Læsetid: 2 min.

Den eksotiske nabo i nord

Tyske vælgere ville ikke forstå den danske valgkamp. F.eks. handler udlændingedebatten i Tyskland om integra-tionen af flygtninge og asylsøgere - ikke om hvordan man kan forhindre at flere kommer til
13. november 2007

BERLIN - Overalt i Berlin hører man dansk. Ingen anden nation køber så flittigt ind af Berlins mange tomme lejligheder som den danske, og hvis de danske kunstnere ikke bor her, så har de mindst et galleri i byen. Måske er det nid og nag, som tyskerne selv dygtigt lagde grunden til 1940-45, ved at fortage sig? Måske har danskerne fattet, at Tyskland, Europas største land, er en cool nabo, og at der er mere, der forener end adskiller os?

Og dog. Når man sidder 6-700 kilometer syd for København og betragter den danske valgkamp, forledes man til at tro, at man befinder sig i et land meget langt fra Danmark.

Ville temaerne i den tyske valgkamp minde om de danske? Næppe. Med sikkerhed ville hverken 24-årsreglen, asylansøgere fra Irak, og spørgsmålet om man tør lade en kvinde lede en regering være noget, der gav tyskerne søvnløse nætter.

Kansleren er en kvinde

24-årsreglen ville ikke være et tema. Når man i Tyskland debatterer landets 3,2 muslimer, der overvejende er af udenlandsk herkomst, diskuterer man ikke som i Danmark, hvordan man kan slippe af med dem eller undgå, at der kommer flere til.

Det er ikke, fordi man lader, som om problemerne for og med dele af denne befolkningsgruppe ikke findes. Man har for længst accepteret, at disse mennesker også hører til Tyskland. Derfor må problemerne løses her. Hvad indenrigsminister Wolfgang Schäuble for eksempel har forsøgt ved at sætte integrationstopmøder i gang, hvor han en gang om året samler de muslimske foreninger og fremtrædende muslimer.

Irakiske asylansøgere ville ikke være et tema, eftersom Tyskland under kansler Gerhard Schröders ledelse valgte at takke nej til at gå i krig i Irak.

Og spørgsmålet om, hvorvidt en kvinde har nok mellem ørerne til at stå i spidsen for en regering, ville ikke mere være et tema. Angela Merkel, der i løbet af sine nu to år som kansler er blevet en af verdens mest respekterede statsledere, har givet svaret.

Rusland og Afghanistan

I Tyskland vil man under en valgkamp helt sikkert diskutere udenrigspolitik.

Man vil diskutere forholdet til Rusland. Angela Merkel har lagt distance til Kreml og flere gange kritiseret Putin offentligt.

Tysklands fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan vil også blive diskuteret. Skønt det for nylig kun var De Grønne og Venstrepartiet, der stemte imod det tyske ekspeditionskorps forbliven i Afghanistan, bekymrer det befolkningen.

Endelig vil man sikre et knusende flertal for EU-traktatens gennemførelse. Dette flertal skal skaffes i Forbundsdagen, da folkeafstemninger ikke er en del af det tyske demokrati.

Endelig skal det nævnes, at det i Tyskland slet ikke ville være et tema, hvem Naser Khader ville pege på som statsminister. Hverken Ny Alliance eller Enhedslisten ville nemlig komme ind i Forbundsdagen. Spærregrænsen er i Tyskland på fem procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sowohl Merkel als auch Sarkozy sehen aber vor allem die Zugewanderten in der Pflicht. Integration könne nicht allein Aufgabe des Staates sein. Beide betonten bei ihrem Besuch im Berliner Romain-Rolland-Gymnasium, dass Spracherwerb die wichtigste Voraussetzung sei. Die Politik müsse in diesem Punkt „hart bleiben“, sagte die Kanzlerin. Sarkozy ergänzte, man solle nicht nur von den Rechten der Zuwanderer sprechen, sondern auch von den Pflichten.
Auch an der in beiden Ländern restriktiven Einwanderungspolitik wollen Merkel und Sarkozy nichts ändern.
Zitat Die Zeit, Heute
Henriette er du sikker på, at du befinder dig i Tyskland?