"Modigt og morsomt." Sådan karakteriserer Noa Redington, redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen, det nye regeringsgrundlag som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og de konservatives leder Bendt Bendtsen præsenterede i går eftermiddags.
Regeringsgrundlaget med den ufarlige titel 'Mulighedernes samfund' indeholder ifølge Noa Redington et opgør med både skattestoppet og EU-politikken.
"Fogh påstår godt nok, at de varslede lettelser i skatten skal gennemføres inden for rammerne af skattestoppet. Men efterhånden eksisterer skattestoppet kun på Venstres hjemmeside og i Foghs bevidsthed," siger Noa Redington.
Han peger på, at statsministeren har rykket sig meget langt i sin definition af skattestoppet.
"Det var aldrig tænkt som et kollektivt - men som et individuelt - nulsumsspil. Og når man sænker skatten på arbejde og hæver miljøafgifter, er der jo mange, som vil komme til at betale mere," siger han.
Noa Redington mener også, at Fogh viser stort mod ved at bringe den forkætrede EU-debat på banen med løftet om en afstemning om forbeholdene i denne folketingssamling.
Ifølge professor og politolog Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School, er det et smart træk at love denne afstemning.
"Så kan Fogh lettere slippe for en afstemning om reformtraktaten og dermed risikoen for, at et dansk nej vil udløse en krise i hele EU. Samtidig kan han sige til vælgerne, at de alligevel får en afstemning om EU," siger han.
Et yderligere argument for at få afskaffet de danske forbehold kunne være, at Fogh dermed vil have lettere ved at få et af de attraktive topjob i EU, der bliver ledige i 2009, som mange har peget på et godt tidspunkt for ham at trække sig på.
Slut med kontraktpolitik
Selvom Ny Alliance kun kom i Folketinget med fem mandater og VKO-flertallet er intakt, hvis man inkluderer en færing, så mener Noa Redington, at partiet indtog på den politiske scene alligevel har sat markante aftryk på regeringsgrundlaget.
"Det betyder så også, at vi her ser det endelige dødsstød for kontraktpolitikken. Fogh har ikke længere en kontrakt med vælgerne. Nu har han kun et mandat fra dem," siger Noa Redington.
Adjunkt Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på SDU mener også, at kontraktpolitikken har set bedre dage, og peger på, at Dansk Folkeparti har mistet afgørende indflydelse med det nye regeringsgrundlag.
"Der står jo, at man vil lave en skattereform, hvis Dansk Folkeparti nikker ja. Det vil betyde, at regeringen i næste valgkamp kan skyde skylden på DF, hvis ikke det lykkedes at sænke skatterne," siger han.
Ifølge Robert Klemmensen gør det samme sig gældende på asylområdet. Her gentages Foghs løfter fra valgkampen om at familier med børn kan bo uden for asylcentrene etc.
"Men det står også, at regeringen vil forsøge at få Dansk Folkeparti med på de nye forslag. Her vil V og K altså igen kunne skyde skylden på DF, hvis ikke det lykkes at få en lempe vilkårene for de afviste asylansøgere," siger han.
Siden VKO-flertallet blev etableret i 2001 har oppostitionen gentagne gange klandret regeringen for at føre blokpolitik. Med dette regeringsgrundlag - og den nye regering, der bliver præsenteret i dag - vil det også være slut med blokpolitik, som vi kender det, mener Ove Kaj Pedersen.
"Det er ikke tale om et opgør med blokpolitikken i den forstand, den ikke vil kunne genindføres. Men fremover vil vi se blokke blive etableret og opløst med flere forskellige partier," siger han.
Uambitiøse klimaafsnit
Selvom Fogh har investeret meget prestige i, at Danmark skal være vært for FN's klimatopmøde i 1009, har regeringens ikke imødekommet krav fra oppositionen og Ny Alliance om at hæve målet for vedvarende energi fra mindst 30 procent i 2025, ligesom der stadig ikke er noget mål for CO2-reduktion i det nye regeringsgrundlag.
Direktør i konsulentvirksomheden Econ Pöyry, Jørgen Abildgaard, er ikke imponeret.
"Ambitionsniveauet er jo magen til det energiudspil, som regeringen kom med i januar, og som partierne stadig forhandler om," siger han.
Ifølge Jørgen Abildgaard er der mange fine ord om klima i regeringsgrundlaget. "Men med de første år efter 2001 in mente bliver lakmusprøven at se konkret handling fra regeringen, når det kommer til at sætte flere vindmøller op, begrænse forureningen fra biler og gøre mere på bio-området. Hvis regeringen skal fremstå troværdig på dette område, kræver det et bredt forlig. Og det er ikke lykkedes endnu," siger han.
Det skal blive spændende at se, om forudanelserne om Foghs store fremtid i Europa kommer til at holde stik med den helt fudamentale mangel på sund dømmekraft, som det er lykkedes ham at opvise på kun 6 år ved magten. For at nævne tre, der springer i øjene (ud over den manglende håndtering af karrikaturspørgen): deltagelse i en ulovlig krig på USAs side, benægtelse af fakta om klodens miljømæssige tilstand og opfindelsen af fænomenet Lomborg, og beslutningen om sikre regeringens flertal ved at samarbejde med et racistisk højrefløjsparti, der har skæmmet Danmarks anseelse i resten af verden. Jeg personlig vil se det, før jeg tror det.
Små 300 svagt formulerede forslag som regeringsgrundlag er det svageste V+K har præsteret endnu.
At dette projekt sætter DF skakmat, er svært at se.
DF fik et fremgangsvalg, fordi partiet, som det eneste, fastholdt sine politiske holdninger.
Tvinges DF ud i et nyt valg, vil denne opbakning - trods modstand fra alle andre partier - blive styrket igen.
Også næste gang vil vælgerne vide bedst,- og V har sikkert lært af sin defensive taktik. Den var ikke lykken!
Overskriften kunne også være i forhold til udlændingepolitkken fra ” strammer” til ” slapper”.
For at gøre en garvet politisk ” rotte”, som Birthe Rønn Hornbech til minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister. Betyder også, at Anders Fogh har fået en skrap dame, som egentlig har været tilhænger af en stram udlændinge politik i starten, men som undervejs har gjort en ” kovending”, og været offentlig kritikker af regeringens udlændinge politik.
Det er meget spændende at se, hvordan det påvirker forholdet til DF, at regeringen har en mister, som ikke er underkuet til at ” krybe” for Pia Kjærsgaard, som en anden mishandlet hund – ligesom hun godt kan lide det, både i forhold andre partiers minister, og i forhold til hendes egne partifæller.
Er der nogen som har et bud på, hvor mange dage der går, før Pia Kjærsgaard kræver et møde med Anders Fogh omkring, at ” kalde” Birthe Rønn Hornbech til orden for upassende opførsel, fx a la bl.a. Lars Barfoed mv.?