"Danmark har brug for nyt politisk lederskab." Sådan indleder Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) deres fælles oplæg til god regeringsførelse. De to partier har nedfældet ni principper - heriblandt et forslag om, at dansk krigsdeltagelse fremover skal baseres på to tredjedeles flertal i Folketinget. I søndagens tv-duel medgav statsministeren, at beslutninger af så alvorlig karakter er bedst tjent med at være truffet med et bredt flertal i Folketinget. Men Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo afviser forslaget om to tredjedeles flertal:
"Nej, vi har almindelige flertalsvedtagelser, og vi skal ikke differentiere på forskellige politikområder," siger han og understreger, at regeringen forsøger at opnå brede flertal for dens politik.
Men den bestræbelse har ikke stillet oppositionen tilfreds. SR anklager regeringen for at føre politik hen over hovedet på alle andre end DF og for systematisk at have forhindret uvildige undersøgelser, eksempelvis af grundlaget for krigsdeltagelsen i Irak. Oppositionen foreslår derfor, at et mindretal bestående af 2/5 af Folketingets medlemmer skal kunne iværksætte undersøgelser af beslutninger, som mistænkes for at være truffet under ulovlige eller groft uansvarlige omstændigheder. Øverst på listen over principper for god regeringsskik står et bredt samarbejde: Slut med blokpolitikken.
DF er problemet
Men modstanden mod blokpolitikken stiller nye spørgsmål, påpeger samfundsforsker og lektor på institut for økonomi, politik og forvaltning ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen.
"De demokratiske spilleregler hedder 90 mandater. Alle regeringer har truffet beslutninger med et snævert flertal, og den situation ville alle regeringer komme i," siger Johannes Andersen og efterlyser bud på, hvordan et flertal skulle se ud, hvis ikke det består af 90 mandater.
"Problemet har ikke været, at der er ført blokpolitik, men hvem, der i den forbindelse har fået ret - nemlig DF. Havde det været de radikale, der samme med VK havde haft flertallet, havde det været en anden diskussion," siger han.
Johannes Andersen understreger, at der allerede eksisterer parlamentarisk mindretalsbeskyttelse i og med, at 60 folketingsmedlemmer kan forlange et vedtaget lovforslag sendt til folkeafstemning, før det kan træde i kraft.
"Men det apparat har oppositionen altså ikke valgt at sætte i gang, selv om de har muligheden," siger han.
Fedtet ind i spin
Professor på International Center for Business and Politic ved CBS, Carsten Greve påpeger at 'good governance' er højt på dagsordenen verden rundt, og at danske topledere selv har taget initiativ til et lignende kodeks.
Han påpeger ligeledes, at regeringen modsat oppositionen har adgang til et stort embedsapparat, hvorfor der kan være god grund til at give mindretallet adgang til at iværksætte undersøgelser.
"Selv om vi har et prisværdigt demokrati, kan der være god grund til at skrive nogle principper ned," siger han.
Men ifølge Johannes Andersen er der snarere brug for nedskrevne regler for måden at drive politik på. Han sigter til, at såvel regering som opposition i stigende grad spekulerer i, hvad man siger, hvem man taler til, og hvordan det bliver modtaget.
"Man er fedtet ind i spin. Søndagens duel var dybt ulykkelig, fordi det hele bliver et spørgsmål om at beklikke modpartens motiver frem for at tage en egent-lig politisk debat. Den tendens præger det politiske liv, og det er problemet," siger han.
Johannes Andersen læser også mest SR-oplægget som udtryk for informationskontrol.
"Men vil fremstå som nogle, der vil demokratiet det bedre end andre. Partierne vil hente point på at fremstå som demokrater og får samtidig antydet, at regeringen ikke er demokratisk sindede," siger han.
Professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Torben Beck Jørgensen læser udspillet som en klar reaktion på de forudgående seks års regeringsførelse. Og de ni principper er ikke eviggyldige, men skal ses i deres kontekst:
"En kommentar til regeringen midt i et valg," påpeger Torben Beck Jørgensen.
