Læsetid: 3 min.

Ekspertviden smidt ud af vinduet

Skønt kommunerne kan få statsfinansieret ekspertrådgivning om svære sociale tilfælde, siger de fleste kommuner foreløbig nej tak til hjælpen - over 100 millioner kroner er spildt. De Samvirkende Invalideorganisationer advarer mod kommunal selvtilstrækkelighed
Udviklingshæmmede løber om kap ved et landsstævne. Siden kommunalreformen er trådt i kraft, er landsforeningen LEV, der varetager udviklingshæmmedes interesser, blevet løbet over ende af folk, som vil have gode råd. En del af henvendelserne kunne lige så godt være rettet til VISO, siger LEV.

Udviklingshæmmede løber om kap ved et landsstævne. Siden kommunalreformen er trådt i kraft, er landsforeningen LEV, der varetager udviklingshæmmedes interesser, blevet løbet over ende af folk, som vil have gode råd. En del af henvendelserne kunne lige så godt være rettet til VISO, siger LEV.

26. november 2007

Hos VISO i Odense, det statslige kontor for specialrådgivning på socialområdet, sidder telefondamerne og stirrer forventningsfulde på de tavse telefoner. Sådan har telefonpasserne siddet i snart et år. Hver telefondame skal være glad, hvis der i gennemsnit ringer en enkelt kommune om dagen for at blive henvist til en ekspert, der kan give råd om sagsbehandling af for eksempel et svært handicappet barn eller en ekstremt udsat person.

Og ude omkring på landets specialskoler og videnscentre findes hundreder af eksperter, som VISO på forhånd har hyret for 145 millioner kroner til at levere gode råd.

Altså hvis blot nogen spurgte...

Siden VISO startede den 1. januar 2007 har der kun været 230 sager, hvor de betalte eksperter er kommet i brug. Det giver - statistisk set - en stykpris på 630.000 kroner pr. rådgivning.

Socialpædagogernes forbund anslår, at en almindelig VISO-ydelse aldrig vil komme i nærheden af dette beløb. De dyrest tænkelige tilfælde vil snarere ligge på højst 120.000 kroner, og flertallet af ydelserne vil være langt billigere.

De forudbetalte 145 millioner kroner, som stammer fra Socialministeriets kasse, er således et overbud af dimensioner. Det afspejler, at man det første år i VISO ikke har haft klare forudsætninger at skønne behovet ud fra, da kommunalreformens konsekvenser har været ukendte.

Reformens skandale

VISO er barn af kommunalreformen. Da amterne, som hidtil havde samlet viden om de sværeste sociale tilfælde, blev nedlagt, besluttedes det at oprette VISO, som skulle koordinere brugen af specialistviden på socialområdet og stille den til borgernes og især kommunernes rådighed. Men kunderne står mildt sagt ikke i kø.

"Vi står her med en af kommunalreformens største skandaler. De allersvageste grupper vil blive meget ringere stillet, når en ekspertise forvitrer, som det vil tage mange år at genopbygge," siger folketingsmedlem Anne Baastrup (SF).

Hun mener, at VISO virker ugennemtænkt. "Systemet er ikke lagt an på et tæt samarbejdende fagligt netværk af eksperter, og det er for svært for borgerne at komme direkte igennem til rådgivning. Forsøg med annoncering i ugeblade virker som rene panikhandlinger, når VISO i virkeligheden helst ser henvendelser fra kommunale sagsbehandlere," siger Baastrup.

Sytter Kristensen, formand for landsforeningen LEV, der varetager udviklingshæmmedes interesser, siger, at foreningen siden kommunalreformen er blevet løbet over ende af folk, som vil have gode råd.

"En del af henvendelserne kunne lige så godt være rettet til VISO, men hverken kommuner eller borgere har tilstrækkelig kendskab til VISO," siger Sytter Kristensen og peger samtidig på problemet, at det er uklart, hvor vanskelige og specialiserede sagerne skal være, før de falder ind under VISO.

Bureaukrati blokerer

Stig Langvad, der er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer og medlem af den faglige bestyrelse for VISO, ser ideelt VISO "som en vigtig grundpille i kommunalreformen, som skal værne om og nyttiggøre eksisterende grundviden. Men nogle kommuner ønsker åbenbart i deres selvtilstrækkelighed ikke at bruge den slags rådgivning. Måske er man også bange for, at hvis man spørger VISO, ender det hele med en meget dyr løsning for kommunen i den konkrete sag."

Stig Langvad siger, at VISO skal justeres: "Det er bureaukratisering, at gentagne henvendelser til samme rådgiver skal gå gennem VISO-kontoret i Odense. Det betyder også, at der mangler et helhedssyn på borgeren, når vedkommendes liv splittes op i enkeltsager."

Aabenraas borgmester, Tove Larsen, der er formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening siger om VISO's ringe begyndelse:

"Kommunerne har haft travlt med sammenlægning og er ikke blevet gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad VISO har at tilbyde. Det vil være sundt, at VISO her efter det første år udviser selvransagelse og kigger nærmere på ordningen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en forstemmende historie med VISO. Jeg har været inde på deres hjemmeside, som er svær at finde, og når man har fundet den, er det svært at se hvad den egentlig kan gøre for en.

Problemet er nok, at vi har slet ikke brug for så meget rådgivning, for vi ved godt hvad der skal gøres.

F.eks. er der meget lange ventelister for at komme i bofællesskab for udviklingshæmmede. Venskabsgrupper bliver splittet op, fordi de går på tværs af kommunegrænserne. Forældre er overbelastede, og skal passe udviklingshæmmede børn, der bliver gamle hjemme, og forældrene er ved at løbe sur i det.

Vi trænger til fleksibilitet og gode løsninger, ikke rådgivning.

Hvad gør Velfærdsministeren ved det?