Læsetid 2 min.

Danmark får smæk i CO2-rapport

Ifølge ny EU-rapport når Danmark ikke sit Kyoto-mål. Men forfatteren, EU's miljøkommissær, haler i land på pressemøde: Danmark skal nok nå at sænke CO2-udslip
I henhold til Kyoto-protokollen har EU-landene forpligtet sig til i tiden 2008-2012 at sænke deres CO2-udslip med otte procent målt i forhold til udledningen i 1990. Ifølge EU-s statusrapport kan Danmark næppe opfylde sit Kyoto-mål.

I henhold til Kyoto-protokollen har EU-landene forpligtet sig til i tiden 2008-2012 at sænke deres CO2-udslip med otte procent målt i forhold til udledningen i 1990. Ifølge EU-s statusrapport kan Danmark næppe opfylde sit Kyoto-mål.

28. november 2007

En lussing til den danske klimaindsats. Det var resultatet, da EU-Kommissionen i går i Bruxelles præsenterede sin statusrapport over landenes forsøg på at skære ned på udledningen af drivhusgasser.

I henhold til Kyoto-protokollen har EU-landene forpligtet sig til i tiden 2008-2012 at sænke deres CO2-udslip med otte procent målt i forhold til udledningen i 1990.

Ifølge denne analyse kan Danmark, Italien og Spanien næppe opfylde deres Kyoto-mål, står der i rapporten. Men på et pressemøde siger forfatteren, miljøkommissær Stavros Dimas, det modsatte:

"Alle lande skal nok nå at få deres udledninger skåret ned i tide."

Og netop det budskab har han brug for at udsende. For i december indledes nye globale klimaforhandlinger på Bali, hvor EU forsøger at få lande som USA og Kina med på en afløser for Kyotoprotokollen, som udløber i 2012.

Dimas' lande-karakterbog er baseret på 2005-tal, hvilket klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) hæfter sig ved. Havde det været friskere tal, ville den have tegnet et meget pænere billede af den danske indsats, mener hun.

"Der hersker ingen tvivl om, at Danmark når sin forpligtelse i forhold til Kyoto-aftalen. For det gør vi. Det har kommissionen accepteret, da den for nylig godkendte den danske klimaplan. Det kan jo godt undre, at kommissionen ikke har taget de oplysninger med i deres konklusion, så den afspejler det reelle billede," lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Kedelig udhængning

Men ifølge tidligere miljøminister Svend Auken (S) ville rapporten have været endnu mere kras læsning, hvis de sidste nye tal var med.

"Det er jo en mørk plet i kongerigets historie, at vi bliver hængt ud som et af de lande, der ikke kan opfylde sine forpligtelser. Og det er endda baseret på 2005-tallene. Vi ved, at udviklingen de sidste par år ikke har bevæget sig i den rigtige retning," siger han.

Svend Auken sad selv på miljøministerposten, da detaljerne omkring Kyoto-målene skulle fastlægges, og Danmark endte med det såkaldte basisårs-problem. I 1990 producerede Danmark relativt lidt energi, fordi der var billige importmuligheder fra vandkraft i Sverige og Norge, og da 1990 så blev beregningsåret, stod Danmark pludselig tilbage med en unormalt lille CO2-kvote. Auken afviser, at der i virkeligheden er tale om hans 'kvajekvote'.

Den seneste vurdering fra EU-Kommissionen kan ende med at give Danmark imageproblemer, fordi regeringen op til det store klimatopmøde i København i 2009 gerne vil fremstå som et godt eksempel. Det danske håb er, at en 'København-protokol' afløser 'Kyoto-protokollen'.

I Spanien, som også hænges ud i CO2-rapporten, står det dog langt værre til end i Danmark. Spanierne har nemlig lov til at øge deres udledninger i forhold til niveauet i 1990, men har alligevel ikke kunnet holde sig inden for rammerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for martin sørensen
martin sørensen

Regeringen glemmer deres idiologiske ophav.

Voltaier´s mest berømte citat er at man skal blive hjemme og passe sin have. Der er meget langt til voltaiers filosofi i regeringes klima indsats.

For skulle danmark ha passet sin egen have, så hade Danmark nu opfyldt kyoto målsætningen. Vi har spildt 6 år på at gå den forkerte vej.

Brugerbillede for Anonym

Det kan da ikke undre. Sidste gang Danmark formulerede en politik på klimaområdet var det om energiproduktion. Da sagde man, for et eller to år siden, at det måtte markedskræfterne tage sig af.

Hvornår vi får en egentlig klimapolitik, som omhandler energiproduktion og transport, står fortsat hen i det uvisse. Six less years. Damnation.

Brugerbillede for martin sørensen
martin sørensen

energi bliver Foghs nemisis.

de første års fejlagtige energi politik er den eneste store fejltagelse som fogh har gjort i sin regerings tid som statsmister.

om meget få år vil det stå klart overfor den almindelige dansker at dette var en utilgivelig fejl som fogh begik. han spildte reelt hele danmark forspring på den vedvarede energi på gulvet ud med badevandet. Det var rundkreds pædagogik der lugtdede af tvind og hash piber i hans bagland- uanset hvor meget fogh nu ændre kurs så vil dette image som klima skeptiker og modstander af vedvanrde energi klæbe til ham og hans person.

fogh tillod at danmarks olie produktion faldt uden at øge andelen af vedvanrde energi for at erstatte den olie der gik tabt, om få år betyder det mindre velfærd til deling hos den almindelige dansker for når olie krisen rammer med fuld kraft så er det forsent at rette op på tidligere fejltagelser. forsætter danmarks nedgang i olieproduktioen som nu så er danmark olie importør om bare 3-5 år stabilisteres produktions faldet til realistike 3-5% om pr år fra de nuværnde 8-10% så kan vi muligvist forlænge danmarks posion som olie exportør til 2020.
Dette betyder under alle omstændigher at vi skal minske forbruget af olie selv og olie export andelen i dansk økonomi vil blive mindre som tiden den går. uden olie så var der allerrede et gigantisk underskud på betalings balancen fogh er totalt afhængelig af olien for at fiancere sin økonomiske succes.

når den almindelige dansker opdager at dette er sanheden bag foghs økonomiske mirakel. så vil hæven over venstre være hård og retfærdig. Venstre kommer til at gå minst 20 års ørken vandring før de igen får magten i Danmark efter Fogh.