bl.a. ved drøftelser på møder og samtaler, ved anskaffelse af gødning, kemikalier og laboratorieudstyr mv. gjort forberedelser til en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark?

-Hvis hver af de tiltalte findes skyldige i ovenstående, skal de så alligevel være straffri, fordi de frivilligt hindrede (dvs. afstod fra) forbrydelsen?

Sagens fire tiltalte kan kun dømmes for terrorisme, hvis mindst syv af nævningene uden rimelig tvivl finder dem skyldige i hvert enkelt element i de ovenstående spørgsmål. Derudover skal nævningene også finde det bevist, at de tiltalte subjektivt havde forsæt, dvs. en vilje eller hensigt, til at udføre terror.

Det er ikke for meget sagt, at Teilmann ikke er sat på nogen nem opgave.

Fælles om terrorforsøg

Ifølge anklagemyndigheden må nævningene ubetinget svare ja til hver af de tiltaltes skyld og et lige så afgjort nej til spørgsmålet om straffefrihed.

"Det er afgørende, at der er udført forsøgshandlinger," sagde anklager Charlotte Alsing Juul således under sin procedure og fortsatte: "Efter retsplejeloven kan det sidestilles med objektive handlinger."

Anklagemyndigheden finder det bevist, at "hver enkelt har ydet bistand" til terrorforsøget, og at det er sket "ud fra en fælles forståelse."

Det er bevist, at tiltalte MZ har søgt på nettet efter bombemanualer. Ved anholdelsen den 5. september 2006 var han i besiddelse af en cd med over hundrede filer med bombevideoer, manualer og halshugningsscener, foruden at der på hans badeværelse stod en glaskolbe med 50 gram hjemmelavet sprængstof af typen TATP. Ifølge anklagemyndigheden er MZ leder af gruppen, men han har holdt sig i baggrunden og givet sine ordrer til 'Odense-cellen' via tiltalte AK.

MZ har både over for politiet og i retten bekræftet, at han har fremstilet sprængstoffet TATP, men at hensigten var at fejre omskæringen af hans førstefødte søn, lige-som hans interesse for at læse bombemanualer skyldes hans generelle nysgerrighed. Da det gik op for MZ, hvad LH egentlig var ude på, nemlig at sprænge bomber, bad han AK om at levere gødning og kemikalier tilbage til LH.

Men denne forklaring har generelt været "utroværdig" og båret "præg af efterrationalisering", mener anklagemyndigheden. Som eksempel har Alsing Juul henvist til en aflyttet telefonsamtale, hvor MZ sent om aftenen ringes op af AK, der står på en tankstation med en bil med to gødningssække i bagagerummet. Kan det så passe, spørger anklageren, at de to mænd i den situation og på det tidspunkt giver sig til at tale om "mel og stivelse", som de har forklaret i retten - eller bruger de monstro kodesprog og taler i virkeligheden om gødning og bomber?

Bare for sjov

Det er bevist, at tiltalte AK i flere omgange har downloadet bombemanualer, som han efterfølgende har brændt på en cd og givet til MZ. Det er også bevist, at AK på lukkede islamiske fora på internettet har efterspurgt en opskrift på "en hurtigvirkende gift" i kølvandet på karrikaturtegningerne i Jyllands-Posten, ligesom han i samme periode har opfordret sine "muslimske brødre" til jihad. AK havde endvidere en del kemikalier samt en sæk med fem kg stålfragmenter, der ifølge anklagemyndigheden kunne bruges til at 'forstærke' ødelæggelsesvirkningen af en bombe.

Selv har AK forklaret, at stålfragmenterne var beregnet på udsmykning af en plakat. Når han accepterede at modtage kemikalier, gødning og laboratorieudstyr fra LH, var det fordi, han forsøgte at vinde PET-agenten LH's tillid ved at snakke ham efter munden. Derfor indvilligede AK også i at dække en del af udgifterne til gødning, som LH havde købt med penge fra PET. Imens rådførte AK sig med muslimske lærde bag ryggen af LH for at finde argumenter mod en bombesprængning, forklarede han. Hans forklaring blev dog afvist af anklagemyndigheden

"AK's handlinger giver et entydigt billede af forbindelserne til terrorhandlinger," lød i stedet anklagerens konklusion.

Om den tiltalte AA, der har været konverteret til islam siden 2002, har anklagemyndigheden understreget, at han i Østre Landsret har forsøgt at nedtone sin rolle, men ifølge anklageren "kan man kan tydeligt høre" dels under politiets afhøring af AA, dels fra de mange aflytninger, "at AA ved en hel masse." Under ransagning hos AA har politiet fundet et udklip om gasflasker fra annonceavisen Gul & Gratis, som efter anklagemyndighedens vurdering skal ses i sammenhæng med den videomanual til en gasflaskebombe, som AK få dage tidligere havde downloadet.

Dertil kommer, at "AA har haft et tillidsforhold til AK, ligesom AA har været bedste venner med (tiltalte) RD," som anklageren forklarede.

Endelig om sagens fjerde tiltalte RD har anklageren gjort gældende, at han "spiller en vis rolle".

"Vi har afspillet aflytninger her i retten, som viser RD's viden," forklarede anklageren og konkluderede, at "RD kendte til bombemålene og terrorplanerne".

I tiden efter anholdelserne i september 2006 har RD også bl.a. forklaret til politiet, at han gerne ville have de danske soldater ud af Irak, og at RD derfor "ville til Irak og kæmpe", ligesom han har nævnt, at MZ og AH havde planer om bombesprængning. Senere har RD trukket sin forklaringer tilbage. Det var "bare for sjov", eller rettere for at slippe ud af varetægtsfængslingen, har han efterfølgende sagt i Østre Landsret.

Agent eller meddeler

Forsvarerne har haft to hovedtemaer. For det første har de protesteret mod anklagemyndighedens konsekvente brug af vendinger som 'gruppen' eller 'de tiltalte'. Bevisførelsen i dansk ret er individuel, har forsvarerne protesteret, og anklagemyndigheden må derfor føre bevis for, at hver enkelt af de tiltalte har gjort sig skyldig i forsøg på terror. Det er således ikke i overenstemmelse med dansk retspraksis at lade en eventuel skyld hos en af de tiltalte 'dryppe af' på sagens øvrige tiltalte.

For det andet har forsvarerne fokuseret på anklagemyndighedens omstridte kronvidne, civilagtenten LH. Som jurastuderende blev han i januar 2006 efter selv at have henvendt sig hyret af PET til at rapportere fra radikale miljøer på Syddansk Universitet. I praksis blev det dog miljøet i moskeen på Ørbækvej i Odense, som LH infiltrerede i foråret 2006.

Fra sagens spæde start har der været fundamental uenighed mellem anklagere og forsvarere om LH's rolle. Ifølge anklagemyndigheden er PET overbevist om LH's troværdighed, mens forsvarerne forgæves har søgt at inddrage hans psykiske habitus samt angiveligt dunkle episoder fra en tidligere beskæftigelse som 'dyneløfter' for en jysk kommune. Landsretten har dog - med godkendelse fra Højesteret - afvist, at det skulle være relevant for sagen. Derfor er en række vidner, som advokat Bjørn Elmquist har ønsket at føre, afvist som 'overflødige'. I den sammenhæng er det måske sigende, at anklagemyndigheden først under sin afsluttende procedure, dvs. på det 25. retsmøde den 6. november 2007, gik med til at omtale LH som en 'civilagent' og ikke bare som en 'meddeler' til efterretningstjenesten.

Under alle omstændigheder er årsagen til uenigheden åbenbar: Mange af anklagemyndighedens følgeslutninger står og falder med agentens troværdighed af den enkle grund, at LH's mundtlige afrapportering til PET er eneste kilde til væsentlige oplysninger om f.eks. de tiltaltes forsæt til terror. Nogle af de, for sagens tiltalte, mest belastende samtaler kan således ikke dokumenteres, angiveligt fordi aflytningsbåndene er bortkommet eller ikke har fungeret. Derfor har anklagemyndigheden i disse spørgsmål kun LH's egne ord at støtte sig til.

Alt sammen bidrager det til forsvarernes opfattelse af, at LH så langt fra er en troværdig kilde, men at han i stedet, som advokat Frank Wenzel har formuleret det, "lider af erindringsforskydning - eller dét, der er værre."

En 'død postkasse'

Det gælder f.eks. for en samtale i moskeen i starten af august 2006, hvor AK ifølge LH fortalte, at nu havde gruppen alle de nødvendige remedier, og at man derfor var klar til at slå til. Optagelsen med denne samtale findes ifølge LH på et bånd, som LH har afleveret til en såkaldt 'død postkasse' i en hæk, desværre uden at PET kunne finde den. Det eneste, det lykkedes PET at finde, var den plasticpose, som båndet skulle have ligget i.

På den baggrund undrer forsvarerne sig over, om der overhovedet findes en sådan samtale, fordi indholdet bestrides af AK. Eller - hvis samtalen har fundet sted - om den så også har haft netop det alarmerende indhold, som LH har oplyst til retten.

Forsvarerne har derfor med stor konsekvens omtalt LH som en 'radikalisator' især over for sagens yngre tiltalte, som i forvejen var oprørte over al den ballade, der fulgte efter JP-tegningerne med afbrændinger af danske flag og ambassader netop i forårsmånederne 2006. Med sin 'verdensmandsagtige jeg-har-været-professionel-soldat-i-Bosnien-og-set-muslimske-kvinder-blive-voldtaget-manér' har LH på meget kort tid gjort et voldsomt indtryk på de unge vrede muslimer. Tilmed var LH leveringsdygtig i giftefærdige unge kvinder, hvis det skulle have interesse for de ugifte deltagere i 'Odense-cellen'. Gemt bag denne lidt kuriøse oplysning ligger der mere end et forsøg på at være flink fra LH's side, idet et ægteskab angiveligt er nødvendigt, før en rettroende muslim kaster sig ud i selvmorderisk jihad.

Men hvor forsvarerne ser løgne og frit opfundne historier fra LH's side, der bestyrker mistanken om hans utroværdighed, så ser anklagemyndigheden snedigt udtænkte dækhistorier, som var hundrede procent nødvendige, hvis deres agent ubemærket skulle glide ind i et ophidset radikalt miljø.

Perspektiver for PET

Ifølge anklagemyndigheden er LH's agentvirksomhed helt uden betydning for det skyldsspørgsmål, som nævningene skal vurdere. Når forsvarerne hævder, at LH har udført sin agentvirksomhed på et ulovligt grundlag i strid med de gældende retningslinjer, så vil det ifølge Alsing Juul slet "ikke have betydning for skyldsspørgsmålet," hvis forsvarernes påstand skulle vise sig at være korrekt. Højst kan der blive tale om en nedsat straf, hvis det - hvad anklagemyndigheden dog konsekvent afviser - skulle være tilfældet.

Dermed har anklagemyndigheden dog også antydet, hvorfor LH's rolle i Vollsmosesagen indeholder andet og mere end hensynet til de tiltaltes retssikkerhed. Det er nemlig en af de første gange, en dansk domstol får mulighed til aktivt at forholde sig til grænserne for PET-agenters virksomhed i forbindelse med terror.

Dét kan i højeste grad vise sig at få betydning for den indsats, som PET i fremtiden skal udfolde for at indhente oplysninger fra muslimske miljøer, hvor nogle måske/måske-ikke leger med ilden.

Forudsætningen for, at de tiltalte kan få en nedsat straf, hvis de altså kendes skyldige, er, at retten godtager, at LH har overtrådt de få begrænsninger, som trods alt gælder for PET-agenter. I modsætning til det almindelige politis agenter, hvis virksomhed begrænses af en række bestemmelser i retsplejeloven, så gælder der dybest set kun to begrænsninger for PET-agenter: Der skal foreligge en begrundet mistanke om optræk til en forbrydelse, og agentens indblanding må hverken forstørre eller væsentligt ændre karakteren af forbrydelsen.

Om disse to begrænsninger har været overholdt af PET-agenten LH i Vollsmose-sagen, får offentligheden et første indtryk af, når retsformand Folmer Teilmann til formiddag er færdig med sin retsbelæring.

Interessant bliver det også at se, hvordan retsformanden ser på spørgsmålet om medvirken. Det er især relevant for de tiltalte AA og RD. I forhold til straffelovens paragraf 114 om terror er også dét jomfrueligt land, som betrædes for første gang.

Nævningenes afgørelse forventes fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu