Læsetid: 3 min.

Danskerne ønsker øget u-landsbistand

Vælgerne ser ingen modsætning mellem u-landsbistand og velfærd. Et flertal ønsker bistanden tilbage på én procent, og de vil lade partiernes holdning til fattigdom få indflydelse på, hvor de sætter krydset
Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter valget være et politisk flertal for at føre bistanden tilbage til én procent, da både Socialdemokraterne, SF, de radikale, Ny Alliance og Enhedslisten ønsker en stigning i ulandsbistanden.

Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter valget være et politisk flertal for at føre bistanden tilbage til én procent, da både Socialdemokraterne, SF, de radikale, Ny Alliance og Enhedslisten ønsker en stigning i ulandsbistanden.

Salva Dut

9. november 2007

Danmark har mere end nok til at hjælpe verdens fattigste, uden at det behøver at gå ud over velfærden herhjemme. Det mener et flertal af vælgerne i følge en ny undersøgelse foretaget af analysebureauet Zapera for fem danske udviklingsorganisationer. Et klart flertal af vælgerne, 57 procent, erklærer sig enige i, at Danmark har råd til at bruge flere penge på både velfærd hjemme og u-landshjælp ude, mens 46 procent ønsker, at en kommende regering fører u-landshjælpen tilbage til én procent af bruttonationalindkomsten (BNI) og derved ændrer VK-regeringens beslutning om at sænke den til 0,8 procent. Kun 34 procent erklærer sig uenige.

Og det er tal, der måske bør lyttes til i partierne. 44 procent af de adspurgte tilkendegiver nemlig, at partiernes holdning til fattigdom i udviklingslandene og klima vil få indflydelse på, hvor de sætter deres kryds den 13. november.

"Udviklingsbistand har stort set ikke været et tema i valgkampen, så det er det er utrolig glædeligt, at befolkningen holder fast i deres støtte og ikke ser noget modsætningsforhold imellem at hjælpe andre op på et minimum, mens man selv udbygger velfærden," siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet, en af organisationerne bag undersøgelsen.

Nyt flertal

Mimi Jakobsen mener, at der også er sket et skifte blandt borgerlige vælgere og politikere: "Regeringen sænkede jo ikke bistanden, fordi vi var i økonomiske problemer. Rigtig mange er uenige i, at den beslutning afspejler borgerlige værdier. Jeg kunne godt forestille mig, at vi er tilbage på én procent om et år - og det ville i hvert fald ikke gøre økonomisk ondt på nogen herhjemme," siger hun.

Og hvis meningsmålingerne holder, vil der efter valget være et politisk flertal for at føre bistanden tilbage til en procent, da både Socialdemokraterne, SF, de radikale, Ny Alliance og Enhedslisten ønsker en stigning. Enhedslisten ønsker en bistand på 1,5 procent og derudover en fond til globale miljø-og klimaindsatser på 0,5 procent. Også R, SF og Ny Alliance har foreslået særlige rammer for denne type indsats. Kun de konservative og Venstre holder på de 0,8 procent, mens Dansk Folkeparti står alene med kravet om at sænke bistanden til de 0,7, som FN anbefaler som mindstesats. Hos Folkekirkens Nødhjælp er der glæde over udsigterne til nye politiske vinde.

"Der tegner sig et nyt u-landspolitisk flertal og de må stå sammen efter valget for igen at bringe Danmark tilbage på en procent. Det skal nok ske. Ellers er der et par politikere, der har et alvorligt troværdighedsproblem," siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Den rene procent

Også Frands Mikael Jansen, Mellemfolkelig Samvirke, er glædeligt overrasket over den folkelig opbakning, men han understreger vigtigheden af, at den procent faktisk også bruges til fattigdomsbekæmpelse: "Vi har set en udvanding af bistandsmidlerne, der pludselig også skulle bruges til terrorbekæmpelse, asylansøgere osv. Får vi et nyt flertal, er det vigtigt at holde dem fast på, at bistandsmidlerne faktisk skal bruges på de fattige," siger Frands Mikael Jansen.

Men en tilbagevenden til en procent bliver ikke med Venstres stemmer, siger Jens Hald Madsen, udenrigspolitisk ordfører for Venstre. Han mener, at Danmark stadig ligger flot i international sammenhæng.

"Siden vi kom i regering er ulandsbistanden steget i kroner og øre på grund af væksten. Hvis vi havde haft lavkonjunktur, havde det naturligvis været et andet problem," siger Jens Hald Madsen, der dog afviser, at regeringen vil hæve procentsatsen, hvis væksten falder. Han er træt af undersøgelser, der spørger vælgerne om de vil give mere til sygehuse, dårligt stillede, fattige i Den Tredje Verden osv. "Man stiller jo folk spørgsmål, som det næsten vil være umoralsk at svare nej på," siger han.

Undersøgelsen er foretaget for Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, CARE Danmark og IBIS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Man stiller jo folk spørgsmål, som det næsten vil være umoralsk at svare nej på," siger Jens Hald Madsen med reference til spørgsmålet om hvorvidt støtten til "de fattige i Den Tredje Verden" skal hæves.

Men hvor pokker er så lige moralen i Venstre??

Jimmi Nielsen
Edinburgh